Indledning

Tobaksrygning slår mange tusinde flere ihjel end der hvert år dør i trafikken. Lungekræft og blodpropper er bare nogle af de mange sygdomme, du kan få, hvis du ryger. Den kendsgerning har de senere år givet anledning til en række oplysningskampagner og politiske tiltag som skal forebygge rygning – ikke mindst blandt børn og unge. Antallet af rygere i Danmark har været faldende de sidste årtier, men er blandt unge nu begyndt at stige trods anti-rygningskampagnerne. Der er dog stadigvæk langt flere børn og unge, som ikke ryger, end der gør. Nye, digitale kampagner og kreative samarbejder med kendte forbilleder skal knække rygekurven og vise at rygning ikke er cool. Målet er at ingen børn og unge begynder at ryge i 2030.

Victoria's Secret Angel lais Ribeiro. Fitness i New York september 2017.

kropsdyrkelse_faktalink_20170926-200813-3-1000x666we.jpg

Krop og idealer

Der sket en stigning i misbrug af opioider blandt unge.

Unge og stoffer_ny top.png

Unge og stoffer

Gymnasieelever ved den omstridte 'puttefest' i Dyrehaven nord for København. En fest hvor mange af de unge indtager alkohol i store mængder.

unge og alkohol_faktalink_20181101-120058-1-1920x1280we.jpg

Unge og alkohol

Relaterede emner

StopLinjen: Gode råd til hvordan du bliver røgfri

Baggrund

Baggrund om rygning

Hvad er rygning?

Med rygning menes der i denne artikel tobaksrygning. Der findes, ifølge leksikonet Den Store Danske (se kilder), omkring 95 forskellige arter tobak. Tobak er urter med store blade og blomster. Selve frugten er en kapsel, og bladene indeholder det meget giftige alkaloid nikotin. Særligt tobaksplanten med det latinske navn nicotiana tabacum bruges til tobak. Størstedelen af tobaksproduktionen kommer i dag fra Asien, særligt Kina. Når man ryger tobakken, afgiver den røg, som indeholder omkring 4.000 forskellige stoffer, herunder:

*   Nikotin, som er en særdeles vanedannende nervegift
*   Kulmonoxid (kulilte), som blokerer blodets iltningsevne
*   Tjærekondensat, som er kræftfremkaldende
*   Andre slimhindeirriterende stoffer
*   Diverse kræftfremkaldende sporstoffer, svampemidler og vira

Hvor stammer rygning fra?

Blandt de indfødte i Amerika blev tobak brugt som nydelses- og lægemiddel, ifølge Den Store Danske (se kilder). I Europa blev planten først anvendt som lægeurt. I forbindelse med Napoleonskrigen i starten af 1800-tallet bredte cigarrygning sig fra Spanien til resten af Europa, mens papircigarer – senere kaldet cigaretter – slog igennem under Krimkrigen (1843-1856) og blev for alvor populært i 1900-tallet.

Hvornår dukkede tobak op i Danmark?

Ifølge Den Store Danske (se kilder) begyndte man i Danmark at dyrke tobak i 1600-tallet, især hjemmeavl. I 1665 gik den første danske produktion af tobak i gang. Antallet af tobaksvirksomheder i Danmark toppede i 1921 med 1518 virksomheder, hvoraf mange var små. Under Første og Anden Verdenskrig blev der igen dyrket meget tobak som hjemmeavl i Danmark, da det var umuligt at opdyrke oversøisk tobak.

Til sammenligning var der i 2000 kun otte tobaksvirksomheder i Danmark.

Mere end hver femte dansker ryger, viser en undersøgelse af danskernes rygevaner foretaget af Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen i november 2017. Det betyder, at andelen af mennesker, der ryger, ikke har ændret sig de seneste seks år. For selv om mange har held til at stoppe med at ryge, kommer der stadig nye rygere til. Og de nye rygere er primært børn og unge under 18 år, viser tidligere undersøgelser. Undersøgelsen viser også, at hele 72 % af de nuværende og tidligere rygere ikke ville ryge, hvis de skulle leve deres liv om. Det kan man læse i artiklen ”Nye tal: For mange danskere ryger stadig” på Hjerteforeningens hjemmeside (se kilder). Erfaringer fra andre lande viser, at prisstigninger på cigaretter kan få rygere til at stoppe med at ryge. I artiklen ”Antallet af rygere står bomstille på sjette år” påpeger Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, at højere priser på cigaretter vil få færre til at begynde med at ryge. Hun henviser til eksempler fra for eksempel Sverige, Canada, Brasilien, Hongkong og Californien, hvor det med blandt andet høje cigaretpriser er lykkedes at få andelen af rygere ned under 10 %, kan man læse i artiklen (se kilder).

Børn og unge

Børn og unges rygevaner i Danmark

Hvor mange unge ryger i Danmark?

Ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse fra 2017 ”Unges rygevaner” (se kilder) er andelen af 15-årige, der ryger dagligt, ugentligt eller sjældent faldet støt fra 1984, hvor der var 37 % piger og 22 % drenge som røg, til 18 % for begge køn i 2014. Det samme gælder de 16-årige.

Men ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse er den ellers nedadgående kurve nu begyndt at gå opad. Således ryger nu mere end hver femte (22 %) mellem 16 og 25 år. Det er en stigning på fire procentpoint på kun ét år. Også andelen af børn og unge, der ryger hver dag – såkaldt dagligdagsrygere – er steget.

Undersøgelsen viser, at de fleste er under 18 år, når de begynder at ryge, og at hver femte begynder at ryge i skolen. Undersøgelsen, der er baseret på 2.000 respondenter mellem 16 og 25 år, viser også, at:

*   47 % gerne vil stoppe med at ryge inden for et år
*   79 % mener, at røgfri skoletid på grunduddannelserne er en god idé
*   50 % mener, at røgfri skoletid på ungdomsuddannelser er en god idé

Kræftens Bekæmpelses undersøgelse viser en stigning i antallet af unge rygere sammenlignet med Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”National Sundhedsprofil Unge 2011”. Den konkluderede, at 16,2 % af de unge dengang røg dagligt og 9,6 % røg indimellem. Cirka 89.000 af de 16-20-årige i Danmark var rygere. Blandt drenge var det 17,4 % og blandt piger var det 14,8 %, der røg dagligt. Undersøgelsen viste også, at en mindre andel blandt piger med ikke-vestlig baggrund (8,8 %) røg dagligt end blandt piger med dansk baggrund (15,1 %). Og at 80,8 % af dagligrygerne ønskede at holde op med at ryge – 78,7 % af drengene og 83,3 % af pigerne. Undersøgelsen viste også, at 6,3 % af de 16-20-årige var storrygere, dvs. at de ryger 15 eller flere cigaretter om dagen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen (se kilder) ryger unge, som går på erhvervsskoler eller er uden for uddannelsessystemet, mere end elever på gymnasierne. Der er også flere unge rygere blandt forældre med en kort uddannelse. Man ved også, at der er større risiko for at blive hverdagsryger, hvis man er festryger.

Der er fortsat færre unge, som ryger i folkeskolen sammenlignet med gymnasiet. Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2016 (se kilder) røg 5 % af eleverne i 7. klasse hver dag, hver uge eller sjældnere. I 9. klasse svarede 18 %, at de røg, og heraf røg 5 % dagligt. Ifølge kampagnen Røgfri Fremtid (se kilder) ryger ca. 1.000 11-årige hver dag, mens 9.000 mellem 11-15 år ryger hver dag.

Til sammenligning har andelen af voksne, der ryger, ligget stabilt omkring 22-24 % de seneste år, ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelse om ”Voksnes rygevaner” fra 2017 (se kilder). Sammenlignet med 1950erne, hvor mere end halvdelen af den danske befolkning røg dagligt, er der generelt langt færre, som ryger i dag.

Hvor mange børn ryger i Danmark?

Statens Institut for Folkesundhed kortlægger med mellemrum trivslen og sundheden blandt danske skolebørn. Ifølge ”Skolebørnsundersøgelsen 2014” har under 3 % af de 11-årige drenge og piger prøvet at ryge, hvorimod en tredjedel af de 15-årige drenge og piger har prøvet at ryge cigaretter. Det er oftere drenge end piger, der begynder at ryge, før de fylder 11 år. I undersøgelsen svarer hver femte 15-årige elev, har han/hun ryger nogle gange (dagligt, ugentligt eller sjældnere), mens 4-6 % svarer, at de ryger dagligt. Her er ikke nævneværdige forskelle mellem drenge og piger. Siden starten af 1990’erne er andelen af unge, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere faldet over tid. Dette fald er fortsat fra 2010 til 2014 for de 13- og 15-årige drenge og piger. Næsten ingen 11- og 13-årige ryger dagligt, fremgår det af undersøgelsen (se kilder).

Hvilke helbredsmæssige konsekvenser er der særligt for unge rygere?

Ifølge Sundhedsstyrelsens ”Unge og rygning” (se kilder) har den alder, hvor man begynder at ryge, stor betydning for, hvilke skadevirkninger der på et senere tidspunkt opstår som konsekvens af tobaksrygning. De fleste i dag tager deres første sug af en cigaret, når de er teenagere.

Jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko er der for at blive afhængig. Det betyder, at det statistisk set er sværere at stoppe med at ryge igen, hvis man er begyndt tidligt. Ligesom der også er større risiko for at blive storryger og udvikle sygdomme relateret til tobak.

Undersøgelser har vist, at nikotinafhængighed opstår efter kort tid som ryger. Børn viser tegn på nikotinafhængighed efter blot at have røget et par gange, uagtet om de havde røget én eller ti cigaretter.

Også dårligere helbred opleves efter kort tid blandt 13-18-årige. Bl.a. åndedrætssymptomer, hovedpine, mavepine, svimmelhed, hyppig hjertebanken, nervøsitet og rastløshed. Undersøgelser har også vist, at de unge, som ryger dagligt, bruger mere medicin end jævnaldrende ikke-rygere.

Hvilke generelle helbredsmæssige konsekvenser er der ved rygning?

Man ved, at rygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme i hele kroppen, bl.a.:

*   Kræft: Ifølge Kræftens Bekæmpelses artikel ”Rygning og helbred” (2017) er rygning relateret til mere end 15 forskellige kræftformer, bl.a.: lungekræft, spiserørskræft, leverkræft, nyrekræft, mundhulekræft, kræft i luftrør og tyk- og endetarmskræft
*   Luftvejssygdomme: KOL, astma og lungebetændelse
*   Hjerte-karsygdomme: åreforkalkning, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og hjerneblødning
*   Derudover er der risiko for nedsat fertilitet samt graviditet uden for livmoderen ved rygning.

Ifølge artiklen dør 13.600 mennesker årligt af rygerrelaterede sygdomme. Til sammenligning dør 200 mennesker om året i trafikken.

Hvilken fare udgør passiv rygning?

I modsætning til alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer er rygning ikke kun begrænset til dem, der indtager det. Rygning skader gennem røgen også sine omgivelser.

Ifølge Astma-Allergi Danmarks artikel ”Fakta om passiv rygning” (se kilder) er det dokumenteret gennem flere undersøgelser, at passiv rygning er særdeles sundhedsskadeligt. Tidligere, da der blev røget meget indendørs, var passiv rygning et stort problem. Dengang blev næsten hver anden dansker udsat for passiv rygning. Efter rygeloven indtraf, er det de fleste steder blevet forbudt at ryge indendørs, og faren ved passiv rygning er rykket uden for, f.eks. på fortove og gader. Man ved, at:

*   Passiv rygning næsten er lige så farligt som at ryge selv. Kun en time i et røgfyldt lokale om dagen er sundhedsskadeligt
*   Øger risikoen for hjertekarsygdomme med 30 %
*   Øger risikoen for lungekræft med 16-19 %
*   Er årsag til luftvejsproblemer og forværrer astma og KOL
*   Skader især børns helbred

Hvornår blev man opmærksom sundhedsfarerne ved rygning?

I mange år var det ganske almindeligt at ryge både hjemme og ude. Holdningen til rygning var en ganske anden, og man røg i biler, flyvemaskiner, togkupeer, på restauranter og hospitaler og sågar på skoler og offentlige institutioner og ikke mindst derhjemme. Når man holdt fest var det f.eks. ikke unormalt, at et udvalg af cigaretter blev budt rundt, ligesom det også var ganske almindeligt at ryge mellem de forskellige retter.

Ifølge en artikel fra Danmarks Radio (se kilde) om rygnings historie var det i 1980erne, at man for alvor begyndte at blive opmærksom på skadevirkningerne ved rygning. Flere begyndte at vælge cigaretter med lavt nikotinindhold, og debatten om rygning og sundhed begyndte at rulle. Allerede i 1990erne faldt antallet af rygere i Danmark til ca. 40 %.

Hvad gør man fra politisk side for at ændre børn og unges rygevaner?

Fra politisk side har man iværksat en række tiltag for at forhindre rygning blandt børn og unge. Man har bl.a. hævet aldersgrænsen fra 16 til 18 år for, hvornår det er tilladt at købe tobak. Fra EUs side forbød man i 2005 at reklamere for tobak. Derudover er muligheden for at ryge blevet indskrænket herhjemme med rygeloven i 2007.

Rygeloven (se kilder) slår fast, at man som udgangspunkt ikke må ryge på institutioner og skoler. Der er dog undtagelser; f.eks. må man gerne lave indendørs rygerum på erhvervsskoler og produktionsskoler, ligesom det er tilladt at ryge udenfor på skolens arealer i modsætning til på gymnasierne. Den enkelte skole må dog gerne fastsætte en strengere rygepolitik. Undtagelserne i rygeloven har mødt kritik, og man ved, at rygning er mere udbredt på erhvervsskolerne sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner. Sundhedsstyrelsen er for nyligt blevet partner i Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens kampagne Røgfri Fremtid, som skal sikre, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Hvad gør organisationerne for at ændre børn og unges rygevaner?

Der er gennem årene blevet gjort meget for at nedbringe andelen af børn og unge, der ryger. Her har særligt Kræftens Bekæmpelse været en aktiv og fremtrædende aktør.

Nyeste initiativ er kampagnen Røgfri Fremtid (se kilder), som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sammen har lanceret i 2016. Kampagnen har som mål, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. Røgfri Fremtid oplyser, at 40 børn eller unge hver dag ”lærer” at ryge, og 85 % af rygerne i dag begynder at ryge, før de er 18 år gamle, selvom det er forbudt at sælge tobak til mindreårige.

Røgfri Fremtid er en del af en international bevægelse, forankret i Verdenssundhedsorganisationen WHOs rammekonvention om tobak. Ved at være en del af denne konvention har Danmark ”forpligtet sig til at beskytte både nuværende og kommende generationer mod følgerne af tobaksbrug”. 180 lande har indtil videre skrevet under på konventionen. Kampagnens indgangsvinkel er, at børn og unge lærer at ryge gennem den brede eksponering af tobak – alt fra at se rygning på sociale medier til tobakkens placering ved kassen i supermarkedet til at se forældre og andre voksne, der ryger: ”Hvis man hver dag ser rygning ved indgangen til skolen, i fjernsynet, på Facebook og YouTube, og man ser, at tobak kan købes overalt, så bliver rygning en helt normal ting,” argumenterer kampagnen.

Hvilke tiltag kan forebygge rygning blandt børn og unge?

I skrivelsen ”Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere rygere med at stoppe” (se kilder) opstiller Lægeforeningen en række forslag til initiativer, der skal forebygge, at unge begynder at ryge. Lægeforeningen foreslår blandt andet:

*   at regeringen sætter et mål om, at antallet af børn og unge, der ryger dagligt, skal halveres i løbet af de næste fem år.
*   at der afsættes ressourcer til effektiv stikprøvekontrol af butikker, der sælger tobak og mulighed for, at butikker midlertidigt kan miste rettigheder til at sælge tobak ved gentagende lovovertrædelser.
*   en udvidelse af reklameforbuddet, så tobaksprodukter ikke står synligt fremme i butikkerne.
*   Indførelse af krav om neutrale cigaretpakker uden logo.
*   Udvidelse af rygeforbuddet så også erhvervs- og produktionsskoler bliver omfattet.
*   Indførelse af røgfri skoletid – også uden for skolens matrikel, samt krav til skolerne om, at de ansattes rygning ikke må være synlig for eleverne.
*   Udvidelse af tilbud om rygestopkurser til patienter via de offentlige sygehuse 8) landsdækkende tilbud til gratis rygestopmedicin til alle storrygere.

Kræftens Bekæmpelse har i artiklen ”Flere unge ryger” fra 2017 (se kilder) fremlagt en række anbefalinger, der skal gøre tobakken mindre synlig, så børn og unge ikke bliver påvirket i samme grad. De anbefaler bl.a. følgende tiltag:

*   Røgfri ungdomsmiljøer/røgfri skoletid (skoler og uddannelse)
*   Færre steder, man må ryge
*   Færre steder, der sælger tobak
*   Neutrale cigaretpakker
*   Tobak gemt væk i butikkerne
*   Højere pris på tobak

Kræftens Bekæmpelse har også lanceret en app til unge kaldet XHALE, der skal hjælpe unge med at stoppe med at ryge. Organisationen har samtidig lavet undervisningsmaterialet ”Op i røg” (se kilder), der skal bevidstgøre børn og unge om sociale mekanismer i forhold til rygning.

Identitet

Rygning og identitet

Hvorfor ryger børn og unge trods kampagner?

Kulturelt har rygning gennem tiderne været forbundet med identitet. I ungdomsårene, hvor nogle unge eksperimenterer med udseende og adfærd for at finde sig selv og sin plads i fællesskabet, har rygning spillet en rolle for andre unge.

Tobaksindustrien har været god til at udnytte dette og tale til de unge, ifølge kampagnen ”Røgfri Fremtid” (se kilder). Historisk har industrien fremstillet unge rygere på tv og film som seje og rebelske, og det image har nogle unge kopieret ved selv at begynde at ryge. Også iøjnefaldende indpakning og salgsautomater er nogle af de tiltag, som industrien gør brug af for at tiltrække unge.

Undersøgelser, bl.a. refereret i rapporten ”Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge” fra 2011 (se kilder), har vist en sammenhæng mellem rygning på film og tv og rygestart blandt børn og unge, og det har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt rygning på film og tv skulle begrænses. Argumentet for at begrænse rygning på film og tv er, at: ”Karakterer, der ryger på film, ofte er afbilledet på samme måde som i tobaksreklamer, hvor rygende personer fremstilles som værende cool, attraktive, oprørske og sexede. Denne fremstilling gør, at unge, som ser rygning på film, generelt har positive forventninger til rygning, er mere villige til at få venner, der ryger, og i højere grad har intentioner om at begynde at ryge.”

Forskningsoverlæge på Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Charlotta Pisinger siger i en artikel om emnet i Politiken: ”Unge vil for guds skyld ikke være som de kedelige voksne. De lever i nuet og har sværere ved at overskue konsekvenserne af deres handlinger. Det vigtigste for dem er det sociale samvær med vennerne, accepten fra andre og skabelsen af deres identitet. De vil have det sjovt, og her kommer blandt andet tobak ind i billedet.”

Hvad gøres der for at gøre op med opfattelsen af rygning som sejt?

De seneste år er der blevet gjort meget for at gøre op med billedet af rygning som ”sejt”. Kræftens Bekæmpelse lancerede i 2015 den til at starte med hemmelige kampagne ”Cool uden røg”, der skulle gøre op med rygnings positive image. Kræftens Bekæmpelse allierede sig med en række kendte personer inden for kulturlivet, bl.a. musikerne Medina, Mads Langer, Joey Moe og Oh Land, som delte billeder af sig selv på sociale medier med en slikkepind i munden under hashtagget #slikkepind.

Ambassadør for kampagnen Joey Moe sagde i forbindelse med sin medvirken til bladet Alt for Damerne (se kilder): ”På nettet og i magasiner falder man tit over billeder, hvor kendte har en smøg i munden og nærmest poserer med den. Det kan få unge til at tro, at det er cool at ryge. På de her billeder har jeg en slikkepind og ikke en cigaret i munden. Gør det mig mindre cool? Selvfølgelig ikke, og det er det, vi viser.”

Kampagnen fik en del omtale og havde ifølge Kræftens Bekæmpelse selv stor effekt og fik mange unge til at bruge rygestop-appen XHALE. Kampagnen fik dog også kritik, da nogle af dens ambassadører viste sig at være rygere.

Senest har Sundhedsstyrelsen i 2017 søsat den digitale kampagne ”Butwhy”, der også har til hensigt at gøre op med rygning som cool. ”Hvorfor egentlig ryge?” spørger kampagnen i en række videoer med rygende og ikkerygende unge. Gennem videoserien sætter kampagnen spørgsmålstegn ved rygning som en nødvendighed for at være en del af et fællesskab og for at skabe sig en identitet.

Hvorfor egentlig ryge?

I kampagnen er Sundhedsstyrelsen også gået sammen med bloggere og youtubere, der for betaling skal dele budskabet på deres egne platforme og tale til de unge på en anden og mere direkte måde. Ideen er igen at inddrage forbilleder for at ændre børn og unges opfattelse af rygning.

Sundhedsstyrelsen har også udgivet inspirationskataloget ”Unge og rygning” målrettet kommunalt ansatte, der arbejder med børn og unge i skoler og institutioner. Det leverer konkrete idéer til forebyggende arbejde, der skal få børn og unge til at vælge cigaretterne fra. Kataloget indeholder alt fra forslag till hvordan man kan fjerne det sociale ved rygepauserne til temauger om misbrug og t-shirts med slogans, der markerer skolens rygepolitik. Læse mere om de konkrete forslag i ”Unge og rygning” (se kilder).

De unge skal lære at sige nej til rygning og druk.

medium_rygning_faktalink_20121123-124419-pf-1000x665we.jpg

small_rygning_faktalink_20121123-124419-pf-1000x665we.jpg

thumbnail_rygning_faktalink_20121123-124419-pf-1000x665we.jpg

rygning_faktalink_20121123-124419-pf-1000x665we.jpg

Originalkilder

Gammel reklameserie med baby, der reklamerer for det amerikanske cigaretmærke Marlboro. Viser, hvordan bevidstheden om rygning og dens konsekvenser har udviklet sig hen over tid.

Miracle of Marlboro (Marlboro-reklame)

Baggrundskilder

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale om rygning og børn og unges rygevaner.

Gå op i Røg

Film

En fortælling om cigarettens historie og de teknologiske midler, der blev brugt trods tobakkens trussel mod mennesker og miljø.

En epidemi af røg

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på rygning

Indhold

Anbefalede links

Hvor mange ryger?

National Sundhedsprofil Unge 2011

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Sundhedsstyrelsens kampagne fra 2017 mod rygning blandt børn og unge.

Butwhy

Samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og regeringen for en røgfri fremtid for børn og unge i 2030.

Hvad leder du efter?

Rygning