Fremmedlegionen - historisk baggrund

bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2000
Main image
Soldater i Fremmedlegionen (Udateret arkivbillede)
Soldater i Fremmedlegionen (Udateret arkivbillede)
Foto: Kurt Bølsgård / Scanpix

Indledning

Den franske Fremmedlegion er vel verdens mest berømte kampenhed. Efter afviklingen af de fleste franske kolonier spiller den ikke længere samme strategiske rolle for Frankrig, men det har ikke mindsket dens tiltrækningskraft, hvilket både de mange nye ansøgere og den almindelige nyfigenhed vidner om.

Legionen blev oprettet i 1831, og siden da har den taget livet af 902 officerer, 3.176 underofficerer og mere end 30.000 menige legionærer. Af disse blev en trediedel dræbt i direkte kamp for Frankrigs forsvar.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Fremmedlegionen

I al krigs historie har mænd været villige til at dø for et stykke sumpet
jungle, et goldt bjerg eller et mudret vandhul. Det er krigens storladne paradoks og
tragiske meningsløshed.
Svend R. Christensen, dansk legionær under Denanden Verdenskrig

Hvad er den franske Fremmedlegion?

Fremmedlegionærer defilerer på Champs Elysées i Paris. Foto: Robine Joel  / Polfoto
Fremmedlegionærer defilerer på
Champs Elysées i Paris.
Foto: Robine Joel/Polfoto

Den franske Fremmedlegion er vel verdens mest berømte kampenhed. Efter afviklingen af de fleste franske kolonier spiller den ikke længere samme strategiske rolle for Frankrig, men det har ikke mindsket dens tiltrækningskraft, hvilket både de mange nye ansøgere og den almindelige nyfigenhed vidner om.
Legionen blev oprettet i 1831, og siden da har den taget livet af 902 officerer, 3.176 underofficerer og mere end 30.000 menige legionærer. Af disse blev en trediedel dræbt i direkte kamp for Frankrigs forsvar (2) 

Hvad er en fremmedlegion?

En fremmedlegion er en hærstyrke bestående af frivilligt, lønnet udenlandsk militærpersonel, i modsætning til hærstyrker baseret på værnepligtige af egen nationalitet.
Fordelen ved at anvende fremmedlegioner er ikke bare at spare egne borgeres liv. De professionelle soldater i en fremmedlegion udgør en langt mere slagkraftig styrke end en hær af værnepligtige, der ofte er soldater mod egen vilje.

Hvor længe har man haft fremmedlegioner?

I Europa har anvendelsen af udenlandske lejetropper været kendt siden oldtiden. I relation til Danmark kan nævnes det nordgermanske folk herulerne, der muligvis stammede fra Danmark og som i det 3. århundrede spillede en rolle som lejetropper i Europa og Lilleasien. De optrådte også som sørøvere og hærgede i år 267 Grækenland.
I middelalderen anvendte man kun i ringe omfang lejetropper, men med renæssancen i det 14. og 15. århundrede dukkede de såkaldte condottierer, lejetropsførere, op. Fra da af og frem til det 18. århundrede udkæmpedes næppe en krig uden lejetropper.
I det 15.-17. århundrede var lejetropperne kendt under betegnelsen landsknægte, men i det 19. århundrede forsvandt lejetropperne stort set til fordel for nationale hære baseret på almindelig værnepligt. Storbritannien holdt dog fast ved hvervesystemet langt ind i 1. verdenskrig.
I vore dage har mindre grupper af hvide eventyrere gjort tjeneste i nogle af de nye afrikanske stater som lejetropper (3) 

Hvilken rolle har fremmedlegioner spillet?

I vikingetiden havde den byzantinske kejser i Konstantinopel en livvagt af nordiske krigere, kaldet væringer. Han havde dog også andre lejetropper, og da et turkmensk lejekorps midt under slaget ved Manzikert i 1071 svigtede ham, kom det til at betyde begyndelsen til enden for det byzantinske rige.
I nyere tid har man også set et eksempel på svigtende troskab. I 1961 forsøgte ét af Fremmedlegiones regimenter at lave et statskup i Algier. Når det ikke lykkedes at få andre regimenter med i kupforsøget, skyldtes det truslen om helt at nedlægge Fremmedlegionen (3) 

Har Danmark anvendt fremmedlegioner?

Danske konger og stormænd har ofte og med vekslende held benyttet udenlandske lejetropper. Det ældst kendte eksempel er Erik Emunes tyske lejeryttere, der i slaget ved Fodevig i 1134 besejrede kong Niels og dennes søn Magnus og dermed banede vejen for, at Erik kunne sætte sig på den danske trone.
Landsknægtene marcherede for første gang ind på Nordens slagmarker under kong Hans. Til sine svenskekrige lejede han i 1496 den tyske junker Thomas Schlentz’ sachsiske garde, kaldet Den Sorte Garde. Med denne garde lykkedes det Hans at besejre svenskerne, men da han i år 1500 led et blodigt nederlag i Ditmarskens ufremkommelige sumpe, gjorde svenskerne oprør, hvilket medførte, at krigen kom til at vare lige til 1512.
Selv om de danske konger gennem århundrederne har gjort flittigt brug af udenlandske lejetropper, har de i det 17. og 18. århundrede flere gange udlejet danske regimenter til fremmed tjeneste (3,4) 

Hvilke fremmedlegioner findes i dag?

Bortset fra Den Franske Fremmedlegion, oftest blot kaldt Fremmedlegionen, eksisterer der stadig to andre legioner, der er oprettet som fremmedlegioner: Schweizergarden og Den Spanske Legion. Gennem historien har schweizerne været særlig berømte som lejesoldater. Efter deres frihedskamp mod Østrig i det 14. århundrede blev der i flere europæiske stater oprettet schweizergarder. I Frankrig fungerede schweizergarden som kongelig livvagt, og garden blev specielt berømt for dens tapre forsvar af kongeslottet Tuilerierne i 1792. Fra det 16. århundrede og indtil 1792 gjorde cirka 700.000 schweizere tjeneste i Frankrig.
Pave Julius 2. oprettede i 1505 en schweizergarde, og den fungerer den dag i dag som pavens personlige vagt. Gardens maleriske uniform er efter sigende tegnet af Michelangelo.
I 1920 blev der oprettet en spansk fremmedlegion, der havde hjemsted i Spansk Marokko. I modsætning til den franske fremmedlegion, der ikke optager franskmænd, optog den spanske også spaniere.
Den Spanske Borgerkrig begyndte i 1936 i Spansk Marokko, og når nationalisterne vandt krigen var det takket være den spanske fremmedlegion.
Legionen eksisterer den dag i dag, men hedder nu Den Spanske Legion. Det skyldes, at der fra 1987 ikke længere optages udlændinge i legionen (3,5) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Spansk fremmedlegionær. Anonym.
Tegning af spanske fremmedlegionære.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Scurr, John: The Spanish Foreign Legion. London, 1985. 48 sider.
Illustreret gennemgang af Den Spanske Fremmedlegions historie. Bogen rummer også uniformstegninger.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Spanish Foreign Legion. Wikipedia. Engelsk tekst.
God artikel om Den spanske Fremmedlegion.

 

Kilder

  1. Christensen, Svend R.: Sahara-Narvik-Brest. 1964, side 224.
  2. History. The French Foreign Legion Organisation. Engelsk tekst.
    http://www.frenchforeignlegion.org/
  3. Lademanns multimedia leksikon 2000.
  4. Lindberg, Lars: Arvefjenden. Dansk-svenske landskampe på slagmarker og fodboldbaner fra sagntid til nutid. 1985. 304 sider.
  5. History of the Spanish Foreign Legion
    http://members.aol.com/Spain333/legion.html

Fremmedlegionen

I Legionen gør man alting lidt mere ekstremt end andre steder. Men alt kan lade
sig gøre. Jeg troede hele tiden, at nu overskred jeg mine grænser. Men jeg nåede dem
aldrig, for de var altid længere ude, end jeg regnede med. Og når jeg troede, at nu var
det så svært, som det overhovedet kunne blive, så tog jeg fejl. For det blev meget
værre.
Anonym dansk legionær i 1991

Hvorfor melder nogle sig til Fremmedlegionen?

Normalt taler legionærerne ikke om deres baggrund og dermed heller ikke om, hvad der fik dem til at lade sig hverve.
For nogle er der blot tale om almindelig eventyrlyst, mens der for andre findes mere konkrete grunde. Det drejer sig typisk om problemer med familie eller kæreste, økonomiske problemer eller offentlig skandalisering, herunder én eller anden for kriminalitet.
De senere års omvæltninger i Østeuropa har betydet en voldsom tilstrømning til Fremmedlegionen. Det gælder især unge mænd fra det tidligere DDR og fra det tidligere Jugoslavien.
Hvervekontorerne modtager hvert år cirka 6.000 ansøgninger om optagelse, men man skal kun bruge cirka 1.000, så det er ikke længere helt så let at slippe ind (2,3) 

Hvordan melder man sig til Fremmedlegionen?

Hvis man vil melde sig til Fremmedlegionen må man møde op på ét af de 16 hvervekontorer, som findes placeret rundt om i Frankrig. På forhånd kan man skaffe sig oplysninger om legionen og de betingelser, man skal opfylde, på en fransk ambassade eller konsulat, men selve hvervningen foregår kun i Frankrig (3,4) 

Hvilke betingelser skal man opfylde?

For at komme i betragtning skal man være mellem 17 og 40 år, have en god kondition, medbringe én eller anden form for identifikationspapir og være indstillet på at underskrive en fem-års kontrakt.
Man skal derpå gennemgå en optagelsesproces, der varer cirka tre uger. Pas og andre personlige papirer konfiskeres. I denne periode gennemgår man fysiske, psykologiske og intellektuelle tests og en specialafdeling af legionen kontrollerer ens baggrund via det lokale politi og Interpol. Myten om at Fremmedlegionen består af kriminelle har intet på sig. Legionen er ikke interesseret i at hverve psykopater og mordere. Mindre lovovertrædelser er man dog ligeglad med. Heller ikke politiske agitatorer bliver lukket ind (3) 

Hvordan forløber tjenestetiden?

Hvis man består optagelsesprocessen, får man frataget sit private tøj og papirer og får i stedet udleveret udrustning. For at sikre legionærens anonymitet får alle nye legionærer et dæknavn, hvis begyndelsesbogstaver i både for- og efternavn er de samme som i det rigtige navn.
Herpå går turen til en 16 ugers grunduddannelse på kasernen Quartier Danjou i Castelnaudary. Her lærer den vordende legionær at marchere, synge, tale fransk og skyde. På skolen råder en ekstrem form for kadaverdisciplin og knytnævepædagogik. I denne rekruttid må soldaterne ikke kommunikere med omverdenen.
Efter overstået rekruttid underskriver man en fem-års kontrakt, hvorpå man sende i aktiv tjeneste på én af legionens baser rundt om i verden. Disse er indbyrdes meget forskellige, så tjenestetiden kan forløbe højst forskellig fra legionær til legionær (5,6,7) 

Hvor meget tjener en legionær?

Fremmedlegionen sørger for alle legionærens fornødenheder, så som mad, tøj og lægehjælp. Ved siden af dette modtager legionæren en løn, som afhænger af rang, kvalifikationer og tjenestetid. Desuden findes forskellige bonusordninger i forbindelse med specifikke operationer.
Grundlønnen udgør:

Fremmedlegionærers løn
Grad Franc pr. måned
Menig 5.500
Korporal 6.000
Overkorporal 6.300

I marts 2000 svarede 100 franc til cirka 113 danske kroner (8)

Hvilke goder har en legionær?

Inden for det første år kan legionæren opnå 10 dages orlov, herefter 15 dage. Der findes særlige orlovscentre, men legionæren kan bevæge sig frit inden for Frankrigs grænser.
Efter tre års tjeneste kan han søge om fransk statsborgerskab. Efter fem års tjeneste kan han vælge at forlænge kontrakten med fra seks måneder til tre år ad gangen. Han kan vælge at rejse hjem, eller han kan opnå opholds- og arbejdstilladelse i Frankrig. Legionen hjælper med arbejdstilbud og bolig. Efter 15 års tjeneste vil han opnå en livsvarig pension, uanset om han vælger at blive boende i Frankrig.
I det hele taget sørger Fremmedlegionen for sine tidligere legionærer. Der findes familieboliger ved alle kaserneanlæg og legionen driver både hoteller og plejehjem (9,10) 

Hvor stor er Fremmedlegionen?

Efter Algierkrigens afslutning i 1962 skete der en omstilling af den franske hær, hvilket betød en kraftig reduktion af Fremmedlegionens styrketal. I perioden fra 1962 til 1972 blev legionen talmæssigt nedskåret fra cirka 20.000 mand til godt 7.000 mand.
I 1983 blev forsvaret styrket, og man oprettede en mobil udrykningsstyrke, La Force d'Action Rapide, F.A.R., i hvilken Fremmedlegionen siden har været en del. Legionen blev ved denne lejlighed også styrket og bragt op på cirka 9.000 mand.
I dag består legionen af cirka 8.500 mand, og der rekrutteres årligt cirka 1.000 nye (3,9) 

Hvor er Fremmedlegionen stationeret?

Fremmedlegionens administrative hovedkvarter ligger i dag i Aubagne i Sydfrankrig. I selve Frankrig findes styrker stationeret i Nimes, Castelnaudary, Laudun og Orange. Endelig finder man et faldskærmsregiment på Korsika.
I Guyana er et regiment stationeret for at bevogte raketstationen. I Stillehavet finder man på Tahiti et regiment, der har sikret de franske atomprøvesprængninger på Mururoa.
Da de franske kolonier i Afrika blev selvstændige, bevarede Frankrig et nært økonomisk og forsvarspolitisk samarbejde med de fleste af dem. Med otte stater blev der ligefrem indgået forsvarsaftaler og den dag i dag finder man fremmedlegionærer i Djibouti, Den Centralafrikanske Republik, Tchad og Gabon (9) 

Hvordan lyder Fremmedlegionens æreskodeks?

Fremmedlegionen har sin egen æreskodeks formuleret i syv punkter:

  1. Legionær: du er en frivillig, der trofast og med ære tjener Frankrig.
  2. Enhver legionær, uanset nationalitet, race eller tro, er din våbenbroder. Du skal vise dette ved den urokkelige og ærlige solidaritet, der altid binder medlemmer af en familie sammen.
  3. Respekt for Legionens traditioner, ærefrygt over for dine overordnede, disciplin og kammeratskab er din styrke, mod og loyalitet dine dyder.
  4. Du viser din stolthed over din status som legionær ved din altid ulastelige påklædning, din altid værdige opførsel, din beskedne tankegang og dit altid ryddelige kvarter.
  5. Elitesoldat: du træner kraftfuldt, du vedligeholder dine våben som var de dine mest værdifulde ejendomme, du holder din krop i topform, altid i træning.
  6. Når du har fået stillet en opgave er den hellig for dig, og du fuldender den uanset omkostningerne.
  7. I kamp: Du skal handle uden smag for eller had til din opgave; du skal respektere din overvundne fjende og aldrig efterlade dine sårede eller døde, og du vil under ingen omstændigheder overgive dine våben (11)

Hvilke symboler anvender Fremmedlegionen?

Naturligvis har også Fremmedlegionen en række karakteristika, som er specielle for netop den. Af sådanne kan nævnes:

  • Motto. Fremmedlegionens motto er Legio Patria Nostra, Legionen er vort hjem.
  • Den hvide kepi. Fast uniformsdel siden 1939. Blev først anvendt i Afrika forsynet med en nakkebeskyttelse af hensyn til solen.
  • Værdighedstegn. Fremmedlegionens værdighedstegn viser en granat med et fordybet øje nederst, hvorfra der udgår syv flammer, af hvilke de to peger nedad.
  • Farver. Fremmedlegionens farver er grøn og rød. Det var disse farver, de franske kongers schweizergarde anvendte.
  • Det blå skærf. Blev oprindeligt båret under tøjet som beskyttelse mod tarmsygdomme, men er nu en del af paradeuniformen.
  • Orkestret. Omfatter cirka hundrede mand. Det adskiller sig fra andre franske militærorkestre blandt andet ved dets piber og den måde trommerne bæres på (den nedre ring i knæhøjde).
  • March. Siden 1870 har Fremmedlegionens officielle march været "Le Boudin", der betyder blodpølse. Ordet er sandsynligvis et øgenavn for det sammenrullede tæppe, der blev båret på brystet.
  • Gangart. Ved parader marcherer legionærerne med 88 skridt i minuttet i modsætning til de normale 120 skridt. De 88 skridt svarer nogenlunde til den hastighed, som de franske kongers soldater marcherede i.
  • Festdag. Den 30. april. Denne dag mindes slaget ved Camerone i Mexico, den 30. april 1863, hvor 62 legionærer under ledelse af kaptajn Danjou kæmpede mod 800 ryttere og 1.200 infanterister (12,13,14,15)  
 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bartlett, Philippe: Badges of the French Foreign Legion 1923-1989. 1989. 64 sider.
Opslagsværk med farvegengivelse af samtlige anvendte emblemer i Fremmedlegionen.

Dantoft, Wagn S.: Fremmedlegionær 75496. 1961. 179 sider.
Beretningen om forfatterens oplevelser i Fremmedlegionen 1950-1958, hvor han kæmpede i Indokina og Algier.

Hoffmann, Gotfred Anton: Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen. - Krigshistorisk tidsskrift. - 1982, nr. 2, side 58-78, nr. 3, side 107-118, 1983, nr. 1/2, side 63-78, nr. 3, side 111-126.
En dansk fremmedlegionærs dagbogsoptegnelse over hans oplevelser under Den første Verdenskrig.

Hovmand, Peter: Til det yderste. Rekrut i Fremmedlegionen. 1998. 220 sider.
Forfatteren beskrivelse af, hvorledes han i 1992 oplevede rekruttiden i Fremmedlegionen.

Jameson, Simon: The French Foreign Legion. A guidebook to joining. Yelverton, 1997. 127 sider. Engelsk tekst.

Kiær-Andersen, Kai: En dansk fremmedlegionærs oplevelser 1911-1920. Udgivet og kommenteret af Johs. Nielsen og Kjeld Birket-Smith. 1985. 300 sider.
Krigserindringer, der beskriver forfatterens oplevelser i Marokko og på vestfronten under Den Første Verdenskrig. Erindringerne røber en personlighed præget af gammeldags ridderidealer, æresbegreber og national stolthed.

Windrow, Martin: Uniforms of the French Foreign Legion1831-1981. New edition. London, 1986. 159 sider. Engelsk tekst.
Detaljeret beskrivelse og tegninger af Fremmedlegionens uniformer og uniformdele gennem tiden.

Aage, Prins: Tre års kampe i Fremmedlegionen. 1927. 103 sider.
Tipoldebarn af Fremmedlegionens grundlægger, kong Louis Philippe, beskriver sine krigsoplevelser i Marokko i begyndelsen af 1920'erne.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The French Foreign Legion. Engelsk tekst.
Officiel side omfattende historie, traditioner, uniformer og udrustning, praktiske oplysninger og adresser på rekrutteringskontorer.

Wikipedia - The Free Encyclopedia. Wikipedias artikel om den Franske Fremmedlegion.

 

Kilder

  1. Keith Hansen, Henrik: Den fremmede. - Press. - 1991, nr. 73, side 15-18, 52-54.
  2. The Legionnaire's Thoughts. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/thought.htm
  3. Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.
  4. Recruitment Offices. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/where.htm
  5. Christensen, Tage: Ørkenkriger. - Jydske Tidende. - 1987-02-08.
  6. Rebensdorff, Jens: Tøsedreng. - Berlingske Tidende. - 1992-02-22.
  7. Thomsen, Henrik: Færdig med Fremmedlegionen. - Jyllands-Posten. - 1991-12-29.
  8. Pay and Bonuses. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/pay.htm
  9. Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
  10. Career Prospects. Consulat Géneral de France.
    http://www.franceconsulatny.org/acareer.htm
  11. The Legionnaire's Code of Honor. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/code.htm
  12. Tempest, Rone: Legionen marherer igen. - Politiken. - 1991-02-03.
  13. History. The French Foreign Legion. The French Foreign Legion Organisation. Engelsk tekst.
    http://www.frenchforeignlegion.org/
  14. The Uniform. Embassy of France. Engelsk tekst.
    http://www.info-france-usa.org/america/embassy/legion/unif.htm
  15. Witteveen, Marc: F.A.Q. Engelsk tekst.
    http://www.angelfire.com/fl/marcwitteveen/faq.html

Fremmedlegionens historie

Den eneste måde, hvorpå vi udlændinge kan overbevise Frankrig om vor
taknemmelighed for det asyl, som landet har givet os, er at sætte vore liv ind for
Frankrig.
Oberstløjtnant, prins Dimitri Amilakvari, juni1941

Hvorfor blev Fremmedlegionen dannet?

I 1830 havde franskmændene sendt et ekspeditionskorps til det nuværende Algeriet, der var tilholdssted for arabiske sørøvere, der i mange år havde generet sejladsen i Middelhavet. Byen Algier blev hurtigt indtaget, og korpsets egentlige opgave var løst.
Sejren kunne dog ikke vende folkestemningen i Frankrig til fordel for den upopulære konge Karl 10. Efter julirevolutionen i 1830 flygtede han til England og blev erstattet af Louis-Philippe, kaldet Borgerkongen.
Louis-Philippe betragtede det franske fodfæste i Nordafrika som en mulighed for at få ryddet op i det sociale kaos, der herskede i Frankrig efter Napoleonskrigene. Ved at gennemføre en større landerobring ville man kunne sende de mange udenlandske flygtninge og franske arbejdsløse til Nordafrika som kolonister. Ved at anvende udenlandske soldater kunne man føre kolonikrig uden at miste franske soldater (1) 

Hvornår blev Fremmedlegionen dannet?

Fremmedlegionen blev dannet allerede i 1831 og kom til at bestå af syv bataljoner, der samme år blev sejlet til Algier. Fem bataljoner blev stationeret omkring byen Algier, én blev sendt til Oran halvvejs mellem byen og grænsen til Marokko og én fik kvarter i havnebyen Bone nær Tunis. Herefter gik legionen i gang med at bygge huse og anlægge veje. Legionærlivet har altid været et hårdt arbejdsliv (1) 

Hvordan klarede legionærerne sig?

Legionærernes største problem var sygdomme som malaria og tyfus. I de første fem år døde 2.000 legionærer af sygdomme og 1.200 mand måtte hjemsendes som utjenstdygtige. Hver fjerde legionær nåede således ikke at opfylde deres treårige kontrakt.
Militærmæssigt gik det i begyndelsen godt. Den lokale befolkning formåede ikke at etablere større samlede styrker, og det kom kun til mindre træfninger. Senere lykkedes det dog muslimerne under ledelse af Abd-el-Kader at skabe en samlet front mod franskmændene.
Legionærerne trængte stadig længere ind i landet men i 1835 gik det galt. I et slag ved floden Macta blev hundredvis af legionærer dræbt og resten måtte flygte ud til kysten.
Abd-el-Kader var tilfreds med at besidde det indre land, og det førte til fredsforhandlinger og en fred, der kom til at vare seks år (1,2) 

Hvordan endte den gamle Fremmedlegion?

I 1835 blev Fremmedlegionen, der på det tidspunkt talte 4.144 mand, solgt til Spanien, hvor der var borgerkrig. Ved sin død i 1833 efterlod kong Ferdinand 7. sig kun en datter, Isabella, men han havde nået at dekretere, at hun skulle efterfølge ham på tronen. Ferdinand?s yngre broder, Don Carlos startede et oprør med støtte fra de nordlige provinser, og borgerkrigen var en realitet.
Legionærerne kom under spansk kommando og de levede under kummerlige forhold. De blev anvendt som spydspidser og havde store tab. Efter det sidste slag ved Barbastro i 1837 var der kun cirka 400 overlevende legionærer tilbage. Af disse nåede kun 182 tilbage til Frankrig (1) 

Hvornår blev den nye Fremmedlegion dannet?

Det viste sig hurtigt, at franskmændene ikke kunne undvære en styrke i Nordafrika, og allerede i 1835 blev det bestemt at oprette en ny Fremmedlegion, og i 1837 var den på plads. Styrken var på cirka 6.000 mand men blev med årene forøget.
Ved hjælp af Fremmedlegionen kunne franskmændene efterhånden udbrede deres indflydelse til hele den nordafrikansk kyst fra Tunesien til Marokko, men basen var Algier, hvor legionen forblev helt frem til Algeriets selvstændighed i 1962.
I 1847 blev Abd-el-Kader taget til fange og han sad i fransk fængsel frem til 1852, hvorefter han bosatte sig i Damaskus (1) 

Fremmedlegionen i Europa i 1850'erne

I 1854 kom Fremmedlegionen i krig i Europa, idet de deltog i det fransk-britisk-tyrkiske felttog mod Rusland, den såkaldte Krimkrig, der varede til 1856. Legionærerne førte an i det afgørende angreb på Sevastopol, der efter 11 måneders belejring blev erobret.
Tre år efter var legionen tilbage i Europa, hvor de var med i den fransk-sardinske styrke, der besejrede østrigerne i det afgørende slag ved Solferino. Resultatet var, at Østrig afstod Lombardiet til Italien (1) 

Fremmedlegionen i det mexicanske felttog 1863-1867

Mexico var efter mange års borgerkrig på fallittens rand, og i 1861 besluttede præsident Juárez at renterne på al udenlandsk gæld skulle indefryses i to år. Dette medførte, at Frankrig, Storbritannien og Spanien greb til væbnet inkasso og sendte styrker til Mexico. Også Fremmedlegionen deltog, og det mexicanske felttog fik for legionen nærmest mytisk betydning.
Ved den lille landsby Camerone holdt et kompagni bestående af 65 legionærer den 30. april 1863 i elleve timer stand over for en styrke på 2.000 mand. 24 blev dræbt, 28 blev dødeligt såret, 12 overlevede deres sår mens kun 3 forsvarere var tilbage, da de tog mod et tilbud om overgivelse på betingelse af, at de måtte beholde deres våben. De mexicanske tab var på næsten 500 døde og sårede.
Kompagniet var under kommando af kaptajn Jean Danjou, der blev dræbt. Han havde ti år tidligere mistet sin venstre hånd ved en ulykke på skydebanen ved Sidi-bel-Abbes, hvorfor han anvendte en kunstig hånd af træ. Denne hånd opbevares stadig på legionens museum i Aubagne og betragtes som legionens dyrebareste klenodie. Hvert år på årsdagen for slaget føres hånden i procession ved gallaparaden i legionens hovedkvarter (1,2) 

Fremmedlegionen i den fransk-tyske krig 1870-1871

I 1870 kom Fremmedlegionen for første gang i kamp i selve Frankrig. Dette år havde Frankrig erklæret krig mod Tyskland, men det viste sig, at den franske hær ikke kunnet stille meget op over for den tyske, og ved fredsslutningen i 1871 måtte Frankrig afstå Alsace-Lorraine og betale 5 milliarder francs. Krigen kom tillige til at betyde kejserdømmets fald.
Fremmedlegionen deltog i et slag ved Orléans, der nærmest havde karakter af en massakre. Af en styrke på 1.500 mand slap kun 180 tilbage. Disse var året efter med, da Pariserkommunen blev nedkæmpet (1) 

Fremmedlegionen i Afrika i 1880'erne og 1890'erne

Fra 1880 skabte franskmændene et kolonirige, der omfattede store områder i Afrika. Hidtil havde de siddet på nordkysten, men nu underlagde man sig store områder i den sydligere del. Det blev til Fransk Congo, det nuværende Folkerepublikken Congo, samt et stort område i Vestafrika bestående af Senegal, Guinea, Elfenbenskysten, Dahomey, Mauretanien, Sudan, Øvre Volta og Niger. Dertil kom øen Madagascar.
De fleste steder gik det fredeligt til, men befolkningen i Dahomey, der udmærkede sig ved at have en kvindelig hær, brød sig ikke om franskmændene og måtte derfor tvinges. Det skete i 1892, men kun 450 legionærer ud af en styrke på 2.000 vendte tilbage.
I 1895 var legionærer med i et fransk ekspeditionskorps til Madagascar, hvor der i de følgende år var oprør.
I dag har Fremmelegionen styrker placeret i den Centralafrikansk Republik og Tchad (tidligere dele af Fransk Ækvatorialafrika) og Gabon (tidligere en del af Fransk Congo) (1) 

Fremmedlegionen i første verdenskrig

Fremmedlegionen deltog i begge verdenskrigene. Under Den første Verdenskrig var legionen blandt andet med i slagene ved Somme og Verdun. Tabene var enorme. Det menes, at denne krig kostede 31.000 legionærer livet, hvilket svarede til cirka 70 % af den samlede styrke.
Af en officiel fransk rapport fra 1924 fremgår det, at der i Den første Verdenskrig deltog 67 danskere i fransk tjeneste (2,3) 

Fremmedlegionen i anden verdenskrig

I 1940 var en del af Fremmedlegionen ved at gøre sig klar til at tage til Finland, for at hjælpe finnerne i krigen mod Rusland, men finnerne kapitulerede, inden styrken kom af sted. I stedet tog styrken sammen med engelske tropper til Nordnorge med det formål at sikre den vigtige malmjernbane til Sverige.
Styrken fik drevet tyskerne ud af Narvik men fik så besked om at vende hjem på grund af den forværrede stilling ved fronten i Frankrig. Via England endte styrken i Marokko og kom således med i ørkenkrigen i Sahara, hvor det i 1942 lykkedes de allierede styrker under Montgomery at slå general Rommels hær ved El Alamein og dermed vinde krigens første landsejr.
Efter El Alamein blev de franske styrker placeret ved El Alamein, et vejknudepunkt, der udgjorde forsvarsliniens sydligste punkt. Målet var at holde denne stilling i otte dage for at forsinke de tyske styrker. Det lykkedes over al forventning og navnet El Alamein vækker stadig stolthed i legionen. De overlevende legionærer fra ørkenkrigen var med i landgangen i Italien og ved indtagelsen af Rom i 1944 (1) 

Fremmedlegionen i Fransk Indokina i 1940'erne og 1950'erne

Under Den anden Verdenskrig havde japanerne overtaget kontrollen med Fransk Indokina og taget de franske styrker på stedet til fange. I 1945 oprettede japanerne et uafhængigt Vietnam, men efter den japanske kaputulation udråbtes Ho Chi-Minh til præsident.
De allierede havde under krigen bestemt, at Vietnam efter krigen skulle deles, og at Kina skulle kontrollere den nordlige del og Frankrig den sydlige. Man havde blot ikke spurgt Frankrig, og de Gaulle besluttede, at Frankrig skulle indtage sin gamle position på stedet.
Det betød en massiv fransk militærindsats, som Fremmedlegionen naturligvis deltog i. Men det betød også en krig, der ikke kunne vindes. Det endte da også med, at franskmændene i 1954 måtte trække sig ud af området, der deltes i staterne Laos, Cambodja og Nord- og Sydvietnam.
Ho Chi-Minh havde samlet sin modstand mod Frankrig i bevægelsen Viet Minh og i årenes løb tilføjede denne bevægelse franskmændene mange nederlag.
Det afgørende franske nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 varede 57 døgn og kostede 8.000 døde og sårede. Legionen havde 1.500 faldne og 4.000 sårede og af de oprindelige syv bataljoner var der nu kun mandskab nok til én. Så var det en ringe trøst, at 23.000 Viet Minh-soldater faldt eller blev såret (1) 

Fremmedlegionen i Algier i 1950'erne og 1960'erne

I 1954 udbrød der oprør i Algier. Det blev begyndelsen på den endelige frihedskrig, der i 1962 førte til dannelsen af den selvstændige stat Algeriet.
Krigen, der officielt ikke blev betegnet som en krig men som en nedkæmpelse af rebeller, blev meget blodig og begge parter udviste stor brutalitet. Det var dog ikke Fremmedlegionen, der tabte frihedskrigen, og det var ikke med legionærernes gode vilje, at Algeriet fik sin selvstændighed. Manden bag selvstændigheden var de Gaulle. I 1958 havde legionærerne været med til at bringe ham til magten, fordi de mente, at den franske regering var for eftergivende, men det skulle de komme til at fortryde.
Krigen var efter de Gaulle?s opfattelse en belastning for den franske økonomi og for Frankrigs internationale omdømme. Han gav derfor store indrømmelser og stilede efter et frit Algier. Legionærerne følte, at deres kamp havde været forgæves, og deres fustrationer førte til et mislykket statskup i april 1961, i hvilket kommandanten for 1. faldskærmsregiment, general Paul Gardy, var indblandet. (1,2) 

Fremmedlegionen i de senere år

I løbet af 1960?erne begyndte Frankrig at give sine Afrika-kolonier selvstændighed, hvilket dog ikke overflødiggjorde Fremmedlegionen, selv om styrken nu ikke længere har samme strategiske betydning som tidligere. Frankrig har stadig stor indflydelse i sine tidligere kolonier og har militæraftaler med en række af dem. Det har betydet, at der stadig findes legionærer i Afrika, og at legionen mere end 30 gange har interveneret i Afrika og hjulpet lokale regeringer med at slå oprør ned.
Fremmedlegionen indgår i dag som en integreret del af det franske forsvar, og legionen har flere gange deltaget i internationale opgaver i FN-regi, som for eksempel i det tidligere Jugoslavien (1)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Billeder. Thierry de Cervens.
På denne webside er der et link til et 'Gallery', hvor der er billeder fra Fremmedlegionens historie.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Cadiou, Yves L.: French Foreign Legion 1940 to the Present. Af Yves L. Cadiou & Tibor Szecsko. London, 1986. 72 sider.
Fotografisk billedværk med sporadisk tekst om Fremmedlegionens virke siden 1940.

Christensen, Svend R.: Sahara-Narvik-Brest. Ny udgave. 1964. 230 sider.
En dansk legionærs oplevelser under Den anden Verdenskrig, der blandt andet omfatter operationen i Nordnorge.

Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
Bogen gennemgår Fremmedlegionens historie men giver også et indtryk af livet som legionær gennem tiden. Eneste samlede gennemgang på dansk.

Geraghty, Tony: March or die. A new history of the French Foreign Legion. New York, 1987. 352 sider.
Fremmedlegionens historie med hovedvægten på det militærhistoriske aspekt.

Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.
Let tilgængelig gennemgang af de vigtigste begivenheder i Fremmedlegionens historie fra 1831 til 1997.

Porch, Douglas: The French Foreign Legion. A complete history. London, 1991. XXIV + 728 sider.
Videnskabelig og meget detaljeret gennemgang af Fremmedlegionens historie.

Windrow, Martin: French Foreign Legion. Infantry and Cavalry since 1945. London, 1996. 64 sider.
Illustreret gennemgang af Fremmedlegionens aktiviteter efter Anden Verdenskrig med angivelse af de enkelte hærafdelingers operationer. Bogen rummer også uniformstegninger.

Young, John Robert: The French Foreign Legion. The inside story of the world-famous fighting force. London, 1984. 212 sider.
Illustreret beskrivelse af Fremmedlegionen i fortid og nutid med blandt andet regimentshistorie, traditioner, våben, officerer og nationalitetsfordeling.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Cervens, Thierry de: Cervens.net! French Foreign Legion and Indochica site! Engelsk tekst.
Mindeside til ære for Guy Rubin de Cervens, der var legionær i Indokina. Meget omfattende side både med hensyn til Fremmedlegionen og Indokina. Mange billeder, FAQ med ofte stillede spørgsmål og Message Board.

Ðiên Biên Phú. Anonym. Engelsk, fransk og tysk tekst.
Udførlig beskrivelse af slaget i 1954, der førte til Frankrigs opgivelse af Indokina, opgørelse af tab samt masser af billeder fra dengang og nu.

Kilder

  1. Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
  2. Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.
  3. Westh, Jan René: Danske frivillige i Frankrig 1914-1918. 1998. 108 sider.

Kronologi til Fremmedlegionen

Kronologi til Fremmedlegionen

1831              Kong Louis Philippe opretter Fremmedlegionen ved et dekret af 10. marts 1831. Legionen får hjemsted i Algier.
1832 De første kampe mod Abd-el-Kader.
1835 Nederlaget ved Mactafloden. - Fremmedlegionen sælges til Spanien og overføres til den spanske hær. - Det besluttes at oprette en ny fremmedlegion.
1836 Den nye Fremmedlegion ankommer til Algier.
1837 Slaget ved Barbastro i Spanien betyder den gamle legions endeligt.
1854-1856 Fremmedlegionen tager del i Krimkrigen.
1859 I slaget ved Solferino i Italien besejrer en fransk-sardinsk styrke med deltagelse af Fremmedlegionen østrigerne.
1863-1867 Det mexicanske felttog.
1863 Slaget ved Camerone den 30. april 1863.
1870-1871 Under den fransk-tyske krig kæmper Fremmedlegionen for første gang på fransk jord.
1883-1885 Legionen kæmper i Tonkin i Bagindien mod lokale sørøvere og kinesiske styrker.
1885 Felttog i Formosa.
1892 Felttog i Dahomey.
1893-1894 Felttog i Sudan.
1895-1904 Felttog til Madagascar.
1900-1918 Felttog i Marokko.
1914-1918 Den første Verdenskrig.
1920-1923 Felttog i Marokko.
1939-1940 Fremmedlegionen kæmper for anden gang på fransk jord.
1940 Fremmedlegionen kæmper i Narvik i Nordnorge og vender tilbage til de franske styrker i England.
1941 Kampe i Eritrea og Syrien.
1942 Kampe ved Bir-Hakeim i Libien.
1943 Kampe i Tunis.
1944 Landgang i Italien og indtagelse af Rom.
1944-1945 Kampe i Frankrig og Tyskland.
1946-1954 Krig i Indokina.
1954 Efter 57 døgns desperat kamp falder garnisonen ved Dien Bien Phu.
1954-1962 Algierkrigen.
1961 Fremmedlegionens 1. faldskærmsregiment i Algier gør oprør.
1962 Fremmedlegionen forlader Algier.
1969-1970 En faldskærmsenhed hjælper hæren i Tchad med at slå et oprør ned.
1973 Det oprettes en garnison i Fransk Guyana i Sydamerika.
1978 Legionen bekæmper oprørere i Zaire.
1978-1980 Legionen er atter i aktion i Tchad.
1982 Fremmedlegionen overvåger evakueringen af Yassir Arafat fra Libanons hovedstad Beirut.
1983 Legionen kæmper igen mod oprørere i Tchad.
1986-1994 Legionen er atter i aktion i Tchad.
1990-1991 Legionen i aktion i Zaire og Rwanda.
1991 Fremmedlegionen deltager i Golfkrigen.
1992 Fremmedlegionen deltager i en FN-mission i Cambodia.
1992-1993 Fremmedlegionen deltager i en humanitær mission i Somalia.
1993- Fremmedlegionen er blandt FN-styrkerne i Ex-Jugoslavien.
1994 Fremmedlegionen deltager i en humanitær mission i Rwanda.

(1,2,3)

Kilder

  1. Cervens, Thierry de: Main campaigns of the French Foreign Legion from 1831 to 1994.
    URL: http://www.cervens.net/legion/FFL_history/campaigns.html
  2. Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
  3. Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.