Hvilken betydning fik folkeskoleloven 1937?
I 1937 var der stadig stor forskel på skolerne på landet og i byen. Centralskolerne i byerne havde såkaldt mellemskole, og hermed reelt flere års skolegang. Folkeskoleloven 1937 lagde op til indførelse af centralskoler i landdistrikterne, så børnene på landet fik samme mulighed for skolegang som børn i byen. Samtidig blev betoningen af, at skolens opgave først og fremmest var at danne gode, kristne borgere skrevet ud af formålsparagraffen. Nu blev kerneformålet at udvikle barnets evner og personlige egenskaber. Kristendommen blev nu udelukkende nævnt i forbindelse med kristendomsundervisningen. Det kan man læse i artiklen ”Lov om folkeskolen 18. maj 1937” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Skoler i Sydslevsvig i 1930’erne.
Hvordan udviklede folkeskolen sig i 1950’erne?
I 1950erne flyttede mange fra land til by, og hermed blev mange mindre landsbyskoler nedlagt, mens nye større centralskoler i byerne blev opført.
”De større skoler betød, at eleverne kom i klasse med børn på deres egen alder – noget de ikke var vant til på de små landsbyskoler, hvor der ofte kun var ét klasseværelse og én lærer, der underviste forskellige klassetrin samtidig. De begynder altså at have undervisning og udvikle sig sammen med jævnaldrende klassekammerater”, forklarer forsker i skolehistorie Ning de Coninck-Smith. Det blev mere almindeligt, at piger fik lov til at gå i skole i længere tid, fordi der ikke længere var samme behov for, at de skulle ud og tjene penge til familien. Det kan man læse i artiklen ”Tidslinje: Se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950” på dr.dk (se kilder).
Med den ny folkeskolelov i 1958 blev mellemskolerne afskaffet, hvilket betød, at skolerne på landet blev ligestillet med skolerne i byerne. Folkeskolen omfattede nu et 7- eller 8-årigt hovedskoleforløb, der kunne suppleres med en 8. eller 9. klasse eller en treårig realskole fra 8. til 10. klasse. Det kan man læse i artiklen ”Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 18. juni 1958” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Film om Åse der starter på Mosegårdsskolen i Vangede i 1951.
Hvad var Den Blå Betænkning?
Den Blå Betænkning var den populære betegnelse for den undervisningsvejledning, der fulgte i kølvandet på folkeskoleloven 1958. Den blev formuleret af et politisk udvalg med den radikale K. Helveg Petersen som formand. Den Blå Betænkning betonede, at skolens opgave først og fremmest var at skabe harmoniske og lykkelige mennesker og lagde indirekte afstand til 1958-lovens fokus på kundskaber og karakterer, blandt andet ved at understrege vigtigheden af gruppe- og emnearbejde og tværfaglighed og i sin kritik af prøver og karaktergivning. Det kan man læse i artiklen ”Den Blå Betænkning Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 1960” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Med Den Blå betænkning fulgte også et nyt fag: Orientering. Her skulle eleverne lære om samfundet, så de blev i stand til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet – som såkaldte harmoniske mennesker, fremgår det af artiklen ”Tidslinje: Se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950” på dr.dk (se kilder).
Hvordan udviklede folkeskolen sig i 1960erne?
Hvor det tidligere havde været tilladt at bruge afstraffelse med spanskrør og andet, blev det med ”Cirkulære om ro og orden §8” fra 1967 forbudt for lærerne at slå eleverne. Allerede i 1951 forbød skolerne i København lærerne at slå eleverne. Fra 1967 gjaldt loven alle landets skoler. Der blev også uddannet stadigt flere lærere, fordi antallet af centralskoler steg. Hvor der i 1945 var cirka 15.000 lærere, var der i 1960 over 23.000. Mange af de nyuddannede var kvinder. Faktisk fordobledes antallet af kvindelige lærere i folkeskolen fra 1945 til 1960, kan man læse i artiklen ”Tidslinje: Se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950” på dr.dk (se kilder).
Nye skoler bygges i Glostrup i 1950’erne og 1960’erne.
Hvordan udviklede folkeskolen sig i 1970erne?
Medbestemmelse og demokrati kom i den grad på dagsordenen i 1970erne – også i folkeskolen. Mange skoler holdt samlinger, hvor eleverne havde mulighed for at sige deres mening og gå i dialog med lærerne. Skolerne indførte elevråd som resultat af, at eleverne i højere grad blev opfattet som selvstændige og kritiske individer. Samtidig kunne både drenge og piger vælge, om de ville have sløjd eller husgerning, som tidligere havde været obligatoriske pige- eller drengefag. Køn og seksualitet fik også plads på skoleskemaet med faget seksualundervisning i 1970. Elevernes demokratiske dannelse blev indskrevet i formålsparagraffen, og der blev åbnet op for specialundervisning til børn med særlige behov og sat større fokus på tværfaglig undervisning, fremgår det af artiklen ”Lov om folkeskolen 26. juni 1975” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Den Classenske Legatskole i København 1970.
Hvordan udviklede folkeskolen sig i 1980’erne og 1990’erne?
I 1980erne begyndte børn at tilbringe langt mere tid i institutioner. Oprettelse af fritidshjem gjorde, at børnene tilbragte eftermiddagene efter skoletid omkring skolen. Computere og it blev en del af undervisningen, og hvor man i 1970erne havde haft fokus på fællesskabet, begyndte man i højere grad at sætte den enkelte elev i centrum i såkaldt ”differentieret” undervisning. Ordene selvrealisering og evaluering blev flittigt brugt.
Hvilken betydning fik folkeskoleloven 2009?
I starten af 00erne satte de internationale PISA-undersøgelser fokus på faglighed og karakterer i folkeskolen. De danske skoleelever klarede sig ikke vildt godt i PISA-undersøgelserne, og det fik politikerne til at stille krav til øget evaluering og indførelse af flere obligatoriske prøver. Nu skulle eleverne også til prøve i naturfag, historie, samfundsfag og kristendom. Med folkeskoleloven 2009 blev der indført såkaldt bindende mål for en række fag, som alle lærere skulle følge. ”Fortrolighed med dansk historie” blev skrevet ind i formålsparagraffen, og den nye lov flyttede generelt fokus fra dannelse til uddannelse med fokus på færdigheder – med argumentation om, at det var nødvendigt for at sikre konkurrenceevne i en globaliseret verden. Det kan man læse i artiklen ”Bekendtgørelse om lov om folkeskolen 24. juni 2009” på Danmarkshistorien.dk (se kilder).
Debat på DR2 omkring 2010 mellem undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og formand for Danske Folkeskolelever Troels Boldt Rømer.
Hvilke betydning fik folkeskolereformen 2014?
Argumenterne for den folkeskolereform, som et flertal bestående af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative besluttede, var et fagligt løft af folkeskolen. Hovedformålet var at forlænge skoledagen og gøre lektiehjælp efter skole obligatorisk for alle skoler. Skoledagen blev forlænget, så eleverne i 0.-3. klasse fik en skoleuge på 30 timer, eleverne fra 4.-6. klasse på 33 timer, og eleverne fra 7.-9. klasse på 35 timer. Samtidig blev der indført krav om, at alle lærere fra 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Herudover blev det vedtaget, at idræt, motion og bevægelse skal fylde mere i skoledagen, minimum 45 minutter om dagen for alle elever, og sikre en mere varieret skoledag. Det fremgår af ”Folkeskolereformen kort fortalt” udgivet af BUPL (se kilder).
I januar 2019 blev partierne bag reformen bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF enige om at justere reformen på baggrund af den kritik, reformen er blevet mødt med. Kritikken har blandt andet lydt, at skoledagene er blevet for lange, for særligt de yngste elever – og at kommunerne og de enkelte skoler har været for låste i forhold til at skabe en skoledag, som giver mening for børnene og den enkelte skole. Men også at en række fag har lidt under reformen, fordi de har fået tildelt for få timer.
Med de nye justeringer blev skoledagen 2,25 timer kortere for de yngste skoleelever, mens der blev tilført 90 ekstra fagtimer årligt til fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse, kan man læse i artiklen i Jyllands-Posten ”Elever får fremover kortere skoledage og flere fagtimer” (se kilder).
Forskellige perspektiver på, hvad skolen skal kunne, ifbm. Folkeskolereformen i Rebild Kommune.