hjemløse
Nytårskur for hjemløse i 2019.
Foto: Martin Ravn / Ritzau Scanpix

Hjemløse

journalist Sven Johannesen, iBureauet/Dagbladet Information. November 2015. Opdateret af journalist Martine Stock, Bureauet, november 2019.
Top image group
hjemløse
Nytårskur for hjemløse i 2019.
Foto: Martin Ravn / Ritzau Scanpix
Main image
Hjemløsedagen afholdes hver år den 17. oktober på FN's Internationale Fattigdomsdag. Bag eventen står foreneingen Hjemløsedagen, som er en sammenslutning af sociale organisationer, der alle arbejder for vedre vilkår og rettigheder til hjemløse. Her ses hjemløse Sabina og Kokima.
Hjemløsedagen afholdes hver år den 17. oktober på FN's Internationale Fattigdomsdag. Bag eventen står foreneingen Hjemløsedagen, som er en sammenslutning af sociale organisationer, der alle arbejder for vedre vilkår og rettigheder til hjemløse. Her ses hjemløse Sabina og Kokima.
Foto: Simon Skipper / Scanpix

Indledning

Op mod 150 millioner mennesker i verden menes at være hjemløse Tallet er steget de seneste år på grund af de enorme flygtningestrømme fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan og Irak.
Der findes ikke én fælles global definition af hjemløshed. Herhjemme opfatter mange nok stadig en hjemløs som en midaldrende usoigneret, skægget og fuld mand, der sover på en bænk i en park, når han ikke tigger penge på gågader og togstationer. Der findes dog langt flere former for hjemløshed, end man umiddelbart skulle tro, og ikke alle former er lige synlig. Eksempelvis bliver der i Danmark i disse år flere unge hjemløse. Hjemløse har ofte flere og mere komplekse problemer, end at de blot mangler en bolig. Derfor kræver det ofte en omfattende og bred indsats at hjælpe de hjemløse.

Se dette videoklip med 28-årige Simon som bor på gaden.

Artikel type
faktalink

Definition og baggrund

Print-venlig version af dette kapitel - Definition og baggrund
Hjemløs på Strøget i København sælger 'Hus forbi'.
Hjemløs på Strøget i København sælger 'Hus forbi'.
Foto: Christian Lindgren / Scanpix

Hvornår er man hjemløs?

I FNs menneskerettigheds erklæring artikel 25, punkt 1, står der, at: ”Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, tøj, bolig.” (se kilder).
Men selvom alle altså har ret til en bolig, er der ikke nogen fælles international definition af hjemløshed. Det betyder, at hvert enkelt land kan have hver sin definition af hjemløshed, og det gør det svært at optælle antallet af hjemløse på globalt plan. Den europæiske hjemløseorganisation FEANTSA (fransk: Fédération Européenne d'Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri), har dog lavet en definition af hjemløshed (ETHOS), som forsøger at rumme alle de europæiske nationalstaters definitioner (se kilder). Målet er på sigt at lave en fælles europæisk definition af hjemløshed, så man bedre kan sammenligne antallet af hjemløse og hjemløshedens form på tværs af landegrænser.

Hvordan definerer og måler man hjemløshed i Danmark?

ETHOS-definitionen, som er den europæiske hjemløseorganisation FEANTSAs definition af hjemløshed, er grundlaget for SFIs (Socialforskningsinstituttet) definition af hjemløshed, som man benytter herhjemme, når man hvert andet år laver en hjemløsetælling (se kilder) (se Hvordan måles hjemløshed?).
Her får man ansatte på herberger, natcafeer samt gadeplansarbejdere til at registrere alle de hjemløse, de møder gennem en udvalgt uge. Man bliver registreret som hjemløs, hvis man:

1. overnatter på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende

2. overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende

3. overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem

4. opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed

5. bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte

6. bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt

7. afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning

8. opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning.

Ifølge den danske måde at opgøre hjemløshed på er man derimod ikke hjemløs, hvis man for eksempel er studerende, der søger om at flytte til en anden by ved studiestart, eller hvis man er en ung hjemmeboende, der ønsker at flytte hjemmefra, men har svært ved at finde bolig. Der er derfor ofte forskel på at være boligløs og være hjemløs.

Hjemløshed globalt set

Print-venlig version af dette kapitel - Hjemløshed globalt set

Hvor mange hjemløse er der i verden?

Da der ikke findes en fælles international definition af hjemløshed, og da det generelt er svært at registrere mange hjemløse, er det svært at fastsætte det præcise antal af hjemløse. Det amerikanske universitet Yale University skriver i en artikel på deres hjemmeside den 13. juli 2017 (se kilder), at op mod 150 millioner mennesker på verdensplan er hjemløse. Tallet er baseret rapporter.

Ifølge UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat) oplever verden i disse år den største flygtningekatastrofe siden 2. Verdenskrig, og det er med til at øge antallet af hjemløse globalt set. Selv om der er fællestræk ved hjemløshed over hele verden, er der dog også store forskelle. For eksempel er der stor forskel på at være hjemløs i en nordamerikansk storby og at være hjemløs bonde på flugt fra en væbnet konflikt i Mellemøsten.

Hvad er de typiske årsager til hjemløshed i den vestlige verden?

Både årsagerne til og løsningerne på hjemløshed er komplekse. De fleste tilfælde af hjemløshed i EU og Nordamerika skyldes mere end bare, at den hjemløse ikke har råd til en bolig. Ofte kæmper den hjemløse også med andre problemer som misbrug af alkohol eller narkotika eller har psykiske problemer, som kan betyde, at vedkommende har svært ved at overnatte i en almindelig bolig eller ved i det hele taget at være alene. Mange hjemløse kommer fra den fattigste del af befolkningen og har oplevet svigt igennem deres opvækst. Samtidig har strukturelle problemer såsom hjemløses økonomi, for eksempel størrelsen på sociale ydelser, samt strukturelle problemer som stigende priser på boligmarkedet også stor betydning for antallet af hjemløse. Efter den globale økonomiske krise satte ind i 2008, er den sociale nød steget, og det samme er hjemløsheden, særligt i Syd- og Østeuropa.

Hvad er de typiske årsager til hjemløshed i resten af verden?

I Rusland har overgangen fra kommunisme til kapitalisme skabt en eksplosion i antallet af hjemløse. Det skyldes, at man under kommunismen havde ret til en bolig, hvorimod folk under den fri markedsøkonomi kun kan få en bolig, hvis de har råd til den. Ifølge artiklen ”Ruslands hjemløse er ikke rigtige borgere” (se kilder) vurderes det, at der lever mellem fire og fem millioner hjemløse i Rusland.

I USA viser en optælling foretaget af organisationen National Alliance to End Homelessness (se kilder), at 552.830 personer er eller har oplevet at være hjemløse i 2018. 33 % af disse er familier med børn. Siden 2007 er antallet af hjemløse i USA faldet en smule, særligt blandt krigsveteraner og familier.

Skønt der er mangel på statistik på området, er der er ingen tvivl om, at millioner af mennesker lever som hjemløse eller under miserable forhold i verdens udviklingslande. I disse år gennemgår særligt Afrika en enorm urbanisering, hvor den fattige landbefolkning flytter fra land til by for at finde arbejde og et bedre liv. Mens nogle formår at finde velbetalt arbejde, der kan rykke dem op i middelklassen, ender andre i hjemløshed eller stuvet sammen i de afrikanske storbyers voksende slumkvarterer. I mange udviklingslande lever desuden store grupper af gadebørn i storbyerne og overlever ved hjælp af tiggeri, småhandlen, daglejerarbejde og sommetider tyveri.