Baggrund og historie

Main image kapitel
Vietnamesiske bådflygtninge i 1981.
Vietnamesiske bådflygtninge i 1981.
Foto: Scanpix

Hvad er bådflygtninge?

Bådflygtninge er en betegnelse, som man oprindeligt brugte om flygtninge fra Vietnam, der i ofte synkefærdige både søgte væk fra deres hjemland i tiden efter Vietnamkrigens afslutning i 1975. I dag bruges begrebet generelt om flygtninge, der flygter i både eller skibe. Denne form for flygtninge findes mange steder i verden, men i den danske og europæiske debat har der især siden årtusindskiftet været stigende fokus på migranter, der forsøger at nå til Europa fra Afrika ved at sejle over Middelhavet. Begrebet bådflygtninge henviser derfor i dag ofte til de mennesker, der forsøger at nå Europa, typisk Italien, med både over Middelhavet fra Nordafrika. Også Australien er imidlertid mål for et stort antal bådflygtninge, som sejler fra Indonesien, ligesom der kommer en del bådflygtninge fra Myanmar til Thailand.
Historien bag begrebet bådflygtninge og brugen af det beskrives i Gyldendals ’den store danske’ under opslagsordet ’bådflygtninge’ (se kilder).

Hvad dækker begrebet bådflygtninge over?

Fænomenet bådflygtninge er meget ældre end den moderne brug af ordet, der knytter sig til de vietnamesiske flygtninge i 1970’erne og 80’erne. Der har til alle tider været mennesker, som er flygtet fra deres hjemstavn på grund af krig, tørke, sult eller lign., og når disse flygtninge er søgt væk i både, kan de siges at være bådflygtninge. Også i nyere tid har der været bådflygtninge til og fra Danmark. De danske jøder, der flygtede over Øresund til Sverige i oktober 1943, er eksempler på bådflygtninge. Det samme kan siges om en del af de østtyskere, der i 1970’erne og 1980’erne flygtede fra Østtyskland. Nogle af dem søgte i oppustelige kajakker, robåde og andre små både fra Østtyskland kyst til Danmark eller Sverige. Nogle af dem blev reddet op af færger eller både undervejs. En historie om en østtysk bådflygtning findes i artiklen ”Den sidste bådflygtning fra DDR” (se kilder).

Hvem var de vietnamesiske bådflygtninge?

De vietnamesiske bådflygtninge var vietnamesere, der flygtede fra landet efter Vietnamkrigens afslutning. Da amerikanerne i 1975 forlod landet, flygtede først deres tætteste vietnamesiske allierede. I løbet af de næste år forlod årligt 30.000-40.000 vietnamesere landet, og dette antal voksede, da regeringen i 1978 begyndte at chikanere og forfølge handlende, hvoraf mange tilhørte det kinesiske mindretal. Mange af flygtningene valgte at sejle ud i små både i forsøg på at nå til de omkringliggende lande eller i håb om at blive samlet op af forbipasserende skibe.
Internationale aftaler betød, at de flygtninge, der blev samlet op af skibe, typisk kunne få asyl i det land, skibet var indregistreret i. Andre opholdt sig længe i flygtningelejre i regionen, før de blev genbosat i vestlige lande. Ca. 1,5 mio. vietnamesiske flygtninge menes at være blevet genbosat i andre lande, primært i Vesten, i perioden fra 1975-1985. Af dem kom knap 4000 til Danmark. De var stort set alle bådflygtninge, der enten blev samlet op af danske skibe eller blev udvalgt i flygtningelejre i Malaysia, Indonesien, Hongkong eller Filippinerne En del af dem fik siden familiesammenført forældre, ægtefæller og børn.
Baggrunden for de vietnamesiske bådflygtninges flugt og deres integration i Danmark beskrives i et kapitel i bogen ”Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004” (se kilder), og flere af bådflygtningene portrætteres i artikler på Kvinfo’s hjemmeside (se kilder).