ETA og den baskiske løsrivelse

Artikel type
faktalink
cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Information, december 2015
Main image
Pårørende til ETA-fængslede demonstrerer og forlanger at den spanske regering skal løslade de politiske fanger. Bilbao, 11. januar 2014.
Pårørende til ETA-fængslede demonstrerer og forlanger at den spanske regering skal løslade de politiske fanger. Bilbao, 11. januar 2014.
Foto: Demotix / Scanpix

Den baskiske, nationalistiske organisation ETA blev i 1960'erne og 1970'erne mest kendt for sin voldelige modstand mod det fascistiske diktatur under ledelse af Franco. Efter Francos død i 1975 og demokratiets genindførelse i Spanien har organisationen gennemført en lang række attentater og drab på personer med tilknytning til det spanske politiske system og de spanske myndigheder. ETA har siden 2011 erklæret permanent våbenhvile og vil i stedet arbejde politisk for en løsrivelse af Baskerlandet fra Spanien.

eta

Introduktion til ETA

General Franco (th) har udnævnt Admiral Blanco (tv) til premiereminister den 20. juni 1973. Blanco bliver myrdet den 20. december 1973 efter et bombeangreb som ETA tager ansvaret for.
General Franco (th) har udnævnt Admiral Blanco (tv) til premiereminister den 20. juni 1973. Blanco bliver myrdet den 20. december 1973 efter et bombeangreb som ETA tager ansvaret for.
Foto: STAFF / Scanpix

Hvad er ETA?

ETA er en forkortelse af det baskiske Euskadi Ta Askatasuna, som betyder "Baskisk hjemland og frihed". Det er navnet på den organisation, der har kæmpet en væbnet kamp for et selvstændigt baskerland. ETA erklærede i 2011 en permanent våbenhvile og vil ifølge artiklen ”ETA tæt på et endeligt farvel til våbnene” i Information i februar 2014 (se kilder) nu i stedet arbejde politisk for en løsrivelse fra Spanien.
ETA blev dannet den 31. juli 1959 under general Francisco Francos diktatur i Spanien. Nationalismen og modstanden mod styret i Madrid stammede dog fra tidligere.
ETA blev i 1960'erne og 1970'erne mest kendt for sin voldelige modstand mod Franco-regimet i Spanien. Efter Francos død i 1975 og demokratiets genindførsel gennemførte organisationen en lang række attentater og drab på personer med tilknytning til det spanske politiske system og de spanske myndigheder. Modstanden mod Franco-diktaturet betød, at ETA også fik en vis støtte hos Franco-modstandere i resten af Spanien, men denne støtte svandt dog med demokratiets genindførsel.

Hvad var forløberen for ETA?

Forløberen for ETA var en gruppe unge med tilknytning til det illegale tidsskrift Ekin (på dansk ”at handle”). Med Francos sejr i den spanske borgerkrig i 1939 blev al tale om regionalt selvstyre fejet af bordet. Det dominerende baskiske parti PNV blev mere og mere midtsøgende, og der herskede stor utilfredshed blandt især partiets unge, som indså, at de stod alene med deres selvstændighedskrav. I 1952 opstod der således en gruppe omkring Ekin, som forlod PNV. Denne bevægelse tog endelig form i løbet af 1958-59 med dannelsen af den oprindelige kerne i ETA. 

Hvad var ETAs mål og midler?

ETA gik ind i kampen for et selvstændigt Baskerland. I begyndelsen bestod organisationens aktiviteter især af agitation og faglig kamp gennem den kommunistisk dominerede arbejder- og fagbevægelse. Der forekom dog også væbnede aktioner, men det var først fra omkring 1967, at en regulær væbnet kamp blev en del af modstanden mod Franco-regimet, og at ETA definerede sig som en revolutionær, socialistisk bevægelse.

Baggrund om Baskerlandet

Broderskabet Gaztelubide San Sebastian, Baskerlandet.
Broderskabet Gaztelubide San Sebastian, Baskerlandet.
Foto: Thomas Vilhelm Jørgensen / Scanpix

Hvad er Baskerlandet?

Euskal Herria er den baskiske betegnelse for Baskerlandet. Euskal Herria kan direkte oversættes med "Baskisk hjemland" eller "De baskisk-talendes land". I nogle regioner af Euskal Herria anser et flertal af befolkningen dog ikke sig selv som baskere.

Cirka en tredjedel af Euskal Herrias område kaldes Euskadi, som er det baskiske område, der har selvstyre i forhold til den spanske stat. De fleste af de store byer i Baskerlandet, inklusiv Bilbao, ligger i Euskadi.

Størstedelen af Baskerlandet ligger i Spanien, hvor cirka 90 % af baskerne bor, mens den resterende del ligger i Frankrig. Baskerlandets areal er på 20.664 km², hvilket svarer til cirka halvdelen af Danmark. Regionen har en befolkning på cirka 3 millioner indbyggere. 

Hvordan er Baskerlandets økonomi?

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev Baskerlandet rammen om Spaniens tidligste industrialisering, centreret omkring forekomsten af jernmalm nær Bilbao. Med en ny industrialiseringsbølge i 1960'erne gennemgik også service- og finanssektoren en stærk udvikling.
Med oliekriserne i 1970'erne og den efterfølgende økonomiske krise i hele Europa faldt industriens beskæftigelse dog drastisk, men til gengæld er servicesektoren vokset siden da.

Euskadi (det baskiske selvstyreområde) er i dag den rigeste region i Spanien med styrkeområder inden for maskinindustri, banker, fiskeri, landbrug og vedvarende energi. 

Hvad er det baskiske sprog?

Det baskiske sprog, euskara, er ikke beslægtet med nogen andre europæiske sprog og tales kun i Baskerlandet. For baskerne er det særprægede sprog den vigtigste komponent i deres nationale identitet. Imidlertid var baskisk – ligesom catalansk – forbudt under Francos diktatur. Der måtte ikke undervises i disse sprog i skolerne, og med få undtagelser har de officielle institutioner frem til 1980 undertrykt brugen af baskisk. I dag er euskara officielt sprog i Baskerlandet side om side med spansk. Den nye, konsekvente brug af baskisk fra officielt hold i det baskiske selvstyre har medvirket til, at sproget igen er blevet udbredt i det baskiske samfund. Sproget tales nu af omkring 30 % af baskerne. 

Hvordan opstod den baskiske nationalisme?

Baskerlandet har fra den tidlige middelalder haft en omskiftelig historie under forskellige herskere. Baskerlandet havde tilbage fra middelalderen haft en form for selvstyre med kun behersket indblanding fra Madrid. I 1659 underskrev Frankrig og Spanien Pyrenæerfreden, der fastlagde Bidasoa-floden og Pyrenæerne som grænsen mellem de to lande. Dermed skabtes den stadig eksisterende deling af Baskerlandet.
I kølvandet på det spanske verdensimperiums opløsning i 1700- og 1800-tallet og som modstand mod Madridregeringen opstod en kulturnationalistisk protestbevægelse blandt baskere. Dette skete også som følge af, at den spanske del af Baskerlandet mistede deres politiske selvstyre.

I 1894 stiftede journalisten Sabino Arana y Goiri Den Baskiske Forening, Euzkaldun Batzokija, og skabte dermed fundamentet for en politisk nationalisme. Arena fremhævede bondesamfundets værdier, opbyggede myten om den særlige, overlegne baskiske "race" og omsatte sine tanker til en politisk strategi, som blev bærende for det største baskiske nationalistparti, PNV.

Det er omdiskuteret, om man overhovedet kan tale om en historisk, baskisk nation, lige som det også har været heftigt diskuteret, om der findes en særlig baskisk ”race”, der adskiller sig genetisk fra andre spaniere. 

Hvad er PNV?

Partido Nacionalista Vasco / Euzko Alderdi Jeltzalea (PNV/EAJ) blev grundlagt af den baskiske journalist Sabino Arana i 1895, og er i dag det største baskiske nationalistparti. Partiet har udviklet sig fra en undergrundsbevægelse til et moderat, katolsk orienteret parti.

I 1978 fik Spanien en demokratisk forfatning efter Francos død, og et baskisk selvstyre blev vedtaget i Euskadi i 1979 og udråbt samme år. Ved det første valg til det nye baskiske parlament dannede PNV regering i Baskerlandet og har siden 1980 haft regeringsmagten i det baskiske selvstyre. 

Hvad var den spanske borgerkrig?

Den spanske borgerkrig fra 1936 til 1939 var en krig mellem en koalition af højreorienterede kræfter og Spaniens centrumvenstreregering. De højreorienterede kræfters sejr førte til 36 års fascistisk diktatur under general Francisco Franco.
Borgerkrigen var hård mod baskerne. Af en befolkning på godt 1,3 millioner døde 50.000, cirka 100.000 blev indespærret, og 200.000 gik i eksil.
I de følgende år bekæmpede Franco-regimet alt baskisk med systematisk undertrykkelse. Det var forbudt at tale baskisk uden for hjemmet, ligesom regimet forbød alle former for kulturaktiviteter og andet, der kunne mistænkes for at fremme den baskiske sag. I fængslerne var tortur udbredt, og blandt ofrene var et stort antal præster, fordi den baskiske del af den katolske kirke var det eneste kirkesamfund i Spanien, som satte sig op mod Franco. De baskiske kommuner blev pålagt mere skat end andre, og i skolerne underviste lærere fra andre dele af Spanien.