skibe fra falklandskrigen
Falklandskrigen. Heltene vender hjem ombord på Canberra.
Foto: Express Newspapers / Scanpix

Falklandskrigen

bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2003
Top image group
skibe fra falklandskrigen
Falklandskrigen. Heltene vender hjem ombord på Canberra.
Foto: Express Newspapers / Scanpix
Main image
Argentinske soldater læser aviser i Port Stanley under Falklandskrigen. April 1982.
Argentinske soldater læser aviser i Port Stanley under Falklandskrigen. April 1982.
Foto:Stringer/Argentina/Scanpix

Indledning

Falklandskrigen var en krig mellem Argentina og Storbritannien, der i perioden april-juni 1982 udkæmpedes til vands, til lands og i luften i det sydlige Atlanterhav omkring Falklandsøerne, der er beliggende 500 km øst for Magellanstrædet.
Krigen drejede sig om herredømmet over den britiske kronkoloni Falklandsøerne, som Argentina gjorde krav på.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Falklandskrigen

Print-venlig version af dette kapitel - Introduktion til Falklandskrigen
Når jeg ser tilbage på min tid i Downing Street nr. 10, er der intet,
der står klarere i min erindring end de elleve uger i foråret 1982, da
Storbritannien udkæmpede og vandt krigen om Falklandøerne. Der stod meget på spil: 12.000 kilometer borte i det sydlige Atlanterhav kæmpede vi ikke blot for Falklandøerne og deres befolkning. Vi forsvarede nationens ære og nogle principper, der var af afgørende betydning for hele verden - først og fremmest at aggression aldrig skulle kunne betale sig, og at international lov skulle sejre over magtanvendelse.
Margaret Thatcher, premierminister i Storbritannien1979-1990.

Hvad var Falklandskrigen?

Falklandskrigen var en krig mellem Argentina og Storbritannien, der i perioden april-juni 1982 udkæmpedes til vands, til lands og i luften i det sydlige Atlanterhav omkring Falklandsøerne, der er beliggende 500 km øst for Magellanstrædet. 

Krigen drejede sig om herredømmet over den britiske kronkoloni Falklandsøerne, som Argentina gjorde krav på og besatte.

Hvad handlede Falklandskrigen om?

Falklandskrigen blev af mange anset for en fejltagelse, der kunne have været undgået med et bedre virkende diplomati. En væsentlig årsag til krigen var indre problemer i både Argentina og Storbritannien, og resultatet blev således en krig, der var resultatet af interne problemer, der intet havde at gøre med stridens substans. 

Krigen var den første krig efter 2. verdenskrig mellem et latinamerikansk land og et land uden for det amerikanske kontinent. I Argentina betragtede man krigen som en Nord-Syd-konflikt. Det argentinske militærdiktatur betragtede Falklandsøerne som en rest af det britiske kolonirige, der burde leveres tilbage til den retmæssige ejer. Krigen var en kamp mod fortsat britisk kolonialisme.  

I Storbritannien anså man krigen for et retfærdigt demokratisk forsvar for øboernes interesser mod et brutalt og aggressivt diktatur. Den britiske udlægning blev anvendt både internt og eksternt. Den skaffede regeringen bred opbakning i den britiske befolkning og fik både USA og EF til at støtte Storbritannien (2)

HMS Antelope eksploderer i San Carlos Bugten. Foto: Martin Cleaver/Polfoto
HMS Antelope eksploderer i San Carlos Bugten.
Foto: Martin Cleaver/Polfoto

Hvad er den historiske baggrund for striden?

Når både Argentina og Storbritannien gør krav på Falklandsøerne, skyldes det øernes historiske udvikling. 

Ved freden i Utrecht i 1713 fik Spanien lov til at beholde sine besiddelser i Sydamerika, herunder Falklandsøerne, men alligevel slog briterne sig i 1765 ned på Vestfalkland. I 1770 genbesatte Spanien øerne, men da man ikke kunne få fransk støtte til en krig mod Storbritannien måtte Spanien i 1771 underskrive en fredserklæring med Storbritannien, hvori Spanien dog forbeholdt sig fortrinsret med hensyn til spørgsmålet om suverænitet over Las Islas Malvinas, Falklandsøerne. Denne passus findes imidlertid ikke i den britiske kopi af traktaten.  

I 1774 blev den britiske garnison på Vestfalkland trukket tilbage, og øen havde herefter ingen faste indbyggere. På Østfalkland forblev en lille spansk koloni frem til 1811. I 1790 underskrev Spanien og Storbritannien Nootka Sound Konventionen, hvorefter Storbritannien officielt opgav eventuelle koloniseringsplaner i Sydamerika og de omliggende øer. 

I 1816 erklærede Argentina sig uafhængigt af Spanien og i 1820 gjorde Argentina officielt krav på Falklandsøerne.  

I 1832 vendte briterne tilbage til Falklandsøerne, og året efter blev alle argentinere sendt tilbage til fastlandet. Siden har Falklandsøerne været britisk kronkoloni (3).

Hvordan forløb uenigheden?

Striden mellem Argentina og Storbritannien er aldrig blevet endeligt afgjort på internationalt plan, og det er stadig usikkert, hvem der folkeretligt har retten på sin siden.

Allerede i 1910 begyndte man i Storbritannien at komme i tvivl om, hvem der egentlig havde ret til at besidde øerne, men med udviklingen af international ret efter 1. Verdenskrig anvendte man med held et argument, der hvilede på princippet om hævdvunden ret.  

I 1927 udvidede Argentina kravet til også at omfatte South Georgia, South Sandwich Islands samt det britiske antarktiske område, og i løbet af 1930'erne blussede striden for alvor op. Storbritannien overvejede en form for overdragelse, og i 1940 udfærdigede man et dokument med overskriften 'Tilbud fra Hendes Majestæts Regering om en Genforening af Falklandsøerne og Argentina samt Accept af Lejemål.' Seks år senere beskrev en intern britisk undersøgelse besættelsen af Falklandsøerne i 1833 som uberettiget indtrængen.

Striden ulmede stadig, da FN i 1965 vedtog resolution 2065, der opfordrede de to lande til at indlede forhandlinger med det formål at finde frem til en fredelig løsning på suverænitetsspørgsmålet. I årene fremover fandt der jævnlige drøftelser sted, hvor man enedes om forskellige praktiske spørgsmål, men selve hovedspørgsmålet kunne man ikke enes om, og i 1982 tog Argentina så sagen i egen hånd (3).

Hvordan var situationen i Argentina?

Argentina havde siden 1955 været styret af rene militærregeringer og formelt civile regeringer, der styrede på militærets nåde. 

Det seneste militærkup havde fundet sted i 1976 under ledelse af general Jorge Videla. Militæret suspenderede alle forfatningsmæssige rettigheder og udløste en voldsom bølge af bortførelser og mord. De følgende år forsvandt mere end 25.000 mennesker, bortført og myrdet af sikkerhedsstyrkerne.  

Militærjuntaen åbnede grænserne overfor fri import, hvilket smadrede en tredjedel af produktionsapparatet. Et halvt århundredes sejre i arbejderbevægelsen blev annulleret, lønningerne faldt til halvdelen og de regionale økonomier blev kvalt af tårnhøje renter. Kvægbestanden blev reduceret med 10 millioner hoveder, og udlandsgælden voksede til 60 milliarder dollars, af hvilke en fjerdedel blev brugt på import af våben. Den produktive kapital blev i stigende grad kastet ind i spekulation og bidrog til, at finanssektoren fra 1980 begyndte at bryde sammen.

I 1981 blev Videla udskiftet med først general Roberto Viola og kort efter med general Leopoldo Galtieri (4)

Hvorfor besatte Argentina Falklandsøerne?

Formålet med at tilbageerobre Falklandsøerne var ikke blot opfyldelsen af en gammel nationalistisk drøm. Juntaen havde brug for en sag, der kunne samle nationen. Der var et stadigt stigende antal demonstrationer mod den upopulære militærjunta, men med generobringen af Falklandsøerne skiftede folkestemningen. Befolkningen bakkede op om kravet på øerne.

Galtieri havde ikke forudset, at Storbritannien ville reagere med omfattende militær slagkraft. Derfor kan det ikke overraske, at den argentinske presse efter krigens udbrud førte voldsomme verbale angreb på personen Thatcher. Man brugte hendes køn til at forklare, hvorfor hun handlede irrationelt og overdrevent, og man gik så vidt som til at påstå, at det havde at gøre med hormonale svingninger i relation til overgangsalderen.  

Til gengæld havde Galtieri regnet med at få USA's accept af besættelsen. Han havde som øverstkommanderende for de væbnede styrker indgået en aftale med USA om argentinske militærfolks deltagelse i USA's intervention i Mellemamerika. Dermed troede han at have frit spil, men USA tog parti for Storbritannien og støttede fordømmelsen i FN's sikkerhedsråd (2,4)

Hvorfor gik Storbritannien i krig?

Når den argentinske antagelse af, at Storbritannien ikke ville sætte store summer og menneskeliv på spil for at forsvare nogle småøer 12.000 km borte i det sydlige Atlanterhav, ikke havde hold i virkeligheden, skyldtes det bl.a., at også situationen for den britiske regering var vanskelig. 

I 1979 havde de konservative vundet valget, og for første gang fik Storbritannien en kvindelig premierminister, Margaret Thatcher. Hun fik dog hurtigt problemer. En opinionsundersøgelse i vinteren 1981 gav Thatchers styre en vælgeropbakning på sølle 23 procent, det laveste tal nogen sinde for en siddende britisk regering. Situationen på Falklandsøerne var således en kærkommen lejlighed til at vise handlekraft og genvinde en folkelig popularitet. Dertil kom, at Storbritannien havde behov for at vise verden, at den engang så mægtige sømagt stadig kunne gøre sig gældende (2,5)

Hvilken rolle spillede Falklandsøerne?

Det økonomiske aspekt, der ofte er af stor betydning, når der føres krige, spillede ingen rolle i Falklandskrigen. Øerne har ingen naturrigdomme i form af fx olie og gas. Det nærmeste vi kommer på en naturrigdom er tilstedeværelsen af krill i det omgivende farvand. Krill er små rejelignende organismer med højt proteinindhold, som måske i fremtiden ville kunne udnyttes rentabelt til fabrikation af føde.

Falklandsøerne var i det hele taget ikke noget guldæg. Så sent som i 1976 havde den britiske regering fået udarbejdet en rapport om øernes økonomiske fremtidsudsigter, den såkaldte Shackelton-rapport. Rapporten slog fast, at hvis øerne skulle blive et økonomisk aktiv, var store investeringer nødvendige.  

I perioden 1976-1980 modtog Falklandsøerne en økonomisk støtte fra Storbritannien på £6,6 mio., der bl.a. blev anvendt til bygningen af et el-værk, en permanent lufthavn ved Stanley, en vej fra Stanley til Darwin samt en flyvemaskine med tilhørende hangar til den interne flyvetjeneste, der udgør hovedforbindelsen mellem Stanley og resten af området.

Fra argentinsk side var kravet til indlemmelse af øerne baseret på forventninger om økonomisk gevinst (2,3)

Hvad var krigens politiske konsekvenser?

I Argentina blev Falklandskrigen optakten til militærstyrets fald. Tre dage efter de argentinske styrkers overgivelse på Falklandsøerne trådte Galtieri tilbage, og der blev gennemført en delvis udrensning inden for ledelserne af de tre militære værn. I 1983 afholdtes det første valg i syv år, og i januar 1984 fik landet en civil regering. 

Krigen medførte også, at Argentina diplomatisk og juridisk måtte se sig henvist til en situation, der svarede til forholdene i 1833, hvor briterne smed argentinerne ud fra øerne og gjorde Falklandsøerne til britisk koloni.  

I Storbritannien medførte krigen, at de konservative ved valget i 1983 fik en stor mandatgevinst, og Margaret Thatcher kunne fortsætte som regeringsleder (2,4)

Hvad var krigens økonomiske konsekvenser?

Krigen betød, at Storbritannien blev nødt til at opretholde en betydelig garnison på øerne, hvilket var en stor belastning for det i forvejen hårdt belastede forsvarsbudget. I 1984 var udgifterne til Falklandsøernes forsvar på et niveau, der svarede til 5 mio. kr. pr. indbygger på øerne (2)

Hvem tilhører Falklandsøerne?

For at afgøre spørgsmålet om, hvem Falklandsøerne tilhører, må man vælge et retsprincip, og et sådant er ikke givet på forhånd. Man kan vælge at lade ét af følgende principper være afgørende:

  • Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der opdagede øerne.
  • Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der først gjorde landgang på øerne.
  • Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der koloniserede øerne.
  • Falklandsøerne bør tilhøre den stat, der har den faktiske kontrol over øerne.

Vælger man pkt. 1, peger ejerskabet på Storbritannien, da man antager, at øerne blev opdaget af John Davis i 1592, men rigtigheden af denne antagelse kan være et spørgsmål om, at kildematerialet hvad angår britiske rejser er bedre end andre landes. 

Vælger man pkt. 2, peger ejerskabet også på Storbritannien, da der er almindelig enighed om, at den britiske søfarer Johan Strong i 1690 var i land på øerne. Det var også Strong, der navngav øerne.  

Vælger man pkt. 3, peger ejerskabet på Frankrig, da en gruppe franskmænd fra byen St. Malo i 1764 grundlagde en koloni på øerne og gav dem navnet Isles Malaunies, der på spansk blev til Islas Malvinas. I 1766 enedes Frankrig og Spanien om, at øerne skulle tilhøre Spanien, og da Argentina løsrev sig fra spansk overherredømme overtog Argentina kraver på Falklandsøerne.

Vælger man pkt. 4, peger ejerskabet på Storbritannien (2)

Hvad kostede Falklandskrigen?

Ingen ved nøjagtigt, hvor meget Falklandskrigen kostede i penge, men der var tale om milliarder af kroner. Det laveste skøn er på 24 mia. kr., men dette tal dækker kun selve krigsomkostningerne. Til dette tal skal lægges de udgifter, som briterne siden har måttet udrede for at udbygge øsamfundet og for at opretholde en garnison på øerne. I menneskeliv kostede krigen ca. 700 argentinske ofre mens 256 briter mistede livet. Dertil kommer ikke bare de sårede, men også de psykiske problemer, som mange britiske soldater led under siden krigen. I 2002 kunne South Atlantic Medal Association således oplyse, at 264 at de britiske soldater, der havde deltaget i krigen, havde begået selvmord. Dette tal er således højere end det direkte tabstal (2,6)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Lund, Erik: Falklandsøerne. Hvad vidste vi - hvad fik vi at vide? Af Erik Lund, Karen Siune og Svend Siune. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1983. 66 sider.
Kommenteret materialesamling til dokumentation for, hvad de danske massemedier bragte af nyheder om Falklandskrigen.

Salomonsen, Uffe Chr. Forræderne og patrioterne. Danmarks Journalisthøjskole. Dansk tekst.
Om den engelske presses dækning af Falklandskrigen. (Konstateret utilgængelig 2020-09-10)

Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.
Formålet med specialet er at gøre rede for de begivenheder og de forhandlinger, der fandt sted op til den argentinske invasion af øerne, selve krigen og dens eftervirkninger.

 

Kilder

  1. Thatcher, Margaret: Årene i Downing Street. En selvbiografi. Børsen Bøger, 1993. Bind 1, side 169.
  2. Holm, Hans-Henrik: Falklandskrigen - krigen alle tabte. I: Konflikternes verden 1984. Redaktion: Christian Thune. Dansk Røde Kors/Akademisk Forlag, 1984. Side 60-83.
  3. Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.
  4. Argentina. Leksikon for det 21. århundrede. Dansk tekst.
    http://www.leksikon.org/art.php?n=2875
  5. Johansen, Claes: Thatchers hemmelige hjælper. - Information. - 2002-06-01.
  6. Suicide claiming more British Falkland war veterans than combat did. Canadian Medical Association. Engelsk tekst.
    http://www.cma.ca/cmaj/cmaj_today/2002/03_25.htm

Fakta om Falklandsøerne

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om Falklandsøerne
En ustandselig bræen lyder over Falklandsøerne, hvor får så udpræget er i overtal
Helle Askgaard, lektor.

Hvem opdagede Falklandsøerne?

Man ved ikke, hvem der først opdagede Falklandsøerne. Nogle mener, at den italienske søfarer Amerigo Vespucci var den første, da hans skib under en storm i 1502 blev tvunget sydpå i Atlanterhavet. Andre mener, at æren bør tilfalde den portugisiske søfarer Fernando Magellan, da han på en rejse 1520 nåede gennem Magellanstrædet mellem Sydamerika og Ildlandet.

Argentinerne mener, at øerne blev opdaget af unavngivne spanske og portugisiske søfolk under deres tilbagerejse i 1522, da de havde deltaget i Magellans ekspedition. Den argentinske historiker Maria Laura San Martino de Dromi daterer således et kort, hvorpå øerne er indtegnet til at være fremstillet mellem 1522 og 1561.  

Briterne mener, at den britiske søfarer John Davis på skibet Desire sandsynligvis var den første, der fandt Falklandsøerne.

Alle er enige om, at den hollandske søfarer Sebald de Weerdt i 1600 opdagede de øer ved Vestfalkland, der i dag kaldes Jason Islands. Han aftegnede dem nemlig på et søkort.

Den første, der vides at være gået i land på Falklandsøerne, er den britiske kaptajn John Strong. Han døbte sundet mellem de to største øer Falklandsundet efter den daværende britiske overadmiral, Lord Falkland. Først senere blev admiralens navn knyttet til hele øgruppen. 

Selv om Argentina og Storbritannien den dag i dag ikke er enige om, hvem der først opdagede Falklandsøerne, er dette spørgsmål ikke interessant i relation til striden om retten til øerne. International ret har aldrig accepteret opdagelseskriteriet alene som et gyldigt suverænitetskrav. Opdagelseskriteriet har kun betydning, når det knyttes sammen med beviser for bosættelse og fastboende administration (2,3)

Hvor ligger Falklandsøerne?

Falklandsøerne er beliggende i det sydlige Atlanterhav mellem 51º og 53º sydlig bredde og 57º og 62º vestlig længde. Øerne ligger således nogenlunde lige så langt syd for ækvator, som London ligger nord for. Øerne ligger ca. 493 km ud fra det sydamerikanske fastland øst for Magellanstrædet (4)

Hvor stor er øgruppen?

Falklandsøerne består af to hovedøer, Øst- og Vestfalkland samt op mod 700 mindre øer. Det samlede areal er 12.173 km², hvilket nogenlunde svarer til Nordirlands. Afstanden fra det vestligste til det østligste punkt er 238 km. Øernes højeste punkt er Mt. Usborne på Østfalkland med 705 m (4,5,6)

Hvor stort er befolkningstallet?

Ifølge den seneste folketælling fra 2001 bestod befolkningen af 2.379 mennesker, at hvilke de 1.989 boede i hovedstaden Stanley, øernes eneste by. 

Befolkningsfordelingen fremgår af nedenstående tabel, der ikke omfatter det udstationerede britiske militære personel, der lige nu er på 1.700:  

Falklandsøernes folketal 2001
Område Folketal
Stanley 1989
Østfalkland 208
Vestfalkland 144
Øvrige øer 38
Mount Pleasant 534
I alt 2.913

 

96 % af befolkningen er britiske statsborgere, og de fleste har britiske aner, men den lokale telefonbog rummer også navne som Hansen, Anderson og Berntsen, hvilket peger på et skandinavisk islæt (5,6,7)

Hvad er Falklandsøernes status i dag?

Falklandsøerne er et såkaldt Overseas Territory of the United Kingdom. Øerne har indre selvstyre med undtagelse af forsvars- og udenrigspolitik, der varetages af den britiske regering. 

Guvernøren repræsenterer formelt den udøvende magt på vegne af det britiske statsoverhoved, men i praksis fastlægges øernes politik af en valgt regering ifølge øernes nugældende grundlov, der trådte i kraft i 1985.  

Der er otte rådsmedlemmer, der hver er valgt for en fire-årig periode. De udgør det lovgivende råd. Rådsmedlemmerne vælger i deres kreds tre medlemmer til et forretningsudvalg, der rådgiver guvernøren. Administrationen foregår i Falkland Islands Government Civil Service, der ledes af en chefadministrator. Der findes 22 departementer med hver deres ansvarsområde så som landbrug, fiskeri, uddannelse osv. (8,9)

Hvordan er klimaet på Falklandsøerne?

Gennemsnitstemperaturen i januar-februar er 15° C og i juni-juli 4° C. Den højest målte temperatur er 29,2° C og den laveste -9.5° C. De dominerende vinde kommer fra vest, og de er kraftigere om sommeren end om vinteren. Der falder mere regn på Østfalkland end på Vestfalkland. Den gennemsnitlige årlige regnmængde ved Mount Pleasant er 566 mm. 

Øerne er lige så solskinsrige som Sydenglands kystegne. Det gennemsnitlige antal solskinstimer går fra 7½ time om dagen i december til 2 timer i juni og juli (5)

Hvilket dyreliv findes på øerne?

Den turistmæssige hovedattraktion med hensyn til Falklandsøernes dyreliv er pingvinerne, hvoraf der findes fem ynglende arter.

Øerne rummer 17 arter af pattedyr, hvoraf kan nævnes søelefanter, søløver, sæler og delfiner. Desuden finder man mere end 70 fuglearter rækkende fra den lille mørkhovede jord-tyran til den store sortpandede albatros og den stribede caracara (gribbefalk), også kaldet Johnny Rook (5,10)

Hvilke erhverv findes på Falklandsøerne?

På Falklandsøerne har man ingen forurenende industri. Der findes ca. 720.000 får, der årligt leverer ca. 2,300 t. uld fra 87 farme. Der er nyligt bygget et slagteri, der lever op til alle EU-standarder, hvorfor man fremover håber at kunne tjene på produktion af lammekød. Desuden har man på øerne en årlig produktion af fisk og blæksprutter på 250-300.000 t.

Falklandsøerne er i dag økonomisk i stand til at klare sig selv (5,11)

Hvordan kommer man til Falklandsøerne?

Royal Air Force står for den direkte flyforbindelse mellem Falklandsøerne og Storbritannien. Ruten går fra RAF Brize Norton i Oxfordshire til den internationale lufthavn ved Mount Pleasant. Der er seks flyafgange over en fire ugers periode. Desuden er der en ugentlig flyforbindelse til Falklandsøerne fra Santiago i Chile.

Både britiske og europæiske krydstogtsskibe anløber Falklandsøerne, og mange selskaber arrangerer turistrejser, både som almindelige turistrejser og rejser med specielt fagligt indhold. Således arrangerer fx Äventyrsresor i Stockholm rejser for fugleinteresserede (12,13,14)

Hvilke krav stilles til turister?

Der kræves ikke visum af borgere i EU, der vil besøge Falklandsøerne, men siden juli 1999 har turister skullet være i besiddelse af følgende:

  • Gyldigt pas.
  • Returbillet.
  • Tilstrækkelige midler til at dække alle udgifter under opholdet.
  • Forudbestilt indkvarteringsplads.

Det er ikke muligt for turister at få arbejde på øerne. Arbejdstilladelser gives kun af the FIG Immigration Officer, og en sådan tilladelse skal være givet inden ankomsten til øerne. Turister skal være opmærksom på, at der endnu findes 120 minefelter på øerne. De er dog tydeligt afmærkede, og hidtil er ingen civile kommet til skade (5,12)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Worldatlas.com: Falkland Islands. Kort over Falklandsøerne.

Katedralen i Stanley. Falkland Islands Tourist Board. Fotografi af katedralen i Stanley i juli-snevejr. (Konstateret utilgængelig 2020-06-02)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Hodgson, Bryan: The Falkland Islands. Life After the War. - National Geographic. - Vol. 173, 1988, nr. 3, side 390-411.
Beskrivelse af livet på Falklandsøerne på et tidspunkt, hvor øerne er ved at have overvundet krigen og skal til at virke som et selvfungerende samfund. Artiklen giver også en gennemgang af øernes historiske udvikling.

Wandel, Stig: Falklandsøerne er en succeshistorie. - Politiken. - 1999-09-05. Situationsrapport på baggrund af et besøg på Falklandsøerne.

Work Kristensen, Jens: Falklandskrigens åbne sår. - Samvirke. - Årg. 72, 1999, nr. 6, side 28-31.
Besøg på Falklandsøerne, hvor øboerne mere end 17 år efter krigen fortsat knuges af mindet om argentinernes besættelse, mens briterne derimod er populære som aldrig før

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Falklands Conservation. Engelsk tekst. Siden rummer bl.a. en fortegnelse over Falklandsøernes pattedyr, fisk, fugle og planter.

Falkland Islands. CRW Flags Inc. Engelsk tekst. Beskrivelse i tekst og billeder af Falklandsøernes flag.

Falkland Islands Government. Engelsk tekst. Den officielle hjemmeside for Falklandsøernes regering. Siden fungerer også som en portal til øerne.

Falkland Islands Tourist Board. Engelsk tekst. Siden rummer generelle oplysninger om øernes natur og befolkning og rådgiver om turistens muligheder på øerne. Her findes også information om rejseforbindelse.

 

Kilder

  1. Askgaard, Helle: Falklandsøerne. Den Store Danske Encyklopædi, bind 6, 1996, side 187.
  2. Chronicle of the Falklands / Malvinas History and War of 1982. Yendor of Yonder. Engelsk tekst.
    http://www.yendor.com/vanished/falklands-war.html
  3. Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.
  4. Geography. The Falkland Islands Development Corporation og The Falkland Islands Internet Initiative Group. Engelsk tekst.
    http://www.falklandislands.com/environment/geography.asp
  5. Frequently Asked Questions. The Falkland Islands Development Corporation og The Falkland Islands Internet Initiative Group. Engelsk tekst.
    http://www.falklandislands.com/about_us/faq.asp
  6. Statistics. The Falkland Islands Development Corporation og The Falkland Islands Internet Initiative Group. Engelsk tekst.
    http://www.falklandislands.com/about_us/statistics.asp
  7. People & Culture. The Falkland Islands Development Corporation og The Falkland Islands Internet Initiative Group. Engelsk tekst.
    http://www.falklandislands.com/about_us/people_culture.asp
  8. System of Government. The Falkland Islands Development Corporation og The Falkland Islands Internet Initiative Group. Engelsk tekst.
    http://www.falklandislands.com/government/system.asp
  9. Government. Falkland Islands Government. Engelsk tekst.
    http://www.falklands.gov.fk/
  10. Flights. Falkland Islands Tourist Board. Engelsk tekst.
    http://www.tourism.org.fk/flights.htm
  11. UK/European Cruise Ships. Falkland Islands Tourist Board. Engelsk tekst.
    http://www.tourism.org.fk/euro-cruise-ships.htm
  12. Continental European Tour Operators. Falkland Islands Tourist Board. Engelsk tekst.
    http://www.tourism.org.fk/euro-tour.htm
  13. Natural World. Falkland Islands Tourist Board. Engelsk tekst.
    http://www.tourism.org.fk/natural-world.htm
  14. Agriculture. The Falkland Islands Development Corporation og The Falkland Islands Internet Initiative Group. Engelsk tekst.
    http://www.falklandislands.com/business/agriculture.asp