Martin Luther King taler efter et møde med præsident Lyndon B. Johnson hvor de diskuterede borgerrettigheder.
Foto: Handout / Ritzau Scanpix
Martin Luther King taler efter et møde med præsident Lyndon B. Johnson hvor de diskuterede borgerrettigheder. Foto: Handout / Ritzau Scanpix
Martin Luther King
Læsetid: 2 min
Cases
Busboykotten, 1955
En særlig sydstatslovgivning havde givet busselskabet i Montgomery i Alabama lov til at have raceadskillelse i busserne. Sorte amerikanere skulle placere sig bagest, og de skulle rejse sig og give deres plads til hvide. Rosa Parks (1913-2005) udfordrede dette ved den 1. december 1955 at nægte at flytte sig for en hvid passager. Hun blev arresteret og dømt til at betale en bøde, hvilket hun nægtede. Der opstod hurtigt vrede mod busselskabet og myndighederne, og der blev iværksat en meget effektiv boykot, hvor den sorte befolkning ikke brugte byens offentlige transport. I stedet iværksatte de privat transport i biler, hvor også mange hvide deltog som chauffører. Martin Luther King engagerede sig tidligt i sagen, der opnåede opmærksomhed og støtte i hele USA. Boykotten ophørte den 20. december 1956 efter 382 dage, og efter at Alabamas racelove var dømt forfatningsstridige. Rosa Parks står for eftertiden som en af de store borgerrettighedsforkæmpere ligesom King. Han blev gennem busboykotten kendt og fik et gennembrud som leder.
Læs mere om Rosa Parks og boykotten på lex.dk.
Poor People’s Campaign, 1968
En af de sidste protester, King stod bag, var en kampagne, der krævede flere rettigheder til fattige amerikanere. Den var et eksempel på, at King gik fra kun at kæmpe for sortes rettigheder til at kæmpe for flere grupper af udsatte og samtidig kritisere de grundlæggende økonomiske forhold i USA. Mellem 1/4 og 1/3 af befolkningen levede på det tidspunkt under den officielle fattigdomsgrænse. Fattige fra hele USA kom til regeringsbyen Washington, D.C., hvor de sammen med aktivister etablerede en lejr med flere tusinde ’indbyggere’ på The Mall centralt i byen. Her opholdt de sig i seks uger i foråret 1968. De kaldte lejren for ”Resurrection City” (Genopstandelsesbyen). De stillede krav om bedre mulighed for beskæftigelse, mindsteløn, sundhedsordninger og flere ordentlige boliger for personer med lave indkomster. Økonomisk retfærdighed var et centralt begreb i kampagnen. King var dens leder, men han blev dræbt midt i forløbet. Hans enke blev aktiv i videreførelsen af kampagnen og i senere demonstrationer og aktioner. Der kom ikke meget konkret ud af kampagnen, men den blev en forløber for senere bestræbelser på at begrænse de store økonomiske forskelle i det amerikanske samfund ved at foreslå økonomisk udligning og øget velfærd for de fattigste.
Se en kort film, der forklarer kampagnen, viser fotos fra den og interviewer deltagere: