Hvilke funktioner har de forskellige centre?
Der findes fire forskellige typer asylcentre, som har hver deres specialiserede funktioner:
· Modtagecenter: Her bor alle nye asylansøgere i de første uger, efter at de er blevet registreret som asylansøgere. Politiet registrerer dem, tager deres fingeraftryk og tager portrætfotos af dem, hvorpå Dansk Røde Kors udleverer tøj og hygiejnesæt til dem og indkvarterer dem. De får tilbudt en samtale med en sygeplejerske eller læge. De bliver afhørt af de danske udlændingemyndigheder. Herefter flytter de videre til et opholdscenter.
· Opholdscenter: De fleste asylansøgere flytter ind på et opholdscenter, når de har været til interview hos myndighederne om deres asylsag. En del asylansøgere bliver adskillige gange flyttet fra et opholdscenter til et andet, mens de venter på, at deres sag bliver afgjort. Her bor de, indtil sagen er endelig afgjort. Langt de fleste asylcentre er opholdscentre.
· Børnecenter: Børn og unge under 17 år, der kommer til Danmark uden deres forældre for at søge om asyl, bliver indkvarteret på et af de særlige børneindkvarteringscentre. Tidligere gjaldt det også 17-årige asylansøgere, men regeringen besluttede i november 2016, at alle 17-årige asylansøgere fremover skal bo på opholdscentre for voksne asylansøgere.
· Udrejsecenter: Afviste asylsøgere, der ikke kan eller vil forlade Danmark, når de har fået afslag på deres ansøgning, bliver sendt til et af de såkaldte udrejsecentre. Her bor de, indtil de rejser frivilligt ud af landet, eller indtil de bliver sendt ud af landet med tvang. Udvisningsdømte kriminelle bliver også indkvarteret på et udrejsecenter.
De forskellige typer centre beskrives på hjemmesiden Ny i Danmark (se kilder).
Hvor mange personer bor på asylcentrene?
Antallet af beboere ændrer sig hele tiden. Nogle asylansøgere får afslag på asyl og vælger at rejse hjem eller at gå under jorden, altså at skjule sig et andet sted. Andre får opholdstilladelse og får en bolig i Danmark uden for asylcentret. Mange flyttes til andre asylcentre for at give plads til nyankomne. Derfor ændrer antallet sig konstant. I de seneste år er antallet generelt steget, først og fremmest på grund af krigen i Syrien. I slutningen af 2015 besluttede regeringen dog at give flere ressourcer til sagsbehandlingen af asylsager i Udlændingestyrelsen for at gøre sagsbehandlingstiden kortere og dermed også forkorte den tid, som asylansøgerne gennemsnitligt opholder sig i asylcentrene.
Tal fra Udlændingestyrelsen (se kilder) viser, at antallet af mennesker, der søgte asyl i Danmark, har været stigende frem til 2015, men at antallet derefter har været faldende igen:
- 2008: 2.409 mennesker
- 2009: 3.855 mennesker
- 2010: 5.115 mennesker
- 2011: 3.806 mennesker
- 2012: 6.184 mennesker
- 2013: 7.557 mennesker
- 2014: 14.792 mennesker
- 2015: 21.316 mennesker
- 2016: 6.266 mennesker
- 2017: 3.500 mennesker
- 2018: 3.559 mennesker
- 2019 pr. 30.09: 1.912 mennesker
Tallene fremgår af opgørelser fra Udlændingestyrelsen pr. 31. oktober 2016 og pr. 30.09.2019 (se kilder), som er tilgængelig på hjemmesiden Ny i Danmark.
På grund af den kraftige stigning i ansøgerantallet i 2014 og 2015 var det nødvendigt at åbne nye asylcentre, men mange er blevet lukket igen i takt med, at færre mennesker har søgt asyl i Danmark. Hvor der i 2008 var 7 asylcentre i Danmark, var der i november 2016 65, og det antal er igen faldet til 14 asylcentre i 2019.
Hvor kommer asylansøgerne fra?
Asylansøgerne kommer fra mange forskellige lande. Ifølge en opgørelse fra Udlændingestyrelsen fra 2018 (se kilder) er der de seneste fem år kommet flest asylansøgere fra følgende lande:
2014 2015 2016 2017 2018
- Afghanistan 313 2.331 1.127 189 115
- Eritrea 2.285 1.740 274 370 680
- Irak 151 1.537 452 146 119
- Iran 284 2.787 300 149 195
- Somalia 683 257 258 106 106
- Statsløse 1.362 1.734 491 137 149
- Syrien 7.087 8.608 1.253 863 604
Hvad er asylansøgernes baggrund?
Asylansøgerne kommer typisk fra lande med krig og andre former for ufred. De fleste har været længe på flugt, og nogle har oplevet meget voldsomme og traumatiske hændelser. En del er blevet såret, har været fængslet og udsat for tortur eller har mistet nære familiemedlemmer. Men asylansøgerne er meget forskellige mennesker med meget forskellige baggrunde. De kommer fra mange forskellige lande og kulturer og har forskellig alder, køn, uddannelse, erhverv, holdninger osv.
Hvor længe bor asylansøgerne på asylcentrene?
Den gennemsnitlige opholdstid i asylsystemet var i 2016 cirka 550 dage, fremgår det af refugees.dk (se kilder). Det er en forbedring i forhold til 2008, hvor asylansøgere ifølge Udlændingestyrelsen, som står for at behandle asylansøgernes ansøgninger, i gennemsnit opholdt sig i systemet i 3 år og 57 dage, det vil sige 1152 dage i alt, i Danmark. Gennemsnittet dækker over meget store forskelle. Med i statistikken tæller nemlig både de, der lige er ankommet til Danmark, og de, der har boet i Danmark i helt op til 18 år. De fleste af dem, der har opholdt sig i Danmark i mange år, har fået afslag på deres asylansøgning både i 1. og 2. instans (hos Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet), fordi myndighederne har vurderet, at de ikke er personligt forfulgt. Når de stadig er i Danmark, skyldes det, at de ikke kan sendes tilbage til deres oprindelsesland, fordi forholdene der er for usikre
Hvem er de ansatte på asylcentrene?
De fastansatte på asylcentrene sørger for undervisning, aktivering og sundhedshjælp samt vedligeholdelse m.m. Det er personer med meget forskellig faglig baggrund, f.eks. sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, jurister, kontorassistenter, psykologer og håndværkere. I perioder, hvor der åbnes nye centre, kan det dog være svært at skaffe kvalificeret og uddannet arbejdskraft, og derfor er der også en del uuddannet personale på centrene samt personale, der trods en relevant uddannelse, ikke har erfaring med at arbejde med asylsøgere. I løbet af 2016 var der kritik af, at de ansatte på en række kommunalt drevne asylcentre for børn ikke havde relevant uddannelse. Røde Kors understregede i den forbindelse, at de ansatte på de børnecentre, organisationen driver, altid har socialpædagogisk uddannelse eller erfaring. Flere organisationer og politikere foreslog, at det skulle være et krav til alle operatører, der driver børneasylcentre, at de kun ansætter uddannet personale. Det afviste tidligere integrationsminister Inger Støjberg imidlertid at indføre generelle krav om.
Udover det lønnede personale er der en del frivillige på asylcentrene, der fungerer som besøgsvenner for enkelte asylansøgere eller som igangsættere af aktiviteter for børn og lignende. Det fremgår af Dansk Røde Kors’ hjemmeside om asylarbejdet (se kilder). Også frivillige uden for Røde Kors’ regi arbejder på asylcentrene ved at organisere besøgsordninger og lignende. Det gælder f.eks. netværket Venligboerne samt organisationen Red Barnet (se kilder).
Hvordan er asylcentrene indrettet?
Asylcentrene er indrettet forskelligt, men generelt bor asylsøgerne under meget trange vilkår sammenlignet med de forhold, folk i Danmark bor under. På refugees.dk beskrives forholdene i asylcentrene således:
”De fleste centre ligger meget isoleret, typisk indrettet i nedlagte kaserner, træningslejre eller sanatorier. Dette er en stor frustration for beboerne, som ikke modtager tilstrækkelige ydelser til at kunne forlade centrene. Derfor har de svært ved at komme i kontakt med befolkningen, deres eventuelle familiemedlemmer i Danmark, opsøge rådgivning i deres asylsag og holde sig beskæftiget generelt. (…) De fleste asylansøgere er enlige, og de må dele et værelse med 3-4 andre enlige af samme køn. Køkken og badeværelse ligger ude på gangen, og deles ofte med 20 andre beboere. Familier med børn får to værelser, enkelte steder med eget køkken og bad. Nogle af centrene, bl.a. Sandholm, Samsø og Sjælsmark, har kantine for beboerne, som således ikke får penge til selv at lave mad, men må spise i kantinen tre gange om dagen. Dette opleves som meget frustrerende for de fleste, og kan være særlig svært for mindre børn.” (se kilder).
Røde Kors har erkendt, at forholdene på asylcentrene er så trange, at det er med til at stresse asylansøgerne, fordi de har dårlige muligheder for privatliv. Enlige mandlige asylansøgere er f.eks. ofte indkvarteret tre og tre på et værelse på 30 kvadratmeter.
Forholdene i asylcenter Sandholm beskrives i artiklen “Bag om pigtråden” i Information 22. april 2006 (se kilder) samt i den usbekiske journalist Dina Yafasovas bog “Dagbog fra Sandholm” (se kilder), der beskriver hendes flugt fra Usbekistan og hendes 173 dage lange ophold i Sandholmlejren.
Asylansøgere har mulighed for at flytte ud af landets asylcentre og ind i egen bolig, men det er et krav, at de er selvforsørgende og selv kan finansiere boligen.
Hvilke aktiviteter er der på asylcentrene?
De aktiviteter, der foregår på asylcentrene, handler primært om den daglige ’drift’ af centret, det vil sige madlavning, rengøring og vedligeholdelse. Beboerne på centret skal deltage i disse aktiviteter. Deltager de ikke aktivt, får de udbetalt færre lommepenge. Desuden er der mulighed for at modtage undervisning i dansk, engelsk, samfundsfag, IT, matematik m.m. For børnene er der en legestue samt en skole på hvert enkelt center. Derudover er der på en del centre aktiviteter, som organiseres af frivillige, f.eks. af bevægelsen Venligboerne (se kilder), og der er også en del frivillige, der laver udflugter og aktiviteter uden for centrene for at give asylansøgerne et afbræk i en ofte triviel hverdag og give dem indtryk af det danske samfund.
Hvilke tilbud er der til de mindste børn?
På asylcentrene er der legestue til børn mellem to og seks år. Legestuerne minder om danske børnehaver, og personalet er typisk uddannede pædagoger, som arbejder ud fra en pædagogisk model, som er udviklet til flygtningebørn. Metoden har til formål at skabe struktur og forudsigelighed i børnenes liv som en modvægt til det kaos og den utryghed, som de fleste flygtningebørn har oplevet før ankomsten til Danmark, og som ofte stadig præger deres dagligdag på asylcentret. En del af de kommunalt drevne asylcentre bruger de kommunale daginstitutioner til asylbørnene for på den måde at sikre en tidlig integration i det danske samfund.
Hvilke tilbud er der til børn i skolealderen?
På asylcentrene er der skoler, hvor børn mellem syv og 16 år modtager undervisning i blandt andet dansk, matematik, engelsk og praktiske fag. Undervisningen foregår på dansk. Ofte er der stor aldersspredning i en klasse, og børnene har meget forskellig baggrund, så det kan være svært at tilrettelægge undervisningen, så alle børn får lige meget ud af den. Udover undervisningen i dansk får mange af børnene også modersmålsundervisning, som har til formål at sikre, at børnene kan fortsætte deres skolegang, hvis de bliver tvunget til at forlade Danmark og rejse tilbage til det land, de og deres forældre er flygtet fra.
Hverdagen i en asylskole under Røde Kors samt børnenes hverdag på asylcentrene beskrives i dokumentarfilmen ”Et hjem i verden” (se kilder).
På asylcentrene er der typisk også fritidsklubber, hvor skolebørnene kan lege, tegne, høre musik, spille computer m.m. Desuden er der mulighed for, at de ældre børn kan dyrke sport på asylcentret eller i en nærliggende sportsklub.
Hvilke skoletilbud er der uden for centrene?
Børn på asylcentre har mulighed for at gå på en folkeskole i nærheden af asylcentret, når de har lært en del dansk og har et fagligt niveau, der gør det muligt for dem at følge undervisningen. Mange børn har ikke gået i skole i flere år, når de ankommer til Danmark, og det tager derfor tid for dem at vænne sig til at gå i skole. Især på de kommunalt drevne asylcentre gør man en aktiv indsats for at få asylbørnene ud i de kommunale folkeskoler hurtigst muligt.
Nogle kommuner har desuden særlige tilbud til asylbørn, blandt andet modtageklasser hvor børnene går, indtil de kan deltage i undervisningen i de almindelige klasser. Nogle børn deltager i undervisningen i de almindelige klasser i enkelte fag og er i asylklasserne resten af tiden. Dagligdagen i asylklasserne beskrives i artiklen “Svært at integrere asylbørn i folkeskolen” i fagbladet Folkeskolen (se kilder).
Hvilke tilbud er der til børn, der søger asyl alene?
Børn og unge under 17 år, der kommer alene til Danmark og søger asyl, bliver indkvarteret på et af de særlige asylcentre for børn. På Røde Kors’ børnecentre er processen sådan, at barnet de første seks uger bor i et modtagehus og har samtaler med en pædagog, som er barnets kontaktperson, samt med sygeplejersker og læger. Desuden begynder barnet i centrets skole. Derefter flytter barnet over i et andet hus, hvor børnene bor to og to på et værelse. Hvert barn har to faste kontaktpersoner, som er med til at planlægge barnets skolegang og fritidsaktiviteter.
Hvordan er voksne asylansøgeres mulighed for at uddanne sig og arbejde?
I september 2012 indgik S-SF-R-regeringen en asylaftale, der trådte i kraft i maj 2013. Aftalen, der bl.a. havde til formål at øge integrationen, gav asylansøgere mulighed for at arbejde. I de nuværende regler er det et krav, at asylansøgeren først indgår en aftale med Udlændingestyrelsen, før hun eller han kan få lov at tage et arbejde. Lønindkomsten bliver modregnet krone for krone i de kontante ydelser, som asylansøgeren modtager fra Udlændingestyrelsen, og hvis lønnen overstiger de kontante ydelser, vil vedkommende eventuelt også blive pålagt at betale husleje for sit ophold på centret. De nuværende regler fremgår af Udlængestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder).
Desuden kan de voksne asylansøgere i nogle tilfælde få mulighed for at komme i ulønnet praktik i en dansk virksomhed. Derudover kan de arbejde ulønnet på asylcentret som hjælpelærere i asylskolen, medarbejdere i cafeen eller lignende. Men mulighederne for at uddanne sig er meget begrænsede. Asylansøgerne har pligt til at deltage i et asylansøgerkursus på modtagecentret, når de lige er ankommet. Det har til hensigt at give asylansøgerne indsigt i det danske sprog og kultur- og samfundsforholde. Efterfølgende skal asylansøgerne deltage i dansk-, engelsk- eller modersmålsundervisning. Det kan også være undervisning i fag, der vil kunne gavne integrationen, hvis asylansøgeren får opholdstilladelse. Reglerne omkring uddannelse for asylansøgere fremgår også af hjemmesiden Ny i Danmark (se kilder).
Hvad lever asylansøgerne af?
Asylansøgerne lever af kontante ydelser udbetalt af den danske stat. Hvis asylansøgere modtager løn i beskæftigelse, modregnes det i ydelserne. Grundbeløbet, som skal dække asylansøgerens udgifter til mad, tøj, transport, telefon og lignende, er på 52,35 kr. pr. dag pr. voksen og 41,44 kr. pr. dag pr. voksen, der bor sammen med en ægtefælle eller samlever. Grundbeløbet bliver udbetalt, hvis asylansøgeren er over 18 år og ikke får gratis mad på asylcentret.
Tillægsydelsen, som man kan få ved at deltage i undervisning og aktivering, er i den indledende fase, hvor det endnu ikke er afgjort, om asylansøgerens sag skal behandles i Danmark, på 8,73 kr. pr. dag. Hvis det er afgjort, at asylsagen skal behandles i Danmark, sættes tillægsydelsen op til 30,55 kr. pr. dag.
Asylansøgere med børn får et forsørgertillæg for 1. og 2. barn, som er på 61,07 kr. pr. barn pr. dag i den indledende fase og i den næste fase er på 82,86 kr. pr. barn for 1. og 2. barn. For 3. og 4. barn er der et lavere beløb på henholdsvis 43,63 kr. pr. dag pr. barn. Har man over fire børn, får man ikke ekstra penge til de resterende børn. Hvis asylansøgeren bor på et asylcenter med gratis mad i centrets kantine og er i den indledende fase, udgør forsørgertillægget 8,73 kr. pr. barn pr. dag for 1. og 2. barn. Hvis asylansøgeren bor på et asylcenter med gratis mad i centrets kantine og er i sagsbehandlingsfasen eller har fået endeligt afslag på asyl og medvirker til sin udrejse, får asylansøgeren et forsørgertillæg på 30,55 kr. pr. barn pr. dag. Der er ingen forsørgertillæg for 3. og 4. barn på et center med gratis mad i cafeteriaet. Asylansøgernes vilkår på asylcentrene og de økonomiske ydelser, som de modtager, fremgår af Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder).
Hvis de danske myndigheder mener, at en asylansøger ikke samarbejder om at få sin sag afgjort, ved f.eks. at nægte at fortælle om sin flugtrute til Danmark, kan myndighederne beslutte, at vedkommende bliver omfattet af den såkaldte kostpengeordning, hvilket vil sige, at personen kun får et mindre beløb til at købe mad, eller slet ingen penge, hvis asylansøgeren bor på et center med cafeteria, hvor vedkommende man få mad tre gange daglig.
Hvilke særlige forhold gælder på udsendelsescentrene?
Hvis en afvist asylansøger har været omfattet af kostpengeordningen i en måned og stadig ikke vil samarbejde med politiet om sin udrejse, kan politiet indstille til Udlændingestyrelsen, at den pågældende bliver overført til et udrejsecenter, og beslutter Udlændingestyrelsen, at det skal ske, skal den pågældende flytte med det samme. Vil vedkommende ikke det, kan politiet frihedsberøve personen.
På udrejsecentrene, som drives af Kriminalforsorgen, bor både afviste asylansøgere, som nægter at forlade landet frivilligt, samt udlændinge på tålt ophold. Beboerne her er underlagt strengere regler og restriktioner end på de øvrige centre. For eksempel vil mange beboere være underlagt opholdspligt, hvilket vil sige, at de som udgangspunkt skal overnatte på centeret hver nat. De indkvarterede vil sædvanligvis være omfattet af kostpengeordningen, der indebærer, at de kun får udbetalt grundydelse og forsørgertillæg. På centre med gratis bespisning i cafeterierne indebærer kostpengeordningen, at beboerne hverken modtager grundydelse, forsørgertillæg eller tillægsydelse. Deres eneste mulighed for at få mad er i stedet at spise i centrets cafeteria, hvor der serveres tre måltider om dagen.
Vilkårene for beboere på udrejsecentrene fremgår af Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder).
Derudover er der ekstra vagtbemanding på udrejsecentrene for at sikre, at det kun er personer med lovligt ærinde, som har adgang. Det betyder, at personer, som er inviteret af beboerne, får adgang til centrene. Der er også politi til stede, og mange af de indkvarterede sammenligner udrejsecentrene med et fængsel. I artiklen ”Her motiveres asylansøgerne til at rejse hjem” – trykt i Information 14. april 2015 (se kilder) – siger en afvist rumænsk asylansøger, der bor på Center Sjælsmark: ”Stedet her minder mere om et fængsel. Før følte jeg mig som et menneske med et liv, som en del af samfundet, men her føler jeg mig overvåget”.
Hvordan er asylansøgerne adgang til sundhedsydelser?
Asylansøgerbørn har ret til samme sundhedsbehandling som andre børn, der bor i Danmark. Voksne asylansøgere derimod har kun ret til såkaldt nødvendig behandling, som defineres som behandling, der er uopsættelig eller smertelindrende.
Der er derfor indrettet såkaldte sundhedsklinikker på asylcentrene, hvor asylansøgerne i begrænset omfang kan blive undersøgt og behandlet af læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker. Vurderer personalet på sundhedsklinikkerne, at en asylansøger har brug for yderligere undersøgelser eller behandling, kan vedkommende blive henvist til en speciallæge eller et hospital uden for centret. En del asylansøgere oplever ikke, at den behandling, de får tilbudt, er tilstrækkelig, eller de er utrygge ved de vurderinger, eksperterne, de er blevet tilset af, har foretaget. Derfor søger en del af dem behandling på de to klinikker for uregistrerede udlændinge i henholdsvis Aarhus og København, som Røde Kors driver. Her arbejder sundhedspersonale frivilligt og ulønnet for at hjælpe både personer, der opholder sig illegalt i Danmark, og asylansøgere, der ønsker et supplement til den behandling, de tilbydes i asylsystemet.
Hvordan reagerer asylansøgerne på opholdet på asylcentrene?
Både børn og voksne bliver påvirket af at leve på et asylcenter, hvor dagligdagen ofte er ensformig, hvor de har meget ringe indflydelse på deres egen hverdag, og hvor de lever i uvished om deres fremtid.
I artiklen “Børnefamilier ud af asylcentrene” i Information 24. oktober 2007 (se kilder) sagde børne- og ungdomspsykiater Lene Lier om konsekvenserne: “Det er klart traumatiserende for børn og deres forældre at leve længere tid på et asylcenter. Det er traumatiserende at opleve selvmordsforsøg, tvangshjemsendelser midt om natten, depressioner og hele tiden at skulle flytte.”
En undersøgelse foretaget af en gruppe læger i 2007 viste en klar sammenhæng mellem opholdstiden i asylcentrene og forekomsten af psykisk sygdom forstået på den måde, at jo længere asylansøgerne opholder sig i et asylcenter, jo større er risikoen for, at de udvikler en psykisk lidelse som depression, skizofreni eller posttraumatisk stresssyndrom. Undersøgelsens resultater beskrives i en artikel i Ugeskrift for Læger i marts 2008 (se kilder).
En anden undersøgelse, foretaget af Amnesty International’s danske lægegruppe i slutningen af 2007 (se kilder), viste, at:
· 45 % af alle nytilkomne asylansøgere i Danmark havde været udsat for tortur, inden de kom til landet
· 59 % havde oplevet krig
· 44 % havde været udsat for fængsling eller tilbageholdelse
· 30-30 % af torturoverleverne blandt de nyankomne var angste, depressive og/eller forpinte sammenlignet med 5-10 % af de ikke-torterede asylansøgere.
Den psykiske belastning ved at bo på asylcentrene har også som konsekvens, at en del asylansøgere hvert år forsøger at begå selvmord.
Hvilke konsekvenser har det for børnene at bo på et asylcenter?
Børnene bliver ligesom de voksne påvirket af uvisheden om fremtiden og af at være omgivet af mange mennesker, de ikke kender, og som ligesom dem selv har traumer og tunge oplevelser med i bagagen. Desuden påvirker det børnene, hvis de bliver tvunget til at flytte fra center til center flere gange og derfor mister kontakt med de mennesker, de har knyttet sig til – f.eks. legekammerater, lærere i skolen osv. Det fremgår af undersøgelsen “Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre”, der blev lavet af forskere på Socialforskningsinstituttet i 2006 (se kilder).
Antologien ”Asylbørn i Danmark – en barndom i undtagelsestilstand” fra 2011 (se kilder) viser, at asylbørns liv på danske asylcentre er præget af manglende fremtidsperspektiv, trange boligforhold og voksne med ar på krop og sjæl. Opholdstiden i asylsystemet og mange flytninger forværrer ligeledes børnenes psykiske helbred. Forekomsten af psykisk sygdom blandt asylbørn er derfor høj. Mange af børnene lider desuden af hovedpine (43 %), mavepine (30 %), siger de er kede af det (56 %) og har svært ved at falde i søvn (60 %) - forekomster som er langt højere end blandt danske børn.
De til tider årelange ophold i asylcentrene påvirker børnene negativt, skriver Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muižnieks, ligeledes i en rapport fra 2014 (se kilder). Muižnieks påpeger, at asylbørn har brug for en bedre beskyttelse af deres rettigheder: ”Selv om de materielle levevilkår er tilstrækkelige, lider mange af disse børn af psykosociale lidelser og andre udviklingsmæssige problemer på grund af den langvarige usikkerhed. Denne situation kan næppe forenes med retten til en levestandard, der kræves for barnets udvikling”, hedder det i rapporten. Han noterer sig samtidig, at der også er sket forbedringer på området i 2012.
Hvordan præger det børn af afviste asylansøgere at bo på udrejsecentrene?
Nye regler på asylområdet, som V-regeringen indførte i 2016, betyder, at også familier indkvarteres på udrejsecentrene, hvis de får afvist deres ansøgning om asyl og ikke samarbejder om at forlade landet frivilligt, eller hvis hjemlandet ikke samarbejder om at ville modtage dem. Det har vakt kritik, fordi der på udrejsecentrene for afviste asylansøgere er nogle særlige regler, f.eks. en bespisningsordning, hvor beboerne ikke selv må lave mad, men modtager tre måltider om dagen i kantinen. Beboerne skal desuden være på asylcenteret om natten, ligesom de har meldepligt flere gange om ugen, så myndighederne er sikre på, hvor de er. Reglerne indførte regeringen som såkaldte ”motivationsfremmende foranstaltninger”, der skulle få de afviste asylansøgere til frivilligt at rejse hjem. I dokumentaren ”Børnene på Sjælsmark” fra 2019 (se kilder) beskriver børn på Udrejsecenter Sjælsmark, hvordan deres liv er præget af søvnløshed, apati og uvished, og at de ikke har lyst til at tage venner med hjem fra skolen. En psykolog på centret bekræfter det billede og beskriver, hvordan mange børn har symptomer på psykisk mistrivsel såsom uro, angst, søvnløshed og ensomhedsfølelse.
Ligeledes viser en undersøgelse foretaget af psykologer i Røde Kors i perioden december 2018 til januar 2019 (se kilder), at en stor andel af børnene på udrejsecenter Sjælsmark har symptomer på psykisk mistrivsel, og helt konkret at 61 % af børnene sandsynligvis ville få stillet en psykiatrisk diagnose, hvis de blev udredt.
Hvordan påvirker det børn på asylcentre, når deres forældre er præget af traumer?
Når deres forældre er stressede eller psykisk syge, bliver børnene bange og utrygge. Børn identificerer sig meget stærkt med deres forældre og ’kopierer’ ofte deres reaktionsmønster, forklarer professor emeritus Per Schultz Jørgensen og psykiater Edith Montgomery fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre i et debatindlæg i Information den 17. maj 2008 (se kilder): “De vil ofte over-identificere sig med forældrene for at beskytte dem. Derfor ligner symptomerne hos børn ofte forældrenes symptomer. En dybtgående dansk undersøgelse af asylsøgende børn viser, at børn fra asylsøgende familier er præget af angst, de er sårbare, har let til gråd, de har ofte konflikter med andre børn og kan virke triste og ofte kede af det. Og hvis forældrene fastholdes i deres livsmønster, vil børnenes egne fortællinger og livshistorier – deres fantasier og grundlæggende livsmod – blive en del af et fortsat traumatisk forløb.”
I 2007 lavede en gruppe forskere fra Københavns Universitet på Røde Kors’ initiativ en undersøgelse af 4-16-årige asylbørns trivsel. Ifølge undersøgelsen “Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark” (se kilder) udviste 35 % af børnene og 58 % af de 11-16-årige tegn på psykiske lidelser. Desuden viste undersøgelsen den, at når et barn opholder sig mere end et år på et asylcenter, bliver risikoen for, at barnet udvikler en psykisk lidelse fem gange større, og at børn, der flytter flere end tre gange mellem forskellige centre, også får øget risiko for at blive psykisk syge.