Hvad vil det sige at være interkønnet?
LGBT definerer i sin ordbog på nettet (se kilder) interkønnet som følger: ”en medfødt variation i fysiske kønskarakteristika. Det vil sige: Fysiske variationer i kromosomer, genetisk udtryk, hormoner og/eller reproduktive organer, så som: Testikler, penis, klitoris, æggestokke mm.” Inden for lægevidenskaben bliver interkønnede ofte benævnt DSD (”Disorders of Sex Developments”). Betegnelsen er blevet kritiseret af interkønnede aktivister, der mener, at den sygeliggør en rask krop. Interkønnede kan ligesom alle andre have en kønsidentitet, som binær eller ikke-binær. Der findes ingen fuldstændig opgørelse over, hvor mange personer der fødes med variationer i kønskarakteristika, hvilket delvis skyldes et stort antal ikke-diagnosticerede tilfælde. Biologen Anne Fausto-Sterling skønnede i 2000 at 1,7 % af en fødselsårgang på verdensplan fødes med variationer i kønskarakteristika (se kilder), mens LGBT i deres online-ordbog under ”Interkøn” angiver hyppigheden af personer med interkønnede variationer til cirka 1 % (se kilder).
Hvordan håndterer samfundet interkøn?
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udgav i 2017 rapporten ”First, do no harm” (se kilder) om behandlingen af interkønnede børn i Tyskland og Danmark og konstaterede i den forbindelse på deres hjemmeside, at der i begge lande ”udføres ikke-akutte, invasive og irreversible indgreb på babyer og meget unge interkønnede børn”. Ifølge Amnesty er nogle af operationerne, som bliver udført på små børn altså umulige at gøre om og bliver udført, selvom de ikke er nødvendige og i en alder, hvor de opererede ikke selv kan give samtykke. Rapporten viser yderligere, at de fleste af disse operationer foretages med det formål at ”normalisere” udseendet af barnets kønsorganer, så de lever op til en binær opfattelse af køn. Amnesty International er stærkt kritisk over for disse operationer: ”Denne form for retfærdiggørelse bygger på dybt indgroede kønsstereotyper: At køn er binært, at børn vokser op og bliver heteroseksuelle, og at børn, hvis kroppe ikke er kønskonforme, vil få psykologiske problemer som følge heraf. Disse antagelser er ikke dokumenteret, og i visse tilfælde resulterer de i indgreb, som ikke er i barnets interesse.” (se kilder). Amnesty International citerer på deres hjemmeside, psykolog Karina Lins, der lægger vægt på, hvilken betydning den fremherskende tilgang til interkønnede i samfundet har: ”Fra fødslen får man som interkønnet at vide, at ’du er forkert, og vi bliver nødt til at reparere dig’. Dette har massive psykologiske konsekvenser” (se kilder).
Hvordan opleves det at være interkønnet?
I 2017 offentliggjorde den 28-årige belgiske model Hanne Odiele, at hun var interkøn. Odiele har levet sit liv som kvinde og har det godt med at blive kaldt ”hun”, men identificerer sig i øvrigt ikke som mand eller kvinde. Odiele oplever, at hendes interkøn giver mulighed for at leve uden for kønsnormerne: ”Kvinder føler indimellem, at de er nødt til at klæde sig på bestemte måder eller leve op til bestemte forventninger, og der oplever jeg tingene anderledes.”. Som mange andre interkønnede undergik hun kønsnormaliserende operationer som barn, hvilket vil sige, at hun blev opereret for at kunne passe ind i kategorien kvinde, og ikke fordi en operation var medicinsk nødvendig. Odiele udtaler, at der var en stor skam forbundet med hendes krop, og at hun som 17-årig selv måtte finde svar, da hendes forældre hverken informerede hende om hendes interkønnethed eller operationernes formål. Disse operationer ser hun som en krænkelse af menneskerettighederne og et udtryk for en forældet trang til at rette alt, der ikke passer ind i den binære forståelse af køn (se kilder). Odiele står ikke alene med kritikken, og psykolog Karina Lins, der arbejder med ikke-binære børn, understreger i en artikel i Information (se kilder): “Vi ved faktisk ikke, om det er godt for børn, at de bliver tildelt et køn. Vi ved kun, at kønsidentiteten ikke er fastlagt for nogen af os på basis af de ydre kønsorganer”. Foreningen ”Intersex Danmark”, som blev stiftet i Februar 2017, arbejder for interkønnedes rettigheder. De anser ligesom Odiele kønsnormaliserende operationer for en overtrædelse af menneskerettighederne og kræver, at alle medicinske indgreb sker med informeret samtykke. I Intersex Danmarks vedtægter står også, at en del af foreningens formål er at ”arbejde for en anerkendelse af at sygeliggørelse og stigmatisering af personer af interkøn resulterer i betydelige traumer og psykiske problemer” (se kilder).
Hvad konkluderer undersøgelser om interkønnede personers helbred?
Generelt mangler der viden om interkønnede. For at imødekomme dette, blev det EU-finansierede internationale research projekt ”dsd-LIFE” startet i 2012 for at indsamle information, der kan føre til bedre sundhedsfaglig behandling af interkønnede. I undersøgelsen deltog 1.040 interkønnede personer, hvilket gør det til den største undersøgelse om personer med interkøn. Konklusionen var blandt andet, at interkønnede har dårligere selvværd og et mere negativt kropsbillede end majoriteten, men også, at den generelle livskvalitet overordnet ikke opleves som dårligere (se kilder). Resultaterne viste, at interkønnedes udfordringer handlede mere om deres generelle helbred end om deres diagnose. En stor del af de adspurgte døjede altså med helbredsproblemer, der ikke var direkte relateret til variationerne i kønskarakteristika, men som måtte ses som følgesygdomme. En del af anbefalingen fra dsd-LIFE var derfor, at den sundhedsfaglige pleje af interkønnede personer bør fokusere mere på kroniske fysiske og psykiske helbredsproblemer, herunder både de, der er relateret til dsd-diagnosen og de, der ikke er. Endvidere opfordrede dsd-LIFE til, at professionelle burde fokusere mindre på medicinske behandlinger og mere på blandt andet åbenhed om interkøn og psykologiske problematikker (se kilder). Sundhedsstyrelsen undersøgte i 2019 LGBT-personers oplevelser med læger og offentliggjorde resultatet i rapporten ”LGBT-personers møde med almen praksis” (se kilder). Der indgår ikke interkønnede i undersøgelsen, da der ikke kunne rekrutteres nok interkønnede deltagere. Undersøgelsen pegede på, at LGBT-personer som gruppe statistisk set har større risiko for fysiske og psykiske problemer, hvilket bliver knyttet til stress afledt af eksklusion, hadforbrydelser eller en mere subtil fornemmelse af at være forkert i “en altoverskyggende cis- og heteronormativ kultur”. Sagt på en anden måde, kan det være en udfordring at være en del af et samfund, hvor det tages for givet, at alle er heteroseksuelle og cis-kønnede, når man ikke passer i de kategorier.
Hvilke positioner er der i debatten om køn og identitet i Danmark?
I juni 2018 fremlagde den daværende regeringen (bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance) en handlingsplan med titlen ”Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer” (se kilder). Her beskrev regeringen sin vision: “Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn, seksuel orientering eller kønsidentitet”. På den kristne højrefløj anses forståelsen af køn som mere flydende som en trussel mod det eksisterende samfund og kristne værdier. Handlingsplanen blev kritiseret af formænd fra fire kirkelige organisationer (Kirkelig forening for Indremission i Danmark, Evangelisk Luthersk Netværk, Luthersk Mission samt Kristeligt Forbund for Studerende) i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad med overskriften: ”Anerkend, at køn og samliv har rammer – lad ikke afsporet kønsideologi sætte dagsorden” (se kilder). I debatindlægget udtrykte forfatterne stor bekymring over det, de kaldte queer-ideologien. Queer er engelsk og kan oversættes til mærkværdig eller underlig, men bliver anvendt internationalt og i Danmark af LGBT+-personer som en måde at tage ejerskab over (eller protestere imod) at blive set på som anderledes. LGBT beskriver i deres online-ordbog queer-teori som en videnskabsteori, der forholder sig kritisk til, hvordan køn og seksuel identitet bliver udformet, og at man inden for queer-teori ser køn som noget, man gør, i stedet for noget, man ”er” (se kilder). Forfatterne til debatindlægget advarede mod normopløsende ideologiske strømninger og afsluttede med følgende udsagn: “Vi forudser, at queer-ideologiens kønspolitiske projekt vil kamme over i det, man selv mener at bekæmpe, nemlig undertrykkelse, intolerance og magtmisbrug”.
I forsommeren 2018 udgav Indre Mission i samarbejde med en række andre konservativt-kristne organisationer et omdiskuteret undervisningsmateriale om køn og seksualitet. Materialet var lavet til brug i seksualundervisningen på indskolings- og mellemtrins niveau og blev udgivet på hjemmesiden www.jegerkøn.dk. På siden indledes med en konstatering af, at der kun er to køn, men mange måder at være dreng og pige på (se kilder).
Organisationen Sex & Samfund beskæftiger sig med køn, krop og seksualitet og arbejder for rettigheden til at bestemme over egen krop og seksualitet. I Danmark udarbejder de blandt andet materiale til seksualundervisning. I artiklen “Sex og Samfund kritiserer Indre Missions nye materiale til seksualundervisning” (se kilder) pointerer Sex og Samfunds nationale chef, Lene Stavngaard, at materialet fra de kristne organisationer indirekte giver indtryk af, at der er noget forkert ved ikke at være heteroseksuel og cis-kønnet. Stavngaard understreger: “Hvis man skal skabe et trygt rum for børn og unge mennesker i undervisningen, går det ikke, at man taler om rigtigt og forkert i forhold til transkønnethed og homoseksualitet og i øvrigt behændigt undgår at nævne intersex, som udfordrer den biologiske mand/kvinde-dikotomi”.