Klimaforandringer Billede med jordkloder i en indkøbsvogn.
Klimaforandringer kan føre til enorme flygtningestrømme. Billedet med jordkloder i en indkøbsvogn er lavet i Paris den 8. november 2015.
Foto: Joel Saget / Scanpix

Klimatopmødet i Paris (Faktalink light)

cand. mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. November 2015
Top image group
Klimaforandringer Billede med jordkloder i en indkøbsvogn.
Klimaforandringer kan føre til enorme flygtningestrømme. Billedet med jordkloder i en indkøbsvogn er lavet i Paris den 8. november 2015.
Foto: Joel Saget / Scanpix

Vejret bliver varmere og varmere. Nogle steder i verden regner det også meget mere, end det plejer at gøre, mens det andre steder bliver endnu mere tørt. Alle de forandringer, der sker, kalder man klimaforandringer, og det påvirker både mennesker og dyr. De højere temperaturer betyder, at isen på jorden smelter og får vandet i havene til at stige. Nogle lande bliver oversvømmede og de mennesker, der bor her, må flygte væk. I andre lande bliver det så tørt, at man ikke kan dyrke noget på markerne, så de folk, der lever der, må sulte.

Forandringerne i klimaet kommer blandt andet, fordi vi mennesker driver rovdrift på naturen og leder noget man kalder for drivhusgasser i atmosfæren. Men fordi klimaforandringerne er skabt af os mennesker, er det også muligt at forsøge at gøre noget ved det.

Derfor mødes politikere og fagfolk fra alle verdens lande hvert år til et stort fælles møde, som kaldes et klimatopmøde. Her diskuterer de, hvordan man kan beskytte menneskene og jorden mod klimaforandringer i fremtiden. Men det er ikke nemt at blive enige. Denne gang foregår mødet i Paris, og mange håber på, at det vil lykkes at lave en fælles aftale om at redde vores klodes klima.

Artikel type
faktalinklight

COP21

En mand cykler forbi vejen i Paris hvor COP21 skal afholdes fra den 30. november - den 11. december 2015.
En mand cykler forbi vejen i Paris hvor COP21 skal afholdes fra den 30. november - den 11. december 2015.
Foto: Alain Jocard / Scanpix

Hvad er klimatopmødet i Paris?

Hvert år i november eller december holder verdens lande og EU et klimatopmøde. Det er et møde, hvor landene taler om, hvordan vi kan løse jordens klimaproblemer i nutiden og i fremtiden. I år mødes 195 af verdens lande og EU i Paris for at blive enige om, hvad, der skal gøres.

Man kan sammenligne klimatopmødet i Paris med en fest, hvor alle medbringer deres egen mad. Men til klimatopmødet i Paris medbringer landene ikke mad. I stedet har de hver deres forslag til en god klimapolitik med. Målet på mødet i Paris er så at bruge de medbragte forslag til at blive enige om en fælles aftale for fremtidens klimapolitik. 

Hvorfor hedder klimatopmødet i Paris COP21?

Klimatopmødet i Paris kaldes også for COP21. COP står for ”Conference of the Parties”, hvilket betyder parternes konference. Parterne – eller delatgerne – er 195 lande og EU. Der har tidligere været holdt 20 topmøder, så dette møde er nummer 21, og derfor kaldes mødet COP21. 

Hvem deltager i klimatopmødet?

Man regner med, at der på klimatopmødet i Paris vil komme:

  • 10.000 forhandlere fra de forskellige lande
  • 7.000 observatører
  • 3.000 journalister og andre pressefolk
  • 80 statsledere. Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen er én af dem. 

Hvor holdes det?

Hvor holdes klimatopmødet?

Hvert år foregår klimatopmødet i en ny by. I 2015 er det Frankrigs hovedstad Paris, der er vært. Møderne holdes i et stort konferencecenter i Le Bourget, der ligger 10 km fra Paris. Centeret er inddelt i tre områder, hvor der sker forskellige ting:

  • Den blå zone er et lukket område, hvor politikerne arbejder og holder møder
  • Galleriet er en udstilling om klimateknologi. Den er åben for virksomheder og særligt inviterede
  • Der er også et område for både almindelige mennesker og politikere, hvor de kan diskutere og dele viden om klimaproblemer

 

hvor

 

Hvor længe varer klimatopmødet i Paris?

Klimatopmødet i Paris begynder den 30. november, og slutter den 11. december 2015. Til åbningen kommer både den amerikanske præsident Barack Obama og den kinesiske Xi Jinping. Den første uge arbejder landene på at lave et udkast til en skritlig aftale. Den skal forhandles på plads i løbet af de sidste dage. Topmødet afsluttes med et stort fællesmøde, hvor alle landene skal blive enige om at vedtage en global klimaaftale. 

Formål

Hvad er klimatopmødets mål?

Det vigtigste mål er at sørge for, at temperaturen på jorden ikke stiger. Det gør man ved at sørge for, at landene i fremtiden udleder en mindre mængde drivhusgasser.

På klimatopmødet i Paris vil man forsøge at få landene til at love hinanden, at de bremser deres udledning af CO2 fra året 2020. Man håber på at lave en aftale, der sikrer, at der kun bliver to grader varmere på jorden, end der var i midten af 1800-tallet. Men det er ikke sikkert, at alle landene vil skrive under på en sådan aftale.

 

formål

Kan de blive enige?

Hvad er landene uenige om?

Landene er meget uenige om, hvad der er den bedste måde at løse klimaforandringerne på. Især fordi det ikke er gratis. De fire punkter, som skaber størst uenighed ved klimatopmødet i Paris er:

  • Hvor høje målene skal være
  • Hvordan landene kan forbedre klimaet inden 2020
  • Hvem der skal betale, og hvor meget de skal betale

Det er svært at lave aftaler, der gælder for alle lande, fordi der er forskel på, hvor rige landene er. De fattige lande mener, at de ikke har råd til at gøre lige så meget for klimaet, som de rige. De rige lande mener, at klimaforandringerne kun kan stoppes, hvis de fattige lande også lover at bremse deres udledning af drivhusgasser. 

Hvor længe har der været afholdt klimatopmøder?

Det var først i begyndelsen af 1990’erne, at man blev klar over, at den globale opvarmning var et alvorligt problem. Derfor lavede man i 1992 den første aftale om at begrænse CO2-udslippet ved et FN-møde i Brasilien. Tre år efter blev det første klimatopmøde holdt i Berlin, COP1. Siden har landene samarbejdet mere og mere om at forbedre jordens klima. I 1997 vedtog man en bindende aftale i Kyoto i Japan. Aftalen handlede bl.a. om, hvor meget CO2 rige lande, som fx Danmark, måtte udlede. Kyoto-aftalen gjaldt frem til 2012. Da der var klimatopmøde i København i 2009, prøvede man at blive enige om en ny aftale. Men det mislykkedes, og landene forlængede i stedet den gamle aftale frem til året 2020.

 

enige

 

Hvad er forventningerne til klimatopmødet i Paris?

I 2015 er der store forventninger til, at verdens lande kan blive enige om en ny fælles aftale. Det skyldes bl.a. at både Kina og USA deltager ved mødet. De to lande har ikke tidligere villet underskrive aftaler om global klimapolitik. Men op til topmødet i Paris har de vist, at de nu også mener, at det er vigtigt at finde en løsning på problemerne. Og det er vigtigt, for de to lande er nogle af de lande i hele verden, som udleder allermest CO2. Der er derfor mange, der håber på, at COP21 vil være et vendepunkt for arbejdet med at forbedre klodens klima i fremtiden.

Kilder og klip

Hjemmesider

Filmcentralen har lavet et undervisningsmateriale til filmen ”Earth”, der handler om klodens dyr og klimaforandringer.
Kids’ News har lavet et tema om klodens fremtid, som du kan læse i avisen her.
UNICEF har lavet en hjemmeside om fremtidens klima. Her kan du se film og læse mere om COP15 i København, FN og Børnenes Klimatopmøde.

Film og filmklip

På Filmcentralens hjemmeside kan du se dokumentarfilmen ”100 års opvarmning”, der handler om global opvarmning, og om hvorfor verden ikke er grebet ind tidligere. Du skal bruge et Unilogin for at få adgang til filmen.
Kids’ News interviewer elever fra 7.z på Trongårdsskolen om deres forbrug, og hvad man kan gøre for en bedre fremtid.
Brug mindre CO2
UNICEF har uddannet 800 børn i Zambia til at være klima-ambassadører. I filmen fortæller Mutukwa Masinda om sit arbejde med at forbedre klimaet i Zambia.
Energimuseet har lavet en lille film, der forklarer, hvordan CO2, kul og ilt er i balance.
På DR Skoles facebookside kan du se en film om klimaforandringer. Leif bor i en verden af vand, fordi havene er steget på grund af klimaforandringer.
På Filmcentralens hjemmeside kan du se dokumentarfilmen ” Et grønt skridt frem”, der giver tre bud på, hvordan ny teknologi kan være med til at mindske klimaforandringerne. Du skal bruge et Unilogin for at få adgang til filmen.
I denne lille film forklares COP21 på 2 minutter. Filmen sammenligner klimatopmødet med en bus. Bussen er på vej mod et bedre globalt klima. Men den er kørt fast, og derfor mødes folk fra hele verden i Paris for i fællesskab at skubbe bussen i gang, så den kan køre videre. Filmen er på engelsk.
DHI har lavet en film om klimaforandringer gennem tiden og fremtidens klima.
Ultranyt har lavet et lille filmindslag om projektet ”Genplant Planeten”, hvor børn hjælper med at plante træer for at forbedre klimaet.
Denne animationsfilm forklarer, hvordan medierne fremstiller global opvarmning. Filmen forklarer også to forskellige teorier om global opvarmning.
På DR Skoles facebookside kan du se en film om, hvordan man laver en gryderet med græshopper. FN foreslår nemlig, at vi spiser flere insekter, som et led i at sikre menneskers fremtid på jorden.
På Filmcentralens hjemmeside kan du se dokumentarfilmen ”Klimamysteriet”, der handler om forskeren Henrik Svensmark. Han mener ikke at det er CO2, men skyerne, der er skyld i den globale opvarmning. Du skal bruge et Unilogin for at få adgang til filmen.
På hjemmesiden til skolebogen ”KlimaNØRD” kan du tage en quiz og tjekke din viden om klimaet.
DR Skole har lavet et tema om miljø og klima. Her er en samling af små filmklip om CO2-udslip, vandstanden i havene, fortidens og fremtidens klima. Du skal bruge et Unilogin for at få adgang til filmklippene.
På Filmcentralens hjemmeside kan du se dokumentarfilmen ”Opskrifter på katastrofer”, der skildrer en filminstruktør, som lever et helt år uden at bruge olie. Du skal bruge et Unilogin for at få adgang til filmen.
Ultranyt har lavet et lille filmindslag om ozonlaget og et forbud mod gasser, der ødelægger ozonlaget.