Dans

Hvad er dans?

Dans er et fænomen, der kan være svært at indkredse. Der findes utallige danseformer og dansen dyrkes i mange forskellige sammenhænge med vidt forskellige formål. Dansen er altid i forandring, og der udvikles hele tiden nye danseformer og stilarter. Dans kan derfor defineres på mange forskellige måder. I ”Den danske ordbog” beskrives dans som ”rytmisk bevægelse af fødder og krop, oftest i takt til musik bl.a. som social samværsform og som kunstnerisk udtryksform (evt. med konkurrencer)” (se kilder). Andre lægger mere vægt på det følelsesmæssige og abstrakte i dansen. Dette gælder f.eks. danseforskerne Roger Copeland og Marshall Cohen, der beskriver dans som ”rytmiske bevægelsesmønstre forbundet med følelser og udtryk uden et praktisk formål” (i Lis Engel: ”Dans dans dans”, 2007, se kilder). Når man danser, bevæger man sig med andre ord ikke for at nå et praktisk mål, som når man løber efter bussen, børster tænder eller tager tøj på. Dans er altså ikke udelukkende en kropslig aktivitet men også et mere abstrakt fænomen, der kan opstå som en mere eller mindre spontan og improviseret aktivitet eller på baggrund af en længere kreativ proces, hvor dansetrin og bevægelser udvikles og koreograferes.

Der er mange forskellige grunde til at danse, og dansen dyrkes i mange forskellige kontekster. Overordnet kan man dele dans op i mindst fire forskellige hovedkategorier efter kontekst og motivationen for at danse:

1. Scenedans
2. Social dans/selskabsdans
3. Rituel dans
4. Dans som motion

De fire kategorier kan overlappe hinanden, da en selskabsdans som f.eks. tango også kan dyrkes som scenedans, hvor der danses for et publikum. Læs mere om de enkelte dansetyper under ”De forskellige dansetyper og deres formål”.

Hvor kommer dansen fra?

Man mener, at dans har eksisteret i alle kulturer til alle tider. Det er derfor ikke muligt at sige præcis, hvornår og hvordan dans er opstået som fænomen. Allerede for de gamle grækere har dans været en vigtig del af livet. I den græske mytologi havde dans og lystspil derfor sin helt egen gudinde i form af Guden Zeus’ datter Terpsichore, hvis navn meget passende betyder ”glæden ved dans”. I det gamle Egypten har dansen ligeledes spillet en rolle, som er dokumenteret gennem cirka 5.000 år gamle vægmalerier med dansende kvindefigurer. I sin urform har dans sandsynligvis fungeret som et religiøst eller overtroisk ritual, som havde til formål at skabe kontakt med guderne for at bede om held og lykke i krig, en god høst eller for at undgå sygdom, død eller naturkatastrofer. Ved overgange i menneskers liv, hvor man har brug for gudernes beskyttelse – f.eks. ved fødsler, overgangen fra barn til voksen eller ved dødsfald – er dansen også blevet dyrket. 

Hvad betyder kultur for dansens udtryk?

På grund af kulturforskelle har dans udviklet sig forskelligt inden for den vestlige og ikke-vestlige verden. Inden for vestlig kultur er der tradition for at adskille krop og hoved og lade kroppen og dens drifter undertrykke af fornuften. Derfor er seksuelle udtryk også blevet undertrykt i den vestlige dansetradition. Da hvide slaveejere rejste til Afrika, anså man af samme grund de afrikanske danse for at være uanstændige og primitive f.eks., når bækkenet bevægedes under dansen. Men inden for den afrikanske kultur var det seksuelle ikke tabubelagt, og dansen havde derfor tydelige erotiske signaler. Det samme gælder f.eks. for den sensuelle sydamerikanske pardans tango, som man gjorde mere anstændig, inden den nåede de europæiske danseskoler. Forskellige danse har på den måde udviklet sig forskelligt i forskellige dele af verden alt efter, hvilken kultur den udfolder sig i. Signalerne, der sendes med dansen, kan derfor også opfattes forskelligt alt efter, hvilken kultur man tilhører. I dag er vi i Danmark inspireret af dans fra hele verden, og man kan gå til alt lige fra sensuel mavedans til kraftfuld flamenco.

Hvad er rituel dans?

Rituel dans er betegnelsen for dans dyrket inden for en religion eller gudedyrkelse, hvor anføreren af dansen ofte er den religiøse leder som f.eks. en præst eller en åndemaner. Den rituelle dans er ofte traditionsbundet og videregivet fra generation til generation. Man mener, at dans i sin urform har fungeret som rituel dans (se afsnittet ”hvor kommer dansen fra?”). Rituel dans udføres ofte i forbindelse med vigtige begivenheder i løbet af året eller livet f.eks. som en del af overgangsritualer ved fødsler, bryllupper og død. Under rituel dans sigter de dansende ofte mod at slippe kontrollen over kroppen og gå i ekstase eller trance. I såkaldt civiliserede samfund dyrkes rituel dans ikke længere i den oprindelige forstand. I Danmark er brudevalsen den eneste dans, der stadig danses i forbindelse med et overgangsritual. Valsen skal danses inden kl. 24 på bryllupsnatten og markerer overgangen fra ugift til gift.

Hvad er social dans eller selskabsdans?

Dans som social aktivitet dyrkes ved forskellige lejligheder, når mennesker mødes i sociale sammenhænge. Social dans kan dyrkes for at styrke et fællesskab gennem en fysisk, social aktivitet, som f.eks. når man danser folkedans første dag på højskolen. Den sociale dans dyrkes også ved festlige begivenheder sammen med venner eller familie, og især tidligere har der været tradition for at danse sociale danse ved begivenheder, der knytter sig til livets og årets gang. Før i tiden blev bestemte selskabsdanse og dansetrin regnet for en del af den almene dannelse, som det var nødvendigt at beherske i forbindelse med den sociale interaktion ved disse særlige lejligheder. Præcis hvilke dansetrin, der regnedes for obligatoriske, afhang af, hvilken kultur og hvilket socialt lag, man tilhørte. I bondesamfundet i 1800-tallets Danmark, blev der f.eks. danset folkedans ved begivenheder som konfirmationer og bryllupper eller i forbindelse med høstfest eller julebal.

Social dans – herunder særligt pardanse som vals og tango – forbindes ofte med kurmageri, fordi man her kan komme i fysisk kontakt med en potentiel partner. Inden for det bedre borgerskab i 1700 og 1800-tallets Europa var baller med dans faktisk en af de eneste muligheder, unge havde for at komme helt tæt på det modsatte køn. I nutidens samfund foregår en lignende social interaktion – dog uden de fastkoreograferede trin – på diskotekets dansegulv, hvor man kan flirte og møde nye mennesker gennem dansen.          

Hvad er scenedans?

I Vesten har scenedansen været kendt siden 1500-tallet. Når vi går i Det Kongelige Teater for at se en balletforestilling med professionelle dansere eller på københavnerspillestedet Vega for at se årets break dance battle med talentfulde hiphopdansere, er vi tilskuere til scenedans. Scenedansen er typisk karakteriseret ved, at den er tænkt som en præsentation for tilskuere ofte med lys og lyd, kostumer og en passende kulisse. Alt efter dansestilen kan scenedans dog også præsenteres i mere rå omgivelser.

Dans, der vises på en scene, er blevet ophøjet til at være en kunstart uden noget specifikt praktisk formål eller forbindelse til konkrete begivenheder. Her er fokus i stedet på det æstetiske og/eller underholdningsmæssige. Også danse, som traditionelt set betegnes som social dans, kan præsenteres på en scene. Dette gælder f.eks., tango, folkedans eller flamenco.

Som kunstform har scenedansen den udfordring, at den er flygtig og svær at bevare efter en forestilling er slut. Som danse- og teateranmelder Anne Flindt Christensen formulerer det i Den Store Danske Encyklopædi: ”når dansen ophører findes den ikke mere” (se kilder). Problemet er ifølge Christensen, at dansens komplekse udtryk gør det besværligt at skrive den ned i et system, der svarer til musikkens noder. I 1900-tallet blev der udviklet forskellige notationsformer, men ingen af dem har rigtig slået igennem. Den mest almindelige måde at dokumentere scenedans på er i dag via filmmediet.

Hvad er motionsdans?

Tidligere blev dansen hovedsageligt dyrket på danseskoler og i foreninger, men nu er den for alvor rykket ind i fitnesscentrene. Her tilbydes dans i dag på linje med aerobichold og styrketræning som en metode til at holde sig i form på en varieret og underholdende måde. En af de mest populære former for dans på fitnesscentrene er zumba – en hybriddans bestående af elementer fra salsa, reggaton, cumbia, merengue og meget andet. Zumba danses til latinamerikansk musik, og trinnene er simple og varierede.