Tesla- og SpaceX-direktør Elon Musk (th.) hopper på scenen, da han slutter sig til Donald Trump  under et valgmøde i Butler, Pennsylvania den 5. oktober 2024

Tesla- og SpaceX-direktør Elon Musk  og Donald Trump  under et valgmøde i Butler, Pennsylvania den 5. oktober 2024

large_Techgiganter case Musk - Jim WatsonAFPRitzau Scanpix@20241227-102157-1-8256x5504ma.jpg

medium_Techgiganter case Musk - Jim WatsonAFPRitzau Scanpix@20241227-102157-1-8256x5504ma.jpg

small_Techgiganter case Musk - Jim WatsonAFPRitzau Scanpix@20241227-102157-1-8256x5504ma.jpg

thumbnail_Techgiganter case Musk - Jim WatsonAFPRitzau Scanpix@20241227-102157-1-8256x5504ma.jpg

Techgiganter case Musk - Jim WatsonAFPRitzau Scanpix@20241227-102157-1-8256x5504ma.jpg

Læs mere om Elon Musks rolle i den amerikanske valgkamp: Elon Musk støttede Donald Trump i valgkampen og postede også 75 millioner dollar i Trumps valgkampagne, kan man læse i artiklen ”Morgenpost fra USA: Elon Musk giver en million dollar hver dag for at blive minister for Trump” på DR.dk \[18\]. Efter at have vundet præsidentvalget satte Trump tech-milliardæren Elon Musk i spidsen for et nyt ministerium, der skal mindske bureaukratiet i USA’s regering. Siden har Musk flere gange blandet sig i europæisk politik med kontroversielle synspunkter f.eks. har han sagt, at det højrenationale parti AfD er ”det eneste parti, der kan redde Tyskland”, kan man læse i artiklen ”Nu blander Elon Musk sig i stort europæisk valg: ’Han forsøger at påvirke udfaldet til ét bestemt partis fordel’ på DR.dk \[19\].

Elon Musks rolle i den amerikanske valgkamp

Tidligere EU-kommisær Margrete Vestager ved pressekonference i Bruxelles.

Tidligere EU-kommisær Margrethe Vestager

large_Techgiganter - case EU - Nicolas TucatAFPRitzau Scanpix@20240910-123645-L-8071x5381ma.jpg

medium_Techgiganter - case EU - Nicolas TucatAFPRitzau Scanpix@20240910-123645-L-8071x5381ma.jpg

small_Techgiganter - case EU - Nicolas TucatAFPRitzau Scanpix@20240910-123645-L-8071x5381ma.jpg

thumbnail_Techgiganter - case EU - Nicolas TucatAFPRitzau Scanpix@20240910-123645-L-8071x5381ma.jpg

Techgiganter - case EU - Nicolas TucatAFPRitzau Scanpix@20240910-123645-L-8071x5381ma.jpg

EU har i flere år forsøgt at regulere tech-giganterne, blandt andet med aftalerne aftalen ”Digital Markets Act (DMA)” og ”Digital Service Act” (DSA), der er beskrevet tidligere i denne artikel. EU har flere gange lagt sag an mod tech-giganter – f.eks. Apple - for at have opnået ulovlige skatterabatter. Sagen mod Apple resulterede i, at Apple skal tilbagebetale 13 milliarder euro plus renter til de irske myndigheder, mens Alphabet, som står bag søgemaskinen Google, har fået en bøde på 2,4 milliarder euro for at udnytte sin position som monopol og hermed bryde EU’s konkurrenceregler, kan man læse i artiklen ”Kæmpe milliardbøder til techgiganter” på euroinvestor.dk \[20\]. Også Meta har tidligere fået en bøde på 1,2 milliarder euro for at dele brugerdata med tredjepartsvirksomheder uden brugernes samtykke og således bryde GDPR-loven, som skal sikre beskyttelse af personoplysninger, kan man læse under overskriften ”Firmaet bag Facebook og Instagram får milliardbøde af EU” på DR.dk \[21\].

Regulering i EU

Indledning

Tech-giganter som Google, Facebook, Apple, Amazon, OpenAI, X m.fl. spiller en stadigt større rolle i vores dagligdag. De har indgribende indflydelse på alt fra vores kommunikationsvaner til vores indkøbsmønstre, den viden og de budskaber, vi hver især bliver præsenteret for, og hermed på vores holdninger og deltagelse i den demokratiske samtale. Danske og europæiske myndigheder har forsøgt at få tech-giganterne til at tage ansvar f.eks. ved at slette voldeligt indhold og indhold, der potentielt kan inspirere børn og unge mennesker til f.eks. at gøre skade på sig selv eller andre. Mens Forbrugerstyrelsen og Medierådet har lavet regler for, hvad og hvordan influencers må markedsføre usunde produkter m.m. Men ofte kommer de danske og europæiske myndigheder til kort, fordi de ikke har muskler til at presse tech-giganterne til at rette ind. Efter at Donald Trump blev indsat som præsident i USA igen i januar 2025 og satte tech-milliardæren Elon Musk i spidsen for et nyt ministerium, der skal mindske bureaukratiet i USA’s regering, har tech-giganterne fået en endnu mere central rolle, særligt i forbindelse med store investeringer i kunstig intelligens som f.eks Stargate-projektet. Donald Trumps administration fremhæver tech-giganterne som nøgleaktører i at skabe nye jobs og styrke USA’s konkurrenceevne, mens EU forsøger at dæmme op for tech-firmaernes indflydelse og monopoler. Tech-giganterne har længe udfordret mediernes forretningsmodel ved at erobre mediebrugernes opmærksomhed og annoncekroner fra de etablerede medier. De er under anklage for at viderebringe fake news og blive brugt som skjult kampagneværktøj til at fremme politiske kandidaters sag, og frygten for konsekvenserne af tech-giganternes magt over samfund og politik tager til.

Illustration af data i form af ettaller og nuller.

Big Data -ImagoRitzau Scanpix@20241227-162336-7-6000x4000ma.jpg

Big data

Gymnasierne står i kø for at booke undervisning i digital dannelse fra IT-Universitetet. Her er det Rysensteens Gymnasium.

digital dannelse_faktalink_20170210-145404-3-1920x1281we.jpg

Digital dannelse

Falske historier om et planlagt attentat på den konservative britiske premiereminister Boris Johnson blev plantet af russisk netværk.

fake news_faktalink_20190623-171502-L-1920x1280we.jpg

Fake news – falske nyheder

Journalister ved pressemøde med statsministeren.

Forholdet mellem medierne og politikerne bliver ofte diskuteret.

Mediernes magt_topbillede.png

Mediernes magt

3 piger ligger i en sofa og kigger på deres telefoner

99 procent af børn og unge mellem 12 og 18 år har en profil på mindst ét socialt medie. De mest populære sociale medier er Snapchat, TikTok og YouTube.

Unge og sociale medier@Morten StrickerJysk Fynske MedierRitzau Scanpix_20180115-182023-4-1920x1280we.jpg

Unge og sociale medier

Som følge af koranafbrændinger foretaget af bl.a. politiker og aktivist Rasmus Paludan har regeringen lavet et lovindgreb mod afbrændinger af hellige skrifter.

Ytringsfrihed_@Tt News AgencyReutersRitzau Scanpix_20230121-135452-1-5760x3840ma.jpg

Ytringsfrihed

Relaterede emner

Videoen forklarer, hvordan Elon Musks virksomhed Starlink, der sender internetsatellitter i luften, som sikrer internetadgang steder, der ellers er uden for internettets rækkevidde, har fået storpolitisk magt.

Gør Starlink Elon Musk til verdens mest magtfulde menneske?

Definition

Definition af tech-giganter

Hvad er tech-giganter?

Tech-giganter refererer til store, dominerende teknologivirksomheder, der har opnået en markedsledende position gennem deres produkter og tjenester. I Regeringens hvidbog ”Mod et bedre samfund med tech-giganter” defineres begrebet tech-giganter som ”et dynamisk begreb om teknologivirksomheder, der har opnået en markedsdominerende position gennem udbredelsen af deres platforme og tjenester, hvorpå de har opnået en næsten uopnåelig status grundet deres volumen. Det er virksomheder, som bygger deres forretningsmodeller på at indsamle enorme mængder af data til senere anvendelse og videreformidling,” kan man læse i hvidbogen fra januar 2021 \[1\]. ”Tech” dækker over det, at virksomhedernes forretning er en del af teknologiindustrien – ordet ”gigant” bruges, fordi selskaberne er dominerende i deres felt, både når det kommer til størrelse, indflydelse og global økonomisk magt, og fordi de spiller en stor rolle i at forme teknologiens udvikling og den måde, vi lever på, på en måde, der gør os afhængige af dem. At tech-giganternes produkter bruges på tværs af grænser over hele verden giver dem enorm magt og kontrol, dels fordi de kommer til at definere og styre vores vaner og hverdag, dels fordi de samtidig høster en massiv mængde data, som de tjener penge på. Samtidig driver de udviklingen af ny teknologi og sætter således standarden for, hvordan teknologien skal bruges i fremtiden. Tech-giganterne er også kendetegnet ved at have stor indflydelse på samfundet, ikke alene økonomisk, men også politisk og kulturelt – f.eks. ved at påvirke den måde vi arbejder, kommunikerer, lærer og forbruger.

Fakta

Fakta om tech-giganter

Hvem er de største og mest magtfulde tech-giganter?

De største og mest magtfulde tech-giganter er de virksomheder, der har størst indflydelse på teknologiudviklingen og samtidig påvirker vores samfund og måde at leve på. De mest anerkendte og magtfulde, der ofte refereres til som ”Big Tech” eller ”de store fem”, er Apple, Microsoft, Google, Amazon og Meta. Kinesiske TikTok er også blevet en stor, magtfuld spiller, og konkurrencen fra Kina kan komme til at få afgørende betydning på tech-giganternes spilleplade. De seneste år har Elon Musk’s Tesla og techvirksomheden Nvidia sluttet sig til selskabet af de største, og man taler nu om deres gruppe af aktier som ”De fantastiske syv” eller ”The Magnificant Seven”, som man kan læse i artiklen ”Guldægget omsatte for 317 milliarder for Apple – men alligevel er vejen frem stenet” på Berlingske.dk \[2\].

Hvad er de syv mest magtfulde tech-giganter særligt kendt for?

Apple er verdens største teknologivirksomhed med produkter som iPhone, Mac, iPad og Apple Watch, som har revolutioneret teknologiindustrien. Apple har desuden fået stor indflydelse på forbrugernes valg af teknologi ved at udvikle produkter, der fungerer sammen, så man kan dele indhold på tværs af produkter. Microsoft dominerer markedet inden for operativsystemer f.eks. Windows og Office-pakken, som bruges af både privatforbrugere og virksomheder i hele verden. Microsoft er førende i udvikling af styresystemer til pc’er, ligesom de er med til at forme fremtidens AI med investeringer og udvikling af såkaldte kvantecomputere. Google er den mest brugte søgemaskine i verden, som har over 90 % af markedet, og høster derfor enorme indtægter fra online markedsføring. Googles moderselskab, Alphabet, laver også AI, selvkørende biler og sundhedsteknologi. Herudover har Google styresystemet Android, som er det mest udbredte mobile styresystem, og tjenester som f.eks. Google Cloud, hvor brugerne kan uploade deres data. Amazon er verdens største e-handelsplatform og har revolutioneret detailhandlen ved at lave et verdensomspændende logistik- og distributionsnetværk. Dernæst har de en stor del af streamingmarkedet og smart home-enheder som Alexa og kunstig intelligens. Meta, tidligere Facebook, ejer nogle af de mest populære sociale medieplatforme i verden, f.eks. Facebook, Instagram og WhatsApp, og har således en enorm mængde data om brugerne og indsigt i, hvordan de kommunikerer, deler information og interagerer med hinanden, hvilket giver dem et godt marked for annoncer. Tesla er kendt for at producere verdens første og mest solgte elbil, mens Nvidia er kendt for at producere grafikkort og chips til computere.

"De fantastiske syv"

Hvordan har tech-giganterne revolutioneret vores liv?

Tech har revolutioneret næsten alle aspekter af vores liv og hverdag – uanset om vi er børn eller voksne. Teknologien påvirker vores kommunikationsvaner, indkøbsmønstre og informationssøgning og den viden og de budskaber, vi hver især bliver præsenteret for, og hermed også vores holdninger og deltagelse i den demokratiske samtale. Som Rikke Frank fra Institut for Menneskerettigheder skriver i essayet ”Tech-giganter og menneskerettigheder”: ”Kontrollen med samfundets digitale liv giver tech-giganterne stor indflydelse på vores sociale, kulturelle og politiske liv, den offentlige samtale og sågar demokratiet.” Hun nævner f.eks. hvordan virksomhederne har magt til at beslutte, hvilket indhold der bliver promoveret eller slettet, ligesom tech-giganterne vha. algoritmer har mulighed for at styre og sortere i, hvilket indhold den enkelte bruger præsenteres for. De sociale medier er blevet et sted, vi naturligt mødes og debatterer, laver aftaler, deler viden og bliver informeret – derfor påvirker de også vores mulighed for at ytre os og tænke frit, vores ret til privatliv og andre af vores demokratiske frihedsrettigheder, kan man læse i essayet \[3\].

Tech-giganterne påvirker også i høj grad børns liv, fordi mange børn har smartphones og iPads, der så at sige giver tech-giganterne direkte adgang til børneværelset og mulighed for at dele indhold fra virksomheder og influencere målrettet børn pakket, ind i reklamer, ofte skjult reklame for sundhedsskadelige produkter og indhold, der ikke er egnet til børn. Debatten om hvordan tech-giganterne påvirker børn, fik i 2023 regeringen til at nedsætte en ekspertgruppe, der kom med anbefalinger til, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod datahøst, reklamer og skadeligt indhold fra tech-giganterne, kan man læse i artiklen ”13 anbefalinger fra eksperter skal sætte grænser for ”tech-giganter” på DI Business \[4\].

Hvordan kan indsættelsen af Donald Trump som præsident forstærke tech-giganternes indflydelse?

Meget tyder på, at den amerikanske præsident Donald Trump generobring af magten kan forstærke tech-giganternes indflydelse. Verdens rigeste mand, den mest kendte og kontroversielle tech-entreprenør, og grundlægger af tech-virksomheder som Tesla og SpaceX, Elon Musk, har åbent støttet Donald Trumps valgkampagne, både økonomisk og med sin personlige stemme, blandt andet for med Donald Trump ved regeringsmagten at sikre sig en regering, som bakker op om hans forretning frem for at blande sig i den, som det vurderes i artiklen ”I krig mod ’den woke tankegang’: Derfor støtter Elon Musk Trump” på DR.dk \[5\]. Skal man dømme efter antallet af magtfulde tech-direktørers tilstedeværelse ved indsættelsen af Donald Trump, tyder det også på, at tech-giganterne med Trump ved roret er rykket tættere på direkte politisk indflydelse. Både Elon Musk, Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, Amazon-ejeren Jeff Bezos og Googles topchef Sundar Pichai havde prominente pladser meget tæt på Trump under ceremonien, kan man læse i artiklen ”Fra donorer til magt-mænd: Tech-milliardærer fik prima-pladser, da Trump blev taget i ed” på DR.dk \[6\]. Og ifølge DR’s tech-korrespondent Henrik Moltke giver det tech-giganterne lettere vilkår, f.eks. mindre frygt for regulering og politisk indblanding fra politisk hold, at Trump er tilbage ved roret i Det Hvide Hus. ”Alt sammen udsigter som har trukket tech-aktierne dramatisk op siden valget”, som Henrik Moltke skriver i artiklen ”Trump 2.0: Fem bud på, hvad bromancen mellem tech og USA’s kommende præsident betyder” på DR.dk \[7\].

Hvordan har EU forsøgt at dæmme op for tech-firmaernes indflydelse og monopol?

EU har i mange år arbejdet på at fastsætte fælles regulering af tech-giganterne for at beskytte forbrugernes rettigheder og privatliv og sikre fair konkurrence på markedet. Med aftalen ”Digital Markets Act (DMA)” indgik EU-Kommissionen, EU’s ministerråd og EU-Parlamentet i foråret 2022 en aftale, som giver EU’s konkurrencemyndigheder mulighed for at sætte ind overfor såkaldt monopolistisk adfærd, dvs. at en virksomhed får stor magt til at agere uden at blive udfordret af fair konkurrence. Aftalen gør det muligt at gribe ind overfor tech-virksomheder, der fungerer som ”gatekeepers” ved at have platforme, der kan misbruges til at favorisere egne produkter eller tjenester på denne platform, som det fremgår i artiklen ”Endelig aftale: Sådan har EU’s regulering af tech-giganter ændret sig efter forhandlinger” på Altinget.dk \[8\]. En anden retsakt fra EU, der blev vedtaget cirka samtidig med DMA, med formålet at dæmme op for tech-firmaernes indflydelse, er ”Digital Service Act” (DSA), på dansk hedder ”Retsakten for digitale tjenester”. Denne skal blandt andet tvinge tech-giganterne til at tage større ansvar – f.eks. ved at ændre algoritmer, så de ikke prioriterer indhold, der kan skade demokratiske processer og borgernes helbred, ved at forbyde målrettede reklamer til børn baseret på børnenes personlige data, ved at sikre brugere, myndigheder og forskere større indsigt i algoritmer og data og give mulighed for at tildele store bøder til virksomheder, der ikke lever op til reglerne, som man kan læse i artiklen ”Kæmpe EU-aftale på plads: Tvinger Facebook og Google til at fjerne ulovligt indhold” på DR.dk \[9\].

Analyse

Tech-giganternes betydning

Hvordan fungerer tech-giganternes forretningsmodel?

Tech-giganternes forretningsmodel bygger på dataindsamling, fordi virksomhederne lever af at vide så meget som muligt om deres brugere. Denne viden indsamler de via såkaldte cookies og videresælger til samarbejdspartnere og annoncører, der ønsker at målrette deres annoncer direkte til forbrugere, der vil være interesseret i deres produkter, eller vise os indhold, der matcher brugernes interesser og præferencer. Hermed kan tech-giganterne påvirke os indirekte, uden at vi er bevidste om, at vi er udsat for målrettet påvirkning. Tech-giganternes platforme kan også lave meget detaljerede profiler af os med private oplysninger som køn, politisk overbevisning, seksuel orientering m.m. Deres forretningsmodeller er således gearet til omfattende påvirkning, som det fremgår af rapporten ”Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur” \[16\]. De kan også påvirke andre valg, vi træffer, og politiske beslutninger, vi tager. Tech-giganternes succes skyldes deres evne til at innovere og tilpasse sig hurtigt – f.eks. er flere af selskaberne involveret i udviklingen af AI, selvom det ikke var deres oprindelige produkt.

Hvordan påvirker tech-giganterne vores samfund?

Når tech-giganterne de seneste år har fået så stor opmærksomhed og affødt heftig debat, er det, fordi de påvirker vores samfund på en lang række områder. Det gælder både sundhedspolitisk, juridisk, mediemæssigt, demokratisk, arbejdsmarkedsmæssigt, skattemæssigt og konkurrence- og forbrugermæssigt. ”De er en af den slags megatrends, som vi skal finde ud af, hvordan vi tøjler som samfund,” som det beskrives i regeringens hvidbog ”Mod et bedre samfund med tech-giganter” \[1\]. Ud over at have adgang og indsigt via enorme mængder data om brugerne, påvirker tech-giganterne også vores samfund på mere usynlige måder, bag facaden, som det beskrives i artiklen ”Tech-giganternes ’hær af kommunikationsfolk’ påvirker samfundet i stor stil: ”Langt hen ad vejen svarer det til at diskutere rygestop med tobaksindustrien” på DR.dk \[10\] Her kan man læse om, hvordan tech-virksomhederne donerer penge til kommuner, skoler, universiteter og uafhængige tænketanke. Meta har for eksempel støttet Odense Kommune, hvor virksomheden har åbnet et stort datacenter, med mere end 10 millioner kroner. Professor i kommunikation og digitale forandringer på Copenhagen Business School og formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter, Mikkel Flyverbom, mener, at det er et stort problem, at de store tech-virksomheder har fået så stor indflydelse, og at vi for længe har ladet virksomhederne overbevise os om, at vi skal springe med på den nye teknologiske udvikling. Når det er lykkedes tech-virksomhederne at overbevise os, er det blandt andet, fordi de har været dygtige til at sælge sig selv på at ville styrke ytringsfrihed, innovation, demokrati og fællesskaber, kan man læse i artiklen \[10\].

Hvordan påvirker tech-firmaerne den enkelte?

Tech-firmaerne påvirker os på en lang række punkter. Med afsæt i de data, vi deler med dem, kender de os så godt, at hele tiden kan præsentere os for information, produkter og tjenester, som med stor sandsynlighed vil fange vores opmærksomhed og interesse. Det kan føles som en hjælp, der gør hverdagen lettere og adgangen til oplysninger og underholdning mere overskuelig, når tech-firmaernes algoritmer således sortere i den store mængde af informationer for os. Omvendt kan det også indsnævre det felt og den viden, vi orienterer os i, så vi bliver bekræftet i vores egne holdninger og synspunkter. Eftersom tech-giganterne lever af de data, de høster om brugerne, og derfor er interesseret i at fastholde brugernes opmærksomhed så længe som muligt, er deres produkter, f.eks. sociale medier, designet til at skabe afhængighed. Det gør de ved at udnytte den mekanisme i hjernen, der kaldes ”tvangssløjfe” eller ”compulsion loop” – en handling, som man får stærk trang til at gentage, fordi den frigiver dopamin i hjernen, som skaber en følelse af velbehag. ”Det er som om, at virksomhederne bag de sociale medier tager adfærdsbaseret kokain og drysser det ud over hele din brugerflade”, som det bliver beskrevet i artiklen ”Sådan formerteknologi samfundet og kaprer menneskers hjerne” på 24tech.dk \[11\]. Der står flere af eksperterne bag udviklingen af f.eks. de vanedannende funktioner på sociale mediers platforme frem og fortæller, at de ikke længere kan stå inde for funktionerne, netop fordi de er skadeligt vanedannende. I Netflix-dokumentaren ”The Social Dilemma” fortæller eksperter, der tidligere har arbejdet for tech-virksomhederne om, hvad der skal til for at fange og fastholde vores opmærksomhed og gøre os afhængige af sociale medier. Af samme grund forbyder de deres egne børn skærmtid, som man kan læse i artiklen ”Netflix-dokumentar er et uhyggeligt indblik i tech-giganternes maskinrum” på Kristeligt-Dagblad.dk \[12\].

Fordi tech-giganterne lever af at hente data om deres brugere, som de opbevarer og videresælger, får de meget omfattende indsigt i personlige og private forhold. De kender vores søgehistorik, købeadfærd, bevægelsesmønstre, korrespondancer m.m., hvilket udfordrer vores privatliv. Hver gang vi stiller ChatGPT, Google eller andre af tech-platformenes søgemaskiner spørgsmål, giver vi dem oplysninger, som kan være personfølsomme, og som i princippet senere kan blive brugt imod os, fordi disse oplysninger kan bruges til afpresning eller lækkes til fjendtlige aktører, som professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nielsen forklarer i artiklen ”professor advarer: Tech-giganter udfordrer vores individuelle rettigheder” på Gymnasieskolen.dk \[17\]. Problemerne med beskyttelse af privatliv tages også op af Rikke Frank Jørgensen i essayet ”Tech-giganter og menneskerettigheder”, som er en del af Magtudredningen 2.0. På trods af myndighedernes forsøg på at lave EU-regulering af tech-giganternes datahøst med blandt andet GDPR-direktivet ”mangler der fortsat en effektiv beskyttelse af retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger,” som hun skriver i essayets konklusion \[3\].

Jan Trzaskowski er jurist og underviser i markedsføringsret og e-handel på CBS. Her forklarer han tech-giganternes forretningsmodeller, og hvordan de tjener penge på at fastholde brugernes opmærksomhed.

Big Tech udnytter dig til maksimal profit – Jan Trzaskowski

Problemstillinger

Problemstillinger ved tech-giganterne

Hvordan påvirker tech-giganterne markedet?

Tech-giganterne har i kraft af deres store digitale platforme en stor magt, også i kraft af selv at kunne styre markedet til egen fordel. Hermed udfordrer de den frie konkurrence, som ellers sætter standarden for reglerne for at drive virksomhed. Udfordringen opstår, fordi tech-giganternes platforme er så store, at de selv kan bestemme reglerne, som andre virksomheder så er nødt til at følge. Mange virksomheder er simpelthen afhængige af at benytte tech-giganternes platforme, f.eks. Google og Windows. De store tech-virksomheder kan også presse mindre konkurrenter ud af markedet, endda før de får mulighed for at konkurrere, som det bliver beskrevet i Regeringens rapport ”Tech-giganter: mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” \[13\], som har til formål at skitsere forslag til, hvordan vi kan sikre, at det er samfundet, ikke tech-giganterne, der sætter rammerne. Myndighederne har ofte svært ved at gribe ind i konkurrencesager mod tech-giganterne, fordi det er svært at skaffe beviser nok til at dokumentere, hvordan platformene virker, og hvordan de konkret påvirker og skaber monopol på markedet, som man kan læse i rapporten \[13\].

Hvorfor er det svært for myndighederne at regulere?

Det er udfordrende, at teknologien udvikler sig så hurtigt, og at forretningsmodeller og algoritmer ændrer sig konstant. Desuden har tech-giganterne enorme ressourcer og viden, som gør det muligt for dem at finde smuthuller i lovgivningen. De opererer derudover globalt, hvilket gør det svært at regulere med ensartede regler, fordi lovgivningen varierer fra land til land. Samtidig er myndighederne nødt til at finde en balance mellem at beskytte konkurrencen og den enkelte forbruger og undgå så stramme regler, at de bremser den innovation og udvikling, som myndighederne er interesserede i. Dernæst er det svært for både forbrugere, virksomheder og myndigheder at vælge alternativer, når en tech-platform har sat sig på markedet og gjort os afhængige af et produkt. Disse problemstillinger kan man læse mere om i delrapporteringen fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter ”Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller” \[14\].

Hvilke problemer rejser tech-giganternes i relation til demokratiet og den offentlige samtale?

De algoritmer, der udvælger, hvilke informationer brugernes præsenteres for, kan føre til ekkokamre, hvor folk kun ser indhold, der bekræfter og forstærker deres holdninger og synspunkter, hvilket kan føre til polarisering af den offentlige debat. Et andet stort problem er spredning af misinformation, som kan være svær at stoppe. ”62 % af danskerne er bekymrede for, at de får et skævt billede af aktuelle begivenheder i Danmark, når det indhold, de præsenteres for online, er bestemt af algoritmer,” mens 41 % af danskerne angiver at de tror, at mis- og desinformation i nogen grad påvirker demokratiske valg i Danmark”, kan man læse i rapporten ”Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme”, som Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati samt Kulturministeriet står bag \[15\].   

Tech-giganterne har i kraft af deres position magt til at censurere og styre indholdet og således true ytringsfriheden. At have adgang til og gøre sig ”gode venner” med tech-giganterne kan give magt til mennesker, der ønsker kontrol, og hermed være med til at underminere demokratiet.  

”At vi har koblet en stor del af samfundets kommunikation, arbejdsliv, fritidsliv, skoleliv, offentlige institutioner og andre vigtige samfundsfunktioner op på tech-giganters platforme, sociale medier, apps og andre digitale løsninger gør os sårbare, fordi de er afkoblet fra demokratisk kontrol, som man kan læse i forordet til delrapport 3 fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter ”Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur” \[16\].

Hvordan udfordrer tech-giganterne beskyttelsen af vores privatliv?

Hvordan skaber tech-giganterne frygt og usikkerhed?

Det er urovækkende at miste kontrol over sine personlige data og ikke vide, hvordan de kan blive brugt. Det kan skabe en følelse af konstant at være overvåget. Dernæst kan det skabe usikkerhed, at man ikke ved, om det, man læser, er ægte eller falske nyheder, hvilket en stor del af danskerne er usikre på, som beskrevet tidligere i denne artikel. Når falske oplysninger om vigtige emner som sundhed eller politik bliver delt, kan det skabe frygt og usikkerhed og rykke ved den grundlæggende tillid til samfundets bærende institutioner og aktører, f.eks. medier, myndigheder og politikere. Dernæst kan den automatisering, som tech-giganterne skaber f.eks. med AI, skabe usikkerhed om, hvorvidt jobs bliver overtaget af robotter og andre maskiner.

Hvad siger loven

Debat

Debat: For og imod tech-giganterne

Liberalisering overfor regulering:

Centralt for debatten om tech-giganter står spørgsmålet om, hvor meget man bør regulere, og hvor meget man skal lade virksomhederne selv sætte rammerne for deres virke.

Hvad siger tilhængerne af, at tech-giganterne skal have lov til frit at operere inden for de frie markedskræfter?

Dem, som taler for, at tech-giganterne skal have lov til at operere frit uden for meget regulering, argumenterer med, at reguleringen bliver en barriere for virksomhedernes innovation. Et andet argument er, at regulering kan få virksomheder til at flytte deres forretning til lande, hvor de kan agere mere frit. Blandt fortalerne for liberalisering er den tidligere centralbankdirektør og italienske premierminister, Mario Draghi, kan man læse i debatartiklen ”It-leverandør: Regulering af tech-virksomheder er en forudsætning for øget konkurrenceevne og offentlig udvikling” på Altinget.dk \[22\]. Også Donald Trump taler efter at have overtaget præsidentposten for, at tech-giganterne skal bruges som værktøj til at sikre USA den stærkeste placering i den internationale konkurrence, og at de derfor skal have frie tøjler. Med det sigte annullerede Trump kort efter sin indsættelse på præsidentposten et dekret om regulering af AI-udviklingen, som var blevet indført under Joe Bidens præsidentperiode, kan man læse i artiklen ”Trump i stor-aftale med Oracle, OpenAI og SoftBank: Vil bygge 20 kæmpe AI-datacentre for 500 milliarder dollar” på Computerworld.dk \[23\].

Hvad siger dem, der mener, at der er behov for stærkere regulering?

Blandt fortalerne for stærkere regulering er flere landes regeringer og EU. Den tidligere konkurrencekommissær i EU, danske Margrethe Vestager, gjorde det til sin mission at sætte ind overfor, at tech-giganterne fik for stor magt til at udnytte deres markedsdominans, blandt andet ved at regulere. Vestagers argument for at regulere er blandt andet, at vi er nødt til at beskytte forbrugernes rettigheder og privatliv, skabe åbenhed og økonomisk retfærdighed, blandt andet ved at sikre, at tech-giganterne betaler skat af deres enorme indtægter og tvinge tech-giganterne til at tage ansvar for deres indhold. Og så mener hun ikke, at regulering hæmmer, men tværtimod fremmer, konkurrencen, fordi regulering tvinger virksomhederne til at konkurrere på retfærdige vilkår, som man kan læse i artiklen ”It-leverandør: Regulering af tech-virksomheder er en forudsætning for øget konkurrenceevne og offentlig udvikling” på Altinget.dk \[22\].

Perspektiv

Perspektiv på tech-giganterne

Hvordan kan man forebygge, at tech-giganterne får for stor magt?

Flere instanser og myndigheder arbejder for at begrænse den magt, tech-giganterne har fået. Som beskrevet tidligere i denne artikel har EU med en række aftaler forsøgt at lave europæisk lovgivning, der kan styrke reguleringen af tech-giganterne. Danske myndigheder arbejder også med forskellige tiltag. Blandt andet har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man kan sikre, at det er vores samfundsværdier og ikke tech-giganterne, der sætter dagsordenen. Ekspertgruppen har udgivet tre delrapporter med forskellige forslag: 

1.  ”Demokratisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller” \[14\]
2.  ”Grænser for tech-giganternes udvikling og anvendelse af kunstig intelligens” \[24\] 
3.  ”Tech-giganternes rolle som digital infrastruktur \[16\].

Forbrugerrådet Tænk har foreslået en model, hvor tech-giganter skal have licens for at kunne være på det europæiske marked. Dette vil i praksis indebære, at de skal have tilladelse til at drive forretning i EU, kan man læse i artiklen ”Sådan kan vi tage magten tilbage fra tech-giganter som Meta” på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside \[25\], som beskriver, at en lignende ordning eksisterer på bankmarkedet, der som tech-giganterne også omfatter kritisk infrastruktur – det vil sige en grundpille, som vi er afhængige af, at der er styr på. En sådan licensordning vil give myndigheder bedre muligheder for at gribe ind og sanktionere tech-giganter, der bryder loven, argumenterer Forbrugerrådet Tænk i artiklen.

Hvordan kan man sikre balance mellem innovation og beskyttelse af samfundets værdier?

Regeringens ekspertudvalg peger blandt andet på, at den offentlige sektor bør gøre sig mindre afhængig af tech-giganternes tjenester, at danske uddannelsesinstitutioner skal være fri fra kommercielle tech-giganter, og at der skal skabes overblik over den indflydelse, tech-giganterne har på den digitale infrastruktur.   

Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage (M) vil en større grad af konkurrence, som kan udfordre tech-giganterne, være med til at sikre en balance, så vi kan skabe innovation og samtidig beskytte vores bærende demokratiske samfundsværdier. Derfor bør vi arbejde på at sikre de bedste rammer for, at europæiske og danske virksomheder kan klare sig godt, vokse og give tech-giganterne modspil, argumenterer hun i artiklen ”Sådan skal Danmark undgå at blive for afhængige af de store tech-giganter: Se de syv anbefalinger til regeringen” på Computerworld.dk \[26\].

Hvilken betydning kan det få, hvis Kina for alvor kommer ind på tech-giganternes marked i Vesten?

Med det kinesiske sociale medie TikToks iudbredelse til vestlige lande fik Kina således en fod placeret på det internationale tech-marked, der fortsat er domineret af vestlige tech-giganter. Hvis de kinesiske tech-giganter får større fodfæste i Vesten, kan det føre til øget innovation og konkurrence. Det kan også ændre magtbalancen mellem Kina og Vesten, ikke alene økonomisk, men også sikkerhedspolitisk. Dels er der bekymring for, hvordan Kina potentielt vil kunne bruge de data, de høster, en bekymring der har fået både amerikanske og danske myndigheder til at forbyde TikTok på statslige enheder. Kampen om tech-markedet er ikke alene et spørgsmål om økonomi, men også om magt og om magtbalancen mellem USA og Vesten og Kina, som det fremgår af artiklen ”Studerende: TikTok-forbud stikker langt dybere end frygten for kinesisk overvågning” på Altinget.dk \[27\].     

Senest har det kinesiske DeepSeek, en model for kunstig intelligens, halet ind på Google og OpenAI på en så overbevisende måde, at eksperter kalder det ”et Sputnik-øjeblik” og et historisk gennembrud, kan man læse i artiklen ”Kina har skudt genvej i AI kapløbet og nu ryster verden i bukserne” på Tv2 nyheder.dk \[28\]. ”For USA og Europa er den kritiske udfordring, at verden ikke længere befinder sig i globaliseringens vestlige tidsalder,” som postdoc ved Syddansk Universitet André Ken Jakobsen skriver i artiklen ”Nu kommer næste runde i tech-krigen mellem Kina og Vesten” på Vid&Sans.dk \[29\].

Meta-direktør Mark Zuckerberg, Amazon-grundlægger Jeff Bezos, Alphabets direktør Sundar Pichai og Elon Musk deltog i Donald Trumps indsættelse den 20. januar 2025

large_Techgiganter - Shawn ThewSIPARitzau Scanpix@20250121-001046-3-7571x5050ma.jpg

medium_Techgiganter - Shawn ThewSIPARitzau Scanpix@20250121-001046-3-7571x5050ma.jpg

small_Techgiganter - Shawn ThewSIPARitzau Scanpix@20250121-001046-3-7571x5050ma.jpg

thumbnail_Techgiganter - Shawn ThewSIPARitzau Scanpix@20250121-001046-3-7571x5050ma.jpg

Techgiganter - Shawn ThewSIPARitzau Scanpix@20250121-001046-3-7571x5050ma.jpg

Baggrundskilder

Undervisningsmaterialer

Forløb om digital dannelse og teknologiforståelse

Undervisningsforløbet målrettet 6.-9. klasse har til formål at give eleverne viden om, hvordan digitale dynamikker påvirker menneskers adfærd på sociale medier. Det lægger op til fælles refleksioner over, hvordan dette kan føre til pres og stress. Dernæst skal eleverne afprøve og formulere måder, de kan ruste sig imod dette.

Temaforløbet Det gør teknologien ved os

Film

Dokumentaren viser, hvordan tech-virksomheder udnytter vores hjerner og efter rådgivning af eksperter indbygger mekanismer, der fastholder vores opmærksomhed i deres produkter for at gøre os afhængige og herved sikre deres forretningsmodel.

The Social Dilemma

Dokumentaristen Alex Winter kaster et grundigt blik på verdenshistoriens største medieplatform og udforsker, hvordan internettet har ændret vores måde at leve og tænke på.

The YouTube Effect

Bøger

Det er punk at være positiv: 40 langsomme samtaler med internationale intellektuelle om århundredets kriser, opbrud og veje fremad.

Tro, håb og tech-giganter

Sandhedsministeriet: techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger

EKKO: Et essay om algoritmer og begær

Indhold

Cases

Anbefalede links

Mod et bedre samfund med tech-giganter

Guldægget omsatte for 317 milliarder for Apple – men alligevel er vejen frem stenet

Tech-giganter og menneskerettigheder

13 anbefalinger fra eksperter skal sætte grænser for ”tech-giganter”

I krig mod ’den woke tankegang’. Derfor støtter Elon Musk Trump

Fra donorer til magt-mænd: Tech-milliardærer fik prima-pladser, da Trump blev taget i ed

Trump 2.0: Fem bud på, hvad bromancen mellem tech og USA’s kommende præsident betyder

Endelig aftale: Sådan har EU’s regulering af tech-giganter ændret sig efter forhandlinger

Kæmpe EU-aftale på plads: Tvinger Facebook og Google til at fjerne ulovligt indhold

Techgiganternes ’hær af kommunikationsfolk’ påvirker samfundet i stor stil: ’Langt hen ad vejen svarer det til at diskutere rygestop med tobaksindustrien’