Hvad er en højskole?
For at drive en højskole med statsstøtte kræves det, at skolen er godkendt af undervisningsministeriet og opfylder de betingelser, der er stillet i Højskoleloven. Der findes i dag 68 folkehøjskoler i Danmark. Disse udbyder kurser til alt fra uddannelsessøgende og lønmodtagere til ledige og pensionister. Eleverne bor på højskolerne, som hver har deres profil med særlige emner, holdninger og fag. Som udgangspunkt er der ingen eksamen, men opholdet bliver alligevel anset som kompetencegivende i forhold til en efterfølgende uddannelse eller et job.
Udover undervisningen er der visse traditioner, som er med til at forstærke skolens kulturelle profil og sociale samvær. Der arrangeres for eksempel morgensang, foredrag og fællesspisning. Den traditionelle højskole er en unik skoleform, hvor eleverne af egen fri vilje vælger og betaler for et skoleophold. Ideen om højskolen har spredt sig over hele verden. I en tale til nordiske statsledere i maj 2016 italesatte den amerikanske præsident f.eks. arven fra Grundtvig og højskolebevægelsens indflydelse på den amerikanske borgerretsbevægelse (se kilder). Den første amerikanske folkehøjskole Highlander Folk School blev i løbet af 1950'erne et afgørende sted for den amerikanske borgerretsbevægelse i deres bestræbelser på at hjælpe afroamerikanere til at lære at læse og til at registrere sig for at kunne få lov til at stemme.
Hvad er højskolens undervisningstilbud?
På højskoler vægter man både en praktisk og en teoretisk del. De lange kurser består af en række fag, hvoraf eleverne vælger en bestemt linje. Linjefagene spænder bredt, og elever kan for eksempel vælge i mellem:
· Journalistik
· Internationale studier
· Kunst
· Sejlads og friluftsliv
Ifølge lovgivningen må et enkelt fag eller faggruppe højest udgøre 2/3 af undervisningen. Derfor suppleres linjefaget med andre fag såsom f.eks. politik, keramik, psykologi og svømning.
Traditionelt skulle højskolen hjælpe elever til at blive demokratiske og deltagende samfundsborgere. Fagene var hovedsagelig kristendom, litteratur, dansk og historie. I dag er der et meget bredt udvalg af fag, hvor den enkelte har mulighed for at udvikle sine specifikke evner og interesser og måske endda forberede sig på fremtidig uddannelse. Nogle højskoler tilbyder f.eks. forberedende kurser til Politiskolen eller Danmarks Journalisthøjskole eller andre kunstneriske uddannelser.
Hvad er Højskoleloven?
Den første permanente højskolelov blev vedtaget i 1892 og er løbende blevet tilpasset det omgivende samfund. Højskoleloven er med til at fastlægge minimumsbetingelser for højskolernes mulighed for at få statstilskud. Højskoleloven kræver også, at de enkelte højskoler skal have 24 årselever i gennemsnit, og at ingen ejer må drive økonomisk fordel af skoledriften.
I 2013 blev Højskolelove revideret, og højskoleområdet hører i dag under Kulturministeriet. Højskoleloven omfatter "folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal
have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper
kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning
af det almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra
deres selvvalgte værdigrundlag" (se kilder).
Ifølge § 3 (se kilder) skal skolen endvidere være en uafhængig og selvejende institution, og ifølge § 6 skal skolens overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for kulturministeren. Forstanderen står forstanderen for den daglige ledelse, det overordnede pædagogiske ansvar og er samtidig højskolens ansigt udadtil.
Hvad koster et højskoleophold?
Kursusprisen er meget forskellig afhængig af årstid, opholdenes længde og de forskellige kursusudbud. Oure Idrætshøjskole har for eksempel en skilinje, der indebærer hyppige ture til udlandet, hvorfor deltagerprisen også er højere. Højskolernes Hus oplyser på deres hjemmeside (se kilder), at de lange kurser på mellem otte og 40 uger cirka koster 1.450 kr. om ugen, men at prisen kan variere mellem 1.000 og 2.500 kr. om ugen alt efter, hvad højskolen tilbyder. De korte kurser på en uge koster typisk omkring 4.600 og to uger omkring 6.500 kr., men også her er der stor variation i prisen alt efter kursustype. I prisen er medregnet undervisning, forplejning og materialer.
Højskolerne modtager statsstøtte for de lange kurser, og derfor er de væsentligt billigere end de korte. I forhold til de lange kurser har folk desuden mulighed for at søge kommunestøtte og elevfonde. Derudover kan minoritetsgrupper, ældre, studerende, unge uden ungdomsuddannelse og ledige under 25 år benytte sig af særlige rabatordninger.
Hvem tager på højskole?
Højskolen er for alle ældre end 17,5 år, men det er typisk de unge og de ældre over 60 år, der tager på et højskoleophold. Årsstatistikken for højskolerne 2016 (se kilder) viser, at 66 % af alle højskoleelever på de lange kurser i skoleåret 2014/2015 var mellem 20-24 år, mens folk i aldersgruppen 25-49 år udgjorde 18 %.
Mens flest unge typisk tager de lange kurser, er de kortere og de mellemlange emnekurser klart domineret af folk over 60 år, som udgør 58 % af det samlede antal kursister.
Statistikken viser samtidig, at andelen af kvinder er lidt større end andelen af mænd.