Søg
Menu
Menu

Hvad leder du efter?

En elev prøver kræfter med murerfaget ved et MiniSkills-arrangement, hvor unge får mulighed for at afprøve forskellige håndværk og erhvervsuddannelser i praksis.

Elever fra Struer Kommunes 7. klasser prøvede mere end 20 fag og uddannelser af ved det første MiniSkills-arrangement i Ung Struer, der skal vække interessen for erhvervsuddannelser og faglærte job. Maj 2026.

Foto: Morten StrickerJysk Fynske MedierRitzau Scanpix

Elever fra Struer Kommunes 7. klasser prøvede mere end 20 fag og uddannelser af ved det første MiniSkills-arrangement i Ung Struer, der skal vække interessen for erhvervsuddannelser og faglærte job. Maj 2026. Foto: Morten StrickerJysk Fynske MedierRitzau Scanpix

Mangel på faglærte unge

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, juni 2026

Læsetid: 17 min

Indhold

Indledning

I en tid præget af høj beskæftigelse, store byggeprojekter og pres på velfærdssektoren er manglen på faglærte unge blevet en af Danmarks største samfundsudfordringer. Flere virksomheder og institutioner oplever allerede problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft, og det kan få konsekvenser for både vækst og velfærd i Danmark. Analyser peger på, at faglærte har gode jobmuligheder og lav arbejdsløshed, og politikere og erhvervsskoler har med forskellige tiltag i flere år forsøgt at lokke flere unge til at tage en uddannelse som faglært. Senest har initiativer som DM i Skills og juniormesterlæreforløb forsøgt at gøre erhvervsuddannelser mere synlige og attraktive. Men de unges præferencer og uddannelsesvalg er ikke sådan lige at ændre og er stadig præget af særligt 00’ernes mantra om, at så mange unge som muligt skulle uddanne sig til jobs i akademiske fag for at bidrage med beskæftigelse i videnssamfundet. Manglen på faglærte er blevet så akut, at Danmark i stigende grad må tiltrække arbejdskraft fra udlandet, og trods arbejdskraft udefra skaber manglen på faglærte flaskehalse inden for både byggeri, industri og omsorgs- og ældrepleje. Det kan hæmme den økonomiske vækst og skabe pres på i forvejen pressede velfærdsydelser, og det rejser spørgsmålet, om vi i højere grad må indrette uddannelsessystemet med en stærkere politisk styring af de unges uddannelsesvalg.

Relaterede emner

Faglært er fedt

I videoen fortæller fire unge om, hvad de oplever som fedt ved at være faglært cykelmekaniker, møbelhandler, elektriker og greenkeeper. Faglært er fedt. 15-12-2022.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Hvad er faglærte?

At være faglært vil sige, at man har gennemført en erhvervsuddannelse og dermed opnået særlige praktiske og teoretiske kompetencer inden for et bestemt fagområde. Erhvervsuddannelserne kombinerer undervisning på en erhvervsskole med praktik i en virksomhed, hvilket giver de studerende erfaring med arbejdsopgaver fra en arbejdsplads inden for faget. Efter endt uddannelse modtager man et svendebrev eller et uddannelsesbevis, der kvalificerer til at arbejde som faglært inden for sit fagområde. Der findes mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark, inddelt efter fire områder:  - Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Kontor, handel og forretningsservice - Omsorg, sundhed og pædagogik  - Teknologi, byggeri og transport Det fremgår på hjemmesiden Uddannelsesguiden under overskriften ”Erhvervsuddannelser” [1]. Som faglært kan man blive alt fra elektriker, tømrer, murer, social- og sundhedsassistent, kok, frisør og anlægsgartner til flytekniker, animationstekniker eller dyrepasser. Faglærte spiller en vigtig rolle på arbejdsmarkedet, fordi de udfører opgaver, som kræver specialiseret viden og praktiske færdigheder, der er afgørende for, at virksomheder, institutioner og samfundets infrastruktur kan fungere. Faglærte bidrager til både produktion, service, byggeri, sundhed og grøn omstilling. Samtidig er de efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi mange brancher oplever mangel på arbejdskraft med de nødvendige faglige kompetencer. I Danmark skelnes der ofte mellem ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelser, som dækker over erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitetsuddannelser.

Hvordan ser situationen ud for faglærte i Danmark?

Hvor mange vælger at uddanne sig som faglært?

Cirka 20 % af de danske unge, der i 2025 søgte ind på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, valgte at søge ind på en erhvervsuddannelse. Det vil sige 13.000 ud af de i alt 64.000, der søgte ind på en ungdomsuddannelse. Den søgning ligger på linje med de seneste fem års søgning til erhvervsuddannelserne, kan man læse i artiklen ”Hver femte af de unge har søgt en erhvervsuddannelse i 2025” på Fagbevægelsens Hovedorganisations hjemmeside [2]. Der er stor forskel på, hvor stor en andel af de unge, der vælger at uddanne sig som faglærte, alt efter hvor i landet, de er vokset op. Mens landsgennemsnittet er hver femte, er det f.eks. i Gentofte Kommune kun hver 35. unge, der vælger en erhvervsuddannelse og i Rudersdal Kommune hver 29., mens der i Morsø Kommune er lige mange unge, der vælger en gymnasial uddannelse som en erhvervsuddannelse, fremgår det af analysen ”I nogle kommuner skal man lede længe efter unge faglærte”, som organisationen Lederne står bag [3].

Danmark kan mangle faglærte i fremtiden

  • Danmark kan mangle omkring 99.000 faglærte i 2030, hvis udviklingen fortsætter som i dag.
  • En vigtig forklaring er, at mange faglærte går på pension, mens færre unge vælger en erhvervsuddannelse.
  • Samtidig forventes virksomhederne fortsat at have brug for mange faglærte, blandt andet inden for håndværk, industri og teknik.
  • Ifølge prognosen vil der derfor opstå et misforhold mellem de uddannelser, folk tager, og de kompetencer arbejdsmarkedet efterspørger.
  • Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at flere erhvervsuddannede kan være med til at styrke både beskæftigelsen og dansk økonomi.  
  • Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 (2021).

Hvad kendetegner de unge, der vælger en uddannelse som faglært?

Da der som nævnt er mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, er de unge, der vælger dem, også meget forskellige. Undersøgelser peger dog på visse fælles kendetegn. Fx at mange af dem foretrækker en praktisk og anvendelsesorienteret måde at lære på, og at de motiveres af konkrete opgaver og udsigten til hurtigt at kunne bruge deres færdigheder i et job. Elever på erhvervsuddannelserne er generelt mere motiverede for deres uddannelsesvalg end de unge på gymnasiale uddannelser. De føler sig mere sikre på, at de har valgt den rette uddannelse og oplever mindre pres i forbindelse med deres uddannelsesvalg, ligesom de i høj grad trives med det, de laver, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, som man kan læse om i rapporten ”Unges valgproces og start på ungdomsuddannelse” [4].

Hvilke jobmuligheder har faglærte på det danske arbejdsmarked?

Faglærte har generelt gode jobmuligheder på det danske arbejdsmarked, fordi de fag, som de varetager, ofte har jobs inden for brancher, der konstant har behov for medarbejdere – f-eks. byggeri, industri, transport, handel, service, sundhed og omsorg. Mange virksomheder efterspørger således faglært arbejdskraft, og flere brancher har i en årrække haft vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. En række danske virksomheder har fortsat udfordringer med at besætte stillinger inden for faglærte områder, viser en officiel kortlægning af virksomhedernes rekrutteringsproblemer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) står bag. De gælder særligt indenfor brancher som jern, metal og auto, byggeri, håndværk og anlæg, landbrug, gartneri og skovbrug, hotel og restauration, industriel produktion, transport og omsorg og pleje, kan man læse i rapporten ”Rekrutteringssurvey Forår 2026”, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) står bag [5].

Hvad efterlyser virksomhederne?

Mange virksomheder efterspørger faglært arbejdskraft med både praktiske færdigheder og specialiseret faglig viden. Især inden for byggeri, industri, transport, teknologi, energi og sundhed oplever virksomhederne udfordringer med at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. Den grønne omstilling har også øget behovet for faglærte, der kan varetage opgaver som installation af varmepumper og ladestandere til elbiler, energirenovering af bygninger, etablering af vindmølleparker og udbygning af andre former for vedvarende energi, som man kan læse i debatartiklen ”Flere faglærte og færre regler skal hjælpe os videre med den grønne omstilling”, som formand for Dansk Metal, Claus Jensen, og administrerende direktør for Greenpowerdenmark, Kristian Jensen, står bag, og som man kan læse på Greenpowerdenmark.dk [6].

Hvor mange elever på erhvervsuddannelserne mangler praktikplads?

Da det kræver både praktiske og teoretiske færdigheder at blive faglært, er en vigtig del af uddannelsen et forløb i praktik eller på en læreplads, hvor eleverne får mulighed for at omsætte undervisningen fra skolen til praktisk erfaring i arbejdslivet. Det har i mange år været en udfordring at skaffe nok lærepladser. I 2016 stod hele 12,9 % af eleverne på erhvervsuddannelserne, svarende til omkring 10.000 elever, uden en lære- eller praktikplads, mens 4.700 i 2022 manglede en praktik- eller læreplads, som det fremgår af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse fra juni 2022 [7]. Den viser, at der er store regionale forskelle på, hvor svært det er at få en praktik- eller læreplads. I Region Hovedstaden mangler 7,6 % af eleverne på erhvervsuddannelserne en plads, mens det gælder 4,2 % af eleverne i Region Midtjylland. Der er også store forskelle på de forskellige fag. Særligt elever fra fagene elektriker, industrioperatør, smed, personvognsmekaniker, data- og kommunikation, gastronom, frisør og træfagenes byggeuddannelser har svært ved at skaffe praktik- eller læreplads, viser analysen. Udfordringen med manglende praktik- og lærepladser har i mange år været en central del af debatten om erhvervsuddannelserne.

Hvordan kan Danmark få flere faglærte?

Hvilke initiativer har politikere og erhvervsuddannelser taget for at tiltrække flere unge?

Manglen på faglært arbejdskraft og den vigende tilslutning til erhvervsuddannelserne har fået politikere, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter til at iværksætte en række initiativer, der skal få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. I 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, der afsatte 500 millioner kroner om året til at skabe flere lærepladser og styrke indsatsen mod frafald, som det fremgår af pressemeddelelsen ”Ny trepartsaftale skal sikre flere faglærte” på uvm.dk [8].  En række kampagner har haft til formål at styrke erhvervsuddannelsernes omdømme, mens forskellige uddannelsesordninger som Ny Mesterlære for unge der lige har afsluttet folkeskolen og juniormesterlæreordningen for elever i 8. og 9. klasse har skabt nye uddannelsesmuligheder for unge, der er mere motiverede for at lære gennem praktisk arbejde end på skolebænken.

Derudover vedtog et bredt flertal i Folketinget i 2025 en aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne med 31 initiativer, som skal forbedre undervisningsmiljøet, styrke lærernes kompetencer, mindske frafaldet og gøre uddannelserne mere attraktive, som det fremgår under overskriften ”Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne 2025” på uvm.dk [9]. Mens en reform af ungdomsuddannelserne fra 2025 blandt andet med den nye erhvervs- og professionsrettede uddannelse EPX blev lavet med mål om at skabe en bedre balance mellem boglig og praktisk undervisning og give de unge større kendskab til praktiske fag og lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, som man kan læse i pressemeddelelsen ”Aftale om ny gymnasieuddannelse på plads” på uvm.dk [10].

Hvad er DM i Skills?

Den årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills, er også et initiativ der skal fremme interessen for erhvervsuddannelserne og skabe synlige rollemodeller. Og det ser ud til at virke. Næsten halvdelen af de unge, der besøgte DM i Skills i Hjørring i 2026, har fået mere lyst til at tage en erhvervsuddannelse efter at have oplevet DM i Skills, mens mere end halvdelen svarer, at besøget har gjort dem mere nysgerrige efter at vide mere om en eller flere af erhvervsuddannelserne, viser en analyse, som analysebureauet Epinion har lavet for SkillsDenmark, kan man læse i artiklen ”DM i Skills flytter unges syn på erhvervsuddannelser” på danskindustri.dk [11].

Hvordan påvirker manglen på faglærte Danmarks afhængighed af udenlandsk arbejdskraft?

Manglen på faglærte gør i stigende grad Danmark afhængig af at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. International arbejdskraft er således en nødvendighed for at undgå, at byggerier, industri og grøn omstilling går i stå, og at der ikke kommer til at mangle hænder til at løse opgaverne i velfærdsjobs som f.eks. omsorgs- og plejejobs, hvor manglen på faglærte er særligt stor. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at udenlandsk arbejdskraft i 2023 stod for 12 % af arbejdsstyrken i Danmark, en stigning fra syv % for ti år siden, kan man læse i artiklen ”På ti år er den udenlandske arbejdskraft i Danmark næsten fordoblet” på Altinget.dk [12]. De udenlandske medarbejderes indsats på det danske arbejdsmarked bidrager markant til at løfte Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Beregninger foretaget af Dansk Erhverv viser, at udenlandsk arbejdskraft i 2021 løftede Danmarks BNP med 210 milliarder danske kroner målt i 2021-priser og hermed stod for 8 % af Danmarks samlede BNP, fremgår det af artiklen ”Udenlandsk arbejdskraft har stor værdi for dansk økonomi” [13]. De udenlandske medarbejdere er særligt stærkt repræsenteret i brancher som landbrug og fiskeri, hvor det har været svært for danske virksomheder at rekruttere. Der er en klar sammenhæng mellem forgæves forsøg på at rekruttering og stigningen i antallet af udenlandske medarbejdere i en række brancher. Størst er stigningen i antallet af udenlandske medarbejdere i landbruget, rejsebureauer, rengøring, hotel og restauration og bygge og anlæg, kan man læse i artiklen ”Udenlandske medarbejdere afhjælper mangel på arbejdskraft” på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside [14].

Hvorfor fravælger mange unge erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet?

Mange unge vælger gymnasiet, fordi det giver dem mulighed for at udskyde beslutningen om, hvad de ønsker at uddanne sig til at arbejde med. Her opleves gymnasiet som et foreløbigt valg, der holder mulighederne åbne, hvor erhvervsuddannelserne kræver, at man tidligere træffer beslutning om uddannelsesretning. De unges uddannelsesvalg bliver også i høj grad påvirket af deres forældre, venner, søskende lærere og studievejledere, viser rapporten ”Hvad driver de unges uddannelsesvalg”, som tænketanken DEA udgav i 2018. Særligt mødre påvirker de unges valg, og jo længere uddannelser forældre og bedsteforældre har, desto mindre sandsynlighed er der for, at unge vælger en erhvervsuddannelse. Mens børn af faglærte oftere vælger at uddanne sig som faglærte, viser rapporten. Den sociale arv er således tydelig ift. uddannelsesvalg. Rapporten konkluderer også, at uddannelsesvalg i høj grad af de unge opleves som en del af deres identitet, og at fordomme og manglende viden også spiller en rolle, som man kan læse i rapporten [15]. ”Elever med høje karakterer har mindre sandsynlighed for at blive anbefalet en erhvervsuddannelse”, mens forældre og unge oplever, at erhvervsuddannelser ”passer lidt bedre til elever, der er skoletrætte, pjækker eller har mange venner i klassen, som vælger en erhvervsuddannelse”, konkluderer notatet ”Forestillinger om, hvem der skal gå i gymnasiet og på erhvervsuddannelse”, som DEA udgav i 2024 i forbindelse med regeringens reformudspil, der skulle få flere unge til at åbne øjnene for erhvervsuddannelserne [16].

Hvilke personlige og karrieremæssige fordele går unge glip af ved at fravælge en erhvervsuddannelse?

Faglærte har i mange tilfælde direkte adgang til arbejdsmarkedet, fordi efterspørgslen på faglærte er høj. Erhvervsuddannelser giver også ofte stabile karrieremuligheder – f.eks. ift. til mange uddannelser indenfor f.eks. humaniora, hvor arbejdsløsheden er højere, og mulighed for at avancere til ledere eller starte egen virksomhed. Samtidig er startlønnen god – mange faglærte har således en startløn, der matcher eller er højere end akademikers. Faktisk tjener hver tredje faglærte mere end personer med mellemlang uddannelse og hver tiende tjener lige så meget som en gennemsnitlig akademiker, kan man læse i analysen ”Faglærte har gode muligheder for en høj løn”, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står bag [17].

Samtidig opnår faglærte konkrete, synlige og håndgribelige kompetencer, der gør dem i stand til at løse praktiske problemer i den virkelige verden. En erhvervsuddannelse er også et springbræt til visse former for videreuddannelse, hvis man ønsker det senere. Mange faglærte vælger senere at læse videre og falder sjældnere fra deres videregående uddannelser, fordi de har et praktisk fundament og erhvervserfaring med sig, kan man læse i pressemeddelelsen ”Erhvervsuddannede der læser videre har lavere frafald og ender med højere løn” på Uddannelsesforbundets hjemmeside, hvor formand for forbundet, Hanne Pontoppidan, anbefaler, at det bliver en del af vejledningsindsatsen, at de unge bliver gjort opmærksom på, at de har mulighed for at læse videre senere, efter at de har taget en erhvervsuddannelse [18].

Hvilke udfordringer skaber manglen på faglærte i Danmark?

Hvordan kan manglen på faglærte udfordre den danske velfærdsmodel?

Manglen på faglærte medarbejdere er en udfordring for den danske velfærdsmodel, fordi der kommer til at mangle hænder til at løse essentielle samfundsopgaver, som varetages af faglærte. Samtidig betyder færre faglærte i arbejde færre skattekroner i statskassen, som betaler for de velfærdsydelser, vi er vant til at have adgang til i det danske velfærdssamfund.   Særligt kommer vi i den nære fremtid til at mangle faglærte, der varetager omsorgsopgaver. ”Der kommer til at mangle omkring 25.000 personer med en erhvervsfaglig sundhedsuddannelse i 2030, hvoraf SOSU-uddannelserne udgør 80 %,” konkluderer fx rapporten ”Arbejdskraftmangel og rekrutteringsudfordringer på de store velfærdsområder” fra VIVE [19].

Hvilke demokratiske konsekvenser kan manglen på faglærte få?

Manglen på faglærte kan føre til længere ventetider og forringet service inden for ældrepleje, sundhed og andre centrale velfærdsydelser. Det kan skabe en oplevelse af svigt fra det offentliges side, der kan være med til at underminere borgernes tillid til det demokratiske system og velfærdssamfundet. Samtidig er der stor risiko for, at manglen på hænder i den offentlige velfærd skaber øget ulighed, fordi ressourcestærke borgere vil have mulighed for at købe sig til privat service, f.eks. ældrepleje, mens borgere med færre midler må acceptere længere ventetid og mindre hjælp. Det udfordrer hele princippet og idealet om lige adgang til offentlige ydelser, som er fundamentet for det danske velfærdssamfund, som kan læse i regeringens reformprogram ”Danmark kan mere 3: Bedre uddannelser. Mere velfærd, der skal sikre flere ressourcer og medarbejdere til at løse samfundets velfærdsopgaver” [20].

Hvilke udfordringer rejser manglen på faglært arbejdskraft i den grønne omstilling?

Manglen på faglærte kan også bremse den grønne omstilling, fordi mange faglærte løser vigtige opgaver i udbygningen af grøn energi. Det er baggrunden for, at regeringen i 2024 præsenterede en plan, der skal få flere til at uddanne sig som faglærte målrettet grøn omstilling, blandt andet ved at etablere klimaerhvervsskoler, som man kan læse i artiklen ”De er afgørende for den grønne omstilling, men der er mangel på dem, og der bliver kun færre af dem: Sådan vil regeringen tiltrække fremtidens faglærte” på dr.dk [21]. Hermed kan manglen på faglærte gøre det sværere for Danmark at nå sine klimamål, ligesom manglen på faglærte kan skabe højere priser og gøre det svært for danske virksomheder at fastholde deres position inden for grøn teknologi. Derfor peger analyser fra blandt andre Danmarks grønne tænketank CONCITO på, at uddannelse af flere faglærte er en vigtig forudsætning for en succesfuld grøn omstilling, som man kan læse i under overskriften ”Om projektet Fremtidens grønne arbejdsmarked” på CONCITO’s hjemmeside [22].

Hvordan påvirker synet på erhvervsuddannelser unges uddannelsesvalg og selvopfattelse?

Samfundets syn på og fortællinger om erhvervsuddannelser har stor betydning for unges uddannelsesvalg. Flere analyser foretaget af tænketanken DEA viser, at mange forbinder gymnasiet med faglig dygtighed og præstationer, at mange unge har en oplevelse af, at gymnasiet er den uddannelse, der giver flest muligheder, og at gymnasiet generelt har højere social prestige end erhvervsuddannelserne, som man kan læse i notatet ”Forestillinger om hvem der skal gå i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne” [16] og analysen ”Hvad driver de unges uddannelsesvalg” [15]. Da mange unge naturligt ønsker at blive opfattet som dygtige, ambitiøse og værdifulde, er det helt afgørende for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, at samfundet anerkender og hylder erhvervsuddannelserne og de mange dygtige faglærte, som det blandt andet sker ved det årlige Danmarksmesterskab DM i Skills, som er beskrevet tidligere i artiklen her.

Hvilken rolle spiller manglen på praktikpladser og uddannelsesmiljøer?

Mangel på praktik- og lærepladser har i mange år været en udfordring. For usikkerheden om, hvorvidt man kan finde en praktik- eller læreplads kan afskrække elever fra at søge erhvervsuddannelserne, da læretiden eller tiden i praktik er en vigtig del af uddannelsen. Uddannelsesmiljøerne har også stor betydning. Gode uddannelsesmiljøer med høj faglig kvalitet, moderne værksteder og et stærkt socialt fællesskab kan være med til at tiltrække flere elever og mindske frafaldet fra erhvervsuddannelserne, konkluderer blandt andet rapporten ”Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne”, som Danmarks Evalueringsinstitut står bag [23]. Den forklarer, at det sociale miljø og oplevelsen af at være en del af de sociale og faglige fællesskaber har stor betydning for elevers trivsel. ”Klassefællesskabet er det fællesskab på skolen, der spiller den vigtigste rolle for elevernes trivsel”, lyder det blandt andet i konklusionen, der også nævner inddragelse og oplevelsen af, at der er en rød tråd i overgangene i uddannelsen, som vigtigt for at skabe et godt uddannelsesmiljø.

Hvad siger loven?

paragraftegn

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser  Erhvervsuddannelsesloven sikrer, at alle har mulighed for at uddanne sig, og regulerer alt fra adgangskrav til opbygning og samarbejde mellem uddannelser og virksomheder. Loven sikrer også elever på erhvervsskoler såkaldt elevpladsgaranti – det vil i praksis sige, at elever skal tilbydes praktik på uddannelsen, hvis ikke det er lykkedes at skaffe en praktik- eller læreplads.

Skal der være mere politisk styring af uddannelsesvalg?

Hvad siger tilhængerne?

De, der argumenterer for, at man fra politisk side bør gøre mere for at påvirke de unges uddannelsesvalg, bruger ofte argumentet, at det er fuldstændigt afgørende for at sikre velfærdsydelser, samfundsøkonomien og den grønne omstilling, at der bliver uddannet flere faglærte. Blandt andre har fagforeningen Lederne i forbindelse med reformen ”Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse” argumenteret for, at det er nødvendigt at skabe et uddannelsessystem, som mere målrettet guider unge i retningen af at vælge en erhvervsuddannelse – blandt andet ved at lave den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse EPX-uddannelse og afskaffe 10. klasse, som man gjorde med aftalen, som man kan læse i artiklen ”Nødvendigt og modigt uddannelsesudspil fra Reformkommissionen” på lederne.dk [24]. Fagforeningen Dansk Metal har også argumenteret for stærkere politisk styring af de unges uddannelsesvalg ved at begrænse optaget på gymnasierne ved simpelthen at gøre det sværere at komme ind på gymnasiet f.eks. ved at indføre adgangsprøve og hæve karakterkravene, som man kan læse i artiklen ”Politikere vil ikke tvinge unge fra gymnasier til erhvervsuddannelser” på gymnasieskolen.dk [25].

Hvad siger modstanderne?

Det er afgørende, at det er motivation og ikke politisk pres, der styrer de unges uddannelsesvalg, argumenterer blandt andre Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, efter den reform, der i 2025 afskaffede 10. klasse, i debatartiklen ”Privatskoler: Unges uddannelsesvalg skal styres af motivation – ikke politiske prioriteringer” på Altinget.dk [26]. Her udtrykker han bekymring for, at reformen vil presse de unge, der er i tvivl om, hvad de skal vælge. Unge skal selv have frihed til at vælge uddannelse – tvang eller stærk politisk styring kan føre til dårligere motivation og større risiko for frafald, lyder et andet argument, der trækker på undersøgelser, der viser, at motivation og oplevelsen af, at uddannelsen er meningsfuld, er afgørende for at mindske risikoen for frafald. Hvis unges uddannelsesvalg skal hvile på deres egen motivation, kræver det mindre pres fra politikere og samfund og tid til at finde ud af, hvad man har lyst til, argumenterer Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever og bestyrelsesmedlem af SygtStærk i debatartiklen ”Alt for mange unge vælger en uddannelse, der tilfredsstiller alle andre end dem selv” på Altinget.dk [27]. Et frit uddannelsesvalg er en del af et demokratisk samfund, lyder endnu et argument mod øget politisk styring. Dernæst er der en del, der argumenterer med, at man fremfor at forsøge at styre de unges valg strammere hellere skal bruge energi og ressourcer på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive gennem bedre kvalitet, bedre udstyr og stærkere uddannelsesmiljøer.

Hvordan kan erhvervsuddannelserne blive mere attraktive?

Hvad kan Danmark lære af andre lande, hvor erhvervsuddannelser har høj status og tiltrækker en stor del af de unge?

Danmark kan hente god inspiration fra lande som Tyskland, Holland, Finland og Schweiz, hvor erhvervsuddannelser har stor succes med at tiltrække unge. I Schweiz vælger to tredjedele af en ungdomsårgang at tage en erhvervsuddannelse. Her har erhvervsuddannelserne høj prestige og bliver socialt anerkendt. Dernæst er det med til at styrke erhvervsuddannelserne i Tyskland, Holland og Schweiz, at der er et stærkt samarbejde mellem virksomheder, arbejdsmarkedets organisationer og uddannelserne i et såkaldt vekseluddannelsessystem, hvor virksomhederne har en stor del af ansvaret for, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at matche arbejdsmarkedets behov. Det er også en styrke, som vi kan lære af i Danmark, at der er stort fokus på at støtte eleverne i overgangene på uddannelsen, blandt andet gennem ”coaching, mentorprogrammer og ansættelse af medarbejdere med fokus på social, psykisk og sundhedsmæssig trivsel hos eleverne”. Desuden vurderes det som en styrke ift. at tiltrække elever, at erhvervsuddannelserne i alle de nævnte lande er skruet sådan sammen, at de giver adgang til videreuddannelse på lige fod med gymnasiet, kan man læse i rapporten ”Internationale erfaringer med søgning og gennemførelse af EUD”, som Rambøll har lavet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2018 [28].

Hvordan vurderer virksomheder og eksperter, at initiativer som juniormesterlære kan være med til at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive for unge i fremtiden?

Initiativer som juniormesterlæreordningen kan være en god måde at introducere elever for erhvervsuddannelserne på, fordi det giver mulighed for, at elever, der motiveres af at lære gennem praksis og er trætte af boglige fag, allerede i løbet af folkeskolen kan gøre sig positive erfaringer med at være i lære i en virksomhed. En analyse fra Dansk Industri viser, at juniormesterlæreordningen, der trådte i kraft i skoleåret 2025/2026, har fået 2.100 unge i virksomhedspraktik, kan man læse i artiklen ”Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed”, hvor underdirektør i Dansk Industri roser ordningen og kalder den ”win-win for både de unge og samfundet” [29]. Juniormesterlæreordningen kan dog også have udfordringer, vurderer lektor og ph.d. Rikke Brown fra Professionsskolen Absalon, der forsker i udsathed og ulighed blandt børn og unge, i kronikartiklen ”Forsker: Juniormesterlæren forstærker sociale skel og svigter de elever, den skulle løfte” på Altinget.dk [30]. Her argumenterer hun for, at ordningen kan forstærke sociale skel, fordi elever fra forskellige sociale baggrunde ikke nødvendigvis har de samme forudsætninger for at træffe frie valg eller få adgang til attraktive praktikpladser. Derfor er det vigtigt, at juniormesterlæreordningen støtter eleverne i forløbet og relationen til virksomhederne, vurderer hun i kronikartiklen.

Citerede kilder