Konflikten i Nordirland

Kate er vokset op i Belfast i 1980-90’erne med The Troubles helt inde på livet. Sidst i 1990’erne berettede hun om sine oplevelser i et interview til en nordirsk undervisningsbog:

     ”Mit navn er Kate, og jeg er 21. Jeg har boet i Belfast hele mit liv. Jeg har set mange ting, der stadig kan chokere mig, selv om jeg er vokset op med dem. Min familie er katolsk, og jeg bor i et stålsat nationalistisk/republikansk kvarter, hvor man opdrages til at hade de mennesker, der skulle være ens naboer, fordi de har en anden baggrund og har en anden religion. Der er også en bitter foragt for RUC (Nordirlands politi), som den republikanske samfundsgruppe hævder er uacceptabel.

     Min første rigtige oplevelse med terrorisme fik jeg, da jeg var omkring fem, da mit hjem blev besat af IRA. Hvis nogen ikke ved, hvad jeg mener, går det ud på, at en gruppe republikanske bevæbnede mænd kommer til ens hjem, banker på døren, og når man åbner, skubber de sig ind, hundser rundt med en og ligger på lur efter deres mål, der i min families tilfælde var RUC og den britiske militærbase lige bag mit hjem. Da de havde åbnet ild, brugte de min fars bil til at slippe væk i. De stillede den 10 minutters gang væk og efterlod elefanthuer og to håndgranater i den. Da politiet fandt bilen, gav de min far besked om at komme og hente den. Derpå forsøgte de at sigte ham, fordi han, da han satte sig ind i bilen, samlede granaterne og elefanthuerne op, så hans fingeraftryk var derpå. Det er kun et kortfattet eksempel på, hvad der skete første gang; denne form for angreb på mit fødehjem fandt sted fem gange i alt, fire gange af The Provisional IRA og en gang af INLA (Irish National Liberation Army), der er en republikansk paramilitær udbrydergruppe.

     I årenes løb har jeg hørt om og set mange af mine familie og venner myrdet eller lemlæstet uden grund – af de mennesker, som jeg troede, var mine fjender: de loyalistiske paramilitære grupper/RUC. Men i virkeligheden gjorde republikanerne det samme. Begge sider troede på, at de gjorde det for at beskytte deres land og forsvare deres religionsfæller.”