Hvem var de vietnamesiske bådflygtninge?
De var vietnamesere, der flygtede fra landet efter Vietnamkrigens afslutning i 1975. I de følgende år forlod årligt 30.000-40.000 vietnamesere landet, og dette antal voksede, da regeringen i 1978 begyndte at chikanere og forfølge handlende, hvoraf mange tilhørte det kinesiske mindretal. Mange sejlede ud i små både for at nå til de omkringliggende lande eller i håb om at blive samlet op af forbipasserende skibe. Internationale aftaler betød, at de flygtninge, der blev samlet op af skibe, typisk kunne få asyl i det land, skibet var indregistreret i. Andre opholdt sig længe i flygtningelejre i regionen, før de blev genbosat i vestlige lande. Ca. 1,5 mio. vietnamesiske flygtninge menes at være blevet genbosat i andre lande, primært i Vesten, i perioden fra 1975-1985. Af dem kom knap 4000 til Danmark. De var stort set alle bådflygtninge, der enten blev samlet op af danske skibe eller blev udvalgt i flygtningelejre i Malaysia, Indonesien, Hongkong eller Filippinerne. En del af dem fik siden familiesammenført forældre, ægtefæller og børn. (3) (4)
Hvem er bådflygtningene i vor tid?
Det kan være mennesker, der flygter fra f.eks. borgerkrig, eller migranter, der rejser på grund af fattigdom og drømmen om et bedre liv for sig selv og deres familier. Der kan være flydende grænser mellem flygtninge og migranter. Ifølge migrant- og konfliktforsker ved Nordiske Afrika Instituttet i Uppsala, Jesper Bjarnesen, er de fleste bådflygtninge i Middelhavet vestafrikanske migrantarbejdere, som ikke har mulighed for at komme lovligt ind i Europa på grund af de ret skrappe migrationsregler. I artiklen ”Der er ingen stemmer i medmenneskelighed” i Information den 19. april 2015 (5) beskriver han, hvordan tusindvis af fattige, ufaglærte mænd i vestafrikanske lande som Mali og Senegal søger visum til EU-lande. Men kun få får visum, og i stedet søger mange at komme til Europa ved at sejle over Middelhavet, og andre sejler over Den Engelske Kanal fra Frankrig til England i håb om at få asyl i Storbritannien, ofte efter at have fået afslag på asyl i Frankrig.
Hvordan har antallet af bådflygtninge udviklet sig?
Antallet har generelt været stigende, og det ser ikke ud til, at den store risiko ved flugten afskrækker flygtningene. Udviklingen i krige og konflikter samt aftaler mellem EU og de lande, som migranterne forsøger at tage af sted fra, om at forsøge at forhindre de mange sejladser, har dog betydet, at antallet har været svingende de seneste ti år, men at der ankom allerflest i 2015, især på grund af krigen i Syrien.
UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat opgør jævnligt antallet af flygtninge, der ankommer til EU via Middelhavsområdet (6), og heraf ankommer langt de fleste over havet. Tallene inkluderer ankomster over havet til Italien, Cypern og Malta og ankomster til Grækenland og Spanien (inkl. De Kanariske Øer) over både land og hav. Tallene viser, at der ankom lidt over 1 million migranter i 2015, mens tallet i 2016 var faldet til cirka 375.000. Fra 2017 til 2022 lå antallet mellem 185.000 og 95.000, mens det i 2023 steg til 270.000. I 2024 var antallet af ankomster over havet nået op på omtrent 102.000 i slutningen af august.
En opgørelse over antallet af migranter, der sejler over Den Engelske Kanal fra Frankrig til England (7) viser, at antallet af ankomster især i små både er steget betydeligt fra 2018 til 2024. I 2022 var antallet næsten 46.000, i 2023 nåede antallet lidt op over 29.000. I første halvdel af 2024 var antallet over 12.000.
Hvor rejser bådflygtningene fra og til?
Bådflygtningene følger bestemte ruter, som typisk bliver bestemt af menneskesmuglerne. Hvor benyttede de enkelte ruter er, afhænger blandt andet af, hvordan antallet af migranter og flygtninge udvikler sig – afhængig af krige, kriser, tørke m.m. – samt af, hvor menneskesmuglernetværkene udvikler sig, og hvor landene rundt om Middelhavet sætter ind med øget grænsekontrol til havs.
EU’s grænseagentur Frontex opgør løbende antallet af illegale ankomster til EU via forskellige flugtruter (8). Denne oversigt omfatter fem ruter over havet, nemlig:
- Den vestafrikanske rute, der forbinder Vestafrika (og Afrika længere nordpå) med de spanske Kanariske Øer og som de senere år er brugt meget af migranter fra bl.a. Senegal, Mali og Marokko.
- Den centrale Middelhavsrute, som forbinder Nordafrika (især Libyen og Tunesien) med Italien og Malta, og som benyttes af migranter fra bl.a. Tunesien, Guinea og Elfenbenskysten
- Den østlige Middelhavsrute med afgange fra især Libanon, Libyen og Syrien mod Cypern, Grækenland og Bulgariens landgrænse mod Tyrkiet. Migranter på denne rute stammer ofte fra Syrien, Afghanistan og Palæstina.
- Den vestlige Middelhavsrute, som forbinder det nordvestlige Afrika med det sydlige Spanien. Denne rute benyttes især af marokkanere og algeriere.
- Ruten over Den Engelske Kanal fra Frankrig til England, som især benyttes af migranter med baggrund i Afghanistan, Irak og Syrien.
Opgørelsen viser, at den centrale Middelhavsrute, den vestlige Balkanrute og den østlige Middelhavsrute de seneste år har været de tre mest benyttede ruter, hvis man kigger på antallet af illegale grænsekrydsninger, og Frontex forudser, at antallet af bådflygtninge i de kommende år især vil stige på den østlige og den centrale Middelhavsrute.
Der åbnes dog hele tiden ny ruter af menneskesmuglerne. Efterhånden som kystbevogtningsskibe opererer flere og flere steder i Middelhavet for at forsøge at tvinge menneskesmuglernes både tilbage til land eller tilbage ud på havet, finder smuglerne nye ruter.
BOKS: Tal og grafer
Den dødeligste migrantrute er stadig over Middelhavet:
https://www.iom.int/news/deadliest-year-record-migrants-nearly-8600-deaths-2023