To repræsentanter fra BRIKS-landene. Brasilien og Kina.
En ny bank, der bliver etableret af fem økonomisk stærke udviklingslande, skal gøre det lettere for fattige lande at låne penge til udviklingsprojekter. På billedet ses repræsentanter fra Brasilien og Kina.
Foto: Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix

BRIKS-landene

journalist Michelle Arrouas, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Senest opdateret af journalist Michelle Arrouas, Bureauet, maj 2020.
Top image group
To repræsentanter fra BRIKS-landene. Brasilien og Kina.
En ny bank, der bliver etableret af fem økonomisk stærke udviklingslande, skal gøre det lettere for fattige lande at låne penge til udviklingsprojekter. På billedet ses repræsentanter fra Brasilien og Kina.
Foto: Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix
Main image
I bedste Korsbæk stil fik Verdensbanken en konkurrent. Ovre på den anden side af gaden var det BRIKS-landene, der på et topmøde i Brasilien i juli 2014, etablerede en ny bank.
I bedste Korsbæk stil fik Verdensbanken en konkurrent. Ovre på den anden side af gaden var det BRIKS-landene, der på et topmøde i Brasilien i juli 2014, etablerede en ny bank.
Foto: Nacho Doce / Scanpix

Indledning

Den store økonomiske vækst i Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika har ændret magtforholdene i international politik og økonomi. De fem lande bliver kaldt BRIKS-landene. Deres areal udgør tilsammen en fjerdedel af Jordens landareal og huser tilsammen omkring 40 % af verdens befolkning og står for omkring 20 % af verdensøkonomien. Nogle frygter, at de fem lande enten sammen eller hver for sig vil udfordre den nuværende verdensorden, hvor USA er den suveræne supermagt. Andre mener, at udviklingslandenes vækst ikke udgør nogen trussel, fordi de enten mener, at BRIKS-landenes vækst er positiv for hele verden, eller fordi de mener, at væksten i BRIKS-landene ikke vil fortsætte. Det peger udviklingen i 2019 og 2020 på; især i Brasilien er økonomien skrumpet.

Artikel type
faktalink

BRIKS-gruppens baggrund og historie

Print-venlig version af dette kapitel - BRIKS-gruppens baggrund og historie

Hvordan opstod betegnelsen BRIK?

Betegnelsen BRIK – fællesbetegnelsen for Brasilien, Rusland, Indien og Kina, på engelsk BRIC – blev brugt første gang i 2001. Det var en analytiker hos amerikanske Goldman Sachs, en af verdens største og mest indflydelsesrige investeringsbanker, der brugte forkortelsen som en samlebetegnelse for de fire lande. Landene havde det tilfælles, at de var blandt verdens største lande økonomisk såvel som befolkningsmæssigt, der lå uden for Vesten og oplevede alle en stærk økonomisk udvikling. Derudover havde de alle åbnet deres økonomier efter årtier med lukkethed. Goldman Sachs-analytikeren skrev en rapport om de fire lande, hvor han forudså, at landenes økonomier ville fortsætte med at vokse, og at BRIK-landene sammen med USA ville udgøre verdens fem største økonomier i 2050.

Hvornår oprettede landene BRIK-samarbejdet?

Over hele verden begyndte medier, politikere og økonomer at bruge akronymet BRIK, og BRIK-landenes økonomiske vækst fik stor opmærksomhed. Det var dog først i 2006, at de fire landes regeringer tog udtrykket BRIK til sig og begyndte at benytte sig af det selv. De fire landes udenrigsministre begyndte også at føre samtaler om at skabe et politisk og økonomisk samarbejde. I 2009 førte forhandlingerne til den officielle oprettelse af samarbejdsgruppen, der adopterede akronymet BRIK, da de fire landes statsoverhoveder – Luiz Inácio Lula da Silva fra Brasilien, Dimitri Medvedev fra Rusland, Manmohan Singh fra Indien og Hu Jintao fra Kina – afholdt det første officielle BRIK-møde i Yekaterinburg i Rusland. De fire regeringsledere blev enige om at forsøge at arbejde tættere sammen for at fremme deres fortsatte vækst og opnå større indflydelse på den internationale politiske og økonomiske scene.

Hvordan kom Sydafrika med i samarbejdet?

I 2010 begyndte Sydafrika, der ligesom BRIK-landene havde oplevet stor økonomisk vækst, at arbejde for at komme med i BRIK-gruppen. Sydafrika er Afrikas største og mest lovende økonomi, men landet er både økonomisk og befolkningsmæssigt meget mindre end de fire oprindelige BRIK-lande, og derfor var der delte meninger i gruppen om, hvorvidt det afrikanske land skulle have lov at blive en del af samarbejdet. Overvejelserne endte imidlertid med, at de fire lande i slutningen af 2010 bød Sydafrika velkommen i samarbejdsgruppen. Som en konsekvens af Sydafrikas indlemmelse i gruppen blev dens navn ændret fra BRIK til BRIKS. Ifølge eksperter, der har fulgt BRIK-samarbejdet, var det afgørende for optagelsen af Sydafrika i gruppen, at Kina er Sydafrikas største handelspartner, og at Indien ønsker at udvide sine investeringer i Afrika. Desuden giver det gruppen større gennemslagskraft at have medlemmer i fire verdensdele – Brasilien i Sydamerika, Rusland i Europa, Kina og Indien i Asien og Sydafrika i Afrika. I 2011 afholdtes det første topmøde med fem medlemslande i den kinesiske by Sanya efter Sydafrikas indlemmelse i samarbejdet.

Hvad er den historiske baggrund for BRIKS-landenes økonomiske vækst?

Fælles for den økonomiske vækst i Brasilien, Rusland, Indien og Kina er, at den er et resultat af, at landene har åbnet deres økonomi delvist op efter at have fulgt forskellige udgaver af en socialistisk orienteret økonomisk politik gennem flere årtier. 

Kina bliver af mange anset som det vigtigste BRIKS-land, fordi det er verdens hurtigst voksende økonomi, og siden det kinesiske styre i slutningen af 1970’erne begyndte at reformere sin økonomiske politik, har den gennemsnitlige årlige vækst været omkring 10 %. I 2010 overtog Kina pladsen som verdens næststørste økonomi fra Japan, og ifølge flere prognoser vil Kina allerede i 2030 overhale USA og indtage positionen som verdens største økonomi. Den stærke vækst i Kinas økonomi er resultatet af tre årtiers reformer, der har ført Kina væk fra en isolationistisk, kommunistisk politik og mod en mere åben og international økonomisk politik, der dog stadig i høj grad er styret af staten. 

I Indien begyndte den økonomiske vækst i 1991, da den daværende finansminister Manmohan Singh, der siden blev præsident, satte gang i reformer af økonomien. Siden Indiens selvstændighed fra Storbritannien i 1947 havde Indien dyrket en kommunistisk inspireret økonomisk politik, der isolerede Indien fra verdensøkonomien og førte til en meget beskeden årlig økonomisk vækst på cirka 1 %. I 1991 begyndte Indien imidlertid at åbne sin økonomi op, landet begyndte at bevæge sig væk fra den socialistisk inspirerede økonomiske model og imod fri markedsøkonomi. En række økonomiske reformer, der tog sin begyndelse i 1991, førte til en gennemsnitlig årlig vækst på 7,5 % i slutningen af 00’erne. 

Også i Rusland begyndte den økonomiske vækst i årene efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 i takt med, at den russiske regering vendte ryggen til den centralt styrede økonomiske politik, privatiserede et stort antal virksomheder og i det hele taget bevægede sig mod en liberal markedsøkonomi.

I Brasilien blev grunden for den økonomiske vækst lagt i slutningen af 1980’erne. På det tidspunkt var den brasilianske økonomi efter mange års militærstyre præget af høj inflation, og den nyvalgte præsident Fernando Collor de Mello åbnede op for privatisering af statsejede virksomheder og gennemførte reformer for at stabilisere økonomien. Resultatet blev en mærkbar økonomisk vækst.

I Sydafrika begyndte den økonomiske vækst efter apartheidstyrets afskaffelse i 1994 og den efterfølgende demokratisering. Sydafrika, der havde været isoleret blandt andet som følge af apartheidpolitikken, blev nu langsomt reintegreret i den regionale og internationale økonomi og oplevede gradvis økonomisk fremgang.

BRIKS-gruppens udvikling og politik

Print-venlig version af dette kapitel - BRIKS-gruppens udvikling og politik
Billedet, som er taget i 2012, viser et massivt ejendomskompleks i Hefei, hovedstaden i den østlige provins Anhui i Kina.
Billedet, som er taget i 2012, viser et massivt ejendomskompleks i Hefei, hovedstaden i den østlige provins Anhui i Kina.
Foto: Peter Parks / Scanpix

Hvordan har BRIKS-samarbejdet udviklet sig?

BRIK-landenes regeringsledere holdt det første officielle møde i regi af det nye samarbejde i 2009. Siden har landene holdt årlige møder, som de skiftes til at være værter for. Det er på de årlige møder, at landene forsøger at blive enige om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, og hvilke mål de skal have for det kommende år. Efter hvert møde udsender samarbejdsgruppen en fælleserklæring, hvori de formulerer en række mål. I BRIKS-samarbejdets indledende år ændrede formen på samarbejdet sig ikke afgørende; samarbejdet bestod primært af de årlige møder samt lejlighedsvist samarbejde i forbindelse med internationale forhandlinger. Ved BRIKS-landenes sjette topmøde, som foregik i Brasilien i juli 2014, annoncerede landene, at de fremover vil samarbejde endnu tættere om at skabe og drive en udviklingsbank – som af eksperter er blevet døbt BRIKS-landenes modsvar til IMF, Den Internationale Valutafond – og om en fælles reservevalutafond, der skal gøre de fem lande mindre afhængige af IMF.

Hvad har BRIKS-landenes møder handlet om?

På BRIK-gruppens første møde i Rusland i 2009 var det især formuleringen af samarbejdets form og målsætninger, der fyldte på programmet. Derudover var den verdensomspændende finanskrise, der i var på sit højeste i 2009, på dagsordenen.

I 2010, hvor mødet blev holdt i Brasilien, blev der især brugt tid på kravet om en reform af FN. På trods af at både Brasilien og Indien ønskede at være en del af FN’s Sikkerhedsråd, støttede Kina og Rusland, der allerede begge var medlemmer af sikkerhedsrådet, ikke dette krav, og en reformering af sikkerhedsrådet kom derfor ikke til at indgå i den fælles erklæring fra mødet.

I 2011 deltog det nye medlemsland Sydafrika for første gang ved mødet, der foregik på den kinesiske ø Hainan. Nu støttede Kina op om Indiens og Brasiliens krav om en reformering af FN’s Sikkerhedsråd.

I 2012 foregik mødet I New Delhi i Indien, og øverst på programmet stod oprettelsen af en ny udviklingsbank, der skal finansiere udvikling og infrastruktur i udviklingslande. Regeringscheferne kunne dog ikke nå til enighed, og de besluttede derfor at nedsætte en række arbejdsgrupper, der skulle undersøge mulighederne for en udviklingsbank og fremlægge resultaterne på mødet i 2013 i Sydafrika. Ved mødet, der for første gang varede to dage i stedet for en enkelt, blandt andet på grund af tidspresset på de første møder, arbejdede man videre med udviklingsbanken, som blev annonceret på BRIKS-landenes sjette topmøde i Brasilien i 2014. Banken og den reservevalutafond, der samtidig blev annonceret, var de altoverskyggende punkter på programmet. Før mødet i 2015 var der enighed om banken og reservevalutafonden. De to punkter fyldte derfor primært i forbindelse med den officielle lancering af begge initiativer, hvilket banede vej for, at andre punkter også kunne komme på programmet. For Rusland handlede mødet blandt andet om at sikre opbakning i forhold til krisen i Ukraine, hvor Rusland havde fået hård kritik af det internationale samfund. Det lykkedes, og BRIKS-landene udsendte en erklæring, der støttede Rusland, skriver Reuters i artiklen ”BRICS vow to coordinate actions to protect their economies” (se kilder). Landene diskuterede også den fælles energifond, som Rusland har foreslået. Efter topmødet i 2015 mødtes BRIKS-landenes kommunikationsministre på et separat møde i Moskva, hvor de drøftede mulighederne for at styrke udviklingen af medlemslandenes IT- og kommunikationsindustrier – for derved at udfordre USA's angivelige monopol på området. Og i 2019 underskrev landenes repræsentanter en hensigtserklæring om et tættere samarbejde på dette område.

Hvad er formålet med BRIKS-samarbejdet?

I løbet af de afholdte topmøder har BRIKS-landene formuleret en række målsætninger for samarbejdet. Det gennemgående hovedformål er en reformering af internationale organisationer som FN, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. BRIKS-landene ønsker at være bedre repræsenteret i de magtfulde internationale organisationer, der hidtil primært har haft vestlige ledere. Det gælder eksempelvis FN’s Sikkerhedsråd, der har fem permanente medlemmer – USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien – som både Brasilien og Indien ønsker at være en del af. Derudover ønsker BRIKS-landene en mere gennemsigtig proces, når der skal vælges ledere til de internationale organisationer, så BRIKS-landene og andre ikke-vestlige lande også har en chance for at byde ind med deres kandidater.

Et andet hovedpunkt er at presse det internationale samfund til at forsøge at opnå resultater i Verdensbankens mislykkede Doha-forhandlinger, der har til formål at sænke handelsbarriererne verden over. 

Det er også et mål for BRIKS-landene at samarbejde bedre på områder som fødevarepriser og klima og energi for at stå stærkere som gruppe i internationale forhandlinger. 

Endelig har BRIKS-landene gentagne gange brugt den fælles erklæring, som de udsender efter deres årlige møde, til at fordømme internationale interventioner i bestemte lande. Eksempelvis var alle BRIKS-landene meget kritiske over for NATO-operationen i Libyen i 2011, der skulle beskytte libyske borgere mod Gadaffis angreb i den borgerkrig, der var udbrudt i landet i kølvandet på Det Arabiske Forår. I 2018 nedsatte BRIKS-landene en arbejdsgruppe, der skulle se på digitale økonomier. Og i 2019 øgede landene også samarbejdet omkring internationale sikkerhedsspørgsmål og grænseoverskridende kriminalitet, herunder fænomener som terrorisme, korruption, cyber-kriminalitet, hvidvask og narkohandel.

Hvad er New Development Bank?

På BRIKS-mødet I den brasilianske storby Fortaleza i 2014 nåede de fem lande til enighed om den nye udviklingsbank, de havde forhandlet om i flere år. Banken har fået navnet New Development Bank og skal fungere som en udviklingsbank og et alternativ til de to modsvarende vestlige institutioner, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Den nye udviklingsbank, som har fået hovedkontor i den kinesiske storby Shanghai og bliver ledet af en af Indiens mest anerkendte bankmænd, K.V. Kamath, blev etableret i 2015 og vil låne penge ud, i første omgang til infrastrukturprojekter. Derudover vil banken få en valutareserve på 100 millioner amerikanske dollars: 41 millioner dollars kommer fra Kina, 18 millioner dollars fra både Brasilien, Indien og Rusland, og de sidste 5 millioner dollars kommer fra Sydafrika. Valutareserven skal låne penge ud til medlemslandene, hvis der kommer dramatiske økonomiske udsving, der kan true deres økonomiske stabilitet, skriver Berlingske Nyhedsbureau i artiklen ”BRIKS-landene enige om ny udviklingsbank” (se kilder). Mens andre udviklingsbanker oftest udlåner i US-amerikanske dollars, vil New Development Bank også tilbyde udlån i lokale valutaer for at skærme medlemslande fra den ofte stærkere US-dollar.