Hvor mange unge ryger i Danmark?
Ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse fra 2017 ”Unges rygevaner” (se kilder) er andelen af 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældent faldet støt fra 1984, hvor der var 37 % piger og 22 % drenge som røg, til 18 % for begge køn i 2014. Det samme gælder de 16-årige.
Men ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse er den ellers nedadgående kurve nu begyndt at gå opad. Således ryger nu mere end hver femte (22 %) mellem 16 og 25 år. Det er en stigning på fire procentpoint på kun ét år. Også andelen af børn og unge, der ryger hver dag – såkaldt dagligdagsrygere – er steget.
Undersøgelsen viser, at de fleste er under 18 år, når de begynder at ryge, og at hver femte begynder at ryge i skolen. Undersøgelsen, der er baseret på 2.000 respondenter mellem 16 og 25 år, viser også, at:
· 47 % gerne vil stoppe med at ryge inden for et år
· 79 % mener, at røgfri skoletid på grunduddannelserne er en god idé
· 50 % mener, at røgfri skoletid på ungdomsuddannelser er en god idé
Kræftens Bekæmpelses undersøgelse viser en stigning i antallet af unge rygere sammenlignet med Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”National Sundhedsprofil Unge 2011”. Den konkluderede, at 16,2 % af de unge dengang røg dagligt og 9,6 % røg indimellem. Cirka 89.000 af de 16-20-årige i Danmark var rygere. Blandt drenge var det 17,4 % og blandt piger var det 14,8 %, der røg dagligt. Undersøgelsen viste også, at en mindre andel blandt piger med ikke-vestlig baggrund (8,8 %) røg dagligt end blandt piger med dansk baggrund (15,1 %). Og at 80,8 % af dagligrygerne ønskede at holde op med at ryge – 78,7 % af drengene og 83,3 % af pigerne. Undersøgelsen viste også, at 6,3 % af de 16-20-årige var storrygere, dvs. at de ryger 15 eller flere cigaretter om dagen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen (se kilder) ryger unge, som går på erhvervsskoler eller er uden for uddannelsessystemet, mere end elever på gymnasierne. Der er også flere unge rygere blandt forældre med en kort uddannelse. Man ved også, at der er større risiko for at blive hverdagsryger, hvis man er festryger.
Der er fortsat færre unge, som ryger i folkeskolen sammenlignet med gymnasiet. Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2016 (se kilder) røg 5 % af eleverne i 7. klasse hver dag, hver uge eller sjældnere. I 9. klasse svarede 18 %, at de røg, og heraf røg 5 % dagligt. Ifølge kampagnen Røgfri Fremtid (se kilder) ryger ca. 1.000 11-årige hver dag, mens 9.000 mellem 11-15 år ryger hver dag.
Til sammenligning har andelen af voksne, der ryger, ligget stabilt omkring 22-24 % de seneste år, ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse om ”Voksnes rygevaner” fra 2017 (se kilder). Sammenlignet med 1950erne, hvor mere end halvdelen af den danske befolkning røg dagligt, er der generelt langt færre, som ryger i dag.
Hvor mange børn ryger i Danmark?
Statens Institut for Folkesundhed kortlægger med mellemrum trivslen og sundheden blandt danske skolebørn. Ifølge ”Skolebørnsundersøgelsen 2014” har under 3 % af de 11-årige drenge og piger prøvet at ryge, hvorimod en tredjedel af de 15-årige drenge og piger har prøvet at ryge cigaretter. Det er oftere drenge end piger, der begynder at ryge, før de fylder 11 år. I undersøgelsen svarer hver femte 15-årige elev, har han/hun ryger nogle gange (dagligt, ugentligt eller sjældnere), mens 4-6 % svarer, at de ryger dagligt. Her er ikke nævneværdige forskelle mellem drenge og piger. Siden starten af 1990’erne er andelen af unge, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere faldet over tid. Dette fald er fortsat fra 2010 til 2014 for de 13- og 15-årige drenge og piger. Næsten ingen 11- og 13-årige ryger dagligt, fremgår det af undersøgelsen (se kilder).
Hvilke helbredsmæssige konsekvenser er der særligt for unge rygere?
Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Unge og rygning” (se kilder) har den alder, hvor man begynder at ryge, stor betydning for, hvilke skadevirkninger der på et senere tidspunkt opstår som konsekvens af tobaksrygning. De fleste i dag tager deres første sug af en cigaret, når de er teenagere.
Jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko er der for at blive afhængig. Det betyder, at det statistisk set er sværere at stoppe med at ryge igen, hvis man er begyndt tidligt. Ligesom der også er større risiko for at blive storryger og udvikle sygdomme relateret til tobak.
Undersøgelser har vist, at nikotinafhængighed opstår efter kort tid som ryger. Børn viser tegn på nikotinafhængighed efter blot at have røget et par gange, uagtet om de havde røget én eller ti cigaretter.
Også dårligere helbred opleves efter kort tid blandt 13-18-årige. Bl.a. åndedrætssymptomer, hovedpine, mavepine, svimmelhed, hyppig hjertebanken, nervøsitet og rastløshed. Undersøgelser har også vist, at de unge, som ryger dagligt, bruger mere medicin end jævnaldrende ikke-rygere.
Hvilke generelle helbredsmæssige konsekvenser er der ved rygning?
Man ved, at rygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme i hele kroppen, bl.a.:
· Kræft: Ifølge Kræftens Bekæmpelses artikel ”Rygning og helbred” (2017) er rygning relateret til mere end 15 forskellige kræftformer, bl.a.: lungekræft, spiserørskræft, leverkræft, nyrekræft, mundhulekræft, kræft i luftrør og tyk- og endetarmskræft
· Luftvejssygdomme: KOL, astma og lungebetændelse
· Hjerte-karsygdomme: åreforkalkning, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og hjerneblødning
· Derudover er der risiko for nedsat fertilitet samt graviditet uden for livmoderen ved rygning.
Ifølge artiklen dør 13.600 mennesker årligt af rygerrelaterede sygdomme. Til sammenligning dør 200 mennesker om året i trafikken.
Hvilken fare udgør passiv rygning?
I modsætning til alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer er rygning ikke kun begrænset til dem, der indtager det. Rygning skader gennem røgen også sine omgivelser.
Ifølge Astma-Allergi Danmarks artikel ”Fakta om passiv rygning” (se kilder) er det dokumenteret gennem flere undersøgelser, at passiv rygning er særdeles sundhedsskadeligt. Tidligere, da der blev røget meget indendørs, var passiv rygning et stort problem. Dengang blev næsten hver anden dansker udsat for passiv rygning. Efter rygeloven indtraf, er det de fleste steder blevet forbudt at ryge indendørs, og faren ved passiv rygning er rykket uden for, f.eks. på fortove og gader. Man ved, at:
· Passiv rygning næsten er lige så farligt som at ryge selv. Kun en time i et røgfyldt lokale om dagen er sundhedsskadeligt
· Øger risikoen for hjertekarsygdomme med 30 %
· Øger risikoen for lungekræft med 16-19 %
· Er årsag til luftvejsproblemer og forværrer astma og KOL
· Skader især børns helbred
Hvornår blev man opmærksom sundhedsfarerne ved rygning?
I mange år var det ganske almindeligt at ryge både hjemme og ude. Holdningen til rygning var en ganske anden, og man røg i biler, flyvemaskiner, togkupeer, på restauranter og hospitaler og sågar på skoler og offentlige institutioner og ikke mindst derhjemme. Når man holdt fest var det f.eks. ikke unormalt, at et udvalg af cigaretter blev budt rundt, ligesom det også var ganske almindeligt at ryge mellem de forskellige retter.
Ifølge en artikel fra Danmarks Radio (se kilde) om rygnings historie var det i 1980erne, at man for alvor begyndte at blive opmærksom på skadevirkningerne ved rygning. Flere begyndte at vælge cigaretter med lavt nikotinindhold, og debatten om rygning og sundhed begyndte at rulle. Allerede i 1990erne faldt antallet af rygere i Danmark til ca. 40 %.
Hvad gør man fra politisk side for at ændre børn og unges rygevaner?
Fra politisk side har man iværksat en række tiltag for at forhindre rygning blandt børn og unge. Man har bl.a. hævet aldersgrænsen fra 16 til 18 år for, hvornår det er tilladt at købe tobak. Fra EUs side forbød man i 2005 at reklamere for tobak. Derudover er muligheden for at ryge blevet indskrænket herhjemme med rygeloven i 2007.
Rygeloven (se kilder) slår fast, at man som udgangspunkt ikke må ryge på institutioner og skoler. Der er dog undtagelser; f.eks. må man gerne lave indendørs rygerum på erhvervsskoler og produktionsskoler, ligesom det er tilladt at ryge udenfor på skolens arealer i modsætning til på gymnasierne. Den enkelte skole må dog gerne fastsætte en strengere rygepolitik. Undtagelserne i rygeloven har mødt kritik, og man ved, at rygning er mere udbredt på erhvervsskolerne sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner. Sundhedsstyrelsen er for nyligt blevet partner i Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens kampagne Røgfri Fremtid, som skal sikre, at ingen børn og unge ryger i 2030.
Hvad gør organisationerne for at ændre børn og unges rygevaner?
Der er gennem årene blevet gjort meget for at nedbringe andelen af børn og unge, der ryger. Her har særligt Kræftens Bekæmpelse været en aktiv og fremtrædende aktør.
Nyeste initiativ er kampagnen Røgfri Fremtid (se kilder), som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sammen har lanceret i 2016. Kampagnen har som mål, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. Røgfri Fremtid oplyser, at 40 børn eller unge hver dag ”lærer” at ryge, og 85 % af rygerne i dag begynder at ryge, før de er 18 år gamle, selvom det er forbudt at sælge tobak til mindreårige.
Røgfri Fremtid er en del af en international bevægelse, forankret i Verdenssundhedsorganisationen WHOs rammekonvention om tobak. Ved at være en del af denne konvention har Danmark ”forpligtet sig til at beskytte både nuværende og kommende generationer mod følgerne af tobaksbrug”. 180 lande har indtil videre skrevet under på konventionen. Kampagnens indgangsvinkel er, at børn og unge lærer at ryge gennem den brede eksponering af tobak – alt fra at se rygning på sociale medier til tobakkens placering ved kassen i supermarkedet til at se forældre og andre voksne, der ryger: ”Hvis man hver dag ser rygning ved indgangen til skolen, i fjernsynet, på Facebook og YouTube, og man ser, at tobak kan købes overalt, så bliver rygning en helt normal ting,” argumenterer kampagnen.
Hvilke tiltag kan forebygge rygning blandt børn og unge?
I skrivelsen ”Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere rygere med at stoppe” (se kilder) opstiller Lægeforeningen en række forslag til initiativer, der skal forebygge, at unge begynder at ryge. Lægeforeningen foreslår blandt andet:
1) at regeringen sætter et mål om, at antallet af børn og unge, der ryger dagligt, skal halveres i løbet af de næste fem år.
2) at der afsættes ressourcer til effektiv stikprøvekontrol af butikker, der sælger tobak og mulighed for, at butikker midlertidigt kan miste rettigheder til at sælge tobak ved gentagende lovovertrædelser.
3) en udvidelse af reklameforbuddet, så tobaksprodukter ikke står synligt fremme i butikkerne.
4) Indførelse af krav om neutrale cigaretpakker uden logo.
5) Udvidelse af rygeforbuddet så også erhvervs- og produktionsskoler bliver omfattet.
6) Indførelse af røgfri skoletid – også uden for skolens matrikel, samt krav til skolerne om, at de ansattes rygning ikke må være synlig for eleverne.
7) Udvidelse af tilbud om rygestopkurser til patienter via de offentlige sygehuse 8) landsdækkende tilbud til gratis rygestopmedicin til alle storrygere.
Kræftens Bekæmpelse har i artiklen ”Flere unge ryger” fra 2017 (se kilder) fremlagt en række anbefalinger, der skal gøre tobakken mindre synlig, så børn og unge ikke bliver påvirket i samme grad. De anbefaler bl.a. følgende tiltag:
· Røgfri ungdomsmiljøer/røgfri skoletid (skoler og uddannelse)
· Færre steder, man må ryge
· Færre steder, der sælger tobak
· Neutrale cigaretpakker
· Tobak gemt væk i butikkerne
· Højere pris på tobak
Kræftens Bekæmpelse har også lanceret en app til unge kaldet XHALE, der skal hjælpe unge med at stoppe med at ryge. Organisationen har samtidig lavet undervisningsmaterialet ”Op i røg” (se kilder), der skal bevidstgøre børn og unge om sociale mekanismer i forhold til rygning.
StopLinjen: Gode råd til hvordan du bliver røgfri