Introduktion til Jellingstenene

Hvad er Jellingstenene?

Jellingstenene er den samlede betegnelse for to runesten, som begge stammer fra 900-tallet og står foran Jelling Kirke i Sydjylland. Den mindste Jellingsten er den ældste og er et mindesmærke rejst af kong Gorm den Gamle over hans hustru dronning Thyra Danebod. Stenen er sandsynligvis fra omkring år 950 og er dermed den ældst bevarede danske kilde, hvor betegnelsen Danmark nævnes. Der findes dog udenlandske kilder, der bruger betegnelsen Danmark omkring 100 år tidligere.

Den største Jellingsten er sværere at datere, men er formodentlig fra omkring år 965. Den store sten er også et mindesmærke men rejst af kong Harald Blåtand til minde om sine forældre, Gorm og Thyra. Runeskrift på stenen fortæller samtidig om Haralds egne bedrifter – nemlig at han skulle have samlet det danske rige og have gjort det kristent. Den største Jellingsten er ofte blevet kaldt Danmarks dåbsattest, dels fordi runeskriftet nævner Danmark, dels fordi det er den første kilde, der erklærer Danmark kristent.

Jellingstenene blev opført sammen med en stor trækirke og to kæmpegravhøje, rejst til ære for Gorm og Thyra. Trækirken brændte ned, sandsynligvis kort efter sin opførelse, men den nuværende Jelling Kirke (opført omkring år 1100) står på samme placering. Jellingstenene udgør sammen med Jelling Kirke og gravhøjene det man kalder for Jellingmonumenterne, som blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste i 1994. Du kan læse mere på Nationalmuseets temaside ”Monumenterne i Jelling” (se kilder).

Hvad står der på Jellingstenene?

Den lille Jellingstens runeindskrift er skrevet lodret, og indskriften lyder: ”Gōrmʀ kunungʀ gærði kumbl þǿsi æft Þōrvē, kunu sīna, Danmarkaʀ bōt.” Teksten er skrevet på oldnordisk – det sprog, datidens nordboere talte, og som nutidens dansk stammer fra. Oversætter man indskriften til moderne dansk, står der: ”Kong Gorm gjorde disse tegn efter Thyra sin kone, Danmarks pryd.”

Den store Jellingsten har tre sider, en med tekst og to med dekorationer. På tekstsiden er runerne skrevet vandret: ”Haraldr kunungR bað gørva kumbl þǿsi æft Gōrm, faður sinn, ok æft Þōrvē, mōður sīna, sā Haraldr es sēR vann Danmǫrk alla ok Norveg ok dani gærði krīstna.” Oversat til moderne dansk betyder det: ”Kong Harald bød gøre disse tegn efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Den ene af den store Jellingstens billedsider forestiller et gribedyr, muligvis en løve, omkranset af en slange. Gribedyr optræder tit i vikingekunst, det er livlige dyr, hvis hoved ofte ses forfra, og hvis fødder griber om alt. Den anden billedside er den ældste kendte nordiske afbildning af Kristus.