Kennedy-mordet

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2002
Main image
Jacqueline Kennedy, enken efter den myrdede amerikanske præsident John F. Kennedy, og hendes børn forlader The Capitol Building. 24 november 1964.
Jacqueline Kennedy, enken efter den myrdede amerikanske præsident John F. Kennedy, og hendes børn forlader The Capitol Building. 24 november 1964.
Foto: Scanpix

Mordet på præsident John Fitzgerald Kennedy den 22. november 1963 gjorde et så stort indtryk på verdensoffentligheden, at de fleste - i alt fald i den vestlige verden - i de ældre generationer, kan huske, hvor de var netop denne dag, da nyheden spredtes.
Mordet gjorde i 1963 et så stort indtryk, at det nærmest kan sammenlignes med den forfærdelse, der den 11. september 2001 greb folk, da de oplevede terrorangrebene på New York og Washington. I 1963 stod der en særlig aura omkring familien Kennedy, der i årene før og efter prægede amerikansk politik.

 

 

Introduktion til Kennedy-mordet

Og hvis vi ikke kan gøre ende på vore uoverensstemmelser nu, kan vi i det mindste hjælpe med til at sikre verden mulighed for afvigende opfattelser, for i sidste instans er vort mest fundamentale fællestræk, at vi alle bebor denne klode. Vi ånder alle den samme luft. Og vi er alle dødelige
John F. Kennedy i en tale 10. juni 1963 på American University, hvor han på baggrund af Cuba-krisen sammenfattede sit syn på fred

Hvornår blev JFK myrdet?

John F. Kennedy under hans berømte tale i Berlin. Foto: Polfoto
John F. Kennedy under
hans berømte tale i Berlin.
Foto: Polfoto

Mordet på præsident John Fitzgerald Kennedy den 22. november 1963 gjorde et så stort indtryk på verdensoffentligheden, at de fleste - i alt fald i den vestlige verden - i de ældre generationer, kan huske, hvor de var netop denne dag, da nyheden spredtes.

Mordet gjorde i 1963 et så stort indtryk, at det nærmest kan sammenlignes med den forfærdelse, der den 11. september 2001 greb folk, da de oplevede terrorangrebene på New York og Washington.
I 1963 stod der en særlig aura omkring familien Kennedy, der i årene før og efter prægede amerikansk politik.

Var JFK den første?

Mordet på JFK var ikke det første præsidentmord i USAs historie. Det hidtil mest berømte mord var mordet på Abraham Lincoln, der blev skudt i Ford's Theatre i Washington i 1865. Siden blev James Garfield skudt i 1881 og samme skæbne overgik William McKinley i 1901.

Disse tre mord er uomtvistelige. Et fjerde muligt præsidentmord overgik ifølge rygter i 1923 Warren Harding. Mange mente, at han blev forgivet, men hans enke nægtede at lade ham obducere, så beviser findes ikke (2) 

Hvem grundlagde Kennedy-klanen?

Kennedy-klanen blev skabt af præsident Kennedys far, Joseph, der med sin kone, Rose, fik ni børn, hvoraf John var den næstældste. Hans storebror, Joseph (Joe), omkom under 2. verdenskrig, og en bror, Robert, led samme skæbne som John. Han blev skudt.

Faderen havde som ganske ung sat sig det mål, at skabe en familie, der var stor, rig og magtfuld. Alle tre ting lykkedes til fulde. Han var en talentfuld pengespekulant, men der gik også rygter om, at han havde tjent formuer på spritsmugling under forbudstiden.

Joseph anvendte blandt andet sine penge på at købe sig magt og indflydelse. Som klanens overhoved, havde han stor indflydelse på sine børn, og han støttede ihærdigt sønnernes vej mod den politiske magt (3) 

Hvordan blev JFK præsident?

Da kampen om præsidentembedet i 1960 tegnede til at blive et tæt opgør mellem JFK og Richard Nixon, lå Joseph ikke på den lade side. Han fungerede ikke blot som en passiv pengemaskine men sørgede for, at pengene gjorde optimal fyldest.

Joseph 'overtalte' mange politikere og fremtrædende erhvervsfolk til at slutte op om JFKs valgkampagne, og han synes at have indgået en studehandel med Sam Giancana og det magtfulde gangstersyndikat i Chicago, der skulle sikre JFK sejr i Illinois og andre stater, hvor syndikatet havde indflydelse.

Det har siden været debatteret, om valget i Illinois var præget af valgsvindel. Borgmesteren, Richard Daley, blev beskyldt for at have fusket med valgtallene. Valgdeltagelsen i Chicago var usædvanlig høj, og Kennedys sejr netop i denne by var markant i forhold til resten af staten. Republikanerne talte åbent om valgsvindel i elleve stater, og de udsendte kontrollerende embedsmænd til de syv uden dog at kunne fremkomme med beviser (4) 

Hvor betydelig var JFK som præsident?

Indenrigspolitisk satte Kennedy sig ikke de store spor i amerikansk politik. Han havde problemer med kongressen, der havde republikansk flertal, hvorfor det ikke blev til noget med de store sociale problemer. Måske skyldtes det også, at det ikke var indenrigspolitikken, der optog JFK i synderlig grad. Forklaringen kan også være, at han ville bruge den første embedsperiode til at forberede reformerne, og så søge at gennemføre dem i den anden.

Kennedys politiske interesser lå først og fremmest på det udenrigspolitiske plan. Her viste han handlekraft, og bortset fra sagen om Svinebugtsaffæren havde han succes. Målet var at gøre USA til den førende supermagt og at bekæmpe kommunismen.

Handlekraften viste han under Berlin-krisen og Cuba-krisen, og da Sovjetunionen for alvor havde demonstreret sin førerstilling inden for rumfarten ved i april 1961 at sende kosmonauten Jurij Gagarin i kredsløb om Jorden som det første menneske, fik han på trods af de enorme økonomiske omkostninger kongressen med på målsætningen om inden for ti år at landsætte et menneske på Månen. Apolloprojektet var JFKs plan (5) 

Hvordan blev JFKs eftermæle?

Selv om der siden hen er kommet mange artige historier frem om Kennedys privatliv, har dette ikke kunnet svække interessen om myten Kennedy.

Ægteskabet med Jacqueline var kun lykkeligt udadtil. Hun var smuk og elsket af offentligheden, men han delte ikke hendes interesser og var storforbruger af andre kvinder. Han kunne bruge hende som moder og som staffage, men det var også det.

Hans rygsmerter bevirkede, at han tog stoffer, der ikke var tilgængelige for den lovlydige borger, og som kunne frygtes at påvirke hans dømmekraft.

JFK var den unge præsident, der forstod at udnytte medierne. Han var den første præsident, der indførte tv-transmitterede pressekonferencer, han gjorde Det Hvide Hus til midtpunkt for en hidtil uset form for selskabelighed, hvor en bred vifte af det amerikanske kulturliv jævnligt blev inviteret.

Det glemmes ofte, at det faktisk var JFK, der påbegyndte det amerikanske engagement i Vietnam, selv om han veg tilbage for en massiv militær indgriben. Det er ikke godt at vide, hvordan JFK ville have handlet med hensyn til Vietnamkrigen, men den kom ikke til at skade han efterdømme. Nu blev det Lyndon B. Johnson, der kom til at fremstå som den uforsonlige koldkriger (5)   

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Præsidentfruen. The Library of Congress.

Officielt portræt af Jacqueline Kennedy.

Præsidenten. The Library of Congress.

Officielt portræt af John F. Kennedy.

Valgløfter. Rare Book, Manuscript, and Special Collections Library, Duke University.

Farvegengivelse af valgplakat fra præsidentvalget i 1960, hvor JFK opregner sine valgløfter, der som overskrift har menneskerettigheder.

Valgplakat. Rare Book, Manuscript, and Special Collections Library, Duke University.

Farvegengivelse af valgplakat fra præsidentvalget i 1960.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Collier, Peter: Kennedy-klanen - et amerikansk drama. Af Peter Collier og David Horowitz. 1985. 582 sider.

Om den amerikanske præsident John F. Kennedys familie, der var fattige irske immigranter, men i løbet af få generationer opnåede økonomisk og politisk succes.  bibliotek.dk

Lincoln and Kennedy Coincidences. Engelsk tekst.

Pudsige sammentræf ved en sammenligning af mordene på Lincoln og Kennedy.

John F. Kennedy. Biography. Engelsk tekst.

God oversigtsartikel over JFKs liv og politiske løbebane.

Hersh, Seymour M.: Hans andet ansigt. Sandheden bag Kennedy-myten. 1998. 455 sider.

Kritisk gennemgang af JFKs politiske liv med påpegning af en række skandaler, der først er blevet alment kendt efter præsidentens død.  bibliotek.dk

Mølstrøm, Søren: Kennedy - en amerikansk myte. 1997. 128 sider.

Populær biografi over JFK med gennemgang af hans personlige og politiske udvikling.  bibliotek.dk

Timeline of Kennedy Tragedies. Lycos. Engelsk tekst.

Oversigt over de tragedier, der på det familiemæssige plan overgik Kennedy-klanen.

Schlesinger, Arthur M.: Kennedys tusinde dage i Det Hvide Hus. Bind 1-2. 1966.

Beretning om præsidentårenes dramatiske begivenheder og deres baggrund, skrevet af JFKs politiske rådgiver.  bibliotek.dk

Triumf og Tragedie. Kennedy'ernes historie.1968. 231 sider. Kennedy-klanens historie skildret af journalister og fotografer fra The Associated Press.  bibliotek.dk

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

John F. Kennedy Library and Museum. Engelsk tekst.

Siden dokumenterer JFKs liv og politiske karriere i form af lydfiler, fotografier, dokumenter og links.

John F. Kennedy Photo History. The History Place. Engelsk tekst.

Samling af en række fotografier fra præsidentperioden.

Kilder

  1. Sorensen, Ted: Kennedy arven. 1970. 327 sider.  bibliotek.dk
  2. Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton. Redaktion: Frank Esman. 2001. 385 sider.  bibliotek.dk
  3. Collier, Peter: Kennedy-klanen - et amerikansk drama. Af Peter Collier og David Horowitz. 1985. 582 sider.  bibliotek.dk
  4. Hersh, Seymour M.: Hans andet ansigt. Sandheden bag Kennedy-myten. 1998. 455 sider.  bibliotek.dk
  5. Mølstrøm, Søren: Kennedy - en amerikansk myte. 1997. 128 sider.  bibliotek.dk

Dallas

Man kan da ikke påstå at Dallas ikke kan lide Dem.
Nellie Connally, guvernørfrue. Ordene var henvendt til præsident Kennedy og faldt få øjeblikke før det dræbende skud

Hvad skulle JFK i Dallas?

Præsident Kennedy tog til Texas af politiske grunde. Ved præsidentvalget i 1960 havde Kennedy kun med nød og næppe besejret Richard Nixon. Kennedy fik 49,9 % af stemmerne, mens Nixon fik 49,7 %. Nu var blikket rettet mod valget i 1964. Hvis Kennedy skulle genvælges, var det af afgørende betydning, at sikre opbakning i sydstaterne, hvor stemningen over for demokraterne i Det Hvide Hus ikke var overvældende. Ikke mindst de 24 valgmandater fra Texas var vigtige at sikre sig.

Der var også skår, der skulle klinkes i forhold til det demokratiske parti i Texas. Både vicepræsident Lyndon B. Johnson og guvernøren John Connally havde et meget anspændt forhold til de to betydningsfulde kongresmedlemmer Ralph Yarborough og Henry Gonzales, der var mere liberalt sindede (1,2) 

Hvad var programmet?

Præsidentbesøget i Texas fandt sted den 21.-22. november 1963. Den første dag i Houston og San Antonio havde været en succes med en nærmest hjertelig folkelig modtagelse.

Kort før middag landede præsidentflyet Air Force One på flyvepladsen Love Field. Efter planen skulle Kennedy og hans ledsagere køre i kortege gennem forretningskvartererne i Dallas for at slutte ved byens handelscenter Trade Mart, hvor Kennedy skulle tale.

Kennedy kørte i en specialbygget Ford Lincoln med nedslået kaleche. For at give indtryk af præsidenten som familiemenneske, blev han mod sædvane ledsaget af sin hustru (1) 

Hvem var med i kortegen?

Bilkortegen bestod af 21 biler og busser. Forrest kørte byens politichef, Jesse Curry. Derefter kom politifolk på motorcykler og så præsidentbilen. I denne sad forrest to agenter fra Secret Service som henholdsvis chauffør og livvagt. Midt i bilen sad guvernør Connally og hans hustru. Bagest sad præsidenten og præsidentfruen.

Efter præsidentbilen kørte en bil med livvagter, og dernæst en bil med vicepræsidentparret. Denne blev også fulgt af en bil med livvagter, og bag denne fulgte så en række biler med diverse lokalpolitikere, medlemmer af præsidentfølget samt pressefolk. Hele kortegen var ved siderne ledsaget af politibetjente på motorcykler (1) 

Hvornår faldt skuddene?

Klokken 12.30, fem minutter før kortegen ville være fremme ved Trade Mart, lød noget, der er blevet beskrevet som en 'skarp, brutal lyd'. Det viste sig at være riffelskud.

Ifølge den officielle version trængte en 6,5 mm kugle ind i nakken på Kennedy, beskadigede luftrøret og passerede ud gennem halsen. Kuglen fortsatte gennem ryggen på guvernør Connally, der sad lige foran præsidenten, gik ud gennem brystet og videre gennem hans højre håndled og venstre lår.

Forvirringen var næsten total. Kun nogle få opfattede lyden som et skud, og det tog derfor tid, før sikkerhedsfolkene greb ind. Connally faldt om i skødet på sin hustru, Kennedy faldt forover og tog sig til halsen. Inden nogen havde reageret konstruktivt faldt endnu et skud, Den næste kugle splintrede præsidentens isse, og dele af hjernemasse sprøjtede ud i bilen (3) 

Hvem så skytten?

Hovedvidnet til attentatet var rørlæggeren Howard L. Brennan, som sad lige neden for den bygning, Texas School Book Depository, hvorfra skuddene kom. Brennan havde både før, under og efter skudafgivelserne set en mand i et vindue på sjette etage, og var i stand til at udpege skytten som Lee Harvey Oswald, da denne senere på dagen blev arresteret.

Når Oswald blev arresteret skyldtes det - stadig ifølge den officielle version - at han af ukendte grunde mindre end en time efter skuddene mod Kennedy, skød og dræbte politibetjenten J.D. Tippit. Oswald blev af vidner sporet til en biograf, hvor han blev anholdt. Oswald blev sigtet for mordet på Tippit, og først lidt efter lidt gik det op for politiet, at det rimeligvis også var præsidentmorderen, de havde fået fat i (1,3) 

Hvem skød Oswald?

Den 23. november blev Oswald udsat for en langvarig afhøring, men han nægtede sig skyldig. Alligevel følte politiet sig sikre på, at de havde fat i den rigtige mand. De ønskede derfor at overføre ham fra politihovedkvarteret til det centrale amtsfængsel.

Overførslen skulle ske næste formiddag. Pressen var blevet inviteret til at overvære begivenheden og dermed give politiet ekstra publicity.

Da Oswald blev ført hen mod en ventende politibil, trængte en mand sig for øjnene af millioner af tv-seere frem mod Oswald, trak en pistol og affyrede et enkelt dræbende skud i maven på den mistænkte.

Manden var natklubejeren Jack Ruby. Han havde forbindelser til den kriminelle underverden, men havde et upåklageligt forhold til politiet i Dallas. Selv om han var blevet arresteret otte gange, var der besynderligt nok aldrig blevet rejst tiltale mod ham. Ruby påstod at have skudt Oswald af hengivenhed for præsidentfamilien. Han ville skåne præsidentfruen for retssagen mod Oswald.

Ruby blev dømt til døden, men dommen blev omstødt af appelretten. På grund af tekniske procedurefejl skulle der en ny retssag til, men inden denne nåede at komme i gang, døde Ruby i 1967 i fængslet af lungekræft (1,4)   

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Jack Ruby. Kennedy Assassination Home Page.
Fotografi af Jack Ruby omgivet af tre skønheder fra hans natklub Carousel Club.

Lee Harvey Oswald. Kennedy Assassination Home Page.
Politifotografi af Oswald efter anholdelsen.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Cartwright, Gary: Who was Jack Ruby?. Engelsk.
Fra The Kennedy Assassination Homepage.

Garrison, Jim: JFK - på sporet af morderne. 1992. 288 sider
Rekonstruktion af begivenhederne omkring mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-1963) og en argumentation for, at attentatet var resultatet af en sammensværgelse udført af kredse inden for CIA og FBI. bibliotek.dk

Manchester, William: En præsidents død. 1967. 783 sider.
En undersøgelse af begivenhederne i dagene omkring mordet på præsident John F. Kennedy. bibliotek.dk

Kilder

  1. Madsen, Finn: Skuddene i Dallas - enmandsværk eller sammensværgelse? 1988. 118 sider. bibliotek.dk
  2. The Campaign and Election of 1960. The American President. Engelsk tekst.
    http://www.americanpresident.org/kotrain/courses/JFK/JFK_Campaigns_and_Elections.htm
  3. Manchester, William: En præsidents død. 1967. 783 sider. bibliotek.dk
  4. Jack Ruby. Who2. Engelsk tekst.
    http://www.who2.com/jackruby.html