Økologi

Økologiske varer findes i dag i alle større danske fødevarebutikker, og selvom de er dyrere end de ikke-økologiske, sværger mange forbrugere til økologien. Danmark er det land i verden, hvor økologi er mest udbredt og udgør lidt over 13 % procent af det samlede fødevaresalg. Det skyldes sandsynligvis det sæt af værdier, som økologibegrebet dækker over. For ved at handle økologisk udtrykker forbrugeren et ønske om at højne dyrevelfærd og biodiversitet, at undgå genmodificeret foder og ikke mindst at øge den personlig sundhed ved blandt andet at undgå sprøjtegifte og tilsætningsstoffer.

     Økologiens mange goder er gang på gang blevet fremhævet på den grønne dagsorden, men kritikere peger også på, at økologisk landbrug udleder mere CO2 end konventionelt landbrug. Økologerne forsvarer sig dog med, at det økologiske landbrug også kan levere løsninger på klimaudfordringerne, og at økologien desuden kan være en mulighed for bønder i udviklingslande, der kæmper med udpint jord.

Det var den tyske zoolog Ernst Haeckel, der i 1866 første gang anvendte begrebet økologi. I hans definition dækkede begrebet ifølge opslagsværket Den Store Danske over læren om naturens husholdning – en videnskabelig tradition, der så på forholdet mellem de levende organismer og deres omgivelser (se kilder).  Økologi, som vi kender det i dag, er dog ikke et videnskabeligt begreb, men en samlebetegnelse for nogle særlige kriterier for bæredygtig fødevareproduktion og et mere skånsomt forhold til naturen. Derfor udvikler økologien sig også løbende. I dag forbindes økologibegrebet eksempelvis med dyrevelfærd, som oprindeligt ellers ikke spillede nogen central rolle i den økologiske produktion. Fra sin vorden i 1970’erne til i dag er økologien da også først og fremmest defineret ved sin modstand mod det konventionelle landbrugs brug af kunstgødning, kemiske ukrudtsmidler og overdreven brug af antibiotika.

     I dag kan økologisk fødevareproduktion defineres ved, at man afstår fra genmodifikation, kunstgødning og pesticider, ligesom husdyr skal fodres med ikke-sprøjtet foder samt være i stalde, der muliggør naturlig adfærd.

Økologi er i dag en bredt accepteret produktionsmetode, som handler om at sikre en levende og frugtbar jord. Trods en række endnu udokumenterede påstande om at økologisk mad smager af mere, eller at økologi mindsker udledningen af drivhusgasser, så er der også en række indiskutable fordele ved den økologiske produktionsform.

     Først og fremmest er økologi sundere for os mennesker, som det beskrives i artiklen ”Dansk økologi står i stampe” i Information (se kilder). Eksempelvis har forskere fundet frem til, at kemi skader vores hjerner, og vil man mindske dette, er det mest oplagt at købe økologiske fødevarer. Dette gælder til trods for, at en helt kemifri hverdag er umulig selv med et rendyrket økologisk forbrug, som det beskrives i artiklen ”Økologi eller ej – du kan ikke undgå farlig kemi” på dr.dk (se kilder).

     Ifølge artiklen ”Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt” i Ingeniøren (se kilder) er et britisk studie fra 2014, hvor al tilgængelig forskning er gennemgået, desuden nået frem til, at økologisk frugt og grønt rummer flere antioxidanter, et lavere indhold af tungmetaller og færre pesticidrester end ikke-økologiske varer.

     Dernæst er økologi bedre for dyrene, fordi livet som eksempelvis økologisk gris uomtvisteligt er præget af mindre tvang og mere plads end i et konventionelt landbrug.

     Endelig er økologi bedre for miljøet, idet biodiversiteten er højere her. Samtidig gør fraværet af sprøjtegifte og kunstgødning, at jorden forbliver næringsholdig, og at biomassen ikke nedbrydes lige så hurtigt.

     Økologiske smågrise kan løbe frit mellem de indhegnede søer. Foto:

Der findes i dag detaljerede regler og statslige kontrolorganer for økologisk jordbrug. I Danmark bliver økologiske landmænd certificeret med det røde Ø-mærke, så forbrugeren kan have tillid til produkterne. Denne mærkningsordning stammer tilbage fra 1987, hvor Danmark som det første land i verden begyndte at give tilskud til økologisk produktion, udvikling og forskning.

     Det er Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, der sammen har ansvaret for økologikontrollen, og som udover ordinære kontrolbesøg også udfører stikprøvekontroller. I dag er det røde Ø-mærke et af Danmarks stærkeste brands, og ifølge Landbrug og Fødevarers medie Landbrugsavisen (se kilder) viste en spørgeskemaundersøgelse, at alle danskere (100 %) kender til mærket.

Både hvad angår produktion og forbrug af økologiske varer har Danmark siden 1970’erne været et foregangsland. De enkelte økologiske jordbrug bliver større og større, og forbrugerne fortsætter bestandigt med at købe økologiske varer. Ifølge Økologisk Landsforenings årlige markedsnotat fra 2019 (se kilder). omsatte økologiske fødevarer for lidt over 6 milliarder kroner i 2014, mens omsætningen i 2018 var steget til 12,9 % milliarder.

     Mælk og æg er nogle af de fødevarer, hvor økologi udgør en stor andel af det samlede salg, fremgår det desuden af opgørelsen. Over hver tredje mælk og æg, der bliver solgt, er økologisk. Andre områder, hvor økologien vinder frem, er på frugt- og grøntområdet. 42 % af alle de gulerødder, der sælges er for eksempel økologiske.

     På samme vis vokser produktionen af økologiske fødevarer i Danmark. Bedrifterne bliver flere og flere, og det økologiske produktionsareal dækker et stadigt større og større område. Ifølge ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018” fra Landbrugsstyrelsen (se kilder) var der omkring 2.500 økologiske bedrifter i 2015, mens der var 4.000 i 2018. Tilsvarende er produktionsarealet vokset markant. Mellem 2007 og 2018 er det samlede økologiske produktionsareal vokset fra at fylde 150.207 ha til 279.299 ha. Det er en stigning på 86 % over 11 år.

     Det økologiske landbrugsareal svarer ifølge Landbrugsstyrelsen rapport til 10,5 % af det samlede landbrugsareal i Danmark. Det er dermed et stykke fra målsætningen om, at det økologiske landbrugsareal skulle dække 15 % af det samlede landbrugsareal i Danmark, som det fremgik af ”Økologisk Handlingsplan 2020”, udarbejdet af Fødevareministeriet i 2012 (se kilder).

En udfordring er, at økologisk produktion kan være dyr at etablere. Ofte kræver det et større areal, fordi eksempelvis køerne skal på græs, og denne ekstra jord er ofte dyr at anskaffe. Desuden tager det to år at omlægge et landbrugsareal til økologisk landbrug, fordi en mark skal være lagt om et år, før for eksempel græssende kvæg kan sælges som økologiske.

     En anden udfordring kan være, at den økologiske tanke oprindeligt er blevet drevet frem af venstrefløjen og miljøbevægelsen. Det kan ifølge ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitet Sissel Bjerrum Fossat hæmme økologiens udbredelse til konventionelle landmænd, der traditionelt har stemt borgerligt. Som hun forklarer det i artiklen ”Vi kalder det Westernjylland” i Information (se kilder):

     ”Venstrefløjen i Danmark har taget patent på bæredygtighed og økologi, og derfor har mange venstrebønder svært at sluge ideerne. Det er ikke, fordi de ikke vil være selvstændige, bæredygtige og have dyrevelfærd, men de kan ikke se sig selv i det.”

Skiftende regeringer har på forskellig vis ønsket at fremme økologien i Danmark. I 2012 udformede Fødevareministeriet Økologisk Handlingsplan 2020. Planen havde til formål at fordoble det økologiske landbrugsareal, blandt andet ved at bruge offentligt ejede arealer til at fremme økologien. Målet var, at det økologiske landbrugsareal i 2020 ville fylde omkring 15 % af det samlede danske landbrugsareal. Dén målsætning bliver dog næppe indfriet, eftersom det økologiske landbrugsareal i 2018 kun udgjorde 10,5 % af den danske landbrugsjord, ifølge Landbrugsstyrelsens ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018” (se kilder).

     Senest lancerede Miljø- og Fødevareministeriet med daværende minister Esben Lunde Larsen i spidsen ”Vækstplan for dansk økologi” (se kilder), der blandt andet skulle støtte landmænd økonomisk, hvis de ønskede at omlægge deres landbrug til økologisk. Det tager to år for at omlægge landbruget, så det lever op til de danske økologiske standarder, og det har derfor i første omgang nogle økonomiske konsekvenser.

     I 2019 meddelte den socialdemokratiske regering, at den ønskede at fordoble økologien i Danmark. Regeringen har dog ikke fremlagt en konkret handlingsplan for, hvordan det skal gøres. Den socialdemokratiske fødevareordfører Anders Kronborg siger til Økologisk Landsforenings fagmedie Økologisk (se kilder), at han ikke vil afvise, at økologien bliver tænkt ind næste år, når regeringen skal forhandle med støttepartierne om en handlingsplan for klimaet.

Danmark er det land i verden, hvor økologien fylder mest, når vi køber fødevarer. I Danmark var andelen af økologiske varer 13,3 % af det samlede fødevaresalg i 2017, viser en international undersøgelse fra forskningscenteret FiBL udgivet i 2019 (se kilder), sammenlignet med Sverige, hvor andelen 9,1 %, og Schweiz, hvor andelen er 9 %.

     Men også i resten af verden vokser både produktionen og forbruget af økologiske fødevarer. I samme undersøgelse fremgår det, at det økologiske landbrugsareal ligesom i Danmark også er stigende i resten af Europa. I 2017 var der 14,6 millioner ha landbrugsjord i Europa, der var økologisk, hvilket var en stigning på 7,6 % i forhold til 2016. Og en anden international rapport, ”The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends”, viste i 2019 ifølge Økologisk Landsforening (se kilder), at stigningen i økologisk landbrugsareal er en tendens på globalt plan. Globalt voksede det økologiske landbrugsareal med 20 %.

     I takt med udviklingen af det globale økologiske marked er den danske eksport af økologiske fødevarer også steget. Ifølge Økologisk Landsforenings Markedsnotat 2019 (se kilder) er eksporten af økologiske fødevarer fordoblet på fire år: I 2014 blev der eksporteret for 1,7 milliarder kroner og i 2018 for 3,5 milliarder kroner. Tyskland er det absolut største marked for eksporten, idet 42 % af alle varerne afsættes her, men en del af vores eksport går også til for eksempel Kina.

Trods de færreste problematiserer, at økologi er sundt, kan der godt være risici og ulemper forbundet med økologisk jordbrug. Her er især en række klimakritiske betragtninger værd at nævne.

     Den nok mest oplagte kritik handler om, at man nemt glemmer CO2-aftrykket, der ligger i transporten af de økologiske varer. Forbrugeren gør for eksempel mere skade end gavn, når hun køber økologiske bananer fra Mellemamerika, der skal fragtes over den halve klode og dermed pumper udledningen af drivhusgasser yderligere op. Økologi og global samhandel kan på den måde nemt stå i konflikt med hinanden i forhold til klimaregnskabet, selvom de ikke altid er uforenelige, som når man eksempelvis køber danske økologiske gulerødder.

     Herudover kritiseres den økologiske tanke for at overse, at landbrugsjord globalt set kan anses som en begrænset ressource. For jo flere vi bliver i verden, jo mere landbrugsjord har vi brug for. Mere specifikt behøver vi om 30 år 70 % mere landbrugsjord, viser befolkningsprognoser ifølge artiklen ”Økologi kræver flere ressourcer og er derfor dårligere for klimaet og miljøet” i Politiken (se kilder). I artiklen forklarer fire svenske forskere, der i 2014 udgav en debatbog om økologiens risici, at det derfor er uholdbart at satse på en økologisk omlægning, så længe man her producerer mindre per kvadratmeter (se kilder):  ”Vi har kun én jordklode. Vi forsvarer ikke et vist system, men vi siger, at de begrænsninger, der findes i det økologiske landbrug, gør det umuligt at udvikle det fremtidige landbrug, vi har brug for. Vi står ved en korsvej, og vi mener, at det er mere effektivt at finde nye metoder og forandre det konventionelle landbrug.”

Mange økologer er bevidste om det CO2-aftryk, som en økologisk landbrugsproduktion sætter på klimaet. Men det betyder ikke, at økologien i fremtiden nødvendigvis vil være lig med klimabelastning. Som i mange andre områder af samfundet og industrien er økologiske landmænd begyndt at udvikle deres drift på forskellige måder, som kan være med til at gøre deres landbrug CO2-neutralt. En reportage fra magasinet Global Økologi, der udgives af Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) (se kilder), beskriver, hvordan en økologisk mælkeproducent for eksempel har mindsket udledningen af drivhusgasser i sin produktion så meget, at han kan kalde sin økologiske mælk for klimaneutral. Med et nyt biogasanlæg bruger han affaldet fra sin produktion og omdanner det, så han får energi til sin produktion samt gødning til markerne. På den måde kan man opnå et CO2-neutralt landbrug. En anden landmænd har igennem sædskifte på markerne, plantning af læhegn med træer og planter samt mindre pløjning af jorden, sørget for i langt større grad at binde kulstofindholdet i jorden og bevoksningen i stedet for at udlede det i atmosfæren.

     På globalt plan rummer økologien et stort potentiale, når det gælder at sikre fødevareproduktion i lande, der er ramt af ekstreme vejrforhold, eller hvor jorden er særligt udpint. Ifølge artiklen ”Økologisk landbrug kan mætte alle verdens munde” (se kilder) fremgår det af videnskabelige undersøgelser, at økologisk landbrug frem for konventionelt landbrug skaber mere frugtbar jord, og at den økologisk dyrkede jord er bedre til at binde vand under tørke. Dermed kan den økologiske dyrkning af jorden vise sig at være en mere sikker vej at gå for bønder i udviklingslande. Også Økologisk Landsforening argumenterer på deres hjemmeside (se kilder) for, at økologisk landbrug kan være en god løsning for udviklingslande, fordi den økologiske dyrkning kan give en mere frugtbar jord og dermed bedre udbytte, og fordi bønderne kan sælge økologiske produkter til en højere pris på det globale marked.

     Samtidig er halvdelen af verdens en milliard sultne mennesker i dag småbønder i tredjeverdenslande. Bønder der lige præcis tjener for lidt til at kunne brødføde sig selv, men omvendt er for gældsat til blot at kunne omlægge produktionen. Her blokerer vestlige landbrugskoncerner og handelsaftaler for en større omlægning til økologi, idet småbønderne er fanget i en gældsspiral for at tilbagebetale maskiner, såsæd og kunstgødning købt af vestlige firmaer. Det beskrives i artiklen ”Verden kan let brødføde 11 milliarder mennesker” i Information (se kilder).