Hvad leder du efter?

Skilt med pil der viser vej til valglokale

Kommunalvalget 2025 afholdes tirsdag d. 18. november

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunalvalget 2025 afholdes tirsdag d. 18. november Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunalvalg

Hovedforfatter

  • Anne Anthon Andersen, journalist, jan. 2025

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Samsø Listen

Skilt med teksten "Samsø Kommune". I baggrunden Samsøs rådhus.
Kilde: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Samsø Listen på øen Samsø er en liste uden tilknytning til et landsdækkende parti. Samsø Listen er et godt eksempel på, hvor afgørende betydning lokalpolitik kan få. Samsø Listen har gennem årene haft stor indflydelse på øens energipolitik, og investeringer i vindmøller, solceller og fjernvarme, der har gjort Samsø 100% selvforsynende med vedvarende energi. Det har gjort Samsø til genstand for international opmærksomhed, ros fra FN og en internationalt anerkendt model for bæredygtig energi, som man kan læse i kommentarartiklen ’Steen Gade: Gør Samsø meget større’ på Altinget.dk [1]. Det viser, hvordan en lokalliste med fokus på lokale behov og visioner kan få stor indflydelse på en sag, der rækker langt ud over lokalområdet.

Case 2

Birgit S. Hansen og de sociale medier

Billede af Birgit S. Hansen, tidligere borgmester i Frederikshavn (S).
Birgit S. Hansen, tidligere borgmester i Frederikshavn (S).Kilde: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den socialdemokratiske borgmester i Frederikshavn, Birgit S. Hansen, meddelte i marts 2024, at hun ikke ville genopstille, fordi presset var blevet for stort og med for voldsomme personlige konsekvenser. Birgit S. Hansen havde i længere tid været udsat for trusler og hadefulde beskeder på sociale medier. Sagen om Birgit S. Hansen er et eksempel på en generel udvikling, hvor politikere, særligt kvinder, bliver udsat for hadefulde beskeder og trusler, som kan føre til, at de trækker sig fra deres politiske arbejde, kan man læse i artiklen ”Jeg kan ikke løse problemer, når der bliver fremsat dødstrusler mod mig” på DR.dk [2]. Sagen om Birgit S. Hansen fik stor medieopmærksomhed og rejste en debat om, hvor alvorligt trusler og hadefulde beskeder kan påvirke politikere, og hvordan samfundet og de politiske partier er nødt til at tage ansvar for at passe på deres folkevalgte.

Citerede kilder