Introduktion til Fremmedlegionen

Citat
I al krigs historie har mænd været villige til at dø for et stykke sumpet
jungle, et goldt bjerg eller et mudret vandhul. Det er krigens storladne paradoks og
tragiske meningsløshed.
Svend R. Christensen, dansk legionær under Denanden Verdenskrig

Hvad er den franske Fremmedlegion?

Fremmedlegionærer defilerer på Champs Elysées i Paris. Foto: Robine Joel  / Polfoto
Fremmedlegionærer defilerer på
Champs Elysées i Paris.
Foto: Robine Joel/Polfoto

Den franske Fremmedlegion er vel verdens mest berømte kampenhed. Efter afviklingen af de fleste franske kolonier spiller den ikke længere samme strategiske rolle for Frankrig, men det har ikke mindsket dens tiltrækningskraft, hvilket både de mange nye ansøgere og den almindelige nyfigenhed vidner om.
Legionen blev oprettet i 1831, og siden da har den taget livet af 902 officerer, 3.176 underofficerer og mere end 30.000 menige legionærer. Af disse blev en trediedel dræbt i direkte kamp for Frankrigs forsvar (2) 

Hvad er en fremmedlegion?

En fremmedlegion er en hærstyrke bestående af frivilligt, lønnet udenlandsk militærpersonel, i modsætning til hærstyrker baseret på værnepligtige af egen nationalitet.
Fordelen ved at anvende fremmedlegioner er ikke bare at spare egne borgeres liv. De professionelle soldater i en fremmedlegion udgør en langt mere slagkraftig styrke end en hær af værnepligtige, der ofte er soldater mod egen vilje.

Hvor længe har man haft fremmedlegioner?

I Europa har anvendelsen af udenlandske lejetropper været kendt siden oldtiden. I relation til Danmark kan nævnes det nordgermanske folk herulerne, der muligvis stammede fra Danmark og som i det 3. århundrede spillede en rolle som lejetropper i Europa og Lilleasien. De optrådte også som sørøvere og hærgede i år 267 Grækenland.
I middelalderen anvendte man kun i ringe omfang lejetropper, men med renæssancen i det 14. og 15. århundrede dukkede de såkaldte condottierer, lejetropsførere, op. Fra da af og frem til det 18. århundrede udkæmpedes næppe en krig uden lejetropper.
I det 15.-17. århundrede var lejetropperne kendt under betegnelsen landsknægte, men i det 19. århundrede forsvandt lejetropperne stort set til fordel for nationale hære baseret på almindelig værnepligt. Storbritannien holdt dog fast ved hvervesystemet langt ind i 1. verdenskrig.
I vore dage har mindre grupper af hvide eventyrere gjort tjeneste i nogle af de nye afrikanske stater som lejetropper (3) 

Hvilken rolle har fremmedlegioner spillet?

I vikingetiden havde den byzantinske kejser i Konstantinopel en livvagt af nordiske krigere, kaldet væringer. Han havde dog også andre lejetropper, og da et turkmensk lejekorps midt under slaget ved Manzikert i 1071 svigtede ham, kom det til at betyde begyndelsen til enden for det byzantinske rige.
I nyere tid har man også set et eksempel på svigtende troskab. I 1961 forsøgte ét af Fremmedlegiones regimenter at lave et statskup i Algier. Når det ikke lykkedes at få andre regimenter med i kupforsøget, skyldtes det truslen om helt at nedlægge Fremmedlegionen (3) 

Har Danmark anvendt fremmedlegioner?

Danske konger og stormænd har ofte og med vekslende held benyttet udenlandske lejetropper. Det ældst kendte eksempel er Erik Emunes tyske lejeryttere, der i slaget ved Fodevig i 1134 besejrede kong Niels og dennes søn Magnus og dermed banede vejen for, at Erik kunne sætte sig på den danske trone.
Landsknægtene marcherede for første gang ind på Nordens slagmarker under kong Hans. Til sine svenskekrige lejede han i 1496 den tyske junker Thomas Schlentz’ sachsiske garde, kaldet Den Sorte Garde. Med denne garde lykkedes det Hans at besejre svenskerne, men da han i år 1500 led et blodigt nederlag i Ditmarskens ufremkommelige sumpe, gjorde svenskerne oprør, hvilket medførte, at krigen kom til at vare lige til 1512.
Selv om de danske konger gennem århundrederne har gjort flittigt brug af udenlandske lejetropper, har de i det 17. og 18. århundrede flere gange udlejet danske regimenter til fremmed tjeneste (3,4) 

Hvilke fremmedlegioner findes i dag?

Bortset fra Den Franske Fremmedlegion, oftest blot kaldt Fremmedlegionen, eksisterer der stadig to andre legioner, der er oprettet som fremmedlegioner: Schweizergarden og Den Spanske Legion. Gennem historien har schweizerne været særlig berømte som lejesoldater. Efter deres frihedskamp mod Østrig i det 14. århundrede blev der i flere europæiske stater oprettet schweizergarder. I Frankrig fungerede schweizergarden som kongelig livvagt, og garden blev specielt berømt for dens tapre forsvar af kongeslottet Tuilerierne i 1792. Fra det 16. århundrede og indtil 1792 gjorde cirka 700.000 schweizere tjeneste i Frankrig.
Pave Julius 2. oprettede i 1505 en schweizergarde, og den fungerer den dag i dag som pavens personlige vagt. Gardens maleriske uniform er efter sigende tegnet af Michelangelo.
I 1920 blev der oprettet en spansk fremmedlegion, der havde hjemsted i Spansk Marokko. I modsætning til den franske fremmedlegion, der ikke optager franskmænd, optog den spanske også spaniere.
Den Spanske Borgerkrig begyndte i 1936 i Spansk Marokko, og når nationalisterne vandt krigen var det takket være den spanske fremmedlegion.
Legionen eksisterer den dag i dag, men hedder nu Den Spanske Legion. Det skyldes, at der fra 1987 ikke længere optages udlændinge i legionen (3,5) 

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Spansk fremmedlegionær. Anonym.
Tegning af spanske fremmedlegionære.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Scurr, John: The Spanish Foreign Legion. London, 1985. 48 sider.
Illustreret gennemgang af Den Spanske Fremmedlegions historie. Bogen rummer også uniformstegninger.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Spanish Foreign Legion. Wikipedia. Engelsk tekst.
God artikel om Den spanske Fremmedlegion.

 

Kilder

  1. Christensen, Svend R.: Sahara-Narvik-Brest. 1964, side 224.
  2. History. The French Foreign Legion Organisation. Engelsk tekst.
    http://www.frenchforeignlegion.org/
  3. Lademanns multimedia leksikon 2000.
  4. Lindberg, Lars: Arvefjenden. Dansk-svenske landskampe på slagmarker og fodboldbaner fra sagntid til nutid. 1985. 304 sider.
  5. History of the Spanish Foreign Legion
    http://members.aol.com/Spain333/legion.html