Hvad er pressefrihed?
Pressefrihed beskriver pressens (de trykte medier) – og også andre mediers - ret til at bringe det stof, de ønsker, uden indblanding fra andre aktører eller efterfølgende sanktioner, altså uden efterfølgende at blive truet eller straffet eller på anden måde påvirket til ikke længere at operere frit. Pressefrihed er en del af ytringsfriheden, der giver borgere samme friheder, som pressefriheden giver pressen og de øvrige medier. Pressefriheden gælder alle medier, men udtrykket stammer fra en tid, hvor den trykte presse var den vigtigste kilde til nyheder. Det primære formål med pressefrihed er at sikre, at borgerne har fri adgang til informationer og aktivt kan deltage i debatten om samfundet og offentlige anliggender. Det skriver Gyldendal i leksikonet Den Store Danske Encyklopædi (se kilder).
Hvordan er pressefriheden beskyttet juridisk?
I Danmark er pressefriheden beskyttet af Grundlovens §77, der omhandler ytringsfriheden – herunder pressefriheden – og fastslår, at der aldrig kan indføres begrænsninger på ytrings- og pressefriheden i Danmark: ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres,” står der i Grundloven (se kilder). Pressefrihed er også beskrevet i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som blev vedtaget i 1948, og som de fleste lande i verden har tilsluttet sig, men som dog ikke er juridisk bindende, og der er ikke direkte sanktioner i FN-systemet mod lande, institutioner eller personer, som begår brud på menneskerettighederne. Presse- og ytringsfriheden er beskrevet i artikel 19 i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (se kilder), hvor der står at: “Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”