Hvad er et asylcenter?
Et asylcenter er et sted, hvor personer, der har søgt om asyl i Danmark, er indkvarteret, mens de venter på, at myndighederne afgør deres sag. Desuden bor der personer, som har fået afslag på asyl i Danmark, men ikke kan tvinges til at rejse tilbage til det land, de er flygtet fra, fordi forholdene i hjemlandet er for usikre. En stigende andel af beboerne på landets asylcentre er personer, der har fået afslag på asyl.
Det første halve år skal man bo i et asylcenter, og det er Udlændingestyrelsen, som bestemmer hvilket. De fleste oplever også at blive flyttet med kort varsel fra et center til et andet. Efter seks måneder kan man ansøge om at få lov at bo hos et familiemedlem eller i en bolig udenfor centret, men der er ganske stramme kriterier.
Antallet af asylcentre veksler med antallet af mennesker, der søger asyl, og afhængig af hvor lang tid sagsbehandlingen tager. I maj 2019 var der 14 asylcentre i Danmark, herunder 1 modtagecenter, 2 udrejsecentre, 3 børneindkvarteringscentre. En oversigt over de eksisterende asylcentre og de ansvarlige for driften af dem findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder).
Hvem har ansvar for forholdene på asylcentrene?
Det overordnede ansvar er den danske stats. Det er Udlændingestyrelsen, der skal sørge for indkvarteringen på asylcentrene, men Udlændingestyrelsen har indgået aftaler med en række kommuner, Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og Kriminalforsorgen om driften af centrene. Kontrakterne kan læses på hjemmesiden Ny i Danmark (se kilder). De forskellige aktører skal holde opsyn med forholdene på centrene, og er der kritisable forhold, kan det betyde, at de ikke længere får lov at drive asylcenter. Efter en række sager med vold og overgreb mellem asylansøgere og fra personalet mod børnene på flere børneasylcentre på Langeland, besluttede Udlændingestyrelsen i november 2016, at Langeland Kommune ikke længere måtte drive børnecentre, og de fire centre blev lukket.
Det er politiet, der registrerer asylansøgerne efter deres ankomst til Danmark, og herefter er det Udlændingestyrelsen, der behandler asylansøgernes ansøgninger. Får de afslag, er det Flygtningenævnet, der behandler ankesagen. Reglerne og procedurerne for asylansøgning og anke findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder). Dansk Røde Kors, kommunerne og de øvrige aktører, der driver asylcentre, har intet med sagsbehandlingen i asylsagerne at gøre, men står alene for at løse opgaven med at indkvartere asylansøgerne og tilbyde undervisning, aktivering og sundhedsydelser. Røde Kors understreger, at arbejdet med at drive asylcentre baseres på samme principper som Røde Kors’ øvrige arbejde, blandt andet neutralitet, upartiskhed og medmenneskelighed.