Hvad er ETA?
ETA er en forkortelse af det baskiske Euskadi Ta Askatasuna, som betyder "Baskisk hjemland og frihed". Det er navnet på den organisation, der har kæmpet en væbnet kamp for et selvstændigt baskerland. ETA erklærede i 2011 en permanent våbenhvile og vil ifølge artiklen ”ETA tæt på et endeligt farvel til våbnene” i Information i februar 2014 (se kilder) nu i stedet arbejde politisk for en løsrivelse fra Spanien.
ETA blev dannet den 31. juli 1959 under general Francisco Francos diktatur i Spanien. Nationalismen og modstanden mod styret i Madrid stammede dog fra tidligere.
ETA blev i 1960'erne og 1970'erne mest kendt for sin voldelige modstand mod Franco-regimet i Spanien. Efter Francos død i 1975 og demokratiets genindførsel gennemførte organisationen en lang række attentater og drab på personer med tilknytning til det spanske politiske system og de spanske myndigheder. Modstanden mod Franco-diktaturet betød, at ETA også fik en vis støtte hos Franco-modstandere i resten af Spanien, men denne støtte svandt dog med demokratiets genindførsel.
Hvad var forløberen for ETA?
Forløberen for ETA var en gruppe unge med tilknytning til det illegale tidsskrift Ekin (på dansk ”at handle”). Med Francos sejr i den spanske borgerkrig i 1939 blev al tale om regionalt selvstyre fejet af bordet. Det dominerende baskiske parti PNV blev mere og mere midtsøgende, og der herskede stor utilfredshed blandt især partiets unge, som indså, at de stod alene med deres selvstændighedskrav. I 1952 opstod der således en gruppe omkring Ekin, som forlod PNV. Denne bevægelse tog endelig form i løbet af 1958-59 med dannelsen af den oprindelige kerne i ETA.
Hvad var ETAs mål og midler?
ETA gik ind i kampen for et selvstændigt Baskerland. I begyndelsen bestod organisationens aktiviteter især af agitation og faglig kamp gennem den kommunistisk dominerede arbejder- og fagbevægelse. Der forekom dog også væbnede aktioner, men det var først fra omkring 1967, at en regulær væbnet kamp blev en del af modstanden mod Franco-regimet, og at ETA definerede sig som en revolutionær, socialistisk bevægelse.