asylsøgere fra Syrien i bus
Langeland har lavet big business på at at drive asylcentre. Det begyndte som en solstrålehistorie, men har udviklet sig til et væld af møgsager.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Asylcentre i Danmark

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Oktober, 2008. Opdateret af journalist Ane Nordentoft, september 2015. Opdateret af Malene Fenger-Grøndahl, december 2016.
Top image group
asylsøgere fra Syrien i bus
Langeland har lavet big business på at at drive asylcentre. Det begyndte som en solstrålehistorie, men har udviklet sig til et væld af møgsager.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Main image
Asylcenter Rødby - Dansk Røde Kors. Mokhtar Jaffari (nr. 3 fra højre) har lige fået brev fra Flygtningenævnet om at han p.t. ikke bliver sendt tilbage til Grækenland.
Asylcenter Rødby - Dansk Røde Kors. Mokhtar Jaffari (nr. 3 fra højre) har lige fået brev fra Flygtningenævnet om at han p.t. ikke bliver sendt tilbage til Grækenland.
Foto: Jeppe Bøje Nielsen / Scanpix

Indledning

Rundt om i landet ligger en lang række asylcentre, som huser mennesker, der er kommet til Danmark i håb om at blive anerkendt som flygtninge og få lov at blive i landet. De fleste er kommet fra lande præget af krig og undertrykkelse, f.eks Syrien, Eritrea, Afghanistan og Irak, og mange asylansøgere har været udsat for tortur og har oplevet vold og forfølgelse. Når en asylansøger får opholdstilladelse, flytter vedkommende ud fra asylcentret. Asylansøgere, der får afslag på asyl, skal enten rejse ud af landet, eller bliver overført til særlige centre, hvor de bor, indtil situationen i deres hjemland bliver mere stabil, så de kan rejse ud af Danmark. Samarbejder de ikke om deres udrejse, kan de blive overført til særlige udrejsecentre. Der findes desuden særlige centre for børn, som kommer alene til Danmark for at søge asyl, samt for meget syge asylansøgere og enlige kvinder, der har behov for særlig beskyttelse. Nogle asylansøgere har opholdt sig i mange år på asylcentrene, og ventetiden og uvisheden gør mange asylansøgere psykisk syge.

Psykologer, læger, jurister og andre eksperter fra Danmark og udlandet har kritiseret forholdene på de danske asylcentre for at være i strid med internationale konventioner, og da regeringen i slutningen af 2015 besluttede at oprette teltlejre til at huse nogle af de nyankomne flygtninge, vakte det protester fra oppositionen og fra flere organisationer. Regeringen forsvarede teltlejrene med, at de var nødvendige for at skabe husly til alle de nyankomne, og at det var vigtigt ikke at gøre det for attraktivt at komme til Danmark som asylansøger. Få år før var der ellers gennemført en række forbedringer af de fysiske forhold på centrene, og i samme omgang tillod man et mindre antal børnefamilier og andre asylansøgere at flytte ud af centrene.
Igen i 2016 opstod der debat om forholdene på asylcentrene, især på nogle af de særlige asylcentre for børn, hvor der var eksempler på vold og overgreb, og hvor personalet ikke altid er uddannet til at arbejde med børn.

asyl

Introduktion til asylcentre

Hvad er et asylcenter?

Et asylcenter er et sted, hvor personer, der har søgt om asyl i Danmark, er indkvarteret, mens de venter på, at myndighederne afgør deres sag. Desuden bor der personer, som har fået afslag på asyl i Danmark, men ikke kan tvinges til at rejse tilbage til det land, de er flygtet fra, fordi forholdene i hjemlandet er for usikre. En stigende andel af beboerne på landets asylcentre er personer, der har fået afslag på asyl.
Det første halve år skal man bo i et asylcenter, og det er Udlændingestyrelsen, som bestemmer hvilket. De fleste oplever også at blive flyttet med kort varsel fra et center til et andet. Efter seks måneder kan man ansøge om at få lov at bo hos et familiemedlem eller i en bolig udenfor centret, men der er ganske stramme kriterier.
Antallet af asylcentre veksler med antallet af mennesker, der søger asyl, og afhængig af hvor lang tid sagsbehandlingen tager. I november 2016 var der 65 asylcentre i Danmark, herunder fire modtagecentre (et af dem til uledsagede mindreårige), to udrejsecentre, 12 børnecentre samt et omsorgscenter for syge og kvinder med særlige behov for beskyttelse. Antallet var dog under nedjustering, da flere børnecentre efter planen skulle lukkes.
En oversigt over de eksisterende asylcentre og de ansvarlige for driften af dem findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder).

Hvem har ansvar for forholdene på asylcentrene?

Det overordnede ansvar er den danske stats. Det er Udlændingestyrelsen, der skal sørge for indkvarteringen på asylcentrene, men Udlændingestyrelsen har indgået aftaler med en række kommuner, Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og Kriminalforsorgen om driften af centrene. Kontrakterne kan læses på hjemmesiden Ny i Danmark (se kilder). De forskellige aktører skal holde opsyn med forholdene på centrene, og er der kritisable forhold, kan det betyde, at de ikke længere får lov at drive asylcenter. Efter en række sager med vold og overgreb mellem asylansøgere og fra personalet mod børnene på flere børneasylcentre på Langeland, besluttede Udlændingestyrelsen i november 2016, at Langeland Kommune ikke længere måtte drive børnecentre, og de fire centre blev lukket.

Det er politiet, der registrerer asylansøgerne efter deres ankomst til Danmark, og herefter er det Udlændingestyrelsen, der behandler asylansøgernes ansøgninger. Får de afslag, er det Flygtningenævnet, der behandler ankesagen. Reglerne og procedurerne for asylansøgning og anke findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside Ny i Danmark (se kilder). Dansk Røde Kors, kommunerne og de øvrige aktører, der driver asylcentre, har intet med sagsbehandlingen i asylsagerne at gøre, men står alene for at løse opgaven med at indkvartere asylansøgerne og tilbyde undervisning, aktivering og sundhedsydelser. Røde Kors understreger, at arbejdet med at drive asylcentre baseres på samme principper som Røde Kors’ øvrige arbejde, blandt andet neutralitet, upartiskhed og medmenneskelighed.

Baggrunden for asylcentre

Hvornår blev de første asylcentre oprettet i Danmark?

De første asylcentre af den type, der findes i dag, blev oprettet i august 1984. Man havde behov for akut husly til det store antal asylansøgere, som pludselig kom til Danmark. Tidligere havde asylansøgerne boet på hoteller og herberger i København eller var blevet privat indkvarteret, men med det stigende antal asylansøgere, der kom til Danmark i midten af 1980’erne, blev det nødvendigt med flere indkvarteringssteder.

Hvem fik ansvar for asylcentrene?

Det statslige Direktoratet for Udlændinge – forløberen for det nuværende Udlændingestyrelsen – bad Dansk Røde Kors om at gå ind i asylarbejde og stå for oprettelsen og driften af asylcentrene. Baggrunden herfor var, at Røde Kors fra sit internationale nødhjælpsarbejde havde erfaring med at skaffe akut husly, og at organisationen også tidligere havde tilbudt socialrådgivning og andre ydelser til asylansøgere i Danmark. I 1995 overtog Beredskabsstyrelsen ansvaret for en række asylcentre på Fyn, og i 2003 åbnede et kommunalt asylcenter i Nordjylland som det første kommunalt drevne center. Siden er der åbnet en lang række andre asylcentre, som drives af danske kommuner eller af en kommune og Røde Kors i samarbejde, og der er åbnet centre, som drives af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med en kommune, samt såkaldte udrejsecentre, drevet af Kriminalforsorgen, for afviste asylsøgere, der ikke ønsker at udrejse af Danmark.

Hvor mange asylcentre har Dansk Røde Kors drevet?

Dansk Røde Kors har åbnet og lukket flere end 350 asylcentre siden 1984. Antallet af asylansøgere har svinget meget, og det har derfor været nødvendigt at åbne og lukke centre i takt med fald og stigninger i antallet af nytilkomne asylansøgere – og afhængig af, hvor længe asylansøgerne venter på svar. Nogle af de største udsving fandt sted i årene 1992-1993, da Danmark modtog omkring 20.000 asylansøgere fra borgerkrigen i Bosnien og resten af Eks-Jugoslavien, der blev indkvarteret på separate asylcentre. I 1999 åbnede Dansk Røde Kors otte centre, da der ankom omkring 3.000 asylsøgere fra Kosovo i løbet af otte uger. Igen i 2013 begyndte antallet af asylansøgere, der kom til Danmark, at stige. Det skyldtes først og fremmest krigen i Syrien, men også krig og konflikt i lande som Irak, Eritrea, Afghanistan, Irak og Somalia har de senere år fået folk til at søge til Danmark. I sensommeren 2015 var der på grund af det øgede antal asylansøgere åbnet nye centre, så der i alt var 47 asylcentre, og i løbet af 2015 åbnede endnu en række centre. Omkring årsskiftet 2015-16 åbnede i alt fire teltlejre, der skulle fungere som modtagecentre. De blev lukket ned igen i løbet af 2016, men en af teltlejrene bliver holdt i beredskab, så den kan genåbnes, hvis antallet af asylansøgere igen stiger. I november 2016 var der fordelt over hele landet 65 asylcentre.