Hvordan har BRIKS-samarbejdet udviklet sig?
BRIK-landenes regeringsledere holdt det første officielle møde i regi af det nye samarbejde i 2009. Siden har landene holdt årlige møder, som de skiftes til at være værter for. Det er på de årlige møder, at landene forsøger at blive enige om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, og hvilke mål de skal have for det kommende år. Efter hvert møde udsender samarbejdsgruppen en fælleserklæring, hvori de formulerer en række mål. I BRIKS-samarbejdets indledende år ændrede formen på samarbejdet sig ikke afgørende; samarbejdet bestod primært af de årlige møder samt lejlighedsvist samarbejde i forbindelse med internationale forhandlinger. Ved BRIKS-landenes sjette topmøde, som foregik i Brasilien i juli 2014, annoncerede landene, at de fremover vil samarbejde endnu tættere om at skabe og drive en udviklingsbank – som af eksperter er blevet døbt BRIKS-landenes modsvar til IMF, Den Internationale Valutafond – og om en fælles reservevalutafond, der skal gøre de fem lande mindre afhængige af IMF.
Hvad har BRIKS-landenes møder handlet om?
På BRIK-gruppens første møde i Rusland i 2009 var det især formuleringen af samarbejdets form og målsætninger, der fyldte på programmet. Derudover var den verdensomspændende finanskrise, der i var på sit højeste i 2009, på dagsordenen.
I 2010, hvor mødet blev holdt i Brasilien, blev der især brugt tid på kravet om en reform af FN. På trods af at både Brasilien og Indien ønskede at være en del af FN’s Sikkerhedsråd, støttede Kina og Rusland, der allerede begge var medlemmer af sikkerhedsrådet, ikke dette krav, og en reformering af sikkerhedsrådet kom derfor ikke til at indgå i den fælles erklæring fra mødet.
I 2011 deltog det nye medlemsland Sydafrika for første gang ved mødet, der foregik på den kinesiske ø Hainan. Nu støttede Kina op om Indiens og Brasiliens krav om en reformering af FN’s Sikkerhedsråd.
I 2012 foregik mødet I New Delhi i Indien, og øverst på programmet stod oprettelsen af en ny udviklingsbank, der skal finansiere udvikling og infrastruktur i udviklingslande. Regeringscheferne kunne dog ikke nå til enighed, og de besluttede derfor at nedsætte en række arbejdsgrupper, der skulle undersøge mulighederne for en udviklingsbank og fremlægge resultaterne på mødet i 2013 i Sydafrika. Ved mødet, der for første gang varede to dage i stedet for en enkelt, blandt andet på grund af tidspresset på de første møder, arbejdede man videre med udviklingsbanken, som blev annonceret på BRIKS-landenes sjette topmøde i Brasilien i 2014. Banken og den reservevalutafond, der samtidig blev annonceret, var de altoverskyggende punkter på programmet. Før mødet i 2015 var der enighed om banken og reservevalutafonden. De to punkter fyldte derfor primært i forbindelse med den officielle lancering af begge initiativer, hvilket banede vej for, at andre punkter også kunne komme på programmet. For Rusland handlede mødet blandt andet om at sikre opbakning i forhold til krisen i Ukraine, hvor Rusland havde fået hård kritik af det internationale samfund. Det lykkedes, og BRIKS-landene udsendte en erklæring, der støttede Rusland, skriver Reuters i artiklen ”BRICS vow to coordinate actions to protect their economies” (se kilder). Landene diskuterede også den fælles energifond, som Rusland har foreslået. Efter topmødet i 2015 mødtes BRIKS-landenes kommunikationsministre på et separat møde i Moskva, hvor de drøftede mulighederne for at styrke udviklingen af medlemslandenes IT- og kommunikationsindustrier – for derved at udfordre USA's angivelige monopol på området. Og i 2019 underskrev landenes repræsentanter en hensigtserklæring om et tættere samarbejde på dette område.
Hvad er formålet med BRIKS-samarbejdet?
I løbet af de afholdte topmøder har BRIKS-landene formuleret en række målsætninger for samarbejdet. Det gennemgående hovedformål er en reformering af internationale organisationer som FN, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken. BRIKS-landene ønsker at være bedre repræsenteret i de magtfulde internationale organisationer, der hidtil primært har haft vestlige ledere. Det gælder eksempelvis FN’s Sikkerhedsråd, der har fem permanente medlemmer – USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien – som både Brasilien og Indien ønsker at være en del af. Derudover ønsker BRIKS-landene en mere gennemsigtig proces, når der skal vælges ledere til de internationale organisationer, så BRIKS-landene og andre ikke-vestlige lande også har en chance for at byde ind med deres kandidater.
Et andet hovedpunkt er at presse det internationale samfund til at forsøge at opnå resultater i Verdensbankens mislykkede Doha-forhandlinger, der har til formål at sænke handelsbarriererne verden over.
Det er også et mål for BRIKS-landene at samarbejde bedre på områder som fødevarepriser og klima og energi for at stå stærkere som gruppe i internationale forhandlinger.
Endelig har BRIKS-landene gentagne gange brugt den fælles erklæring, som de udsender efter deres årlige møde, til at fordømme internationale interventioner i bestemte lande. Eksempelvis var alle BRIKS-landene meget kritiske over for NATO-operationen i Libyen i 2011, der skulle beskytte libyske borgere mod Gadaffis angreb i den borgerkrig, der var udbrudt i landet i kølvandet på Det Arabiske Forår. I 2018 nedsatte BRIKS-landene en arbejdsgruppe, der skulle se på digitale økonomier. Og i 2019 øgede landene også samarbejdet omkring internationale sikkerhedsspørgsmål og grænseoverskridende kriminalitet, herunder fænomener som terrorisme, korruption, cyber-kriminalitet, hvidvask og narkohandel.
Hvad er New Development Bank?
På BRIKS-mødet I den brasilianske storby Fortaleza i 2014 nåede de fem lande til enighed om den nye udviklingsbank, de havde forhandlet om i flere år. Banken har fået navnet New Development Bank og skal fungere som en udviklingsbank og et alternativ til de to modsvarende vestlige institutioner, Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Den nye udviklingsbank, som har fået hovedkontor i den kinesiske storby Shanghai og bliver ledet af en af Indiens mest anerkendte bankmænd, K.V. Kamath, blev etableret i 2015 og vil låne penge ud, i første omgang til infrastrukturprojekter. Derudover vil banken få en valutareserve på 100 millioner amerikanske dollars: 41 millioner dollars kommer fra Kina, 18 millioner dollars fra både Brasilien, Indien og Rusland, og de sidste 5 millioner dollars kommer fra Sydafrika. Valutareserven skal låne penge ud til medlemslandene, hvis der kommer dramatiske økonomiske udsving, der kan true deres økonomiske stabilitet, skriver Berlingske Nyhedsbureau i artiklen ”BRIKS-landene enige om ny udviklingsbank” (se kilder). Mens andre udviklingsbanker oftest udlåner i US-amerikanske dollars, vil New Development Bank også tilbyde udlån i lokale valutaer for at skærme medlemslande fra den ofte stærkere US-dollar.