Introduktion til Falklandskrigen

Hvad var Falklandskrigen?

Falklandskrigen var en krig mellem Argentina og Storbritannien, der i perioden april-juni 1982 udkæmpedes til vands, til lands og i luften i det sydlige Atlanterhav omkring Falklandsøerne, der er beliggende 500 km øst for Magellanstrædet. 

Krigen drejede sig om herredømmet over den britiske kronkoloni Falklandsøerne, som Argentina gjorde krav på og besatte.

Hvad handlede Falklandskrigen om?

Falklandskrigen blev af mange anset for en fejltagelse, der kunne have været undgået med et bedre virkende diplomati. En væsentlig årsag til krigen var indre problemer i både Argentina og Storbritannien, og resultatet blev således en krig, der var resultatet af interne problemer, der intet havde at gøre med stridens substans. 

Krigen var den første krig efter 2. verdenskrig mellem et latinamerikansk land og et land uden for det amerikanske kontinent. I Argentina betragtede man krigen som en Nord-Syd-konflikt. Det argentinske militærdiktatur betragtede Falklandsøerne som en rest af det britiske kolonirige, der burde leveres tilbage til den retmæssige ejer. Krigen var en kamp mod fortsat britisk kolonialisme.  

I Storbritannien anså man krigen for et retfærdigt demokratisk forsvar for øboernes interesser mod et brutalt og aggressivt diktatur. Den britiske udlægning blev anvendt både internt og eksternt. Den skaffede regeringen bred opbakning i den britiske befolkning og fik både USA og EF til at støtte Storbritannien (2)

HMS Antelope eksploderer i San Carlos Bugten.
Foto: Martin Cleaver/Polfoto

Hvad er den historiske baggrund for striden?

Når både Argentina og Storbritannien gør krav på Falklandsøerne, skyldes det øernes historiske udvikling. 

Ved freden i Utrecht i 1713 fik Spanien lov til at beholde sine besiddelser i Sydamerika, herunder Falklandsøerne, men alligevel slog briterne sig i 1765 ned på Vestfalkland. I 1770 genbesatte Spanien øerne, men da man ikke kunne få fransk støtte til en krig mod Storbritannien måtte Spanien i 1771 underskrive en fredserklæring med Storbritannien, hvori Spanien dog forbeholdt sig fortrinsret med hensyn til spørgsmålet om suverænitet over Las Islas Malvinas, Falklandsøerne. Denne passus findes imidlertid ikke i den britiske kopi af traktaten.  

I 1774 blev den britiske garnison på Vestfalkland trukket tilbage, og øen havde herefter ingen faste indbyggere. På Østfalkland forblev en lille spansk koloni frem til 1811. I 1790 underskrev Spanien og Storbritannien Nootka Sound Konventionen, hvorefter Storbritannien officielt opgav eventuelle koloniseringsplaner i Sydamerika og de omliggende øer. 

I 1816 erklærede Argentina sig uafhængigt af Spanien og i 1820 gjorde Argentina officielt krav på Falklandsøerne.  

I 1832 vendte briterne tilbage til Falklandsøerne, og året efter blev alle argentinere sendt tilbage til fastlandet. Siden har Falklandsøerne været britisk kronkoloni (3).

Hvordan forløb uenigheden?

Striden mellem Argentina og Storbritannien er aldrig blevet endeligt afgjort på internationalt plan, og det er stadig usikkert, hvem der folkeretligt har retten på sin siden.

Allerede i 1910 begyndte man i Storbritannien at komme i tvivl om, hvem der egentlig havde ret til at besidde øerne, men med udviklingen af international ret efter 1. Verdenskrig anvendte man med held et argument, der hvilede på princippet om hævdvunden ret.  

I 1927 udvidede Argentina kravet til også at omfatte South Georgia, South Sandwich Islands samt det britiske antarktiske område, og i løbet af 1930'erne blussede striden for alvor op. Storbritannien overvejede en form for overdragelse, og i 1940 udfærdigede man et dokument med overskriften 'Tilbud fra Hendes Majestæts Regering om en Genforening af Falklandsøerne og Argentina samt Accept af Lejemål.' Seks år senere beskrev en intern britisk undersøgelse besættelsen af Falklandsøerne i 1833 som uberettiget indtrængen.

Striden ulmede stadig, da FN i 1965 vedtog resolution 2065, der opfordrede de to lande til at indlede forhandlinger med det formål at finde frem til en fredelig løsning på suverænitetsspørgsmålet. I årene fremover fandt der jævnlige drøftelser sted, hvor man enedes om forskellige praktiske spørgsmål, men selve hovedspørgsmålet kunne man ikke enes om, og i 1982 tog Argentina så sagen i egen hånd (3).

Hvordan var situationen i Argentina?

Argentina havde siden 1955 været styret af rene militærregeringer og formelt civile regeringer, der styrede på militærets nåde. 

Det seneste militærkup havde fundet sted i 1976 under ledelse af general Jorge Videla. Militæret suspenderede alle forfatningsmæssige rettigheder og udløste en voldsom bølge af bortførelser og mord. De følgende år forsvandt mere end 25.000 mennesker, bortført og myrdet af sikkerhedsstyrkerne.  

Militærjuntaen åbnede grænserne overfor fri import, hvilket smadrede en tredjedel af produktionsapparatet. Et halvt århundredes sejre i arbejderbevægelsen blev annulleret, lønningerne faldt til halvdelen og de regionale økonomier blev kvalt af tårnhøje renter. Kvægbestanden blev reduceret med 10 millioner hoveder, og udlandsgælden voksede til 60 milliarder dollars, af hvilke en fjerdedel blev brugt på import af våben. Den produktive kapital blev i stigende grad kastet ind i spekulation og bidrog til, at finanssektoren fra 1980 begyndte at bryde sammen.

I 1981 blev Videla udskiftet med først general Roberto Viola og kort efter med general Leopoldo Galtieri (4)

Hvorfor besatte Argentina Falklandsøerne?

Formålet med at tilbageerobre Falklandsøerne var ikke blot opfyldelsen af en gammel nationalistisk drøm. Juntaen havde brug for en sag, der kunne samle nationen. Der var et stadigt stigende antal demonstrationer mod den upopulære militærjunta, men med generobringen af Falklandsøerne skiftede folkestemningen. Befolkningen bakkede op om kravet på øerne.

Galtieri havde ikke forudset, at Storbritannien ville reagere med omfattende militær slagkraft. Derfor kan det ikke overraske, at den argentinske presse efter krigens udbrud førte voldsomme verbale angreb på personen Thatcher. Man brugte hendes køn til at forklare, hvorfor hun handlede irrationelt og overdrevent, og man gik så vidt som til at påstå, at det havde at gøre med hormonale svingninger i relation til overgangsalderen.  

Til gengæld havde Galtieri regnet med at få USA's accept af besættelsen. Han havde som øverstkommanderende for de væbnede styrker indgået en aftale med USA om argentinske militærfolks deltagelse i USA's intervention i Mellemamerika. Dermed troede han at have frit spil, men USA tog parti for Storbritannien og støttede fordømmelsen i FN's sikkerhedsråd (2,4)

Hvorfor gik Storbritannien i krig?

Når den argentinske antagelse af, at Storbritannien ikke ville sætte store summer og menneskeliv på spil for at forsvare nogle småøer 12.000 km borte i det sydlige Atlanterhav, ikke havde hold i virkeligheden, skyldtes det bl.a., at også situationen for den britiske regering var vanskelig. 

I 1979 havde de konservative vundet valget, og for første gang fik Storbritannien en kvindelig premierminister, Margaret Thatcher. Hun fik dog hurtigt problemer. En opinionsundersøgelse i vinteren 1981 gav Thatchers styre en vælgeropbakning på sølle 23 procent, det laveste tal nogen sinde for en siddende britisk regering. Situationen på Falklandsøerne var således en kærkommen lejlighed til at vise handlekraft og genvinde en folkelig popularitet. Dertil kom, at Storbritannien havde behov for at vise verden, at den engang så mægtige sømagt stadig kunne gøre sig gældende (2,5)

Hvilken rolle spillede Falklandsøerne?

Det økonomiske aspekt, der ofte er af stor betydning, når der føres krige, spillede ingen rolle i Falklandskrigen. Øerne har ingen naturrigdomme i form af fx olie og gas. Det nærmeste vi kommer på en naturrigdom er tilstedeværelsen af krill i det omgivende farvand. Krill er små rejelignende organismer med højt proteinindhold, som måske i fremtiden ville kunne udnyttes rentabelt til fabrikation af føde.

Falklandsøerne var i det hele taget ikke noget guldæg. Så sent som i 1976 havde den britiske regering fået udarbejdet en rapport om øernes økonomiske fremtidsudsigter, den såkaldte Shackelton-rapport. Rapporten slog fast, at hvis øerne skulle blive et økonomisk aktiv, var store investeringer nødvendige.  

I perioden 1976-1980 modtog Falklandsøerne en økonomisk støtte fra Storbritannien på £6,6 mio., der bl.a. blev anvendt til bygningen af et el-værk, en permanent lufthavn ved Stanley, en vej fra Stanley til Darwin samt en flyvemaskine med tilhørende hangar til den interne flyvetjeneste, der udgør hovedforbindelsen mellem Stanley og resten af området.

Fra argentinsk side var kravet til indlemmelse af øerne baseret på forventninger om økonomisk gevinst (2,3)

Hvad var krigens politiske konsekvenser?

I Argentina blev Falklandskrigen optakten til militærstyrets fald. Tre dage efter de argentinske styrkers overgivelse på Falklandsøerne trådte Galtieri tilbage, og der blev gennemført en delvis udrensning inden for ledelserne af de tre militære værn. I 1983 afholdtes det første valg i syv år, og i januar 1984 fik landet en civil regering. 

Krigen medførte også, at Argentina diplomatisk og juridisk måtte se sig henvist til en situation, der svarede til forholdene i 1833, hvor briterne smed argentinerne ud fra øerne og gjorde Falklandsøerne til britisk koloni.  

I Storbritannien medførte krigen, at de konservative ved valget i 1983 fik en stor mandatgevinst, og Margaret Thatcher kunne fortsætte som regeringsleder (2,4)

Hvad var krigens økonomiske konsekvenser?

Krigen betød, at Storbritannien blev nødt til at opretholde en betydelig garnison på øerne, hvilket var en stor belastning for det i forvejen hårdt belastede forsvarsbudget. I 1984 var udgifterne til Falklandsøernes forsvar på et niveau, der svarede til 5 mio. kr. pr. indbygger på øerne (2)

Hvem tilhører Falklandsøerne?

For at afgøre spørgsmålet om, hvem Falklandsøerne tilhører, må man vælge et retsprincip, og et sådant er ikke givet på forhånd. Man kan vælge at lade ét af følgende principper være afgørende:

• Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der opdagede øerne.
• Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der først gjorde landgang på øerne.
• Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der koloniserede øerne.
• Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der har den faktiske kontrol over øerne.

Vælger man pkt. 1, peger ejerskabet på Storbritannien, da man antager, at øerne blev opdaget af John Davis i 1592, men rigtigheden af denne antagelse kan være et spørgsmål om, at kildematerialet hvad angår britiske rejser er bedre end andre landes. 

Vælger man pkt. 2, peger ejerskabet også på Storbritannien, da der er almindelig enighed om, at den britiske søfarer Johan Strong i 1690 var i land på øerne. Det var også Strong, der navngav øerne.  

Vælger man pkt. 3, peger ejerskabet på Frankrig, da en gruppe franskmænd fra byen St. Malo i 1764 grundlagde en koloni på øerne og gav dem navnet Isles Malaunies, der på spansk blev til Islas Malvinas. I 1766 enedes Frankrig og Spanien om, at øerne skulle tilhøre Spanien, og da Argentina løsrev sig fra spansk overherredømme overtog Argentina kraver på Falklandsøerne.

Vælger man pkt. 4, peger ejerskabet på Storbritannien (2)

Hvad kostede Falklandskrigen?

Ingen ved nøjagtigt, hvor meget Falklandskrigen kostede i penge, men der var tale om milliarder af kroner. Det laveste skøn er på 24 mia. kr., men dette tal dækker kun selve krigsomkostningerne. Til dette tal skal lægges de udgifter, som briterne siden har måttet udrede for at udbygge øsamfundet og for at opretholde en garnison på øerne. I menneskeliv kostede krigen ca. 700 argentinske ofre mens 256 briter mistede livet. Dertil kommer ikke bare de sårede, men også de psykiske problemer, som mange britiske soldater led under siden krigen. I 2002 kunne South Atlantic Medal Association således oplyse, at 264 at de britiske soldater, der havde deltaget i krigen, havde begået selvmord. Dette tal er således højere end det direkte tabstal (2,6)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Lund, Erik: Falklandsøerne. Hvad vidste vi - hvad fik vi at vide? Af Erik Lund, Karen Siune og Svend Siune. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1983. 66 sider.
Kommenteret materialesamling til dokumentation for, hvad de danske massemedier bragte af nyheder om Falklandskrigen.

Salomonsen, Uffe Chr. Forræderne og patrioterne. Danmarks Journalisthøjskole. Dansk tekst.
Om den engelske presses dækning af Falklandskrigen. (Konstateret utilgængelig 2020-09-10)

Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.
Formålet med specialet er at gøre rede for de begivenheder og de forhandlinger, der fandt sted op til den argentinske invasion af øerne, selve krigen og dens eftervirkninger.

Kilder

1. Thatcher, Margaret: Årene i Downing Street. En selvbiografi. Børsen Bøger, 1993. Bind 1, side 169.
2. Holm, Hans-Henrik: Falklandskrigen - krigen alle tabte. I: Konflikternes verden 1984. Redaktion: Christian Thune. Dansk Røde Kors/Akademisk Forlag, 1984. Side 60-83.
3. Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.
4. Argentina. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
   http://www.leksikon.org/art.php?n=2875
5. Johansen, Claes: Thatchers hemmelige hjælper. - Information. - 2002-06-01.
6. Suicide claiming more British Falkland war veterans than combat did. Canadian Medical Association. Engelsk tekst.
   http://www.cma.ca/cmaj/cmaj_today/2002/03_25.htm