Hvad er bådflygtninge?
Bådflygtninge er en betegnelse, som man oprindeligt brugte om flygtninge fra Vietnam, der i ofte synkefærdige både søgte væk fra deres hjemland i tiden efter Vietnamkrigens afslutning i 1975. I dag bruges begrebet generelt om flygtninge og migranter, der flygter i både eller skibe. Denne form for flygtninge findes mange steder i verden, men i den danske og europæiske debat har der især siden årtusindskiftet været stigende fokus på migranter, der forsøger at nå til Europa fra Afrika ved at sejle over Middelhavet, samt i mindre grad om fx syriske flygtninge, der under krigen i Syrien forsøgte at flygte over Middelhavet. Begrebet bådflygtninge henviser altså i dag ofte til mennesker, der forsøger at nå Europa, typisk Italien eller Grækenland, med både over Middelhavet fra Nordafrika eller evt. fra Tyrkiet. Også Australien har imidlertid i perioder været mål for et stort antal bådflygtninge, som typisk sejler ud fra Indonesien, ligesom der kommer en del bådflygtninge fra Myanmar til Thailand. (1)
Fænomenet bådflygtninge er dog meget ældre end den moderne brug af ordet. Der har til alle tider været mennesker, som er flygtet fra deres hjemstavn på grund af krig, tørke, sult eller lign., og når disse flygtninge er søgt væk i både, kan de siges at være bådflygtninge. Også i nyere tid har der været bådflygtninge til og fra Danmark. De danske jøder, der flygtede over Øresund til Sverige i oktober 1943, er eksempler på bådflygtninge. Det samme kan siges om en del af de østtyskere, der i 1970’erne og 1980’erne flygtede fra Østtyskland. Nogle af dem søgte i oppustelige kajakker, robåde og andre små både fra Østtysklands kyst til Danmark eller Sverige (2).