Køn i opdragelsen og opvæksten

Hvilken rolle spiller køn i barndommen?

Hvordan voksne tolker et barns køn, har indflydelse på, hvordan de voksne kommunikerer med barnet og forholder sig til det, og det er igen med til at påvirke barnets forståelse af sig selv og sin omverden. I antologien ”lige muligheder” (se kilder) refererer cand.pæd. Tine Dalgaard en række studier, der har undersøgt, hvilken rolle barnets køn spiller for, hvordan voksne interagerer med det. Et af disse studier er de såkaldte ”Baby X-eksperimenterne”, der blev lavet allerede i 1970erne. Her blev deltagerne præsenteret for en video af en baby klædt i kønsneutralt tøj, der græder. Deltagerne fik at vide, at det var henholdsvis en dreng eller en pige. De, der troede, at det var en dreng, tolkede gråden som vrede, mens de, der troede, det var en pige, mente, at babyen græd af frygt. Konklusionen på studiet var, at bevidstheden om børns køn påvirker voksnes adfærd over for barnet (se kilder). Dalgaard nævner også den danske køns- og kulturforsker Charlotte Kroløkke, der i et studie af ultralydsskanninger fra 2008, har vist, at fostrets bevægelser og udseende bliver tolket ud fra dets køn allerede inden fødslen; hvis det er en dreng, bliver spark eksempelvis italesat som et potentiale inden for fodbold. Disse oplevelser af barnet som dreng eller pige har også betydning for forældrenes plan for, hvad der skal købes af udstyr og legetøj. Og Dalgaard peger på, at det har stor betydning for barnets udvikling, hvilket tøj og legetøj forældre og andre køber til barnet: ”tøj og ting har forskellig udformning, pasform, brugervenlighed og udfoldelsesmulighed afhængigt af, hvilket køn produktet henvender sig til. Materialitet og forbrug er på den måde medvirkende faktorer i kønssocialiseringen”. Hun giver som eksempel, at den fysiske udfoldelse bliver begrænset ved, at cykler til piger ofte bliver lavet med færre gear end de, der i farver og former er såkaldte drengecykler. Dette viser en forventning om, at drengene skal køre stærkt, mens pigerne kan trille stille og roligt, hvilket gør det svært for piger at vælge de ”pigede” cykler og samtidig være et barn, der elsker at køre stærkt. På samme måde kan tøjet være med til at skabe en bestemt identitet og skabe forventninger til traditionelle kønsroller; gennem kønsdifferentieret tøj med henholdsvis farlige/nuttede dyr bliver drengen sat ind i en ramme som sej og modig, mens pigens udtryk bliver afgrænset til at være yndig og sød. Alt dette er med til at påvirke udviklingen af det enkelte barns identitet i forhold til køn.

Hvordan forholder pædagoger sig til køn og identitet?

Modsat i Sverige og Norge, hvor man i nogle årtier har forsket i, hvordan køn og identitet kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde, er dette fokus nyt i Danmark, og kun få danske daginstitutioner tænker køn ind i deres pædagogiske læreplaner.

På pædagoguddannelsen i Danmark indførte man dog i 2014 modulet ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”. I dette modul præsenteres de studerende for den nyeste kønsforskning og får på den måde mulighed for at tænke kritisk over, hvordan man som pædagog arbejder med køn. Tovholder på modulet, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, Anette Erlandson Pedersen, beskriver i antologien ”Køn, seksualitet og mangfoldighed” (se kilder) formålet således: ”de studerende får en forståelse af, at kønsidentitet er komplekst, at det skabes og reproduceres i et socialt samspil, hvor individet positioneres og positionerer sig”. Pedersen påpeger dog, at underviserne i modulet til tider oplever modstand fra de studerende mod at forholde sig kritisk til køn.

Hvordan arbejdes der kritisk med køn i danske daginstitutioner?

Organisationen Mangfold, der arbejder med kønsproblematikker i opdragelsen, udbyder et kursus, der hjælper daginstitutioner med at møde børnene uden at sætte dem i kønsstereotype kasser. Institutioner, der har gennemgået kurset, får et prismecertifikat, der viser, at de arbejder normkritisk med køn. I den prismecertificerede børnehave ”Jordkloden” i København lægger pædagogerne vægt på, at børnene ikke skal begrænses af køn ved f.eks. at blive tildelt rollen som ridder eller prinsesse. I stedet forsøger de at møde barnet uden på forhånd at have en ide om, hvad barnet er interesseret i. De bruger barnets navn eller siger ”ven” og undgår dermed at sætte kønnet forrest. I magasinet Friktion fortæller pædagogerne Signe Bæk og Kirstine Rødvig om betydningen af den normkritiske tilgang, under overskriften: ”Kønsreflekteret praksis er hverdag i børnehaven Jordkloden”(se kilder): ”En forælder nævnte efterfølgende, at det var fantastisk at opleve, i hvor høj grad køn var blevet en usynlig faktor i hverdagen, efter at vi havde sat fokus på køn. Netop dette, at det kønnede bliver usynligt eller bliver mindre væsentligt, er en af de centrale pointer i den kønsreflekterede praksis.” I den integrerede vuggestue og børnehave Martha Hjemmet arbejder personalet ligeledes normkritisk med køn. Pædagogisk leder, Helle Bøgelund Frederiksen, beskriver i hæftet ”Giv alle børn flere muligheder” (se kilder), hvordan dette udfolder sig: ”Under vores projektforløb blev en pædagog opmærksom på, at han havde en tendens til ikke at mene, at det var så alvorligt eller vigtigt, når drengene var kede af det(...) er vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme på dette, så lader vi drengene vokse op uden værktøjer til at udtrykke sig emotionelt.”

 

"Ser du barnet før kønnet?". I Martha Hjemmet bliver køn i den pædagogiske praksis tænkt ind i alt, hvad de gør. Mange andre steder arbejder man slet ikke så direkte med ligestilling og mangfoldighed. Video fra 2020 udgivet af Børn & Unge.