Tre unge mænd på græsplæne foran Snoghøj Højskole
Reportage fra Snoghøj Højskole hvor flygtninge Mahmoud (midten), Osama (tv) og Halloum (th) studerer. Maj 2016.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Højskoler

Artikel type
faktalink
journalist Charlotte Haase, iBureauet/Dagbladet Information, 2004. Opdateret af Maria Høher-Larsen, oktober, 2016
Top image group
Tre unge mænd på græsplæne foran Snoghøj Højskole
Reportage fra Snoghøj Højskole hvor flygtninge Mahmoud (midten), Osama (tv) og Halloum (th) studerer. Maj 2016.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Main image
Højskolesange synges på årets længste og lyseste dag, fra solopgang til solnedgang ved Vartov i København. I baggrunden en statue af Grundtvig.
Højskolesange synges på årets længste og lyseste dag, fra solopgang til solnedgang ved Vartov i København. I baggrunden en statue af Grundtvig.
Foto: Casper Christoffersen/Scanpix

Højskolen er en dansk opfindelse, som blandt andet bygger på præsten N.F.S. Grundtvigs ideer om at højne den folkelige dannelse i 1800-tallets klassedelte samfund. Under mottoet "Vi lærer for livet" ønskede Grundtvig at oplyse de fattige og uuddannede bønder om den danske historie og danske samfundsforhold i en tid, hvor det danske samfund var ved at omstille sig til det demokratiske folkestyre. Den første folkehøjskole blev opført i Rødding i 1844, og i årtierne efter blev der etableret en lang række skoler spredt ud over hele landet. På den måde blev højskolen et sted, hvor unge og voksne kunne blive bevidste om deres kulturelle arv og få mulighed for at fordybe sig i fag af ren interesse.

For mange er højskolen i dag også en mulighed for at udvikle sig på et mere personligt plan og blive afklaret med sig selv og omkring, hvad de skal i livet. Samtidig er der i højskolemiljøet en gryende bevidsthed om, at højskolerne også kan være drivkraft for omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, og at dannelse i dag ikke kun handler om viden og oplysning, men også om evnen og viljen til at deltage aktivt i og ændre på samfundet.

 

højskole