Indledning

Op mod 150 millioner mennesker i verden menes at være hjemløse Tallet er steget de seneste år på grund af de enorme flygtningestrømme fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan og Irak.  
Der findes ikke én fælles global definition af hjemløshed. Herhjemme opfatter mange nok stadig en hjemløs som en midaldrende usoigneret, skægget og fuld mand, der sover på en bænk i en park, når han ikke tigger penge på gågader og togstationer. Der findes dog langt flere former for hjemløshed, end man umiddelbart skulle tro, og ikke alle former er lige synlig. Eksempelvis bliver der i Danmark i disse år flere unge hjemløse. Hjemløse har ofte flere og mere komplekse problemer, end at de blot mangler en bolig. Derfor kræver det ofte en omfattende og bred indsats at hjælpe de hjemløse.

Dreng i flyverdragt på legeplads foran højhuse

Forskning tyder på, at indsatsen for at bryde negativ social arv skal begynde allerede før folkeskolen.

Social arv og udstødelse_foto_Mads Jensen Ritzau Scanpix_top.jpg

Social arv og udstødelse

Hjemløs mand sover på Rådhuspladsen et sted hvor der er varme i jorden.

fattigdom i Danmark_faktaklink_20190107-122442-5-1920x1280we.jpg

Fattigdom i Danmark

Relaterede emner

Se dette videoklip med 28-årige Simon som bor på gaden.

28-årige Simon bor på gaden: Jeg røg igennem 'sikkerhedsnettet' - DR2 Undersøger

Definition

Definition og baggrund

Hvornår er man hjemløs?

I FNs menneskerettigheds erklæring artikel 25, punkt 1, står der, at: ”Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, tøj, bolig.” (se kilder).
Men selvom alle altså har ret til en bolig, er der ikke nogen fælles international definition af hjemløshed. Det betyder, at hvert enkelt land kan have hver sin definition af hjemløshed, og det gør det svært at optælle antallet af hjemløse på globalt plan. Den europæiske hjemløseorganisation FEANTSA (fransk: Fédération Européenne d'Associations Nationales Travaillant avec les Sans-Abri), har dog lavet en definition af hjemløshed (ETHOS), som forsøger at rumme alle de europæiske nationalstaters definitioner (se kilder). Målet er på sigt at lave en fælles europæisk definition af hjemløshed, så man bedre kan sammenligne antallet af hjemløse og hjemløshedens form på tværs af landegrænser.

Hvordan definerer og måler man hjemløshed i Danmark?

ETHOS-definitionen, som er den europæiske hjemløseorganisation FEANTSAs definition af hjemløshed, er grundlaget for SFIs (Socialforskningsinstituttet) definition af hjemløshed, som man benytter herhjemme, når man hvert andet år laver en hjemløsetælling (se kilder) (se Hvordan måles hjemløshed?).  
Her får man ansatte på herberger, natcafeer samt gadeplansarbejdere til at registrere alle de hjemløse, de møder gennem en udvalgt uge. Man bliver registreret som hjemløs, hvis man:

*   overnatter på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende
*   overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning eller lignende
*   overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem
*   opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed
*   bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte
*   bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt
*   afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangler en boligløsning
*   opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 måned og mangler en boligløsning

Ifølge den danske måde at opgøre hjemløshed på er man derimod ikke hjemløs, hvis man for eksempel er studerende, der søger om at flytte til en anden by ved studiestart, eller hvis man er en ung hjemmeboende, der ønsker at flytte hjemmefra, men har svært ved at finde bolig. Der er derfor ofte forskel på at være boligløs og være hjemløs.

Globalt

Hjemløshed globalt set

Hvor mange hjemløse er der i verden?

Da der ikke findes en fælles international definition af hjemløshed, og da det generelt er svært at registrere mange hjemløse, er det svært at fastsætte det præcise antal af hjemløse. Det amerikanske universitet Yale University skriver i en artikel på deres hjemmeside den 13. juli 2017 (se kilder), at op mod 150 millioner mennesker på verdensplan er hjemløse. Tallet er baseret rapporter.

Ifølge UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat) oplever verden i disse år den største flygtningekatastrofe siden 2. Verdenskrig, og det er med til at øge antallet af hjemløse globalt set. Selv om der er fællestræk ved hjemløshed over hele verden, er der dog også store forskelle. For eksempel er der stor forskel på at være hjemløs i en nordamerikansk storby og at være hjemløs bonde på flugt fra en væbnet konflikt i Mellemøsten.

Hvad er de typiske årsager til hjemløshed i den vestlige verden?

Både årsagerne til og løsningerne på hjemløshed er komplekse. De fleste tilfælde af hjemløshed i EU og Nordamerika skyldes mere end bare, at den hjemløse ikke har råd til en bolig. Ofte kæmper den hjemløse også med andre problemer som misbrug af alkohol eller narkotika eller har psykiske problemer, som kan betyde, at vedkommende har svært ved at overnatte i en almindelig bolig eller ved i det hele taget at være alene. Mange hjemløse kommer fra den fattigste del af befolkningen og har oplevet svigt igennem deres opvækst. Samtidig har strukturelle problemer såsom hjemløses økonomi, for eksempel størrelsen på sociale ydelser, samt strukturelle problemer som stigende priser på boligmarkedet også stor betydning for antallet af hjemløse. Efter den globale økonomiske krise satte ind i 2008, er den sociale nød steget, og det samme er hjemløsheden, særligt i Syd- og Østeuropa.

Hvad er de typiske årsager til hjemløshed i resten af verden?

I Rusland har overgangen fra kommunisme til kapitalisme skabt en eksplosion i antallet af hjemløse. Det skyldes, at man under kommunismen havde ret til en bolig, hvorimod folk under den fri markedsøkonomi kun kan få en bolig, hvis de har råd til den. Ifølge artiklen ”Ruslands hjemløse er ikke rigtige borgere” (se kilder) vurderes det, at der lever mellem fire og fem millioner hjemløse i Rusland.

I USA viser en optælling foretaget af organisationen National Alliance to End Homelessness (se kilder), at 552.830 personer er – eller har oplevet at være – hjemløse i 2018. 33 % af disse er familier med børn. Siden 2007 er antallet af hjemløse i USA faldet en smule, særligt blandt krigsveteraner og familier.

Skønt der er mangel på statistik på området, er der er ingen tvivl om, at millioner af mennesker lever som hjemløse eller under miserable forhold i verdens udviklingslande. I disse år gennemgår særligt Afrika en enorm urbanisering, hvor den fattige landbefolkning flytter fra land til by for at finde arbejde og et bedre liv. Mens nogle formår at finde velbetalt arbejde, der kan rykke dem op i middelklassen, ender andre i hjemløshed eller stuvet sammen i de afrikanske storbyers voksende slumkvarterer. I mange udviklingslande lever desuden store grupper af gadebørn i storbyerne og overlever ved hjælp af tiggeri, småhandlen, daglejerarbejde og sommetider tyveri.

Danmark

Hjemløshed i Danmark

Hvor mange hjemløse er der i Danmark?

Ifølge den seneste hjemløsetælling fra 2019 (se kilder) er der 6.431 hjemløse i Danmark. I 2009 var tallet omkring 4.998. Det fremgår af VIVE’s (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) nyeste rapport “Hjemløshed i Danmark 2019” (se kilder). Det er en iøjnefaldende stigning – ikke mindst i lyset af, at man fra politisk side har forsøgt at bremse udviklingen siden 2009 med målrettede, politiske tiltag. Antallet af hjemløse er dog faldet en smule fra 2018 til 2019.

Hvordan ser den typiske danske hjemløse ud?

Ved VIVE’s seneste hjemløsetælling i 2019 (se kilder) er der registreret 1.023 hjemløse unge mellem 18 og 24 år, hvilket er et lille fald i forhold til optællingen fra 2017, hvor der var 1.278. Antallet af hjemløse i aldersgruppen 25-29 år er tilsvarende faldet en smule fra 1.014 i 2017 til 905 i 2019. Faldet kommer efter år, hvor andelen af unge hjemløse har været i vækst.

Mens der er kommet lidt færre unge hjemløse, er der til gengæld kommet lidt flere midaldrende og ældre hjemløse. I 2019 er der registreret 1.131 hjemløse borgere mellem 50 og 59 år, hvilket er en stigning i forhold til 2017, hvor der var 1.057. Der er ligeledes sket en stigning af hjemløse borgere på 60 år og over, fra 347 personer i 2017 til 414 i 2019.

På tværs af aldersgrupper er der markant flere hjemløse mænd end kvinder. I aldersgruppen 25-29 år er for eksempel 80 % af de hjemløse mænd, og kun 20 % af dem kvinder.

Modsat mange andre, fattigere lande er der stort set ingen hjemløse børn i Danmark. I 2019 er der registreret, at der opholder sig omkring 227 børn under 18 år sammen med hjemløse voksne. Tallet er dog ikke helt præcist, da omfanget ikke opfanges tilstrækkeligt gennem indberetninger. Langt de fleste kvinder og mænd, der opholder sig sammen med deres børn i hjemløshed, bor enten på et herberg eller hos familie eller venner.

Langt de fleste hjemløse har dansk baggrund, nærmere bestemt har 82 % dansk baggrund, og de resterende 18 % har andre nationaliteter. En del af de danske hjemløse har grønlandsk baggrund. Samtidig er der i de seneste år sket en stigning i antallet af hjemløse med indvandrer- og efterkommerbaggrund. 11 % af de hjemløse borgere er indvandrere, mens 7 % er efterkommere (i rapporten defineret ved, at begge forældre er indvandrere). Det er en overrepræsentation sammenlignet med den danske befolkning som helhed, hvor 11 % er indvandrere og 3 % er efterkommere.

Derudover ses en stigning i antallet af hjemløse i Danmark med udenlandsk nationalitet. Der er hjemløse i hele Danmark, men langt de fleste hjemløse med udenlandsk nationalitet opholder sig i større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I København er der eksempelvis 69 % hjemløse med dansk baggrund, mens 31 % har udenlandsk nationalitet.

Hvem bliver hjemløse?

Hjemløshed kan i princippet ramme alle, uanset om man kommer fra en udsat eller privilegeret baggrund. Men generelt kommer de hjemløse ofte fra en svær baggrund. Undersøgelser viser, at hjemløse er mere syge, både psykisk og fysisk, end resten af befolkningen. De har i langt højere grad end resten af befolkningen et misbrug af narkotika og/eller alkohol. Der er også blandt de hjemløse en klar overrepræsentation af borgere, der har haft en svær barndom, med omsorgssvigt og misbrug i familien. Hjemløse i Danmark bliver langt oftere udsat for vold en den gennemsnitlige dansker, og samtidig hører hjemløse til blandt den fattigste del af befolkningen. Kun en meget lille del af de hjemløse er i arbejde eller under uddannelse – størstedelen er på eksempelvis kontanthjælp eller førtidspension.

Hvordan hænger hjemløshed sammen med andre problemer?

Sammenhængen mellem misbrug, dårlige opvækstvilkår, psykiske og fysiske helbredsproblemer og hjemløshed er kompleks. Nogle kan være hjemløse, fordi de har et misbrug, mens andre har fået et misbrug, efter de er blevet hjemløse, og eksempelvis er begyndt at drikke for at klare det hårde liv på gaden.
Andre igen bliver hjemløse efter en personlig tragedie, for eksempel et dødsfald i familien, en skilsmisse eller en økonomisk konkurs. Hjemløshed opstår dog ikke kun på grund af vanskelige personlige forhold hos den enkelte, men påvirkes i høj grad af strukturelle forhold såsom størrelsen på kontanthjælp og adgang til billige boliger. Samtidig betyder udviklingen på boligmarkedet i de store byer, at priserne på andels-, leje- og ejerboliger stiger, og at der dermed bliver færre lejligheder, som folk med en lav indkomst kan betale. Samlet set kan det være med til at presse folk ud i hjemløshed.

Hvor mange udenlandske hjemløse er der i Danmark?

Det er svært at vurdere, hvor mange hjemløse udlændinge uden dansk registrering, der befinder sig i Danmark. Det skyldes blandt andet, at de officielle hjemløsetællinger, som eksempelvis fra VIVE, er baseret på indberetninger fra sociale tilbud, og mange hjemløse udlændinge har ikke kontakt med dem.

Organisationen Kirkens Korshær har dog optalt, hvor mange udenlandske hjemløse, som kommer hos dem. De vurderer, at ca. 100 nye hjemløse udlændinge hver måned besøger Kompasset, et rådgivningscenter for migranter i København, drevet af Kirkens Korshær. Det fremgår af rapporten “Uregistrerede hjemløse migranter i København” fra 2017 (se kilder). Det betyder altså, at minimum 100 nye hjemløse udlændinge kommer til København om måneden, og at mange af disse ret hurtigt rejser videre. Organisationen Projekt UDENFOR vurderede i 2012, at der befandt sig 500 udenlandske hjemløse i København (se kilder), men et præcist tal er som sagt svært at fastsætte grundet de manglende registreringer.

Hvem er de udenlandske hjemløse i Danmark?

Man kan opdele de udenlandske hjemløse i to grupper. Dels er der udenlandske hjemløse, som er statsborgere i et EU-land. De har ret til at besøge Danmark i op til et halvt år, hvis de kan påvise, at de søger arbejde, mens de er her. Det kan for eksempel være en roma fra Bulgarien eller en spansk arbejdsløs, der lever som hjemløs, mens han søger job i Danmark.
Derudover er der de udenlandske hjemløse, som har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab i et EU-land. De har ret til at besøge Danmark som turister i op til tre måneder, men de må ikke arbejde i Danmark. Samtidig skal de kunne bevise, at de kan forsøge sig selv, når de er her – ellers bliver de udvist. Det kan eksempelvis være en flygtning fra Eritrea, der har fået opholdstilladelse i Spanien, men som i sin jagt på arbejde er endt i Danmark, hvor han overnatter i en park, og lever af at samle flasker. Myndighederne anser nemlig ikke flaskesamleri som et arbejde.

Hvorfor kommer der flere udenlandske hjemløse til Danmark?

Selvom der mangler præcise tal på, hvor mange mennesker det drejer sig om, er der ingen tvivl om, at der siden årtusindskiftet er kommet langt flere udenlandske hjemløse i Danmark. Stigningen har mange årsager, men en af de vigtigste er, at EU i de sidste mange år har arbejdet på at nedbryde grænserne mellem medlemsstaterne, blandt andet igennem Schengen-samarbejdet. Det betyder, at man i dag langt lettere kan krydse grænserne mellem medlemslandene som turist eller arbejdstager. Samtidig består EU i dag – særligt efter østudvidelsen – af lande med meget forskellig levestandard. Det gør det attraktivt for arbejdsløse i fattige lande med stor arbejdsløshed at søge arbejde i rige lande, og det gør også, at en del af de fattige landes hjemløse søger lykken i rige lande som Danmark. Nogle af dem er migranter, der er kommet til et fattigere EU-land fra for eksempel Afrika og søger mod nord og vest inden for EU på jagt efter arbejde. Blandt andet derfor oplever København i disse år en stor stigning i antallet af hjemløse mænd med afrikansk baggrund. De har ofte opholdstilladelse i Spanien eller Italien, hvor arbejdsløsheden er stor, og er så taget nordpå for at finde arbejde. I Danmark opdager de dog, at de ikke må arbejde, og derfor rejser flertallet typisk videre efter få måneder.

Hvilken hjælp får de udenlandske hjemløse?

Der er meget stor forskel på, hvilken hjælp der tilbydes henholdsvis danske hjemløse, udenlandske EU-statsborgere, og udenlandske hjemløse, der har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab, i et EU-land.
Danske hjemløse kan få adgang til sociale ydelser som kontanthjælp, og de kan få plads på et herberg og gratis lægehjælp. De hjemløse EU-statsborgere og hjemløse, der ikke er EU-borgere, har til gengæld langt mere begrænset adgang til disse tilbud.
I de seneste år har der været stor diskussion om, hvorvidt hjemløse EU-statsborgere har krav på at opholde sig i Danmark, og hvilken hjælp de har ret til og bør have adgang til.

Siden 2015 har udenlandske hjemløse i København kunne få støtte til at komme tilbage til deres hjemland gennem et såkaldt “transitprogram”. Programmet har fået 2,7 millioner kroner årligt, men støtten frafalder fra årsskiftet 2019/2020, da politikerne i Københavns Kommune har valgt ikke at gå videre med programmet. Daglig leder af Projekt Udenfor, der arbejder med udenlandske hjemløse, forudser, at omkring 150-200 udenlandske hjemløse i fremtiden ikke vil være i stand til at vende retur til deres hjemland og derfor vil opholde sig i parker og på gader i København. I en artikel i Jyllands-Posten den 4. oktober 2019 (se kilder) siger han: “Det får stor betydning for den enkelte hjemløse, at kommunen har valgt at stoppe tiltaget. De udenlandske hjemløse er kun velkomne meget få steder i hovedstaden. Derfor forudser vi også et stigende antal hjemløse i de københavnske gader.”

Hvor sover de hjemløse?

Det er langt fra alle hjemløse, der sover på bænke og i parker. Mange overnatter på herberger eller natcafeer. Atter andre er såkaldt ’sofasurfere’, der overnatter i kortere perioder hos venner og familie. En del hjemløse veksler mellem de forskellige måder at overnatte på. Nogle foretrækker at overnatte i det fri i de varme måneder og på herberg, når det bliver koldt.

Bekæmpelse

Bekæmpelse af hjemløshed

Hvilke metoder eksisterer til at bekæmpe hjemløshed?

Der findes mange tilgange til, hvordan man kan nedbringe hjemløsheden. Indsatsen handler dels om at forebygge, eksempelvis at gøre en indsats med støtte og gældsrådgivning for at undgå, at socialt udsatte bliver sat ud af deres bolig. Samtidig er der en række indsatser, der skal hjælpe hjemløse med at etablere sig i en bolig. Udfordringen er som nævnt, at mange hjemløse har problemer, der rækker ud over hjemløsheden. Hvis man skal hjælpe hjemløse med at komme i en permanent bolig, skal man derfor se på den hjemløses samlede problemer.
De seneste år har man i den vestlige verden, herunder i Danmark, særligt været inspireret af to modeller: trappemodellen og housing first-modellen.

Hvad er trappetrinsmodellen?

Trappetrinsmodellen er en model, man bruger i arbejdet med at bekæmpe hjemløshed. Modellen er baseret på en idé om, at man bedst hjælper den hjemløse ét trin ad gangen. Konkret vil det sige, at man hjælper den hjemløse med at håndtere sine problemer skridt for skridt. Første skridt kan være, at den hjemløse kommer ud af sit misbrug, mens det andet trin kan handle om hjælp til sine psykiske problemer. Det sidste trin på trappen er så, at den hjemløse får en bolig.

Hvad er housing first-modellen?

De seneste år er der inden for arbejdet med at bekæmpe hjemløshed kommet større fokus på housing first-modellen, hvor man – som navnet antyder – placerer den hjemløse i en bolig, inden man begynder at arbejde med de andre problemer. Du kan læse mere om housing first- og trappetrinsmodellen på Socialstyrelsens hjemmeside (se kilder). En af tankerne bag housing first er, at den hjemløse på denne måde får en base, som skaber ro til, at man kan arbejde med andre problematikker. Det kan for eksempel være vanskeligt for en hjemløs, der ikke har adgang til bad og til at få sovet regelmæssigt at deltage i en uddannelse eller møde i aktivering eller på arbejde. Og det kan være meget vanskeligt, mens man stadig lever på gaden at komme ud af et misbrug, som måske er opstået netop for at holde det hårde liv på gaden ud. Desuden vil mange hjemløse på herberger og på gaden være omgivet af andre med tilsvarende problemer, og det er derfor typisk svært at holde sig ude af misbrug, så længe man befinder sig i det samme miljø.

Hvad gør man for at modvirke hjemløshed i Danmark?

I velfærdsstaten Danmark er størstedelen af hjemløseindsatsen offentligt finansieret. I 2017 afsatte den daværende regering 250 millioner kroner til at bekæmpe hjemløshed (se kilder). Indsatsen skal blandt andet etablere national rådgivning på hjemløseområdet, styrke forebyggelsen af hjemløshed, skabe startboliger for unge samt sikre, at unge får deres eget hjem med det samme (‘housing first’). Derudover vil indsatsen fokusere på rehabilitering, psykiatri og at yde støtte til langvarigt hjemløse.

Samtidig gør en lang række private organisationer, hvoraf en stor del er kirkelige, en omfattende indsats for at hjælpe hjemløse. Ofte sigter de private organisationer på at hjælpe der, hvor de offentlige tilbud ikke dækker. Det kan for eksempel være at hjælpe og rådgive udenlandske hjemløse, som den kirkeligt funderede organisation Kompasset gør (se kilder), eller det kan være den private organisation Projekt UDENFOR (se kilder), som primært henvender sig til de mest udsatte hjemløse gadesovere, som de offentlige tilbud har svært ved at nå.

Hvad gør man for at bekæmpe hjemløshed i andre lande?

Der er stor forskel på, hvordan man forsøger at modvirke hjemløshed i eksempelvis USA og Europa, men også inden for Europa er der stor forskel på tilgangen. Der findes både en offentlig og en privat drevet indsats. I USA, som bruger færre penge på en offentlig social indsats, bliver tilbuddene til hjemløse i højere grad drevet af private, ofte kirkelige, tilbud.

I Finland har man siden 2008 grebet hjemløseproblematikken anderledes an end i resten af Vesten, og vores nordiske nabo lader til at have fundet en løsning på at bremse udviklingen. For mens hjemløsheden mange andre steder i verden er steget, er den i Finland faldet til et ikke før set lavt niveau.

Strategien går ud på at give alle hjemløse deres eget hjem – altså en housing first-model. Samtidig får de hjemløse en intensiv støtte. Mange andre steder i verden har den hjemløse først skulle opfylde en række betingelser, før han eller hun kunne få sit eget hjem – den såkaldte trappestige-model.

Juha Kaakinen, der er en af initiativtagerne til den finske model, siger således i en artikel i Zetland den 27. september 2019 (se kilder): “For først når du har et permanent sted at bo, kan du begynde at tackle de problemer, du har. En tryg base er fundamentet for at ændre dit liv. Det er virkelig svært at bekæmpe et misbrug, hvis du hele tiden er bange for at ryge ud ad det sted, du bor – eller du ikke ved, hvor du er henne i morgen.”

Strategien har betydet, at antallet af langvarigt hjemløse i Finland er styrtdykket siden 80’erne, hvor den i mange andre lande er steget. i 1980’erne vurderedes der ifølge artiklen at være omkring 20.000 hjemløse i Finland. I dag er dette tal nede på 5.500. Heraf bor 70 % midlertidigt med venner eller familie. Kun 200 hjemløse menes i dag at bo på gaden.

En så stor indsats er dog ganske omkostningstung – den menes at have kostet omkring 1,8 milliarder kroner. Men for hver langvarig hjemløs, der kommer i sin egen lejlighed, sparer systemet 100.000 kroner årligt, da langt færre får brug for akutte behandlinger Det fremgår af artiklen fra Zetland.

Også i Norge har de formået at nedbringe antallet af hjemløse gennem housing first-strategien. Fra 6.259 personer i 2012 til 3.909 personer i 2016. Det fremgår af en artikel på organisationen Projekt Udenfors hjemmeside den 26. januar 2018 (se kilder).

Hvilke regler er der på hjemløseområdet?

I 2017 indførte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen et såkaldt zoneforbud med det formål at dæmme op for især udenlandske hjemløse. Blandt andet blev det ulovligt for hjemløse at sove sammen med andre hjemløse på gaden, i parker eller på andre offentlige steder. Argumentet var, at de hjemløse kunne forstyrre den offentlige orden og skabe utryghed for borgerne. Overtrådte hjemløse reglerne, kunne det føre til et zoneforbud, så vedkommende i værste fald kunne blive forvist fra kommunen. Det fremgår af en artikel på Justitsministeriets hjemmeside (se kilder). Forbuddet har mødt kritik og folkelig modstand og er også blevet beskyldt for at kriminalisere hjemløse.

Fremtiden

Fremtidsperspektiver

Hvad gøres på globalt plan i de kommende år for at modvirke hjemløshed?

Da hjemløshed har forskellige årsager forskellige steder i verden, er der også brug for forskellige løsninger. Den største årsag til hjemløshed i dag er de mange krige og konflikter, der sender mennesker på flugt verden over. Det kræver fredsforhandlinger i eksempelvis den syriske borgerkrig, før de mange flygtninge kan vende hjem, eller at lande med fred giver permanent plads til de mange fordrevne. I lande, som er relativt velstående og fredelige, som eksempelvis USA og EU, forsøger man generelt at bekæmpe hjemløshed ved at kombinere en social indsats, der hjælper den enkelte, med strukturelle forbedringer, der også giver mindrebemidlede adgang til boliger i eksempelvis vestlige storbyer.

Hvilke forhindringer er der for at bekæmpe hjemløshed i Danmark i de kommende år?  
Kommunerne er under økonomisk pres, og samtidig er der tre strukturelle udfordringer, som tilsammen gør kampen mod hjemløshed svær:

*   Der er så stor efterspørgsel på boliger i de større byer, at huslejerne stiger, og antallet af billige boliger falder.
*   Indførelsen af den lave kontanthjælp til unge fra 18 til 30 år, har gjort det sværere for unge at finde en bolig, de kan betale.
*   Den økonomiske krise i Syd- og Østeuropa samt EUs åbne grænser betyder, at vi i de kommende år med al sandsynlighed vil tiltrække flere hjemløse EU-borgere, samt borgere, der har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab i et EU-land. Mange organisationer foreslår derfor, at man laver en fælles hjemløsestrategi i EU, men det ser ikke ud til at blive en realitet foreløbig.

Kan man udrydde hjemløshed?

Hjemløshed kan næppe nogensinde udryddes 100%, fordi der sjældent er én årsag til, at et mennesket bliver hjemløs. Vil man som samfund nedbringe antallet af hjemløse, skal man kunne tilbyde en helhedsorienteret indsats, der kan håndtere sammensatte problemer som misbrug, dårlig økonomi og psykisk og fysisk sygdom. Samtidig er det nødvendigt at skabe strukturer, der modvirker hjemløshed – eksempelvis ved at sørge for, at der bygges boliger, der er til at betale for lavindkomstgrupper, og ved at tilbyde offentlige ydelser, som socialt udsatte kan leve af.

large_hjemløse_faktalink_20190108-203431-6-1920x1280we.jpg

medium_hjemløse_faktalink_20190108-203431-6-1920x1280we.jpg

small_hjemløse_faktalink_20190108-203431-6-1920x1280we.jpg

thumbnail_hjemløse_faktalink_20190108-203431-6-1920x1280we.jpg

hjemløse_faktalink_20190108-203431-6-1920x1280we.jpg

Baggrundskilder

Organisationer og projekter

FEANTSA (den europæiske sammenslutning af hjemløseorganisationer)

Privat københavnsk hjemløseorganisation projekt UDENFOR, der laver gadeplansarbejde blandt nogle af samfundets mest udsatte hjemløse og laver rapporter og forskning om de hjemløses vilkår.

Projekt UDENFOR

Organisationen Kompasset er et forholdsvis nyt tiltag, der finansieres af Kirkens Korshær og blandt andet arbejder med at rådgive hjemløse migranter.

Kompasset

Avis der handler om socialt udsatte og sælges af hjemløse.

Hus forbi

Hjemmeside for forening, der kæmper for at hjælpe hjemløse.

Projekt Hjemløs

Hjemmeside for De hjemløses landsorganisation.

De hjemløses landsorganisation

Socialstyrelsen forklarer på deres hjemmeside forskellen på housing first- og trappetrinsmodellen.

Socialstyrelsen

Artikler

Artikel om politiets indsats mod udenlandske hjemløse i København.

Om vinteren har vi medlidenhed – om sommeren jager vi dem

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på hjemløse

Indhold

Anbefalede links

State of Homelessness

Projekt Udenfor

Lovgivning og politiske tiltag på hjemløseområdet

En erfaringsopsamling fra Kirkens Korshær

Uregistrerede hjemløse migranter i København

Hjemløshed i Danmark 2019. National kortlægning

Personer i utrygge lejre skal kunne forbydes ophold i kommunen

As Cities Grow, So Do the Numbers of Homeless

Rapport om hjemløse migranter i København, 2012, Del 1

Rapport om hjemløse migranter i København, 2012, Del 2

ECONOMIC, SOCIAL AND CULTURAL RIGHTS - Report of the Special Rapporteur on adequate housing

På Amnesty Internationals danske hjemmeside hvor punkt 25 handler om individets ret til blandt andet bolig.

Hvad leder du efter?

Hjemløse