Hvad leder du efter?

Meta-direktør Mark Zuckerberg, Amazon-grundlægger Jeff Bezos, Alphabets direktør Sundar Pichai og Elon Musk deltog i Donald Trumps indsættelse den 20. januar 2025

Meta-direktør Mark Zuckerberg, Amazon-grundlægger Jeff Bezos, Alphabets direktør Sundar Pichai og Elon Musk deltog i Donald Trumps indsættelse den 20. januar 2025

Foto: Shawn Thew/SIPAR/itzau Scanpix

Meta-direktør Mark Zuckerberg, Amazon-grundlægger Jeff Bezos, Alphabets direktør Sundar Pichai og Elon Musk deltog i Donald Trumps indsættelse den 20. januar 2025 Foto: Shawn Thew/SIPAR/itzau Scanpix

Tech-giganter

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, jan. 2025

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Elon Musks rolle i den amerikanske valgkamp

Tesla- og SpaceX-direktør Elon Musk (th.) hopper på scenen, da han slutter sig til Donald Trump  under et valgmøde i Butler, Pennsylvania den 5. oktober 2024
Tesla- og SpaceX-direktør Elon Musk og Donald Trump under et valgmøde i Butler, Pennsylvania den 5. oktober 2024Kilde: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix

Læs mere om Elon Musks rolle i den amerikanske valgkamp: Elon Musk støttede Donald Trump i valgkampen og postede også 75 millioner dollar i Trumps valgkampagne, kan man læse i artiklen ”Morgenpost fra USA: Elon Musk giver en million dollar hver dag for at blive minister for Trump” på DR.dk [1]. Efter at have vundet præsidentvalget satte Trump tech-milliardæren Elon Musk i spidsen for et nyt ministerium, der skal mindske bureaukratiet i USA’s regering. Siden har Musk flere gange blandet sig i europæisk politik med kontroversielle synspunkter f.eks. har han sagt, at det højrenationale parti AfD er ”det eneste parti, der kan redde Tyskland”, kan man læse i artiklen ”Nu blander Elon Musk sig i stort europæisk valg: ’Han forsøger at påvirke udfaldet til ét bestemt partis fordel’ på DR.dk [2].

Case 2

Regulering i EU

Tidligere EU-kommisær Margrete Vestager ved pressekonference i Bruxelles.
Tidligere EU-kommisær Margrethe VestagerKilde: Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

EU har i flere år forsøgt at regulere tech-giganterne, blandt andet med aftalerne aftalen ”Digital Markets Act (DMA)” og ”Digital Service Act” (DSA), der er beskrevet tidligere i denne artikel. EU har flere gange lagt sag an mod tech-giganter – f.eks. Apple - for at have opnået ulovlige skatterabatter. Sagen mod Apple resulterede i, at Apple skal tilbagebetale 13 milliarder euro plus renter til de irske myndigheder, mens Alphabet, som står bag søgemaskinen Google, har fået en bøde på 2,4 milliarder euro for at udnytte sin position som monopol og hermed bryde EU’s konkurrenceregler, kan man læse i artiklen ”Kæmpe milliardbøder til techgiganter” på euroinvestor.dk [3]. Også Meta har tidligere fået en bøde på 1,2 milliarder euro for at dele brugerdata med tredjepartsvirksomheder uden brugernes samtykke og således bryde GDPR-loven, som skal sikre beskyttelse af personoplysninger, kan man læse under overskriften ”Firmaet bag Facebook og Instagram får milliardbøde af EU” på DR.dk [4].

Citerede kilder