Hvornår blev JFK myrdet?
- John F. Kennedy under
hans berømte tale i Berlin.
Foto: Polfoto
Mordet på præsident John Fitzgerald Kennedy den 22. november 1963 gjorde et så stort indtryk på verdensoffentligheden, at de fleste - i alt fald i den vestlige verden - i de ældre generationer, kan huske, hvor de var netop denne dag, da nyheden spredtes.
Mordet gjorde i 1963 et så stort indtryk, at det nærmest kan sammenlignes med den forfærdelse, der den 11. september 2001 greb folk, da de oplevede terrorangrebene på New York og Washington.
I 1963 stod der en særlig aura omkring familien Kennedy, der i årene før og efter prægede amerikansk politik.
Var JFK den første?
Mordet på JFK var ikke det første præsidentmord i USAs historie. Det hidtil mest berømte mord var mordet på Abraham Lincoln, der blev skudt i Ford's Theatre i Washington i 1865. Siden blev James Garfield skudt i 1881 og samme skæbne overgik William McKinley i 1901.
Disse tre mord er uomtvistelige. Et fjerde muligt præsidentmord overgik ifølge rygter i 1923 Warren Harding. Mange mente, at han blev forgivet, men hans enke nægtede at lade ham obducere, så beviser findes ikke (2)
Hvem grundlagde Kennedy-klanen?
Kennedy-klanen blev skabt af præsident Kennedys far, Joseph, der med sin kone, Rose, fik ni børn, hvoraf John var den næstældste. Hans storebror, Joseph (Joe), omkom under 2. verdenskrig, og en bror, Robert, led samme skæbne som John. Han blev skudt.
Faderen havde som ganske ung sat sig det mål, at skabe en familie, der var stor, rig og magtfuld. Alle tre ting lykkedes til fulde. Han var en talentfuld pengespekulant, men der gik også rygter om, at han havde tjent formuer på spritsmugling under forbudstiden.
Joseph anvendte blandt andet sine penge på at købe sig magt og indflydelse. Som klanens overhoved, havde han stor indflydelse på sine børn, og han støttede ihærdigt sønnernes vej mod den politiske magt (3)
Hvordan blev JFK præsident?
Da kampen om præsidentembedet i 1960 tegnede til at blive et tæt opgør mellem JFK og Richard Nixon, lå Joseph ikke på den lade side. Han fungerede ikke blot som en passiv pengemaskine men sørgede for, at pengene gjorde optimal fyldest.
Joseph 'overtalte' mange politikere og fremtrædende erhvervsfolk til at slutte op om JFKs valgkampagne, og han synes at have indgået en studehandel med Sam Giancana og det magtfulde gangstersyndikat i Chicago, der skulle sikre JFK sejr i Illinois og andre stater, hvor syndikatet havde indflydelse.
Det har siden været debatteret, om valget i Illinois var præget af valgsvindel. Borgmesteren, Richard Daley, blev beskyldt for at have fusket med valgtallene. Valgdeltagelsen i Chicago var usædvanlig høj, og Kennedys sejr netop i denne by var markant i forhold til resten af staten. Republikanerne talte åbent om valgsvindel i elleve stater, og de udsendte kontrollerende embedsmænd til de syv uden dog at kunne fremkomme med beviser (4)
Hvor betydelig var JFK som præsident?
Indenrigspolitisk satte Kennedy sig ikke de store spor i amerikansk politik. Han havde problemer med kongressen, der havde republikansk flertal, hvorfor det ikke blev til noget med de store sociale problemer. Måske skyldtes det også, at det ikke var indenrigspolitikken, der optog JFK i synderlig grad. Forklaringen kan også være, at han ville bruge den første embedsperiode til at forberede reformerne, og så søge at gennemføre dem i den anden.
Kennedys politiske interesser lå først og fremmest på det udenrigspolitiske plan. Her viste han handlekraft, og bortset fra sagen om Svinebugtsaffæren havde han succes. Målet var at gøre USA til den førende supermagt og at bekæmpe kommunismen.
Handlekraften viste han under Berlin-krisen og Cuba-krisen, og da Sovjetunionen for alvor havde demonstreret sin førerstilling inden for rumfarten ved i april 1961 at sende kosmonauten Jurij Gagarin i kredsløb om Jorden som det første menneske, fik han på trods af de enorme økonomiske omkostninger kongressen med på målsætningen om inden for ti år at landsætte et menneske på Månen. Apolloprojektet var JFKs plan (5)
Hvordan blev JFKs eftermæle?
Selv om der siden hen er kommet mange artige historier frem om Kennedys privatliv, har dette ikke kunnet svække interessen om myten Kennedy.
Ægteskabet med Jacqueline var kun lykkeligt udadtil. Hun var smuk og elsket af offentligheden, men han delte ikke hendes interesser og var storforbruger af andre kvinder. Han kunne bruge hende som moder og som staffage, men det var også det.
Hans rygsmerter bevirkede, at han tog stoffer, der ikke var tilgængelige for den lovlydige borger, og som kunne frygtes at påvirke hans dømmekraft.
JFK var den unge præsident, der forstod at udnytte medierne. Han var den første præsident, der indførte tv-transmitterede pressekonferencer, han gjorde Det Hvide Hus til midtpunkt for en hidtil uset form for selskabelighed, hvor en bred vifte af det amerikanske kulturliv jævnligt blev inviteret.
Det glemmes ofte, at det faktisk var JFK, der påbegyndte det amerikanske engagement i Vietnam, selv om han veg tilbage for en massiv militær indgriben. Det er ikke godt at vide, hvordan JFK ville have handlet med hensyn til Vietnamkrigen, men den kom ikke til at skade han efterdømme. Nu blev det Lyndon B. Johnson, der kom til at fremstå som den uforsonlige koldkriger (5)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Præsidentfruen. The Library of Congress.
Officielt portræt af Jacqueline Kennedy.
Præsidenten. The Library of Congress.
Officielt portræt af John F. Kennedy.
Valgløfter. Rare Book, Manuscript, and Special Collections Library, Duke University.
Farvegengivelse af valgplakat fra præsidentvalget i 1960, hvor JFK opregner sine valgløfter, der som overskrift har menneskerettigheder. (Konstateret utilgængelig 2021-01-21)
Valgplakat. Rare Book, Manuscript, and Special Collections Library, Duke University.
Farvegengivelse af valgplakat fra præsidentvalget i 1960. (Konstateret utilgængelig 2021-01-21)
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Collier, Peter: Kennedy-klanen - et amerikansk drama. Af Peter Collier og David Horowitz. 1985. 582 sider.
Om den amerikanske præsident John F. Kennedys familie, der var fattige irske immigranter, men i løbet af få generationer opnåede økonomisk og politisk succes. bibliotek.dk
Lincoln and Kennedy Coincidences. Engelsk tekst.
Pudsige sammentræf ved en sammenligning af mordene på Lincoln og Kennedy.
Hersh, Seymour M.: Hans andet ansigt. Sandheden bag Kennedy-myten. 1998. 455 sider.
Kritisk gennemgang af JFKs politiske liv med påpegning af en række skandaler, der først er blevet alment kendt efter præsidentens død. bibliotek.dk
Mølstrøm, Søren: Kennedy - en amerikansk myte. 1997. 128 sider.
Populær biografi over JFK med gennemgang af hans personlige og politiske udvikling. bibliotek.dk
Oversigt over de tragedier, der på det familiemæssige plan overgik Kennedy-klanen.
Schlesinger, Arthur M.: Kennedys tusinde dage i Det Hvide Hus. Bind 1-2. 1966.
Triumf og Tragedie. Kennedy'ernes historie.1968. 231 sider. Kennedy-klanens historie skildret af journalister og fotografer fra The Associated Press. bibliotek.dk
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
John F. Kennedy Library and Museum. Engelsk tekst.
Siden dokumenterer JFKs liv og politiske karriere i form af lydfiler, fotografier, dokumenter og links.
John F. Kennedy Photo History. The History Place. Engelsk tekst.
Samling af en række fotografier fra præsidentperioden.
Kilder
- Sorensen, Ted: Kennedy arven. 1970. 327 sider. bibliotek.dk
- Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton. Redaktion: Frank Esman. 2001. 385 sider. bibliotek.dk
- Collier, Peter: Kennedy-klanen - et amerikansk drama. Af Peter Collier og David Horowitz. 1985. 582 sider. bibliotek.dk
- Hersh, Seymour M.: Hans andet ansigt. Sandheden bag Kennedy-myten. 1998. 455 sider. bibliotek.dk
- Mølstrøm, Søren: Kennedy - en amerikansk myte. 1997. 128 sider. bibliotek.dk
