Tilbagelevering af kulturgenstande fra museer

Parthenonfrisen

Et af de krav på tilbagelevering af kulturgenstande, som oftest ses omtalt i nyhedsmedier verden over, er Grækenlands forsøg på at opnå tilbagelevering af en række antikke skulpturer, der stammer fra en 160 meter lang frise på Parthenontemplet i Athen. De blev udført til udlandet i starten af 1800-tallet, mens Grækenland var en del af et større imperium, Det Osmanniske Rige (se Faktalinkartikel om Det Osmanniske Rige). Skulpturer fra Parthenonfrisen, som blev fjernet med de osmanniske myndigheders tilladelse, havnede i flere lande, først og fremmest England, hvor de er blandt hovedattraktionerne på British Museum.

Grækenland fik efter en uafhængighedskrig sin selvstændighed i 1830 og betragter i dag Parthenontemplet og skulpturerne herfra som et centralt stykke national kulturarv, som hører til i Athen. Trods gentagne tilbageleveringsanmodninger fra de græske myndigheder siden 1983 befinder den betydeligste gruppe af udførte skulpturer sig fortsat på British Museum. Museet har den holdning, at skulpturerne er en vigtig del af samlingernes historiske bredde og dybde og medvirker til at gøre British Museum til et væsentligt museum for hele verdens kultur. [1].

Heller ikke Danmarks Nationalmuseum har været villigt til at tilbagelevere tre fragmenter fra Parthenonfrisen, som befinder sig her. Nationalmuseet henviser til, at skulpturerne ikke blot er en væsentlig del af Grækenlands historie, men også af bredere europæisk kulturarv og dansk museumshistorie. [2] [3]

Den brasilianske fjerkappe fra Danmarks Nationalmuseum

I 2024 sendte Nationalmuseet en smuk kappe af røde ibisfjer til Brasilien. Rationalet var klart: Brasiliens Nationalmuseum havde i en brand i 2018 mistet størstedelen af sine genstande, og international hjælp til genopbygning af samlingerne på så vigtigt et museum var en solidarisk gestus. Brasiliens Nationalmuseum havde anmodet om tilbagelevering, og også den oprindelige befolkningsgruppe som kappen kom fra, tupinambaerne, nærede et stærkt ønske om at kappen, som for dem var hellig, skulle vende tilbage.

Der var tale om en stor sjældenhed: På verdensplan findes kun 11 sådanne fjerkapper bevaret, og Danmark Nationalmuseum ejede fem af dem. Kappen, som blev tilbageleveret, havde været i Danmark i 335 år, oprindeligt som en del af Det Kongelige Kunstkammer, og blev af Nationalmuseet vurderet som en genstand af enestående national betydning også for Danmark, hvilket førte til kritik af tilbageleveringen i flere danske medier.

Tilbageleveringen vakte stor glæde i Brasilien, men efterfølgende har der været debat om, hvorvidt kappen bør udstilles på det nyopførte brasilianske nationalmuseum eller  på et lokalt kulturcenter hos tupinambaerne, som føler  stor tilknytning til kappen. Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har udtalt: ”uanset hvor godt du forbereder en sag, (…) så vil der ofte komme et efterspil, og det efterspil har man ingen kontrol over”. [2]

Læs mere: [7] [2] [8] [9] [10] [11] [12]