Hvad leder du efter?

Demonstranter kaster en statue af slavehandleren Edward Colston i havnen i Bristol under en Black Lives Matter‑demonstration den 7. juli 2020

Demonstranter kaster en statue af slavehandleren Edward Colston i havnen i Bristol under en Black Lives Matter‑demonstration den 7. juli 2020

Foto: Ben Birchal/lPA Images/Ritzau Scanpix

Demonstranter kaster en statue af slavehandleren Edward Colston i havnen i Bristol under en Black Lives Matter‑demonstration den 7. juli 2020 Foto: Ben Birchal/lPA Images/Ritzau Scanpix

Kampen om monumenter og kolonitidens tilstedeværelse i det offentlige rum

Hovedforfatter

  • Helle Jørgensen, antropolog og kulturarvsforsker, ph.d., apr. 2026

Læsetid: 3 min

Cases

Case 1

I Am Queen Mary

Tilskuere foran den syv meter høje skulptur I Am Queen Mary, som blev afsløret foran Vestindisk Pakhus i København den 31. marts 2018. Skulpturen forestiller Mary Thomas, der stod i spidsen for arbejderopstanden på St. Croix i 1878.
Kilde: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Til minde om 100-året for salget af De Amerikanske Jomfruøer blev en midlertidig udgave af skulpturen ”I Am Queen Mary” opsat foran Vestindisk Pakhus i København i 2018 på initiativ af to kunstnere, La Vaughn Belle fra Jomfruøerne og Jeanette Ehlers fra Danmark. Navnet ”Queen Mary” henviser til den historiske person Mary Leticia Thomas, som på Jomfruøerne er kendt som en af de såkaldte ”Fireburn Queens”, ledere af Fireburn-revolten, der i 1878 gjorde oprør mod de fortsat slavelignende arbejdsvilkår i den danske koloni.

Skulpturen, som var det første monument for en sort kvinde i Danmark, vakte stor opmærksomhed. Da den af økonomiske grunde ikke var fremstillet af vejrbestandige materialer, blev den beskadiget i en storm i 2020 og nedtaget. Kulturministeriet har givet tilladelse til en permanent installation af en ny udgave i bronze, som kunstnerne forsøger at rejse midler til, med mål om også at opsætte en tilsvarende skulptur på De Amerikanske Jomfruøer. [1] [2] [3]

Case 2

Rematerialiseringen af Frederik V’s buste

By & Havn hejser busten af Frederik V., grundlæggeren af Kunstakademiet, op af Københavns Havn den 6. november 2020, efter at en anonym aktivistgruppe havde smidt den i vandet.
By & Havn hejser busten af Frederik V., grundlæggeren af Kunstakademiet, op af Københavns Havn den 6. november 2020, efter at en anonym aktivistgruppe havde smidt den i vandet.Kilde: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvor godt den kunstneriske aktion mod busten af Frederik V fra Kunstakademiet lykkedes med sit ærinde om at synliggøre kolonitiden og dens fortsatte konsekvenser i samfundet, kan nok diskuteres. Den skabte stor opmærksomhed, men som kunstneren Nermin Duraković kritisk udtalte om den efterfølgende danske debat: ”Mange var ’chokerede’ over opløsningen af en kopi af en gipsfigur i saltvandet, men var slet ikke chokerede over modviljen mod at kigge selvkritisk på sin egen fortid.” [4]

 

Den kunstneriske performance med udgangspunkt i Frederik V’s buste var tydeligt inspireret at den mere aktive folkelige modstand mod koloniale monumenter, som f.eks. kom til udtryk i Storbritannien, med aktionen mod statuen af Edward Colston tidligere samme år som en særligt klar reference. [4] Et bevidst symbolsk nik til debatindlæg fra De Amerikanske Jomfruøer havde sagen også – for på den modsatte side af havnen stod Bright Bimpongs skulptur ”Freedom”, som Frederik V’s buste altså havde kig til på sin tur ud i havnevandet. [5]

 

Den ”rematerialiserede” buste, der blev reddet op af havnen, vakte en del interesse som et kunstværk i egen ret. Et netværk af studerende med tilknytning til Kunstakademiet, som kaldte sig ”School of Re-Membering”, producerede i foråret 2021 glaserede kopier af den samt hættetrøjer, krus, nøgleringe og muleposer, der afbildede den, og som blev solgt fra Kunsthal Charlottenborg.

 

Valget af souvenirs – erindringsgenstande – som medie for reproduktionerne var de studerendes ironiske kommentar til, hvad de fandt, var en dårlig håndtering af den kunstneriske aktion, som var endt med, at den rematerialiserede gipsbuste blev pakket væk. [4] [6]

 

Læs mere: [5] [7] [8] [9] [10] [4] [6]

Case 3

Demonstrationer for koloniale monumenter

Patrick Hutchinson hjælper en såret moddemonstrant i sikkerhed under en Black Lives Matter‑demonstration i London den 13. juni 2020 efter George Floyds død.
Patrick Hutchinson hjælper en såret moddemonstrant i sikkerhed under en Black Lives Matter‑demonstration i London den 13. juni 2020 efter George Floyds død.Kilde: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

De højreorienterede demonstrationer til forsvar for Storbritanniens koloniale monumenter i sommeren 2020 vakte udbredt kritik af demonstranternes opførsel. Hvor stor respekt de havde for såvel den bestående samfundsorden som for monumenter, blev der stillet spørgsmål ved også blandt politisk konservative.

 

En af demonstranterne vakte stor forargelse, da han blev fotograferet, mens han tissede klos op ad en mindeplade for en betjent, der var blevet dræbt få år forinden under et terroristangreb på Westminster Bridge. Andre smed kasteskyts efter politiet, og en pressefotograf fik brækket næsen under de højreorienterede demonstranters voldsudbrud. [11]

 

Den 50-årige Black Lives Matter-demonstrant Patrick Hutchinson blev i positiv kontrast landskendt som en eksemplarisk samfundsborger i de britiske medier. Han reddede en højreorienteret demonstrant, som var blevet omgivet af vrede modstandere og var for beruset til selv at bevæge sig væk, fra at blive udsat for vold i en stadig mere ophedet konfrontation, ved resolut at bære ham bort og aflevere ham pænt til politiet. [12] Hutchinson, som fortalte medierne at han selv var vokset op med racisme, men ikke ønskede at nogen kom noget til, fik ros af den britiske prins Harry og blev udnævnt til ”årets mand” af magasinet Gentlemen Quarterly.

Citerede kilder

  1. I am Queen Mary

    Hjemmeside
    Officiel hjemmeside for kunstprojekt af La Vaughn Belle og Jeannette Ehlers, udateret

    Gå til afsnittet, hvor kilden er nævnt:

    1. I Am Queen Mary