Skolen (Faktalink light)

Skolen har forandret sig meget i de mere end 1.000 år, der har været skoler i Danmark. De allerførste skoler var kun for drenge, og kristendom var det vigtigste fag, men i 1814 indførte man folkeskolen. I dag skal alle danske børn lære at læse, skrive og regne, men de skal også bruge deres fantasi, lege og undervises i rettigheder og pligter. Skolen skal nemlig hjælpe eleverne med at udvikle sig til voksne, der kan en masse ting selv, uddanne sig og få et arbejde.

De tre vigtigste grunde til at børn skal gå i skole er: 

1. Børnene skal få lyst til at lære mere. Skolen skal forberede eleverne til at uddanne sig, når de er færdige med skolen. Eleverne skal lære om dansk kultur og historie og om forholdet mellem Danmark og verden. De skal også lære om relationen mellem mennesker og natur, og den enkelte elev skal undervises på en måde, så han eller hun udvikler sig både fagligt og personligt. 
2. Skolen skal give eleverne mulighed for at opleve ting og fordybe sig, og de skal få lyst til at få ideer og sætte nye ting i gang. De skal bruge deres fantasi og lære at tro på sig selv. 
3. Eleverne skal forberedes til at være aktive i det danske samfund. De skal kunne tage ansvar for og deltage i samfundet, og de skal kende deres rettigheder og pligter.

Alt dette står i loven om folkeskolen fra maj 2013.

Der er 10 års undervisningspligt for børn i Danmark. Det betyder, at alle børn, fra de er 6 år gamle, skal undervises i 10 år. Men det betyder ikke, at de skal gå i skole. For man kan godt lære alle de ting, man skal lære, uden at gå i skole. Hvis man f.eks. bliver syg, kan man blive undervist derhjemme af sin mor, far eller af en anden voksen. Men man skal stadig lære de samme ting, som andre børn lærer i skolen.

Der har ikke altid været undervisningspligt i Danmark. Den første lov om undervisningspligt for alle børn over 6 år blev indført i 1739, men i mange år var der stor forskel på, hvor meget børn gik i skole, og hvad de lærte.

Der er 10 års undervisningspligt for børn i Danmark. Det betyder, at alle børn, fra de er 6 år gamle, skal undervises i 10 år. Men det betyder ikke, at de skal gå i skole. For man kan godt lære alle de ting, man skal lære, uden at gå i skole. Hvis man f.eks. bliver syg, kan man blive undervist derhjemme af sin mor, far eller af en anden voksen. Men man skal stadig lære de samme ting, som andre børn lærer i skolen.

Der har ikke altid været undervisningspligt i Danmark. Den første lov om undervisningspligt for alle børn over 6 år blev indført i 1739, men i mange år var der stor forskel på, hvor meget børn gik i skole, og hvad de lærte.

I 1814 blev det, vi i dag kender som folkeskolen, oprettet. Folkeskolen har haft mange navne, og den har været opdelt på forskellige måder gennem tiden. I dag består folkeskolen af 0.-9. klasse, som alle børn skal igennem, og 10. klasse, der er frivillig. 

På mange skoler inddeler man folkeskolens klasser i tre grupper: 

• Indskoling er klasserne fra 0. til og med 3. klasse 
• Mellemtrinnet er fra 4.-6. klasse 
• Udskolingen er skolens ældste klasser fra 7.-9. eller 10. klasse

Der står i Grundloven, at folkeskolen skal være gratis for alle børn. Sådan har det været siden 1953. Det er Undervisningsministeriet, der bestemmer, hvilke regler, der skal gælde i folkeskolen.

I 2014 havde folkeskolen 200 års fødselsdag. Samtidig besluttede politikerne, at folkeskolen skulle laves om. Det var 10 år siden, at der sidst var blevet ændret på skolen, og politikerne mente, at skolen på nogle punkter kunne gøres bedre og mere moderne. Folkeskolereformen betød, at eleverne fra skoleåret 2014/2015 skulle være længere tid i skole. De fik flere timer i dansk og matematik og skulle bruge 45 minutter hver dag på at bevæge sig. 

Før den nye folkeskole blev indført, blev ændringerne diskuteret meget. Især lærerne var utilfredse med de nye regler, der handlede om deres arbejdstid. Kommunerne og lærerne kunne ikke blive enige, og derfor kunne mange elever ikke komme i skole nogle uger i foråret 2013.

De fleste børn i Danmark går i folkeskole. Det er gratis, fordi skolen får penge fra staten gennem skatten. Nogle forældre vælger, at deres børn skal gå på en privatskole. På privatskoler skal forældrene betale ca. 17 % af, hvad det koster for en elev, og staten betaler resten.

I Danmark er det ca. 15 % af alle børn, der går på privatskole, og der bliver flere og flere. Der er mange forskellige slags privatskoler. På nogle privatskoler bliver der undervist på andre sprog end dansk.

Der er også religiøse privatskoler, som f.eks. jødiske, kristne eller muslimske skoler, mens andre privatskoler bygger på en bestemt tradition eller har en særlig måde at undervise på. De har måske mere gruppearbejde, strengere regler eller flere kreative fag end i folkeskolen.

De første skoler i Danmark var kun for drenge, og her blev de kun undervist i kristendom. I flere hundrede år var skolerne meget religiøse, og alting foregik på latin. Det var først i begyndelsen af 1800tallet, at dansk afløste latin som undervisningssprog i skolen.

Den første skolelov, der gjaldt for alle børn i hele landet, var skoleloven fra 1814. I den stod, at alle børn skulle gå i skole, fra de var 7 år, til de blev konfirmeret. Skolen var gratis, og eleverne gik i skole hver anden dag. De skulle lære at læse, skrive og regne, hvilket de lærte ved udenadslære, hvor de helst skulle huske det hele.

Når læreren skulle se, om eleverne kunne deres ting, udspurgte læreren eleverne på skift. Hvis en elev ikke havde læst lektier eller ikke kunne svare rigtig, måtte læreren gerne slå eler på anden måde straffe eleven. Piger og drenge gik i hver deres klasser, men fra 1951 begyndte de første skoler at have blandede klasser med både drenge og piger.

Skole 200

Temaside om skolen fra 1814-2014. Med små historier om, hvordan skolen har set ud på forskellige tidspunkter de sidste 200 år.

Undervisningsministeriet

På undervisningsministeriets hjemmeside kan du læse om formålet med skolen, ”Fælles Mål”, fakta, love og regler.

Klassens klovn

Filmen fortæller om Otto, der går i 4. klasse og er klassens klovn.