Mexicansk migration til USA

Gennem mere end 100 år er mexicanske borgere draget nordpå for at finde arbejde i USA, men siden 1980’erne er antallet af indvandrere fra Mexico steget markant. I dag bor der tæt på 11,3 millioner personer med mexicansk baggrund i USA. Det gør indvandrere med mexicansk baggrund til den suverænt største indvandrergruppe i landet – 25 % af USAs 44,5 millioner indvandrere kommer fra Mexico – og betyder, at tæt på hver tiende mexicanske borger bor i USA og ikke i Mexico. Mere end halvdelen af de mexicanske borgere i USA er illegale indvandrere. Tilstrømningen af mexicanske borgere til USA har længe været et konfliktpunkt i amerikansk politik. Efter finanskrisen i 2008, som førte til et stort fald i antallet af stillinger til lavtuddannede, er antallet af nytilkomne mexicansk-fødte indvandrere styrtdykket. I 2016 og 2017 faldt antallet af mexicanske indvandrere i USA fra over 11,7 til under 11,3 millioner, og med valget af Donald Trump som amerikansk præsident og hans hårde politik mod mexicanske indvandrere er de mexicanske indvandreres fremtid i USA usikker. Den politiske kamp om den grænsemur mellem USA og Mexico, som var et af Trumps mest omdiskuterede valgløfter, er taget til, og med fortsat kamp mellem præsidenten og det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus tyder meget på, at grænsemuren til Mexico og mexicanske indvandrere bliver et stort emne ved præsidentvalget i 2020.

En migrant er et menneske, der forlader sit hjemland for at bosætte sig i et nyt land. Formelt set dækker ordet migrant i visse sammenhænge også over flygtninge, som ifølge internationale konventioner er mennesker, der flygter fra krig og kan dokumentere, at de nærer en velbegrundet frygt for fysisk vold og forfølgelse mod deres person, hvis de bliver sendt tilbage til deres hjemland. I dag bruges ordet migrant imidlertid primært til at betegne mennesker, der flytter til et andet land for at opnå bedre økonomiske muligheder og bedre levestandard, end de har i hjemlandet. Det skriver Videnskab.dk i september 2015 (se kilder). Når det gælder migrationen fra Mexico til USA, er der overvejende tale om økonomiske migranter, der rejser til USA for at finde arbejde og derigennem få bedre økonomiske muligheder. Der er altså generelt ikke tale om flygtninge, der risikerer vold og forfølgelse, hvis de sendes tilbage til Mexico. Migration findes i to grundtyper, som betegnes med underbegreberne emigration og immigration: emigration betegner udvandring fra et land, mens immigration er indvandring til et land. De mexicansk-fødte borgere, der flytter fra Mexico til USA, er altså emigranter fra deres hjemland og immigranter i USA.

Mexicanske borgere kan søge om arbejds- og opholdstilladelse i USA, som regel ved at få et arbejdsvisum eller et visum gennem et familiemedlem, der allerede bor lovligt i USA, og ad denne vej kan de immigrere lovligt til USA. Antallet af visa udstedt til mexicanere er dog stærkt begrænset i forhold til, hvor mange der ansøger om dem; i 2011 blev der udstedt under 66.000 visa til mexicanske borgere, mens der stod 1.381.896 mexicanske borgere i kø til at flytte lovligt til USA, skriver avisen Alabama Media Group (se kilder). Ifølge det anerkendte institut Migration Policy Institute (se kilder) opholder mere end halvdelen af de mexicansk-fødte indvandrere i USA sig i landet ulovligt – de har altså krydset landegrænsen uden visum og arbejder og opholder sig i landet uden at have fået tilladelse til det; de udgør altså en form for ulovlige eller illegale immigranter. Debatten i USA drejer sig primært om de illegale mexicanske indvandrere og ikke de, der lovligt opholder sig i landet.

Der har været migration fra Mexico til USA siden 1890erne, men det var først i 1970’erne, at migrationen begyndte at vokse for alvor. Migrationen i slutningen af 1800-tallet skyldtes nye industrier i de sydlige amerikanske stater – særligt miner og landbrug – som tiltrak arbejdskraft fra Mexico. Den Mexicanske Revolution, som udspillede sig fra 1910-1920 og førte til vold og uro, fik antallet af mexicanere, som søgte mod USA, til at stige betydeligt: Mens der i årene op til revolutionen ankom omkring 20.000 lovlige mexicanske indvandrere til USA hvert år, var det årlige antal i 1920’erne 50.000-100.000 lovlige mexicanske indvandrere. Efter Anden Verdenskrig var der igen mangel på arbejdskraft i USA, især i landbruget, og USA og Mexico blev enige om at etablere det midlertidige gæstearbejder-program Bracero, som gav mexicanere lov til at opholde sig og arbejde i USA. De fleste mexicanere, der benyttede sig af det nye program, fik arbejde i landbruget, som i stigende grad blev afhængigt af den billige, sæsonbaserede arbejdskraft, som de mexicanske indvandrere leverede. Det fastslår en rapport fra George Washington University (se kilder).

Da det midlertidige gæstearbejderprogram Barcero blev lukket i 1964, var det amerikanske landbrug blevet afhængigt af den mexicanske arbejdskraft, og også i andre industrier steg antallet af muligheder for lavt uddannede folk. I slut-1980’erne moderniserede den nye mexicanske regering økonomien – i høj grad ved at begrænse statens rolle i samfundsøkonomien, som traditionelt set havde været stor – og i start-1990’erne havnede Mexico i en valutakrise, den såkaldte pesokrise. Mexicos alvorlige økonomiske problemer fortsatte frem til starten af 00’erne. Den økonomiske krise førte til høj arbejdsløshed og et stort tab i antallet af stillinger i det mexicanske landbrug, hvilket tvang mange mexicanske borgere til at emigrere til andre lande i jagten på jobs. Den amerikanske efterspørgsel efter lavt uddannet arbejdskraft og den økonomiske krise i Mexico førte til en eksplosion i antallet af mexicanske borgere, der søgte til USA for at finde arbejde. Fra 1970 og frem til årtusindskiftet fordobledes antallet af mexicansk-fødte borgere med bopæl i USA hvert år. Mens der i 1970 var under en million mexicanske immigranter i USA, var der i 2010 lige under 12 millioner.

I 2017, det sidste år, der findes tal fra, var der 11,3millioner mexicansk-fødte indvandrere i USA. Heraf er omkring 45 % illegale indvandrere, og illegale mexicanske indvandrere udgør dermed halvdelen af de indvandrere, der opholder sig ulovligt i USA, skriver Pew Research Center i en artikel (se kilder). Det betyder, at mexicanere udgør en fjerdedel af alle mennesker i USA, der er født uden for USA, og at lidt under hver tiende mexicansk-fødte borger opholder sig i nabolandet mod nord. Det høje antal mexicanske indvandrere er resultatet af over fire årtiers strøm af både legale og illegale migranter fra Mexico til USA. Da antallet af mexicansk-fødte indvandrere i USA var på sit højeste, var det på over 12,7 millioner; det var i 2007, året inden finanskrisen ramte USA. Siden er mere end en million mexicanske indvandrere blevet deporteret af myndighederne, eller de har selv valgt at rejse hjem af frygt for deportation, fordi de ikke har kunne finde arbejde i kølvandet på finanskrisen, eller af sociale årsager. Det fremgår af en rapport fra George Washington University (se kilder).

Efter finanskrisen ramte i USA i 2008, er antallet af mexicanske borgere, der søger til landet, faldet drastisk. Mens der i årene op til finanskrisen, fra 2001-2006, ankom mere end to millioner mexicanske indvandrere til USA, ankom der i de følgende fem år – da finanskrisen ramte – kun 200.000 hvert år. Udvikingen er forsat de sidste par år, og bare i 2016 og 2017 skrumpede antallet af mennesker i USA med mexicansk baggrund med 300.000, og der bliver pågrebet færre illegale mexicanske indvandrere ved grænsen til USA end i tidligere år. Ifølge en rapport fra Migration Policy udgivet i 2017 (se kilder) skyldes det flere faktorer: Den forbedrede mexicanske økonomi, den strengere grænsekontrol i USA, den faldende fødselsrate i Mexico og den skærpede tone overfor mexicanske migranter i USA, som den amerikanske præsident Donald Trump har stået for.

     Siden finanskrisen har flere mexicanske migranter således valgt at forlade end at rejse til USA, og ifølge flere immigrationseksperter vil den udvikling fortsætte, så det samlede antal mexicanere i USA fortsat vil falde. Eksperterne forventer ikke, at der igen vil komme et boom i indvandring til USA fra Mexico: ”Jeg tror, det massive boom i mexicansk indvandring er ovre, og jeg tror ikke, at den nogensinde vil vende tilbage til det antal, vi så i 1990’erne og 2000’erne«, siger Douglas Massey, sociolog ved Princeton University og meddirektør i Mexican Migration Project, ifølge Politiken i 2012 (se kilder). Udviklingen er del af en generel global tendens, der slog igennem i årene efter finanskrisen: Da finanskrisen ramte, valgte gæstearbejdere, både lovlige og illegale, i høj grad at forlade de lande, de var flyttet til, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i artiklen ‘Gæstearbejdere forlader de synkende skuder’ (se kilder).

     Også når det kommer antallet af illegale mexicanske indvandrere – og ikke bare den samlede gruppe mexicanske indvandrere, der opholder sig i USA, lovligt eller ulovligt – er tallene faldene. I 2007 var der ifølge en artikel af Pew Research Center (se kilder) 6,9 millioner mexicanske indvandrere, de opholdt sig i USA uden tilladelse, mens der i 2016 var over en million mindre, nemlig 5,4. Det skyldes dels, at der bliver deporteret flere illegale indvandrere – i 2005 blev der deporteret 169.031 illegale mexicanske indvandrere, i 2013 blev der deporteret 308.828 og i 2016 245.306 – men også, at illegale mexicanske indvandrere selv vælger at flytte tilbage til Mexico.

Langt størstedelen af de mexicanske indvandrere i USA bosætter sig i staterne Californien (37%) og Texas (21%), som begge grænser op til Mexico. Medianalderen for mexicanske indvandrere i USA er 43 år, og tæt på 90 % af de mexicansk-fødte indvandrere i USA er i den arbejdsdygtige alder – det tal er markant højere end andelen amerikanskfødte borgere i USA i den arbejdsdygtige alder, som i 2014 var 60%. Uddannelsesniveauet blandt de indvandrede mexicanere er til gengæld betydeligt lavere end blandt amerikanerne i øvrigt. Mens kun 7 % af de mexicanske indvandrere har en universitetsuddannelse, gælder det 32 % af de borgere, der er født i USA. Til gengæld er de mexicanske indvandrere mere aktive på arbejdsmarkedet end amerikanskfødte borgere i USA – 69 % af de mexicanske indvandrere har således arbejde mod 62 % af de arbejdsdygtige amerikanere. Til gengæld tjener de mexicansk-fødte indvandrere markant mindre og en større andel af dem lever i eller oplever fattigdom: I 2014 var den årlige median-indkomst for mexicanske familier 296.000 kr., mens familier bestående af amerikanske statsborgere havde en gennemsnitlig samlet årlig median-indkomst på 404.000 kr. 21 % af de mexicanske familier i USA lever i fattigdom, mens det gælder 9 % af de familier, hvis medlemmer er født i USA. Omkring to tredjedele af de mexicanske indvandrere kan tale engelsk. De sidste par år er profilen på mennesker med mexicansk baggrund, der søger til USA, begyndt at ændre sig, skriver Migration Policy i rapporten fra 2017 (se kilder). Rapporten beskriver, hvordan de nyankomne migranter fra Mexico i højere grad end tidligere kan tale engelsk og har mindst en bachelorgrad.

Debatten i USA drejer sig ofte om, hvordan mexicanske immigranter i USA påvirker økonomien og amerikanske statsborgeres muligheder for at finde arbejde. Flere stater – bl.a. Texas og Californien – har derfor undersøgt, hvordan de mexicanske immigranter påvirker økonomien. I Texas, som lavede den første undersøgelse af denne slags i 2006, var konklusionen, at mexicanske indvandrere bidrager mere økonomisk, end de koster staten. Det fremgår af en artikel fra CNN, der sætter fokus på, hvordan mexicanske indvandrere bidrager til amerikansk økonomi (se kilder). Året efter lavede den amerikanske kongres en undersøgelse, som ligeledes konkluderede, at illegale indvandrere i USA, hvoraf mexicanere udgør over 60 % – bidrager med mere økonomisk, end de koster staterne (se kilder). I 2012 fastslog en rapport, at mexicanske indvandrere bidrager med 4 % af USA's samlede BNP (bruttonationalprodukt). Hvis man medregner anden generationsindvandrere fra Mexico – altså børn, der er født i USA af mexicanske indvandrere – er tallet 8%, skriver Business Insider (se kilder). De mexicanske indvandrere arbejder primært inden for turisme, landbrugsindustrien, byggeindustrien og på fabrikker.

Eksplosionen i antallet af mexicanske illegale indvandrere i 1970'erne og 1980’erne førte i 1986 til, at den amerikanske kongres vedtog loven Immigration Reform and Control Act. Loven gav nogle mexicanske indvandrere – særligt dem, der var ankommet før 1982 – mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse i USA, men bestod ellers primært af stramninger på området. Der blev sat penge af til at beskytte grænsen bedre, og der kom nye straffe til arbejdsgivere, der ansatte illegale indvandrere. I 1990 vedtog kongressen endnu en stramning af reglerne, der dog øgede antallet af arbejdsvisa til mexicanske immigranter, og stramningerne fortsatte i de tidlige 00’ere med yderligere stramninger. Kongressen vedtog i alt seks love, der igen primært gik på at øge kontrollen ved grænsen og gøre straffene til arbejdsgivere, der benyttede sig af illegal arbejdskraft, højere. På trods af stramningerne fortsatte den enorme migration til USA fra Mexico, og i 2006 vedtog kongressen en lov om at påbegynde et hegn mellem USA og Mexico, som skulle holde flere mexicanere ude. Arbejdet med hegnet blev sat i gang under Bush-regeringen og fortsatte under Obama-administrationen. Det skriver Migration Policy Institute i rapporten ’US Immigration Policy and Mexican/Central American Migration Flows: Then and Now (se kilder). Antallet af illegale immigranter, der er blevet deporteret, er også steget år for år i takt med den folkelige og politiske modstand mod illegale indvandrere i USA: I 2009 blev 400.000 illegale mexicanske indvandrere sendt tilbage til Mexico. Samtidig vedtog flere af de mest berørte stater – særligt Texas, Arizona og Californien – flere regler, som sigtede mod at begrænse antallet af nytilkomne mexicanske indvandrere til USA, deportere flere illegale immigranter og slå hårdere ned på brugen af illegal arbejdskraft.

Illegale mexicanske indvandrere har været et politisk konfliktemne i USA i årtier, og i takt med, at antallet af illegale indvandrere er steget, er debatten blevet intensiveret. Der har været adskillige tiltag, både på præsidentielt niveau og fra Kongressen. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama valgte i sin regeringstid at fokusere på en reform af systemet. Han fordoblede antallet af grænsevagter fra 10.000 til 20.000, og under Obama steg antallet af udviste kriminelle indvandrere desuden med 70 % – som resultat af, at myndighederne begyndte at fokusere mere på at opspore kriminelle end almindelige illegale indvandrere. Samtidig blev det vedtaget, at børn af illegale indvandrere skulle have bedre mulighed for at opnå statsborgerskab. Det fremgår af en artikel i Politiken fra 2011 (se kilder).

     Også i valgkampen i 2016, hvor den republikanske kandidat Donald Trump vandt over demokraternes Hillary Clinton, var den illegale immigration fra Mexico et stort emne, på trods af det store fald i antallet af nyankomne mexicanske indvandrere. Mens Hillary Clinton bakkede op om Obamas reform af systemet og ville fortsætte arbejdet med reformen, mente Trump, at der skulle bygges en mur hele vejen langs den 3.100 kilometer lange grænse mellem USA og Mexico, og han argumenterede for, at samtlige 11 millioner illegale indvandrere i USA – hvoraf mexicanere udgør over halvdelen – skal deporteres. Det fremgår af Politiken den 5. maj 2016 (se kilder). Mexico har afvist at finansiere opførelsen af muren, som vil komme til at koste op til 80 milliarder kroner, skriver Politiken den 10. november 2016 (se kilder).Trumps retorik over for mexicanske illegale indvandrere var særdeles hård under valgkampen – udover at true med at deportere samtlige illegale indvandrere i USA, kaldte han mexicanske illegale immigranter for voldtægtsforbrydere og antydede, at de var kriminelle og havde stofproblemer, skriver Jyllands-Posten i 2016 (se kilder).Efter præsidentvalget modererede Donald Trump sine udtalelser og han sagde i stedet, at han vil bygge en mur langs dele af grænsen, og at kun tre millioner illegale indvandrere og ikke hele gruppen skal deporteres, skriver DR (se kilder). Trump vil især gå efter at deponere kriminelle illegale indvandrere og folk, der tidligere er straffet i USA eller deres hjemland. Alt i alt er der altså med valget af Donald Trump til amerikansk præsident ringe udsigter for de mexicanske illegale immigranter, der håber på at få arbejds- og opholdstilladelse i USA. Emnet fyldte meget ved midtvejsvalget i 2018, hvor Donald Trump mistede sit republikanske flertal i Kongressen, grænsemuren har været det største politiske slagsmål ved finanslov-forhandlingerne mellem Det Hvide Hus og Kongressen, og med præsidentens fortsatte planer om at opføre en mur mellem USA og nabolandet mod syd er der ikke udsigt til, at punktet kommer til at fylde mindre fremover.

Op til præsidentvalget i 2016 var et af Donald Trumps mest kontroversielle valgløfter, at han ville opføre en mur mellem Mexico og USA, som skulle løbe langs hele landegrænsen og begrænse det, Donald Trump har kaldt en invasion af illegale mexicanske indvandrere. Han sagde også, at han ville få Mexico til at betale for dele af muren. Små tre år efter, i 2019, er grænsemuren endnu ikke blevet opført, men Trumps mur mod syd er stadig et af de mest omdiskuterede politiske emner i USA, og i slutningen af 2018 var den politiske kamp om muren med til at lukke ned for dele af den offentlige sektor i USA. Kampen om grænsemuren står mellem Donald Trump og den amerikanske kongres, som skal give tilladelse til at finansiere muren – efter Mexico pure nægtede at stå for finansieringen måtte Donald Trump forsøge at få pengene fra de amerikanske skatteydere i stedet. Kongressens opgave er blandt andet at bestemme, hvordan finansloven skal se ud fra år til år, og Donald Trump er derfor afhængig af Kongressen for at finansiere grænsemuren, der ifølge USA's told og grænsemyndigheder i alt vil koste omkring 18 milliarder dollars – knap 120 milliarder kroner. Republikanerne har flertal i Senatet men ikke i Repræsentanternes Hus, hvor det demokratiske parti siden midtvejsvalget i 2018 har haft flertal, og da de mener, at grænsemuren er unødvendig og umoralsk, kæmper de hårdt imod den. Kampen spidsede til i slutningen af 2018, hvor Kongressen vedtog en finanslov, som skal underskrives af præsidenten, som ikke indeholdt finansiering af en grænsemur. Donald Trump nægtede at underskrive finansloven, fordi der ikke var afsat midler til muren, og derfor blev dele af den amerikanske regering lukket ned ved et såkaldt government shutdown – i fem uger fik 800.000 offentligt ansatte ikke løn, og først da Donald Trump underskrev en midlertidig finanslov, åbnede statsapparatet op igen. Da Kongressen derefter stadig nægtede at afsætte penge til grænsemuren erklærede Trump national undtagelsestilstand ved grænsen til Mexico for dermed at kunne flytte penge til grænsen fra blandt andet forsvarsbudgettet. Den undtagelsestilstand stemte Represæntanternes Hus for at ende få uger efter, men Trump kan nedlægge veto mod den afstemning, medmindre den får opbakning i Senatet, som republikanerne kontrollerer. Samtidig har 16 stater, blandt andet Californien, anlagt sag mod Trump og førende medlemmer af hans administration med det formål at ende nødtilstanden og stoppe grænsemurens opførsel, skriver Reuters (se kilder). I marts 2019 præsenterede Trump sit budget for 2020, hvor han beder om at få afsat 6,8 milliarder dollars – 45 milliarder kroner – til grænsemurens opførsel i 2020. Det budget annoncerede demokratiske kongresmedlemmer, at de vil nægte at vedtage, og dermed ser det ud til, at kampen om finansieringen af grænsemuren kommer til at vare hele dette år og næste med.

Flere tendenser ser ud til at komme til at påvirke den mexicanske migration fremover. Ifølge flere analyser fra amerikanske tænketanke vil grænsemuren ikke være afgørende for, hvor mange mexicanske indvandrere, der fremover vil ankomme til USA. I en analyse for tænketanken Brookings (se kilder) argumenterer Vanda Fellah-Brown, en senior-analytiker indenfor sikkerhed- og grænsepolitik, for, at muren ikke vil stoppe den illegale migration, men føre til en stigning i menneskesmugling ad de samme kanaler, der bruges til at transportre narkotika fra Mexico til USA – blandt andet underjordiske tunneller og de 52 steder, man lovligt kan krydse grænsen. I en kronik i magasinet The Atlantic (se kilder) argumenterer Ana Raquel Minian, som er professor ved det amerikanske universitet Stanford, for, at grænsemuren kan afskrække nogle af de mange hundredetusinde mexicanere, der har opholdt sig illegalt i USA og er begyndt at rejse fra USA og tilbage til Mexico, fra at krydse grænsen og rejse sydpå.

     Grænsekontrollen mellem USA og Mexico og en eventuel grænsemur er imidlertid kun en af mange faktorer, der vil påvirke migrationen fra Mexico til USA fremover, skriver forfatterne bag en analyse af emnet for Migration Policy (se kilder). De skriver, at den amerikanske efterspørgsel efter billig arbejdskraft i høj grad også er med til at bestemme, hvor mange mexicanere, der er villige til at søge mod USA med eller uden tilladelse – siden 1990'erne har det været afgørende for, hvor stor tilstrømningen var, konkluderer forfatterne. Efterspørgslen har været aftagende siden finanskrisen i USA, og det er en af hovedårsagerne til at tilstrømningen til USA er faldet og antallet af mennesker med mexicansk baggrund, der rejser tilbage til Mexico, er steget, argumenterer de for.

     Hvordan migrationen fra Mexico til USA fremover kommer til at forme sig kommer ifølge de nævnte eksperter altså an på flere ting: Hvor stor efterspørgsel der er på arbejdskraften i USA, hvordan økonomien udvikler sig i Mexico, hvorvidt der bliver bygget en grænsemur, og hvordan USA vil kontrollere grænsen.