Debat om kropsdyrkelse

Hvordan søger kampagner og projekter at omdefinere kropsidealer?

Da parfumefirmaet Dove i 2004 lancerede kampagnen, hvor de bevidst lod såkaldt almindelige kurvede kvindekroppe repræsenterer deres produkter, vakte det stor opmærksomhed. Siden er kampagnen blevet beskrevet som en slags first mover for en bevægelse, der på mange områder har forsøgt at fremhæve den uperfekte krop som ideal. Artiklen ”Derfor er uperfekt det nye perfekt” på Berlingske.dk nævner en række eksempler på tendensen, blandt andet hvordan en række kendte i 2015 begyndte at dele uperfekte billeder af deres kroppe på sociale medier (se kilder). Også den svenske kunstner Arvida Byström har med sin lingerikampagne for det newzealandske tøjmærke Lonely demonstreret, at man sagtens kan reklamere for undertøj uden urealistisk tynde og seksualiserede modeller. Det fremgår af artiklen ”Lingeri er til alle – ny kampagne sætter fokus på kropsidealer” fra magasinet Soundvenue, som viser billeder fra kampagnen (se kilder). Også kunstprojektet ANYbody, som blev udstillet i indkøbscenteret Sallings vinduer i Aarhus i 2017 søgte at udforske og udfordre vores kropsidealer, som det fremgår under overskriften ”ANYbody – et kunstprojekt der udfordrer vores kropsidealer” på headstartfashion.dk (se kilder).

 

Beskrivelse af Doves kampagne, der vakte stor opmærksomhed. Produceret af Ogilvy, 2009.

 

Hvordan kan kropsdyrkelse true fællesskabet?

Kropsdyrkelsen bliver ofte et individuelt projekt, som først og fremmest handler om effektivt at opnå et bestemt kropsideal, og hvor det sociale aspekt af det at træne eller dyrke sport kommer i anden række eller slet ikke spiller en rolle. Det er en del af forklaringen på, hvorfor fitnesscentre skyder op, mens idrætsforeninger taber medlemmer, vurderer idrætsanalytiker hos Idrættens Analyseinstitut Kasper Lund Kirkegaard i artiklen ”Fællesskab må vige for kropsdyrkelse” i Jyllands-Posten (se kilder).
Eller som sociologistuderende Ida Nielsen Langendorf beskriver det i debatartiklen ”Først når vi låner kroppen til fællesskabet, bliver den fri” i Dagbladet Information (se kilder): ”I et fitnesscenter står jeg helt alene med min krop. Det skaber ingen fælles værdi, når jeg presser den, selv om der paradoksalt nok er masser af mennesker rundt omkring mig”. Artiklen er et opråb om at huske fællesskabet i dyrkelsen af kroppen og refererer til filosoffen Hegels beskrivelse af, at mennesket først opnår social frihed, når det kan ’være-ved-sig-selv-i-den-anden’. Altså fri sammen med andre. Det er denne mangel på følelse af frihed i sociale fællesskaber, som gør den moderne fitnesskultur til en trussel mod menneskers selvværd og identitet, argumenterer debattøren.

Hvordan kan dyrkelse af kroppen omvendt skabe fællesskaber?

Selv om fitnesskulturen ofte bliver beskrevet som individuelt orienteret og en trussel mod foreningslivet og det sociale sammenhold, som er centralt for holdsport og andre former for foreningsidræt, kan kropsdyrkelse – også i det som i dag betegnes fitnesskulturen sagtens være bundet op omkring sociale fællesskaber. Mange søger holdaktiviteter i fitnesscentrene, hvor det sociale og fællesskabet er i centrum. Det kan man læse i undersøgelsen ”Fitnesskultur mellem forening og forretning – Aktive fitnessudøveres træningsmotiver” (se kilder). Når kommercielle fitnesscentre har overtaget en del af foreningernes medlemmer, skyldes det blandt andet, at de tilbyder mange forskellige holdaktiviteter på forskellige tidspunkter, som gør det muligt at passe træningen ind i en travl hverdag. Det behøver altså ikke være et ønske om at træne alene med henblik på at dyrke sin egen krop, men kan være et spørgsmål om helt praktiske udfordringer, der får medlemmerne til at vælge fitnesscenteret frem for foreningsfællesskabet. Og fællesskabet omkring træningen er ofte en motiverende faktor. Ifølge undersøgelsen er det vigtigste argument for de fleste idrætsaktive danskere ønsket om at styrke deres sundhed. Dernæst kommer fællesskabet, mens en mindre andel af de voksne idrætsaktive svarer, at mere ’præstationsorienterede’ begrundelser betyder mest. Nedlukningen i forbindelse med corona-pandemien har understreget, hvor meget fællesskaberne, omkring dét at dyrke motion, betyder for danskerne. For eksempel var der godt gang i løbeklubber landet over, da det igen blev muligt at mødes udendørs, hvis blot man sikrede at holde afstand. Også atletikklubber og cykelklubber holdt fast i den fælles træning, kan man læse i artiklen ”Løbeklubber holder tempoet under corona” på dgi.dk (se kilder).  

Hvordan har corona-pandemien påvirket danskernes motionsvaner?

Nedlukningen af samfundet under corona-pandemien har påvirket danskernes motionsvaner på godt og ondt. To ud af fem idrætsaktive holdt således op med at dyrke sport og motion under nedlukningen, mens andre gik i gang eller fik helt nye vaner med hjemmetræning eller brug af digitale træningstilbud. Det viser en undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har lavet over den første nedlukning i foråret 2020. Men der var også en gruppe, der ikke før nedlukningen dyrkede sport og motion, som begyndte at gøre det. Det kan man læse i artiklen ”Coronanedlukningen har påvirket danskernes motionsvaner på godt og ondt” på Idrættens Analyseinstituts hjemmeside (se kilder). Også efter genåbningen og hen over sommeren blev corona-pandemien ved med at påvirke danskernes motionsvaner, viser endnu en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. 23 procent af dem, der var aktive før nedlukningen af Danmark, dyrkede ikke sport eller motion i løbet af sommeren, blandt andet på grund af frygt for corona-smitte, fremgår det af artiklen ”Coronakrisen påvirker stadig danskernes idrætsvaner” på Idrættens Analyseinstituts hjemmeside (se kilder).  

Hvad er formålet med kampagnen Sammen i bevægelse?

Med kampagnen ”Sammen i bevægelse” vil DR i samarbejde med en række idrætsorganisationer gennem hele 2021 motivere danskerne til at bevæge sig. Målet er, at alle danskere bevæger sig lidt ekstra, når året er omme. Baggrunden for kampagnen er, at undersøgelser har vist, at en del danskere bevæger sig mindre eller er holdt helt op med at dyrke motion og idræt som konsekvens af nedlukningen af samfundet under corona-pandemien. Med kampagnen er håbet også, at de fysiske aktiviteter og følelsen af at mødes i fællesskaber vil indgyde glæde, optimisme, udholdenhed, fysisk og mental styrke, der skal gøre det lettere at komme igennem pandemien. I programmet ”Sport 2020” på DR den 2. januar satte H.K.H. Kronprins Frederik kampagnen i gang ved at overrække projektets bevægelsesstafet til svømmeren Jeanette Ottesen. Bevægelsesstafetten vil hele året rejse Danmark rundt og sætte gang i bevægelsen, så endnu flere kan være med i takt med, at DR hen over året udgiver en række programmer og indhold, der vil inspirere til bevægelse.  

Ambitionen med projektet ’Sammen i bevægelse’ er at inspirere til bevægelse og skabe et fællesskab for danskere hver uge hele året rundt. På den måde kan vi hjælpe hinanden med at holde dampen oppe i en krævende tid, hvor coronaen har gjort mange ting sværere,” siger chef for TV og Tværgående i DR Medier, Nikolaj Vitting Hermann i artiklen ”Nyt landsdækkende samarbejde vil sætte Danmark i bevægelse” på Dr.dk (se kilder). 

 

Video: Med kampagnen ”Sammen i bevægelse” vil DR i samarbejde med en række idrætsorganisationer inspirere danskerne til at bevæge sig til fysisk og mentalt overskud, der skal gøre det lettere at komme gennem corona-nedlukningen. DR.dk, 2021-01-08.

 

Hvorfor vil forskere kortlægge danskernes motionsvaner?

Sideløbende med kampagnen ”Sammen i bevægelse” vil en række forskere fra Syddansk Universitet (SDU) med et større forskningsprojekt kortlægge danskernes motionsvaner og motivation for at bevæge sig. Forskningsprojektet skal indsamle viden, der skal bruges til at udvikle politikker og designe målrettede initiativer, der skal øge danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse og herigennem styrke danskernes fysiske såvel som mentale sundhed.  

Undersøgelsen vil give staten, kommunerne, organisationerne og andre aktører på området en detaljeret viden om, hvordan forskellige borgere motiveres af forskellige muligheder og dermed være et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser for at skabe et Danmark i Bevægelse,” lyder det i notatet ”Danskernes gå-vaner – i fritiden og under transport” som er en del af projektbeskrivelsen på Syddansk Universitets hjemmeside (se kilder).

Hvilke konsekvenser for sundheden kan kropsdyrkelse få?

Kropsdyrkelse i form af motionsafhængighed kan få alvorlige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. For eksempel i form af overbelastning af led, psykisk tvangspræget afhængighed og kontroltab, som gør, at træningen kommer til at styre livet og griber ind i det sociale liv på bekostning af familie, venner og andet. I sådanne tilfælde taler man om sygelig besættelse. Kropsdyrkelsen går fra at være en aktivitet, der giver mening til at blive selve meningen med livet. Overskridelsen af grænsen fra sundt til sygt sker oftest som en glidende overgang, forklarer Mia Beck Licthenstein, som har skrevet speciale om motionsafhængighed, i artiklen ”Når sundhed bliver til sygdom” i PsykNyt (se kilder). Udenlandske studier har vist, at godt 60 procent af en idrætspopulation i perioder vil udvise risikoadfærd, mens 5-10 procent har motionen fået altdominerende betydning på usund vis. Det kan man læse i afhandlingen ”Træningsafhængighed – om psykisk afhængighed af fysisk aktivitet” (se kilder).