Hvordan har folkeskolelærernes selvbestemmelse ændret sig?
Folkeskolelærernes ret til at disponere over deres arbejdstid er blevet indskrænket markant de seneste år. Særligt med folkeskolereformen 2014 og den såkaldte lov 409, der stillede nye krav til, hvor mange timer lærerne skal være fysisk til stede på skolerne. Den nye lov pålagde dels lærerne flere undervisningstimer, dels at forberedelsen skulle finde sted på skolerne, hvor det hidtil havde stået lærerne frit for, hvor og hvad tid på døgnet de ville forberede sig. Samtidig fulgte der ikke mere tid til forberedelse af den ekstra undervisning. Mange lærere har oplevet den nye lov som udtryk for manglende tillid til, at de faktisk udfører et godt stykke arbejde, og de nye strammere arbejdstidsregler har fået mange lærere til at søge væk fra folkeskolen – til job på privatskoler eller i en helt anden branche. Det kan man læse i rapporten ”Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?” udarbejdet af forskere fra UCC Professionshøjskolen (se kilder).
Generelt tegner lærernes udtalelser i rapporten et billede af en stor gruppe lærere, der efter reformen ikke længere føler, at de kan få lov til at tage initiativer, få medbestemmelse, gøre en forskel eller have mulighed for at bruge deres kvalifikationer, indsigter og professionalitet og blive anerkendt for det. Som det formuleres i rapporten: ”Fornemmelsen af ikke selv at være herre over, hvordan arbejdstiden prioriteres, eller have mulighed for at disponere over arbejdstiden, men at skulle stå til rådighed for ledelsens anvisninger, fyldte meget og blev oplevet som frustrerende”.
Hvor mange elever søger fra folkeskolen til privatskoler?
Mens antallet af folkeskoler er faldet fra 1.536 i 2009 til 1.262 i 2019, er antallet af friskoler og privatskoler steget fra 503 i 2009 til 556 i 2019, fremgår det af Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder). En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at forældre vælger friskole og private grundskoler på grund af skolens ry, værdigrundlag, høje faglige niveau, og på grund af utilfredshed med folkeskolen. Mens forældre, der vælger folkeskolen, lægger stor vægt på det lokale tilhørsforhold (se kilder).
I skoleåret 2018/19 gik knap 79 % af eleverne fra 0.-9. klasse i en folkeskole, mens knap 18 % af eleverne gik i frie og private grundskoler, viser tal fra Undervisningsministeriet (se kilder). Den resterende del af eleverne er fordelt på efterskoler (1,4 %) og øvrige tilbud (2,0 %) herunder bl.a. specialskoler og dagbehandlings- tilbud.
Hvad viser undersøgelser om elevernes oplevelse af folkeskolereformens konsekvenser?
Undersøgelser viser, at mange elever føler, at skoledagen er blevet for lang. Således viser tal fra SFI og Epinion, at andelen af elever, der finder skoledagene alt for lange, er steget fra 43% før til 82% efter reformen, mens omfanget af pjæk på de ældste klassetrin ifølge PISA-undersøgelserne er næsten fordoblet. Det kan man læse i kronikken ”Politikernes skønmaleri af skolereformen er langt fra virkeligheden” i Information (se kilder). Artiklen henviser også til en rundspørge, som Politiken har lavet blandt landets børnehaveklasseledere, hvor fire ud af fem vurderede, at reformen har resulteret i generel, massiv mistrivsel blandt børnene.
Hvilke udfordringer oplever lærere og skoler som følge af folkeskolereformen 2014?
I artiklen ”Ny undersøgelse: elever spilder tiden i lektiecaféer” på Folkeskolen.dk (se kilder) kan man læse om resultaterne af en panelundersøgelse, som Scharling Research har udført for fagbladet ”Folkeskolen”. Den viser, at over halvdelen af lærerne vurderer, at lektiehjælpen, der blev indført med skolereformen, ikke har nogen positiv effekt på elevernes faglige udbytte af undervisningen, mens kun hver femte lærer mener, at indførelsen af lektiehjælp er positivt for elevernes faglige udbytte. Samtidig oplever mange lærere, at det efter reformen er blevet vanskeligt at finde tid til at forberede undervisningen. I artiklen ”Nu begynder folkeskolereformen af falde fra hinanden” i Politiken kan man læse om, hvordan man på en række af landets skoler har haft så store udfordringer med skemalægningen af de længere skoledage, at ledelsen har søgt om dispensation til at fastholde kortere skoledage. Mange skoler har fået lov til at droppe en del af undervisningen i ydertimerne og de lektiecaféer, der blev indført med reformen (se kilder).
Hvilke udfordringer oplever forældre som følge af folkeskolereformen 2014?
Seks måneder efter at folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014, viste en undersøgelse foretaget af interesseorganisationen Skoler og Forældre, at 28% af de 886 adspurgte forældre var 'utilfredse' eller 'meget utilfredse' med deres barns skolegang. Til sammenligning var der i september 'kun' 16%, der svarede det samme. Utilfredsheden skyldes blandt andet, at de ekstra tiltag, der skulle skabe mening med de længere skoledage, ikke fungerer, forklarer formand for Skole og Forældre, Mette With Hagesen i artiklen ”Forældre er blevet mere utilfredse med deres barns skolegang” på tv2.dk (se kilder).
Hvor mange skoler har forkortet skoledagene efter kritik af reformen?
Efter at partierne bag reformen i januar 2019 justerede reformen og åbnede op for, at de enkelte skoler kunne forkorte skoledagene, har de fleste af landets folkeskoler valgt at gøre dette. Den politiske aftale ændrede paragraf 16 b i loven, som i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin giver mulighed for at indsætte en ekstra lærer eller pædagog i undervisningen og afkorte den understøttende undervisning. Rapporten ”Kortlægning af skoledagens længde” fra Undervisningsministeriet viser, at 64 % af skolerne forkorter skoledage for elever i 1.-3. klasse. I 4.-9. klasse er der 74 procent af skolerne, som gør dagene kortere, fremgår det af rapporten (se kilder).
Hvilke ændringer har den nye regering (2019) varslet for folkeskolen?
Siden den nye Socialdemokratisk ledede regering overtog i sommeren 2019, har den nye minister for børne og ungeområdet Pernille Rosenkrantz-Theil (S) varslet en række ændringer for folkeskolen. Hun har blandt andet opgivet den såkaldte talentpulje på 65 millioner kroner, der var afsat til at understøtte undervisningen af særligt begavede elever for i stedet at brede pengene ud til alle folkeskolens elever. En beslutning der har mødt kritik både politisk og fra fagfolk og forældre. I artiklen ”Minister opgiver national pulje til folkeskolens kloge børn” i Jyllands-Posten argumenterer Poul Nissen, professor emeritus ved Aarhus Universitet og forsker i bl.a. højtbegavede børn for, at også højtbegavede børn har brug for særlige indsatser, mens børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) kalder lukningen af puljen for ”socialdemokratisk ligemageri” (se kilder).
Pernille Rosenkrantz Theil har også varslet ændringer i den såkaldte inklusionsreform fra 2012, så det for fremtiden skal være lettere at sende elever til og fra specialundervisning, kan man læse i artiklen ” Rosenkrantz-Theil varsler opgør med inklusions-reformen” på Folkeskolen.dk (se kilder) og hun har varslet et opgør med de nationale tests i folkeskolen.
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2020 fremlagde Socialdemokratiet et forslag om skære i det offentlige tilskud til friskolerne ved at sætte den såkaldte koblingsprocent ned fra 76 til 71 % for herved at finde omkring 300 millioner kroner til folkeskolen, kan man læse i DR-artiklen ”Pernille Rosenkrantz Theil om friskoler: Vi kan bruge skattepengene bedre” (se kilder). Forslaget vakte massiv kritik både i nyhedsmedier, fagblade og på sociale medier, og Socialdemokratiet kunne ikke samle politisk opbakning til at få gennemført forslaget.
Hvad er fremtidsperspektiverne for den danske folkeskole?
Selv om debatten og kritikken fylder meget, er der alligevel meget der tyder på, at det trods alt går ganske godt i den danske folkeskole. I artiklen ”Danske skoler præsterer i verdensklasse” på Folkeskolen.dk (se kilder) kan man f.eks. læse, at den internationale undersøgelse PIRLS placerer danske elever på en femteplads i læsning, og at Danmark og Finland deler førstepladsen i ICCS-undersøgelsen, der vurderer, hvor gode forskellige landes skolesystemer er til at uddanne elever til demokratiske medborgere. En tredje undersøgelse – den første internationale undersøgelse af skolebørns computer- og informationskompetence (ICILS) – viser, at danske 8. klasses elever er blandt de bedste til at anvende IT, og de danske lærere er blandt dem, der i størst omfang integrerer IT i undervisningen (se kilder). Når politikere, forskere og skolefolk diskuterer visioner for folkeskolens fremtid, er det mere og andet end færdigheder og viden, der kommer i fokus. Folkeskolen skal kunne ruste eleverne til at tænke nyt og alternativt, til at udforske og skabe innovation, til at kommunikere, samarbejde og deltage og ”agere i komplekse sammenhænge”, som det blandt andet hedder i artiklen ”Fremtidens skole: Mere kompetence end faglighed” på Folkeskolen.dk (se kilder).
Merete Riisagers (LA) landsmødetale i 2016 om skolen.