Middelalderens forløb

Main image kapitel
Jellingestenen hvor der med runer står at Harald Blåtand har kristnet Danmark. Optaget på UNESCO's liste over verdensarv.
Jellingestenen hvor der med runer står at Harald Blåtand har kristnet Danmark. Optaget på UNESCO's liste over verdensarv.
Foto: Kjeld Olesen / Scanpix

Hvilken periode kom før middelalderen?

I Norden afløste middelalderen vikingetiden, som strakte sig fra omkring år 800 til 1050. Som periode var vikingetiden kendetegnet ved, at stort set hele befolkningen dyrkede asatroen. I asatroen troede man på flere guder, f.eks. Odin og Thor og Loke. Men dette ændrede sig, da skandinaverne tog kristendommen, og middelalderen afløste vikingetiden. Et af de vigtigste træk ved middelalderen var netop kristendommens indtog og dens påvirkning af kultur, hverdagsliv og samfund.

I vikingetiden havde krig, plyndring og ekspansion spillet en forholdsvis stor rolle, men frem mod middelalderen mistede skandinaverne deres militære overlegenhed i forhold til magter i resten af Vesteuropa. Derfor begyndte de i højere grad at orientere sig indadtil i stedet for at tage på erobrings- og plyndringstogter. 

Hvad definerer middelalderens begyndelse?

Det var kristendommens indtog, der for alvor markerede middelalderens begyndelse. De fleste historikere mener, at den europæiske middelalder er afgrænset til perioden omkring år 500 til 1500. Herhjemme kender vi Jellingestenen fra årene omkring 960-985, hvorpå der med runer står, at Harald Blåtand har kristnet Danmark. Men mange mener, at middelalderen faktisk først indtraf i Danmark i år 1050. Det fremgår blandt andet af Danmarkshistorien.dk (se kilder), en hjemmeside produceret af Aarhus Universitet:

”Den danske konge Harald Blåtand og dermed i princippet også hans rige var ganske vist gået over til kristendommen cirka 965, men først små hundrede år senere nåede kirken en sådan grad af organisering, at det begyndte at minde om forholdene i andre europæiske lande. Der er derfor god mening i at kalde perioden fra ca. 1050 til Reformationen i 1536 for middelalderen.”

Forskerne på Aarhus Universitet definerer altså den danske middelalder som perioden mellem år 1050 til år 1536. Andre historikere definerer dog perioden anderledes. De påpeger, at Danmark begyndte at blive påvirket af kristendommen langt tidligere, og derfor skelner de ikke mellem en dansk og en europæisk middelalder, men mener tværtimod, at middelalderen også i Danmark begyndte længe før år 1000.

Til gengæld er de fleste eksperter enige om, at den danske middelalder blev afsluttet med Reformationen i 1536, hvor kirkens magt blev kraftigt reduceret: Danmark blev evangelisk-luthersk, og den katolske kirke mistede sin jord, klostre, kirker og andre besiddelser.

Begrebet "middelalderen" blev i øvrigt opfundet allerede 1400-tallet, hvor historikere begyndte at inddele Europas historie i tre perioder: Antikken, middelalderen og moderne tid. 

Hvilke hændelser var de vigtigste i middelalderen?

Middelalderen i Danmark var i begyndelsen en turbulent tid. Alene fra 1035 til 1157 havde Danmark 13 konger, og fem af dem blev slået ihjel. Det skriver historikeren Carl-Johan Bryld i bogen "Danmark fra oldtid til nutid" (se kilder). Men nogle af kongerne nåede at sætte dybe aftryk. Der skete i det hele taget flere vigtige hændelser i middelalderen, og kun nogle få af dem er nævnt her: 

  • 1047-1076: Kong Sven opbygger kirkens magt

Sven Estridsen, der var konge fra 1047 til 1076, skabte fundamentet for kirkens magt. Han opbyggede et system med otte bispedømmer, og det var i hans tid, at kirkebyggeriet for alvor begyndte. Kong Sven måtte dog kæmpe en bitter kamp mod den norske kong Harald Hårderåde, indtil den norske konge faldt i 1066 under et forsøg på at erobre England.

  • Borgerkrigen 1131-1157

Denne periode var stort set konstant præget af borgerkrig, hvor magtfulde mænd kæmpede om kongemagten i Danmark. Da Valdemar den Store erobrede kongemagten i 1157, begyndte en mere rolig periode.

  • 1241: Kongen begynder at lovgive

Frem til 1241 havde de danske konger ikke nogen lovgivende magt. Men det ændrede sig i 1241, hvor Valdemar Sejr for første gang indførte en nedskrevet lov i Danmark. Det skete med Jyske Lov, en lovbog, som gjaldt for Jylland, Fyn og øerne.

  • 1349: Den sorte død – pesten – kommer til Danmark

En af verdenshistoriens værste epidemier nåede Danmark i 1349. Ifølge Danmarkshistorien.dk (se kilder) slog pesten i mange europæiske egne op mod 40 % af befolkningen ihjel. Efterfølgende var der flere udbrud af pest – senest i 1711 – men man blev bedre og bedre til at bekæmpe epidemierne.

  • 1397: Danmark, Norge og Sverige slår sig sammen

I 1397 blev Kalmarunionen oprettet. Det var en union mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige. Unionen blev oprettet for at modstå presset fra syd fra Hanseforbundet. Hanseforbundet var en magtfuld handelsorganisation, der var oprettet af en række tyske byer, og som havde eget militær. Kalmarunionen havde sit magtcentrum i København, og den blev i perioder ledet af én enkelt konge. Unionen hang sammen frem til 1448, hvorefter Sverige begyndte at rive sig løs.

  • 1536: Reformationen – kirken mister sin magt

Den tyske munk og teolog Martin Luther opfordrede i starten af 1500-tallet til oprør mod den enorme magt, kirken havde fået. Han ønskede at vende tilbage til det, han anså for at være en mere oprindelig form for kristendom, hvor frelsen var et mellemværende mellem den enkelte og gud – og ikke mellem den enkelte og kirkens mænd. Martin Luthers tanker blev startskuddet til Reformationen: en proces, hvor kirken blev frataget meget af dens magt i store dele af Europa.