Fremmedlegionen - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2000
Main image
Soldater i Fremmedlegionen (Udateret arkivbillede)
Soldater i Fremmedlegionen (Udateret arkivbillede)
Foto: Kurt Bølsgård / Scanpix

Den franske Fremmedlegion er vel verdens mest berømte kampenhed. Efter afviklingen af de fleste franske kolonier spiller den ikke længere samme strategiske rolle for Frankrig, men det har ikke mindsket dens tiltrækningskraft, hvilket både de mange nye ansøgere og den almindelige nyfigenhed vidner om.

Legionen blev oprettet i 1831, og siden da har den taget livet af 902 officerer, 3.176 underofficerer og mere end 30.000 menige legionærer. Af disse blev en trediedel dræbt i direkte kamp for Frankrigs forsvar.

Introduktion til Fremmedlegionen

I al krigs historie har mænd været villige til at dø for et stykke sumpet
jungle, et goldt bjerg eller et mudret vandhul. Det er krigens storladne paradoks og
tragiske meningsløshed.
Svend R. Christensen, dansk legionær under Denanden Verdenskrig

Hvad er den franske Fremmedlegion?

Fremmedlegionærer defilerer på Champs Elysées i Paris. Foto: Robine Joel  / Polfoto
Fremmedlegionærer defilerer på
Champs Elysées i Paris.
Foto: Robine Joel/Polfoto

Den franske Fremmedlegion er vel verdens mest berømte kampenhed. Efter afviklingen af de fleste franske kolonier spiller den ikke længere samme strategiske rolle for Frankrig, men det har ikke mindsket dens tiltrækningskraft, hvilket både de mange nye ansøgere og den almindelige nyfigenhed vidner om.
Legionen blev oprettet i 1831, og siden da har den taget livet af 902 officerer, 3.176 underofficerer og mere end 30.000 menige legionærer. Af disse blev en trediedel dræbt i direkte kamp for Frankrigs forsvar (2) 

Hvad er en fremmedlegion?

En fremmedlegion er en hærstyrke bestående af frivilligt, lønnet udenlandsk militærpersonel, i modsætning til hærstyrker baseret på værnepligtige af egen nationalitet.
Fordelen ved at anvende fremmedlegioner er ikke bare at spare egne borgeres liv. De professionelle soldater i en fremmedlegion udgør en langt mere slagkraftig styrke end en hær af værnepligtige, der ofte er soldater mod egen vilje.

Hvor længe har man haft fremmedlegioner?

I Europa har anvendelsen af udenlandske lejetropper været kendt siden oldtiden. I relation til Danmark kan nævnes det nordgermanske folk herulerne, der muligvis stammede fra Danmark og som i det 3. århundrede spillede en rolle som lejetropper i Europa og Lilleasien. De optrådte også som sørøvere og hærgede i år 267 Grækenland.
I middelalderen anvendte man kun i ringe omfang lejetropper, men med renæssancen i det 14. og 15. århundrede dukkede de såkaldte condottierer, lejetropsførere, op. Fra da af og frem til det 18. århundrede udkæmpedes næppe en krig uden lejetropper.
I det 15.-17. århundrede var lejetropperne kendt under betegnelsen landsknægte, men i det 19. århundrede forsvandt lejetropperne stort set til fordel for nationale hære baseret på almindelig værnepligt. Storbritannien holdt dog fast ved hvervesystemet langt ind i 1. verdenskrig.
I vore dage har mindre grupper af hvide eventyrere gjort tjeneste i nogle af de nye afrikanske stater som lejetropper (3) 

Hvilken rolle har fremmedlegioner spillet?

I vikingetiden havde den byzantinske kejser i Konstantinopel en livvagt af nordiske krigere, kaldet væringer. Han havde dog også andre lejetropper, og da et turkmensk lejekorps midt under slaget ved Manzikert i 1071 svigtede ham, kom det til at betyde begyndelsen til enden for det byzantinske rige.
I nyere tid har man også set et eksempel på svigtende troskab. I 1961 forsøgte ét af Fremmedlegiones regimenter at lave et statskup i Algier. Når det ikke lykkedes at få andre regimenter med i kupforsøget, skyldtes det truslen om helt at nedlægge Fremmedlegionen (3) 

Har Danmark anvendt fremmedlegioner?

Danske konger og stormænd har ofte og med vekslende held benyttet udenlandske lejetropper. Det ældst kendte eksempel er Erik Emunes tyske lejeryttere, der i slaget ved Fodevig i 1134 besejrede kong Niels og dennes søn Magnus og dermed banede vejen for, at Erik kunne sætte sig på den danske trone.
Landsknægtene marcherede for første gang ind på Nordens slagmarker under kong Hans. Til sine svenskekrige lejede han i 1496 den tyske junker Thomas Schlentz’ sachsiske garde, kaldet Den Sorte Garde. Med denne garde lykkedes det Hans at besejre svenskerne, men da han i år 1500 led et blodigt nederlag i Ditmarskens ufremkommelige sumpe, gjorde svenskerne oprør, hvilket medførte, at krigen kom til at vare lige til 1512.
Selv om de danske konger gennem århundrederne har gjort flittigt brug af udenlandske lejetropper, har de i det 17. og 18. århundrede flere gange udlejet danske regimenter til fremmed tjeneste (3,4) 

Hvilke fremmedlegioner findes i dag?

Bortset fra Den Franske Fremmedlegion, oftest blot kaldt Fremmedlegionen, eksisterer der stadig to andre legioner, der er oprettet som fremmedlegioner: Schweizergarden og Den Spanske Legion. Gennem historien har schweizerne været særlig berømte som lejesoldater. Efter deres frihedskamp mod Østrig i det 14. århundrede blev der i flere europæiske stater oprettet schweizergarder. I Frankrig fungerede schweizergarden som kongelig livvagt, og garden blev specielt berømt for dens tapre forsvar af kongeslottet Tuilerierne i 1792. Fra det 16. århundrede og indtil 1792 gjorde cirka 700.000 schweizere tjeneste i Frankrig.
Pave Julius 2. oprettede i 1505 en schweizergarde, og den fungerer den dag i dag som pavens personlige vagt. Gardens maleriske uniform er efter sigende tegnet af Michelangelo.
I 1920 blev der oprettet en spansk fremmedlegion, der havde hjemsted i Spansk Marokko. I modsætning til den franske fremmedlegion, der ikke optager franskmænd, optog den spanske også spaniere.
Den Spanske Borgerkrig begyndte i 1936 i Spansk Marokko, og når nationalisterne vandt krigen var det takket være den spanske fremmedlegion.
Legionen eksisterer den dag i dag, men hedder nu Den Spanske Legion. Det skyldes, at der fra 1987 ikke længere optages udlændinge i legionen (3,5) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Spansk fremmedlegionær. Anonym.
Tegning af spanske fremmedlegionære.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Scurr, John: The Spanish Foreign Legion. London, 1985. 48 sider.
Illustreret gennemgang af Den Spanske Fremmedlegions historie. Bogen rummer også uniformstegninger.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Spanish Foreign Legion. Wikipedia. Engelsk tekst.
God artikel om Den spanske Fremmedlegion.

Kilder

  1. Christensen, Svend R.: Sahara-Narvik-Brest. 1964, side 224.
  2. History. The French Foreign Legion Organisation. Engelsk tekst.
    http://www.frenchforeignlegion.org/
  3. Lademanns multimedia leksikon 2000.
  4. Lindberg, Lars: Arvefjenden. Dansk-svenske landskampe på slagmarker og fodboldbaner fra sagntid til nutid. 1985. 304 sider.
  5. History of the Spanish Foreign Legion
    http://members.aol.com/Spain333/legion.html

Fremmedlegionen

I Legionen gør man alting lidt mere ekstremt end andre steder. Men alt kan lade
sig gøre. Jeg troede hele tiden, at nu overskred jeg mine grænser. Men jeg nåede dem
aldrig, for de var altid længere ude, end jeg regnede med. Og når jeg troede, at nu var
det så svært, som det overhovedet kunne blive, så tog jeg fejl. For det blev meget
værre.
Anonym dansk legionær i 1991

Hvorfor melder nogle sig til Fremmedlegionen?

Normalt taler legionærerne ikke om deres baggrund og dermed heller ikke om, hvad der fik dem til at lade sig hverve.
For nogle er der blot tale om almindelig eventyrlyst, mens der for andre findes mere konkrete grunde. Det drejer sig typisk om problemer med familie eller kæreste, økonomiske problemer eller offentlig skandalisering, herunder én eller anden for kriminalitet.
De senere års omvæltninger i Østeuropa har betydet en voldsom tilstrømning til Fremmedlegionen. Det gælder især unge mænd fra det tidligere DDR og fra det tidligere Jugoslavien.
Hvervekontorerne modtager hvert år cirka 6.000 ansøgninger om optagelse, men man skal kun bruge cirka 1.000, så det er ikke længere helt så let at slippe ind (2,3) 

Hvordan melder man sig til Fremmedlegionen?

Hvis man vil melde sig til Fremmedlegionen må man møde op på ét af de 16 hvervekontorer, som findes placeret rundt om i Frankrig. På forhånd kan man skaffe sig oplysninger om legionen og de betingelser, man skal opfylde, på en fransk ambassade eller konsulat, men selve hvervningen foregår kun i Frankrig (3,4) 

Hvilke betingelser skal man opfylde?

For at komme i betragtning skal man være mellem 17 og 40 år, have en god kondition, medbringe én eller anden form for identifikationspapir og være indstillet på at underskrive en fem-års kontrakt.
Man skal derpå gennemgå en optagelsesproces, der varer cirka tre uger. Pas og andre personlige papirer konfiskeres. I denne periode gennemgår man fysiske, psykologiske og intellektuelle tests og en specialafdeling af legionen kontrollerer ens baggrund via det lokale politi og Interpol. Myten om at Fremmedlegionen består af kriminelle har intet på sig. Legionen er ikke interesseret i at hverve psykopater og mordere. Mindre lovovertrædelser er man dog ligeglad med. Heller ikke politiske agitatorer bliver lukket ind (3) 

Hvordan forløber tjenestetiden?

Hvis man består optagelsesprocessen, får man frataget sit private tøj og papirer og får i stedet udleveret udrustning. For at sikre legionærens anonymitet får alle nye legionærer et dæknavn, hvis begyndelsesbogstaver i både for- og efternavn er de samme som i det rigtige navn.
Herpå går turen til en 16 ugers grunduddannelse på kasernen Quartier Danjou i Castelnaudary. Her lærer den vordende legionær at marchere, synge, tale fransk og skyde. På skolen råder en ekstrem form for kadaverdisciplin og knytnævepædagogik. I denne rekruttid må soldaterne ikke kommunikere med omverdenen.
Efter overstået rekruttid underskriver man en fem-års kontrakt, hvorpå man sende i aktiv tjeneste på én af legionens baser rundt om i verden. Disse er indbyrdes meget forskellige, så tjenestetiden kan forløbe højst forskellig fra legionær til legionær (5,6,7) 

Hvor meget tjener en legionær?

Fremmedlegionen sørger for alle legionærens fornødenheder, så som mad, tøj og lægehjælp. Ved siden af dette modtager legionæren en løn, som afhænger af rang, kvalifikationer og tjenestetid. Desuden findes forskellige bonusordninger i forbindelse med specifikke operationer.
Grundlønnen udgør:

Fremmedlegionærers løn
Grad Franc pr. måned
Menig 5.500
Korporal 6.000
Overkorporal 6.300

I marts 2000 svarede 100 franc til cirka 113 danske kroner (8)

Hvilke goder har en legionær?

Inden for det første år kan legionæren opnå 10 dages orlov, herefter 15 dage. Der findes særlige orlovscentre, men legionæren kan bevæge sig frit inden for Frankrigs grænser.
Efter tre års tjeneste kan han søge om fransk statsborgerskab. Efter fem års tjeneste kan han vælge at forlænge kontrakten med fra seks måneder til tre år ad gangen. Han kan vælge at rejse hjem, eller han kan opnå opholds- og arbejdstilladelse i Frankrig. Legionen hjælper med arbejdstilbud og bolig. Efter 15 års tjeneste vil han opnå en livsvarig pension, uanset om han vælger at blive boende i Frankrig.
I det hele taget sørger Fremmedlegionen for sine tidligere legionærer. Der findes familieboliger ved alle kaserneanlæg og legionen driver både hoteller og plejehjem (9,10) 

Hvor stor er Fremmedlegionen?

Efter Algierkrigens afslutning i 1962 skete der en omstilling af den franske hær, hvilket betød en kraftig reduktion af Fremmedlegionens styrketal. I perioden fra 1962 til 1972 blev legionen talmæssigt nedskåret fra cirka 20.000 mand til godt 7.000 mand.
I 1983 blev forsvaret styrket, og man oprettede en mobil udrykningsstyrke, La Force d'Action Rapide, F.A.R., i hvilken Fremmedlegionen siden har været en del. Legionen blev ved denne lejlighed også styrket og bragt op på cirka 9.000 mand.
I dag består legionen af cirka 8.500 mand, og der rekrutteres årligt cirka 1.000 nye (3,9) 

Hvor er Fremmedlegionen stationeret?

Fremmedlegionens administrative hovedkvarter ligger i dag i Aubagne i Sydfrankrig. I selve Frankrig findes styrker stationeret i Nimes, Castelnaudary, Laudun og Orange. Endelig finder man et faldskærmsregiment på Korsika.
I Guyana er et regiment stationeret for at bevogte raketstationen. I Stillehavet finder man på Tahiti et regiment, der har sikret de franske atomprøvesprængninger på Mururoa.
Da de franske kolonier i Afrika blev selvstændige, bevarede Frankrig et nært økonomisk og forsvarspolitisk samarbejde med de fleste af dem. Med otte stater blev der ligefrem indgået forsvarsaftaler og den dag i dag finder man fremmedlegionærer i Djibouti, Den Centralafrikanske Republik, Tchad og Gabon (9) 

Hvordan lyder Fremmedlegionens æreskodeks?

Fremmedlegionen har sin egen æreskodeks formuleret i syv punkter:

  1. Legionær: du er en frivillig, der trofast og med ære tjener Frankrig.
  2. Enhver legionær, uanset nationalitet, race eller tro, er din våbenbroder. Du skal vise dette ved den urokkelige og ærlige solidaritet, der altid binder medlemmer af en familie sammen.
  3. Respekt for Legionens traditioner, ærefrygt over for dine overordnede, disciplin og kammeratskab er din styrke, mod og loyalitet dine dyder.
  4. Du viser din stolthed over din status som legionær ved din altid ulastelige påklædning, din altid værdige opførsel, din beskedne tankegang og dit altid ryddelige kvarter.
  5. Elitesoldat: du træner kraftfuldt, du vedligeholder dine våben som var de dine mest værdifulde ejendomme, du holder din krop i topform, altid i træning.
  6. Når du har fået stillet en opgave er den hellig for dig, og du fuldender den uanset omkostningerne.
  7. I kamp: Du skal handle uden smag for eller had til din opgave; du skal respektere din overvundne fjende og aldrig efterlade dine sårede eller døde, og du vil under ingen omstændigheder overgive dine våben (11)

Hvilke symboler anvender Fremmedlegionen?

Naturligvis har også Fremmedlegionen en række karakteristika, som er specielle for netop den. Af sådanne kan nævnes:

  • Motto. Fremmedlegionens motto er Legio Patria Nostra, Legionen er vort hjem.
  • Den hvide kepi. Fast uniformsdel siden 1939. Blev først anvendt i Afrika forsynet med en nakkebeskyttelse af hensyn til solen.
  • Værdighedstegn. Fremmedlegionens værdighedstegn viser en granat med et fordybet øje nederst, hvorfra der udgår syv flammer, af hvilke de to peger nedad.
  • Farver. Fremmedlegionens farver er grøn og rød. Det var disse farver, de franske kongers schweizergarde anvendte.
  • Det blå skærf. Blev oprindeligt båret under tøjet som beskyttelse mod tarmsygdomme, men er nu en del af paradeuniformen.
  • Orkestret. Omfatter cirka hundrede mand. Det adskiller sig fra andre franske militærorkestre blandt andet ved dets piber og den måde trommerne bæres på (den nedre ring i knæhøjde).
  • March. Siden 1870 har Fremmedlegionens officielle march været "Le Boudin", der betyder blodpølse. Ordet er sandsynligvis et øgenavn for det sammenrullede tæppe, der blev båret på brystet.
  • Gangart. Ved parader marcherer legionærerne med 88 skridt i minuttet i modsætning til de normale 120 skridt. De 88 skridt svarer nogenlunde til den hastighed, som de franske kongers soldater marcherede i.
  • Festdag. Den 30. april. Denne dag mindes slaget ved Camerone i Mexico, den 30. april 1863, hvor 62 legionærer under ledelse af kaptajn Danjou kæmpede mod 800 ryttere og 1.200 infanterister (12,13,14,15)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Frank Thomson: Foreign Legion. Privat hjemmeside. Indeholder historiske billeder og plakater.

Gallauniform. Anonym
Fotografier af legionærer i gallauniform.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bartlett, Philippe: Badges of the French Foreign Legion 1923-1989. 1989. 64 sider.
Opslagsværk med farvegengivelse af samtlige anvendte emblemer i Fremmedlegionen.

Dantoft, Wagn S.: Fremmedlegionær 75496. 1961. 179 sider.
Beretningen om forfatterens oplevelser i Fremmedlegionen 1950-1958, hvor han kæmpede i Indokina og Algier.

Hoffmann, Gotfred Anton: Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen. - Krigshistorisk tidsskrift. - 1982, nr. 2, side 58-78, nr. 3, side 107-118, 1983, nr. 1/2, side 63-78, nr. 3, side 111-126.
En dansk fremmedlegionærs dagbogsoptegnelse over hans oplevelser under Den første Verdenskrig.

Hovmand, Peter: Til det yderste. Rekrut i Fremmedlegionen. 1998. 220 sider.
Forfatteren beskrivelse af, hvorledes han i 1992 oplevede rekruttiden i Fremmedlegionen.

Jameson, Simon: The French Foreign Legion. A guidebook to joining. Yelverton, 1997. 127 sider. Engelsk tekst.

Kiær-Andersen, Kai: En dansk fremmedlegionærs oplevelser 1911-1920. Udgivet og kommenteret af Johs. Nielsen og Kjeld Birket-Smith. 1985. 300 sider.
Krigserindringer, der beskriver forfatterens oplevelser i Marokko og på vestfronten under Den Første Verdenskrig. Erindringerne røber en personlighed præget af gammeldags ridderidealer, æresbegreber og national stolthed.

Windrow, Martin: Uniforms of the French Foreign Legion1831-1981. New edition. London, 1986. 159 sider. Engelsk tekst.
Detaljeret beskrivelse og tegninger af Fremmedlegionens uniformer og uniformdele gennem tiden.

Aage, Prins: Tre års kampe i Fremmedlegionen. 1927. 103 sider.
Tipoldebarn af Fremmedlegionens grundlægger, kong Louis Philippe, beskriver sine krigsoplevelser i Marokko i begyndelsen af 1920'erne.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The French Foreign Legion. Engelsk tekst.
Officiel side omfattende historie, traditioner, uniformer og udrustning, praktiske oplysninger og adresser på rekrutteringskontorer.

Wikipedia - The Free Encyclopedia. Wikipedias artikel om den Franske Fremmedlegion.

Institution des Invalides de la Legion Etrangere. Institution des Invalides de la Legion Etrangere. Engelsk tekst.
Hjemmeside for Fremmedlegionens rekreationshjem i Puyloubier i Sydfrankrig. Via denne side kan man købe bøger, musik og video.

Kilder

  1. Keith Hansen, Henrik: Den fremmede. - Press. - 1991, nr. 73, side 15-18, 52-54.
  2. The Legionnaire's Thoughts. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/thought.htm
  3. Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.
  4. Recruitment Offices. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/where.htm
  5. Christensen, Tage: Ørkenkriger. - Jydske Tidende. - 1987-02-08.
  6. Rebensdorff, Jens: Tøsedreng. - Berlingske Tidende. - 1992-02-22.
  7. Thomsen, Henrik: Færdig med Fremmedlegionen. - Jyllands-Posten. - 1991-12-29.
  8. Pay and Bonuses. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/pay.htm
  9. Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
  10. Career Prospects. Consulat Géneral de France.
    http://www.franceconsulatny.org/acareer.htm
  11. The Legionnaire's Code of Honor. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/code.htm
  12. Tempest, Rone: Legionen marherer igen. - Politiken. - 1991-02-03.
  13. History. The French Foreign Legion. The French Foreign Legion Organisation. Engelsk tekst.
    http://www.frenchforeignlegion.org/
  14. The Uniform. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/unif.htm
  15. Witteveen, Marc: F.A.Q. Engelsk tekst.
    http://www.angelfire.com/fl/marcwitteveen/faq.html