En enkelt frame (fotot) fra Zapruder-filmen, som viser mordet på John F. Kennedy

small_Zapruder_film_frame_CE398.jpg

thumbnail_Zapruder_film_frame_CE398.jpg

Zapruder_film_frame_CE398.jpg

[Zapruderfilmen](https://www.youtube.com/watch?v=HBJFT-OyDEc) er en 26 sekunder lang amatørfilm, optaget af Abraham Zapruder den 22. november 1963 i Dallas, Texas. Den viser det øjeblik, hvor USA’s præsident John F. Kennedy bliver skudt og dræbt. Filmen er den mest kendte og detaljerede visuelle dokumentation af attentatet og har spillet en central rolle i både officielle undersøgelser, konspirationsteorier og i populærkulturen. Den blev brugt som bevismateriale i Warren-kommissionens undersøgelse og har siden været genstand for intens analyse af forskere, journalister og offentligheden. Den bliver fortsat dissekeret og diskuteret, blandt andet i mange internet-fora, og den har givet anledning til mange teorier, fx om en mandsperson med en paraply og en mulig snigskytte bag en græshøj, der optræder i filmen. [Læs mere om filmen på Wikipedia](https://en.wikipedia.org/wiki/Zapruder_film).

Zapruder-filmen

Donald Trump viser underskrevet ordre om at afklassificere dokumenter om mordene på John F, Kennedy, Robert F. Kennedy og Martin Luther King. 23. januar 2025.

Donald Trump underskriver en ordre om at afklassificere dokumenter om mordene på John F, Kennedy, Robert F. Kennedy og Martin Luther King. 23. januar 2025.

large_Mordet på John F.. Kennedy - case -Roberto SchmidtAFPRitzau Scanpix@20250124-072701-L-2828x1885ma.jpg

medium_Mordet på John F.. Kennedy - case -Roberto SchmidtAFPRitzau Scanpix@20250124-072701-L-2828x1885ma.jpg

small_Mordet på John F.. Kennedy - case -Roberto SchmidtAFPRitzau Scanpix@20250124-072701-L-2828x1885ma.jpg

thumbnail_Mordet på John F.. Kennedy - case -Roberto SchmidtAFPRitzau Scanpix@20250124-072701-L-2828x1885ma.jpg

Mordet på John F.. Kennedy - case -Roberto SchmidtAFPRitzau Scanpix@20250124-072701-L-2828x1885ma.jpg

I det amerikanske nationalarkiv er der over seks millioner dokumenter, fotos, genstande m.v., der handler om mordet på Kennedy. Der er løbende blevet frigivet dele heraf. I marts 2025 frigav præsident Trumps administration arkivalier, der tidligere havde været klassificeret. [I denne nyhedsudsendelse fra den amerikanske tv-station CBS](https://www.youtube.com/watch?v=sSzPIVNczbk  ) i august 2025 bliver dokumenternes betydning beskrevet, og der er interviews med personer, der leder efter beviser på, at Lee Harvey Oswald ikke var alene om mordet, og med personer, der ikke tror, at man finder ‘den rygende pistol’ i arkiverne.

Trumps frigivelse af dokumenter

Indledning

Fredag den 22. november 1963 blev den 46-årige amerikanske præsident John Fitzgerald Kennedy (JFK) dræbt af skud fra en snigskytte, mens han i en åben bil sammen med sin hustru, Jacqueline Kennedy, var med i en kortege gennem byen Dallas i Texas. Kort efter blev gerningsmanden, Lee Harvey Oswald, anholdt. Da han to dage senere skulle flyttes til et andet fængsel, blev han skudt og dræbt af den lokale natklubejer Jack Ruby. Drabet på JFK rystede USA og resten af verden og har siden været genstand for mange teorier og undersøgelser. Hvorfor blev Kennedy dræbt? Hvad var Lee Harvey Oswalds motiver? Var det i det hele taget ham, der skød? Handlede han alene, eller stod andre bag? Var drabet planlagt af magtfulde amerikanske politikere og embedsmænd? Eller af koldkrigsmodstanderne USSR eller Cuba? Og hvorfor dræbte Ruby Oswald? Drabet fik fra begyndelsen indvirkning på amerikansk politik og kultur, og det er fortsat omgærdet af mystik og konspirationsteorier. Der er løbende blevet frigivet fortroligt materiale fra blandt andet de amerikanske efterretningstjenester, og JFK og mordet er blevet endevendt utallige gange og er stadig genstand for tolkninger, både i forskning, i medier og i populærkulturen.

Martin Luther King taler efter et møde med præsident Lyndon B. Johnson hvor de diskuterede borgerrettigheder.

martin luther king_faktalink_20190118-225429-1-1920x1280we.jpg

Martin Luther King

Soldater venter på, at en helikopter lander

Amerikanske soldater venter på at forlade Khai Quang i en helikopter, i november 1964.

Vietnamkrigen_TOP@The Granger Collection_Ritzau Scanpix_20081108-003725-pf-1920x1308we.jpg.png

Vietnamkrigen

Protester mod resultatet af George Zimmerman høringen i 2014.

den amerikanske borgerretsbevægelse_0_faktalink_20140711-151629-re-1000x667-we.jpg

Den amerikanske borgerretsbevægelse

Relaterede emner

Se i denne film dokumentaroptagelser fra dagene omkring og efter drabet, herunder reaktionerne i USA og i andre dele af verden. DW History and Culture, Deutsche Welle 2022

1963: the assassination of U.S. President John F. Kennedy

Definition

Hvem var Kennedy og hans morder Lee Harvey Oswald?

John Fitzgerald Kennedy blev født i 1917 i USA. Hans familie var velhavende, og han gik tidligt ind i politik for det demokratiske parti. Her steg han hurtigt i graderne og blev i 1960 partiets præsidentkandidat. Han vandt valget og blev i januar 1961 indsat som USA’s 35. præsident. JFK var ung, dygtig og karismatisk, og for mange kom han til at symbolisere håb om en bedre fremtid. Han indgik aftaler med den kolde krigs modstander USSR og fik dermed nedtrappet konflikterne, og han engagerede sig i borgerrettighedsbevægelsen, der kæmpede for at forbedre den sorte befolknings vilkår. Han havde dog også mange modstandere, der anså ham for at være for progressiv.

Lee Harvey Oswald var en 24-årig lagerarbejder, der havde en kompleks fortid. Han var småkriminel, voldelig og blev diagnosticeret med personlighedsforstyrrelser i teenageårene. Som ung blev han kommunist, var soldat i den amerikanske marine i tre år, hvorefter han i 1959 rejste til USSR, hvor han opholdt sig og arbejdede på en fabrik. Han blev gift og fik et barn med en russisk kvinde, og i sommeren 1962 flyttede de til USA. Her havde han forskellige jobs, var involveret i uroligheder og blev også delvist overvåget af CIA og FBI, men ikke særlig systematisk. I midten af oktober 1963 fik han arbejde på et skolebogsforlag i Dallas, Texas. Det var her fra et vindue på 6. sal, at han få uger senere som snigmorder skød JFK.

Drabet kom til at betegne et vendepunkt. Fremtidshåbet fik et knæk, og samtidig skete der i de følgende år flere politiske mord på borgerrettighedsforkæmperne Malcolm X og Martin Luther King i henholdsvis 1965 og 1968 samt på Kennedys bror Robert Kennedy i 1968. Mordet har derfor haft et meget langt efterliv og stor historisk betydning og er fortsat en af de mest omdiskuterede begivenheder i det 20. århundrede.

Årsag

Hvorfor blev JFK skudt? Teorier om årsager til mordet

Hvordan var de politiske forhold i USA og i verden i 1963? 

I 1963 var der, efter en periode med alvorlige konflikter i den kolde krig mellem USA og USSR, tegn på en forsigtig afspænding, som Kennedy var med til at skabe. For at begrænse flugt af østtyskere til vest etablerede DDR, der var allieret med USSR, i 1961 Berlinmuren, der afbrød forbindelserne mellem byens vesttyskere og østtyskere. I den vestlige verden blev det set som en aggression. I 13 dage i oktober 1962 var krisen intens. USSR havde opsat ramper og atombevæbnede raketter i det kommunistiske Cuba, 150 km syd for USA. Det skete som en reaktion på, at USA i april 1961 havde været involveret i et mislykket forsøg på at invadere landet med deltagelse af eksil-cubanere \[1\]. USA protesterede og forlangte missilerne fjernet. I nogle dage var der reel frygt for, at konflikten ville ende med en atomkrig, men der blev forhandlet en løsning på plads af Kennedy og USSR’s leder, Nikita Khrusjtjov. Efterfølgende blev der indgået en aftale om at stoppe atomprøvesprængninger. Kennedy havde altså en vigtig rolle i den kolde krigs udvikling.

Internt i USA var der mange uroligheder. Borgerrettighedsbevægelsen satte, anført af Martin Luther King gennem ikkevoldelige aktioner og civil ulydighed, den sorte befolknings vilkår på dagsordenen og fik stor gennemslagskraft. Efter nogen tøven støttede JFK fra 1961/62 offentligt bevægelsen, hvilket for tilhængerne var en stor sejr. Han var også fortaler for at forbedre velfærdssystemet i USA og gøre en indsats for at afskaffe den udbredte fattigdom. Men der var også stærke modstandere af Kennedy, og tiden var præget af store modsætninger mellem de traditionelt konservative og de mere liberale amerikanere. Der var altså tale om en brydningstid, både i USA og i verden, og det er bagtæppet for mordet og især for de teorier, der har søgt at forklare, hvorfor det skete.

Hvordan har man vurderet Lee Harvey Oswalds motiver?

Der er bred enighed om, at Lee Harvey Oswald var den person, der skød Kennedy, selvom man kan finde eksempler på teorier, der hævder, at andre holdt riflen og affyrede skuddet. Oswald var erklæret kommunist, så hans politiske holdninger kunne være en forklaring på, at han skød Kennedy. Samtidig havde han en historie med voldelig adfærd. Efter mordet på Kennedy blev det med stor sandsynlighed fastslået, at Oswald i april 1963 stod bag et mislykket skudattentat mod den demokratiske politiker Edwin Walker, der var erklæret antikommunist. Oswald havde altså givet udtryk for politiske holdninger i opposition til Kennedy, og samtidig havde han en voldsparathed. Oswald selv fastholdt, at han ikke var gerningsmanden, selvom øjenvidneforklaringer og alle officielle undersøgelser entydigt pegede på ham. Det er derfor svært at forklare, hvad hans motiver var. Var det et politisk attentat, planlagt af ham selv? Var han hyret af andre, der ville have Kennedy væk fra den politiske scene? Var han psykisk uligevægtig, blandt andet pga. ægteskabsproblemer? Var der tale om storhedsvanvid og et ønske om at gøre noget spektakulært?\[2\] Eller var han ’en ensom ulv’ - ”a silly little communist”, som enken Jacqueline Kennedy kort efter drabet kaldte ham \[3\] - der i tråd med tidligere begivenheder i sit liv udviste et aparte og mærkeligt ræsonnement i sine handlinger?

Stod Sovjetunionen og/eller Cuba bag drabet?

Lee Harvey Oswalds historie og baggrund har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt han handlede på vegne af en fremmed magt. Det er især hans tid i Sovjetunionen (USSR) og hans åbne støtte til Fidel Castros kommunistiske styre i Cuba, der har næret disse teorier. Ifølge en række teorier kunne enten Cuba eller Sovjetunionen have hyret Oswald for at eliminere Kennedy, som de betragtede som en fjende i den kolde krig.

Cuba havde et motiv, idet Kennedy-administrationen havde forsøgt at vælte Castro-styret med den mislykkede invasion i 1961 og havde udsat Castro for flere mordforsøg.  Mordet kunne derfor tolkes som et modsvar og en gengældelsesaktion. Samtidig var forholdet mellem Kennedy og Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov, yderst anspændt under Cubakrisen i 1962, hvor verden var tæt på en atomkrig. Nogle mener, at mordet kunne være hævn for den ydmygelse, som Sovjetunionen oplevede ved at skulle fjerne deres missiler fra Cuba. Disse teorier er dog aldrig blevet underbygget med konkrete beviser, og de officielle undersøgelser har ikke fundet nogen direkte forbindelse mellem Oswald og de fremmede regimer. En hyppig indvending er, at det på grund af den sene offentliggørelse af programmet for Kennedys besøg i Dallas ikke var muligt at langtidsplanlægge et attentat, og at især Sovjetunionen havde kompetencer og agenter, der langt mere professionelt og uden at blive opdaget kunne have dræbt Kennedy.

Var mordet planlagt af Kennedys modstandere i USA?

En anden række af teorier peger på Kennedys indenrigspolitiske modstandere. Her bliver især to grupper ofte nævnt: den amerikanske mafia og anti-Castro-cubanere i USA. Mafiaens mulige motiv var Kennedys bror, justitsminister Robert F. Kennedy, der havde ført en intens kampagne mod organiseret kriminalitet. JFK havde flere elskerinder, og en af dem havde også et forhold til en mafiaboss, hvilket også bliver set som et muligt motiv. En af de mest mystiske hændelser i hele sagen er mordet på Oswald selv, som blev skudt af Jack Ruby, en natklubejer med bånd til mafiaen. Mange konspirationsteoretikere ser dette som et bevis på mafiaens indblanding. Anti-Castro-cubanernes motiv bliver forklaret som et resultat af utilfredshed med den mislykkede invasion af Cuba i 1961.

En mere omfattende og udbredt teori er, at mordet blev organiseret af en ‘deep state’, altså en slags skyggeregering eller stat i staten, der opererede uden om det demokratisk valgte system. Denne teori hævder, at personer i CIA, FBI, militæret og regeringen frygtede, at Kennedy ville trække USA ud af Vietnam-krigen og normalisere forholdet til Cuba og Sovjetunionen, og at han ville involvere sig yderligere i borgerrettighedsbevægelsen. Motivet for denne sammensværgelse skulle være en stærk anti-kommunisme og en bestræbelse på at fastholde status quo og organisationernes/personernes status og indflydelse. Ifølge denne teori blev Oswald brugt som syndebuk, da hans kommunistiske holdninger ville pege i retning af Cuba eller USSR og derved aflede opmærksomheden fra de virkelige bagmænd i USA.

Hvordan var optakten til mordet i Dallas?

Fredag den 22. november 1963 ankom præsident John F. Kennedy og førstedame Jacqueline Kennedy til Dallas, Texas. Turen var en del af en politisk kampagne for at genvinde popularitet i den konservative stat forud for det kommende præsidentvalg. Selvom Kennedy havde høj opbakning på nationalt plan, var der spændinger i Texas, en af de traditionelt konservative sydstater. Tusindvis af mennesker var samlet langs den planlagte kortege-rute på 16 kilometer. For at øge synligheden og understrege et folkeligt image, kørte præsidenten i en specialdesignet åben limousine. Det var en del af et ønske om – trods risikoen - at fremstå tilgængelig og i direkte kontakt med befolkningen, hvilket var et vigtigt element i den politiske kommunikation på det tidspunkt. Begivenheden var ledsaget af mange sikkerhedsfolk, både langs ruten og som ledsagelse til kortegen.

Hvordan skete drabet?

Kortegen bevægede sig langsomt gennem Dealey Plaza i Dallas den 22. november 1963. Klokken 12.30, da den åbne limousine svingede forbi det bagerste hjørne af Texas School Book Depository, udbrød der panik. Fra et vindue på bygningens sjette etage affyrede Lee Harvey Oswald tre skud med en riffel. De ramte JFK i nakken og i hovedet, mens den texanske guvernør, John Connally, som sad foran ham, også blev ramt. Det hele skete på ca. otte sekunder, og sceneriet ændrede sig fra en festlig parade til kaos. Øjeblikket efter skuddene satte præsidentens chauffør, William Greer, farten op, og den ellers langsomme kortege kørte nu i fuld fart væk fra gerningsstedet. Den hastige flugt var et desperat forsøg på at køre Kennedy til Parkland Memorial Hospital, cirka 6,5 kilometer fra Dealey Plaza, i håb om at redde hans liv, men Kennedy blev erklæret død kort efter ankomsten.

Hvad skete der i de næste 48 timer?

Umiddelbart efter mordet på præsident Kennedy flygtede Lee Harvey Oswald fra Texas School Book Depository. Hans usystematiske flugtrute inkluderede en bustur og en taxitur. Under flugten blev han konfronteret af politibetjenten J. D. Tippit, som genkendte hans signalement. Oswald dræbte betjenten med en pistol for at undgå anholdelse. Efter endnu en flugt blev han anholdt i en biograf, hvor han blev overmandet af politiet. Han nægtede at være skyldig i nogen forbrydelse og hævdede, at han var blevet udsat for en konspiration.

I kølvandet på Kennedys død opstod chokstemning og national sorg. Han blev officielt erklæret død klokken 13.00, og mindre end to timer senere aflagde vicepræsident Lyndon B. Johnson sin præsidentielle ed om bord på Air Force One på vej mod Washington D.C. Denne hurtige overdragelse af magten understregede den store krise. Blot 48 timer senere, den 24. november, skete endnu et drab. Mens Oswald skulle flyttes til et fængsel, skød natklubejeren Jack Ruby Oswald på klos hold foran rullende kameraer. Mordet, der blev sendt live på tv, forhindrede en retssag og efterlod mange ubesvarede spørgsmål, hvilket gav næring til de mange konspirationsteorier, der stadig eksisterer.   
Præsident Kennedy fik en statsbegravelse, hvor USA og resten af verden fulgte med på tv. Derimod blev Oswald begravet hurtigt i en anonym grav.

Hvordan er opklaringsarbejdet forløbet?

Præsident Lyndon B. Johnson nedsatte Warren-kommissionen, ledet af højesteretspræsident Earl Warren, kort efter mordet for at skabe klarhed og berolige en chokeret nation. Den primære opgave for kommissionen var at undersøge omstændighederne omkring mordet på Kennedy og drabet på Lee Harvey Oswald. Efter en omfattende undersøgelse, der varede 10 måneder, fremlagde kommissionen sin konklusion. Ifølge rapporten var Lee Harvey Oswald den eneste gerningsmand, og der var ikke beviser for, at en sammensværgelse stod bag mordet.

På trods af Warren-kommissionens rapport var der mistillid til dens konklusioner. I 1976 genåbnede House Select Committee on Assassinations (HSCA) sagen. I deres endelige rapport fra 1979 konkluderede de, at Kennedy muligvis blev myrdet som et resultat af en sammensværgelse. Begge rapporter må forstås som udtryk for deres samtid. I 1963 var der et stort ønske om og behov for at få skabt politisk og samfundsmæssig ro efter det chokerende drab, mens rapporten i 1979 kom på en baggrund af en stor og generel mistillid til amerikanske myndigheder og magthavere efter det katastrofale forløb af Vietnam-krigen og Watergate-skandalen, hvor den siddende præsident Richard Nixon var involveret i aflytning af sine politiske modstandere og blev tvunget til at gå af \[4\].

Hvordan har amerikanernes holdning til attentatet udviklet sig?

Mistilliden til de officielle forklaringer har i alle årene været stor. En meningsmåling viste i 2023, at 65 % af den amerikanske befolkning tror, at Kennedy blev myrdet som resultat af en sammensværgelse, mens 29 % mener, at Oswald handlede alene \[5\].  Der er løbende blevet frigivet dokumenter med relation til sagen fra CIA og FBI: Senest har præsident Donald Trump i marts 2025 frigivet hidtil hemmeligholdte dokumenter \[6\].

Selvom ingen af de gennem årene frigivne dokumenter har dokumenteret teorierne om andre landes indblanding eller om en intern amerikansk sammensværgelse, har de gødet jorden for nye teorier og debatter om drabet, der af mange anses for at være uopklaret. Det skyldes blandt andet, at der ofte har været en modvillighed mod at frigive dokumenterne, hvilket er set som et bevis for, at der stod et komplot bag drabet. Andre har hævdet, at modvilligheden snarere skyldes, at der er mange detaljer om Kennedys sygdomme og privatliv i dokumenterne, samt at FBI og CIA ikke har ønsket at få informationer om deres arbejde ud i offentligheden, blandt andet fordi overvågningen af Oswald før drabet var mangelfuld

Præsident John F. Kennedy, hans hustru Jacqueline og Texas’ guvernør, John Connally, ankommer til Dallas som led i en politisk kampagne.  Ved 12-tiden sætter de sig ind på bagsædet i en åben limousine, der som del af en kortege kører gennem byen, hvor store folkemængder er samlet.

Limousinen kører forbi Texas School Book Depository på Dealey Plaza. Lee Harvey Oswald affyrer tre skud mod præsidenten fra bygningen. To skud rammer Kennedy i halsen og i hovedet, mens guvernør Connally såres. Limousinen sætter farten op og kører mod Parkland Memorial Hospital.

Oswald flygter fra området. Han tager en bus og derefter en taxa til sin bopæl, som han hurtigt forlader igen.

John F. Kennedy erklæres død på hospitalet. Vicepræsident Lyndon B. Johnson overtager formelt præsidentembedet.

Politibetjent J. D. Tippit standser Lee Harvey Oswald ca. en kilometer fra hans bopæl. Oswald skyder og dræber Tippit, hvorefter han flygter.

Politiet anholder Lee Harvey Oswald i en biograf.

Lyndon B. Johnson aflægger ed som præsident om bord på præsidentflyet Air Force One, på vej fra Dallas til Washington D.C.

Oswald sigtes formelt for mordet på betjent Tippit og senere på præsident Kennedy. Han nægter sig skyldig og fastholder, at han er en syndebuk.

Klokken 11.21: Da Oswald skal føres fra politihovedkvarteret til fængslet, skyder og dræber natklubejer Jack Ruby ham. Mordet ses af millioner på live-tv.

Kennedy begraves om formiddagen på Arlington National Cemetery, Virginia. Jacqueline Kennedy tænder den evige flamme ved hans gravsted. Om eftermiddagen begraves J.D. Tippit i Dallas og Oswald i Fort Worth, Texas.

Præsident Johnson nedsætter Warren-kommissionen, ledet af højesteretspræsident Earl Warren, for at undersøge mordet.

Warren-kommissionen offentliggør sin rapport. Konklusionen er, at Oswald handlede alene, og at der ikke var beviser for en sammensværgelse.

House Select Committee on Assassinations (HSCA) genåbner undersøgelsen. De sætter spørgsmålstegn ved Warren-kommissionens konklusioner.

Troen på en sammensværgelse vokser i den amerikanske offentlighed. Flere tusinde dokumenter frigives løbende i årene, og fortsat danner mordet baggrund for debat og nye teorier. Der er dog en overvældende enighed om, at der ikke stod en sammensværgelse bag.

Tidslinje

Konsekvens

Hvilke konsekvenser fik mordet på JFK?

Hvordan reagerede befolkning og medier på mordet? 

Mordet på Kennedy sendte USA ind i en tilstand af chok og sorg. Og mange i hele verden kan i detaljer beskrive, hvor de var, og hvordan de reagerede, da de fik meddelelsen om, at Kennedy var blevet skudt. For mange var han symbolet på håb, ungdom og en ny æra. Hans karismatiske personlighed og progressive dagsorden, kendt under sloganet “New Frontier” \[7\], havde inspireret mange, især unge amerikanere, til at tro på en bedre fremtid med mere ligeberettigelse, velfærd og demokrati. Mordet efterlod derfor et stort tomrum. Den kollektive oplevelse af sorg og tab skabte en slags fælles traume, som har formet den amerikanske identitet siden.

Begivenheden blev ledsaget af stærke mediebilleder, f.eks. fra begravelsen, hvor den sortklædte Jacqueline Kennedy blev ledsaget af sine to mindre børn. Fotos og film herfra, fra en privatoptagelse af hændelsen i Dallas og fra det livetransmitterede drab på Oswald er blevet nærmest ikoniske kendetegn i det 20. århundredes historie. I det hele taget spillede medieudviklingen en stor rolle i informationsstrømmen. Nyheder blev spredt hurtigere og til bredere målgrupper gennem tv, og levende billeder kunne hurtigt formidles videre til store dele af verden.

Hvilke politiske forandringer medførte mordet på JFK? 

Efter Kennedys død overtog vicepræsident Lyndon B. Johnson præsidentembedet. Han brugte den massive sorg og det politiske momentum til at realisere mange af Kennedys sociale reformplaner. Det omfattede borgerrettighedslovene Civil Rights Act of 1964 og Voting Rights Act of 1965, som gjorde op med især sydstaternes særlove om raceadskillelse. Den sorte befolkning fik en forfatningssikret ret til ligebehandling i forhold til ophold i det offentlige rum, arbejdsforhold, stemmeret m.m., og det blev en vigtig milepæl i bekæmpelsen af racediskrimination i USA. De blev til i et nært samarbejde med den sorte amerikanske borgerrettighedsbevægelse og dens leder, Martin Luther King. På den anden side intensiverede Johnson USA’s engagement i Vietnamkrigen, der endte som en problematisk krig med stor folkelig modstand. Der har været mange spekulationer om, hvorvidt Kennedy selv ville have eskaleret konflikten i samme grad. Han foretrak generelt diplomatiske og fredelige løsninger, men der er ikke håndfaste beviser på, at han havde planer om at trække de amerikanske tropper ud af Vietnam \[8\].

Hvilke konsekvenser har konspirationsteorierne haft?

Mordet på Kennedy er blevet kaldt for “alle konspirationsteoriers moder” \[9\]. Spekulationerne og teorierne har i mange kredse på både venstre- og højrefløjen skabt en vedvarende mistillid til den amerikanske regering og dens institutioner og en udbredt skepsis over for myndighederne. Den officielle rapport fra Warren-kommissionen, der konkluderede, at Lee Harvey Oswald var den eneste gerningsmand, blev mødt med udbredt skepsis. Manglen på en klar, tilfredsstillende forklaring på motiverne bag mordet på Oswald, kombineret med den udbredte mistillid til regeringen, der voksede i Vietnam-krigens kølvand, har skabt et utal af konspirationsteorier - meget forskellige og ofte indbyrdes modstridende. I den mere kuriøse afdeling hævdes det, at aliens står bag, eller at det var en dobbeltgænger, der blev dræbt, mens Kennedy levede videre et hemmeligt sted. Denne mangel på enighed og den fortsatte debat har gjort mordet til et vedvarende omdrejningspunkt for mistillid til det amerikanske politiske system. Det blev forstærket af senere begivenheder som Watergate-skandalen, og det har spillet en afgørende rolle i at forme den moderne amerikanske politiske kultur.

Historiebrug 

Kennedy-mordets betydning i eftertiden

Hvilke myter er der om Kennedy og mordet? 

Kennedy-myten er central i historiebrugen af personen Kennedy og af mordet på ham. Den kaldes også Camelot-myten. Den tidligere førstedame, Jacqueline Kennedy, sammenlignede i et interview kort efter hans død præsidenttiden med en moderne version af kong Arthurs mytiske rige som en kortvarig gylden tid i begyndelsen af 1960’erne fuld af idealisme, håb og optimisme, der nu brutalt var blevet afbrudt \[10\]. Denne myte har haft stor gennemslagskraft og er blevet brugt til at fremstille Kennedy som en martyr, der ofrede sit liv for en bedre verden. Denne historiebrug har ikke kun påvirket den kollektive erindring, men har også skabt et idealiseret billede af Kennedy og en noget nostalgisk forestilling om en tid, hvor politikere var drevet af idealisme, og USA var på toppen af verden.   
Jacqueline Kennedy var central i skabelsen af JFK’s eftermæle. Hun var aktiv i iscenesættelsen af hans begravelse, og hun havde en skarp bevidsthed om mediernes betydning. At JFK ligesom alle andre ikke var et perfekt menneske – eller med sine mange affærer en perfekt ægtemand - blev kun langsomt afsløret. Flere medlemmer af Kennedy-familien har siden gjort politisk karriere, den seneste er hans nevø Robert F. Kennedy Jr., der i 2025 blev sundhedsminister i Donald Trumps anden præsidentperiode. Arven efter JFK har været en central reference i deres politiske virke, selvom de har haft andre politiske holdninger og tilhørsforhold. Og senere amerikanske præsidenter har ofte refereret til og citeret JFK som et fyrtårn i amerikansk historie og politik.

Hvordan er mordet blevet brugt i populærkulturen?

Attentatet i Dallas blev transmitteret og dokumenteret i en grad, der gjorde det til et af de mest analyserede øjeblikke i moderne historie. Det har siden fungeret som en slags kulturel arketype for chok og konspiration. I filmens verden har mordet affødt en lang række værker, hvor Oliver Stones ”JFK” (1991) står som det mest markante. Filmen bygger på konspirationsteorier og præsenterer en alternativ fortælling om, hvem der stod bag mordet og hvorfor. For mange står filmen som et dokumentarisk værk, selvom dens præmis ikke har opbakning af historikere \[11). Filmen er et eksempel på, hvordan populærkulturen har bidraget til at vedligeholde og udbrede konspirationsteorierne. Der findes mange andre film, hvor JFK og/eller mordet optræder, og som et kuriosum har den danske skuespiller Caspar Phillipson fået en international karriere ved i biroller at spille JFK, fordi han har en slående lighed med præsidenten.

Don DeLillos roman ”Libra” (1988) blander fakta og fiktion i en psykologisk skildring af Oswalds liv, mens Stephen Kings ”11/22/63” (2011) bruger tidsrejser som greb til at udforske, hvad der ville ske, hvis mordet kunne forhindres. Begge værker viser, hvordan JFK’s død fungerer som en skillelinje og et punkt, hvor historien kunne være gået en anden vej. Bob Dylan udgav i 2020 sangen “Murder Most Foul”\[12\] \[13\] , der varer 17 minutter og beskriver mordet på JFK som en slags mytologisk begivenhed, der markerede begyndelsen på en kulturel og moralsk nedbrydning. Sangen er fyldt med referencer til amerikansk musik, film og historie, og JFK’s død bliver her en indgang til en bredere refleksion over USA’s historie og identitet.

Hvilken betydning har konspirationsteorierne haft?

Konspirationsteorierne om mordet har skabt en slags subkultur. Hver gang nye dokumenter bliver frigivet, eller der opstår nye spørgsmål, opstår der nye teorier, og de eksisterende bliver genbesøgt. Teorierne er et eksempel på en historiebrug, hvor enorme mængder af information bliver fortolket for at understøtte et bestemt narrativ. Det handler ikke kun om at finde sandheden, men også om at skabe en alternativ forklaring, der passer til en given politisk dagsorden eller et bestemt verdensbillede. Teorierne fungerer som en form for kollektiv erindring, der konstant bliver genfortolket.

Konspirationsteorierne om mordet på Kennedy har mange aflæggere, der er baseret på opfattelsen af en ‘deep state’, der hemmeligt styrer det amerikanske folk. Det har f.eks. fundet sted i forbindelse med månelandingen i 1969, UFO’er, terrorangrebet 11. september 2001 og corona-vacciner. I dag er QAnon den mest fremtrædende repræsentant for amerikanske sammensværgelses- og konspirationsteorier \[14\].

Perspektiv

Perspektiv på Kennedy-mordet

Drabet på John F. Kennedy den 22. november 1963 havde dybe og varige konsekvenser for USA og verden. Det rystede nationen i sin grundvold, skabte mistillid til regeringen og ændrede den politiske retning. Drabet spiller fortsat en rolle, både i offentligheden, i populærkulturen og i amerikansk politik. Det bliver næppe fuldt opklaret, hvorfor Lee Harvey Oswald valgte at udføre sit attentat, og der er stadig diskussioner om, hvem Kennedy var, hvorfor han blev myrdet og hvilken rolle myndighederne spillede i attentatet. Både offer og morder satte altså store spor i deres eftertid \[15\]. Mordets efterliv er dermed et eksempel på, at mange søger en mening med og en forklaring på noget, der er svært at forstå. Det er også en påmindelse om de mekanismer, der skaber konspirationsteorier, og om den magt disse teorier kan have. Så sund skepsis er vigtig, når man støder på forklaringer, der er svære at dokumentere.

Præsident John F. Kennedy vinker fra sin åbne bil cirka ét minut før han blev skudt den 22. november 1963 i Dallas. Ved siden af ham sidder førstedame Jacqueline Kennedy.

Præsident John F. Kennedy vinker fra sin bil cirka ét minut før han blev skudt den 22. november 1963 i Dallas. Med i bilen var førstedame Jacqueline Kennedy.

large_Mordet på John F. Kennesy - forside -Jim AltgensAPRitzau Scanpix@25077019783161-3600x2479ma.jpg

medium_Mordet på John F. Kennesy - forside -Jim AltgensAPRitzau Scanpix@25077019783161-3600x2479ma.jpg

small_Mordet på John F. Kennesy - forside -Jim AltgensAPRitzau Scanpix@25077019783161-3600x2479ma.jpg

thumbnail_Mordet på John F. Kennesy - forside -Jim AltgensAPRitzau Scanpix@25077019783161-3600x2479ma.jpg

Mordet på John F. Kennesy - forside -Jim AltgensAPRitzau Scanpix@25077019783161-3600x2479ma.jpg

Originalkilder

YouTube-playliste med klip fra mediedækningen af drabet på Kennedy 

JFK Assasination

John F. Kennedys tale i Berlin, 26. juni 1963

Baggrundskilder

Hjemmesider

JFK Library

The Kennedy White House 1961-1963

Film

I en blanding af originale film- og tv-klip, stillfotos og rekonstruktioner, fremlægges fakta, indicier, vidneudsagn og teorier omkring mordet på præsident Kennedy. Hovedvægten lægges på statsadvokat Jim Garrisons undersøgelser og konklusioner, der peger på at præsidentmordet var resultatet af en sammensværgelse af uhyrlige dimensioner.

Mini-serie. Filmskaberen Oliver Stone vender tilbage til det materiale, der blev brugt under indspilningen af filmen JFK sammen med andre oplysninger, der er dukket op siden da.

JFK - Destiny betrayed

Efter det chokerende mord på sin mand, lammes førstedamen Jacqueline Kennedy af dyb sorg og kæmper for at genvinde sin tro. Midt i traumet skal hun finde kræfter til at trøste sine børn og definere sin mands historiske eftermæle og overveje sin egen fremtidige identitet som enke til præsidenten.

Jackie

Bøger

Historisk biografi om John F. Kennedys (1917-1963) vej til præsidentposten i USA. Karrieren sluttede brat ved mordet 1963 i Dallas, Texas. Bogen analyserer politikken, myterne, manipulationen med pressen m.m.

Hvad leder du efter?

Mordet på John F. Kennedy

Cases

Zapruder-filmen

Trumps frigivelse af dokumenter

Cubakrisen og Cubas forhold til USA