Hvad leder du efter?

Personer der arbejder som dopingkontollanter ved fodbold-vm i Qatar i 2022.

Dopingkontrol før kampen mellem Portugal og Ghana ved FIFA World Cup 2022.

Foto: Javier Garcia / Shutterstock / Ritzau Scanpix

Dopingkontrol før kampen mellem Portugal og Ghana ved FIFA World Cup 2022. Foto: Javier Garcia / Shutterstock / Ritzau Scanpix

Doping

Hovedforfatter

  • Lise Møller Schilder, journalist, juli 2024

Læsetid: 1 min

Cases

Case 1

Simona Halep (Rumænien)

Tinnisspilleren Simona Halep under Wimbledon 2022
Simona Halep under Wimbledon 2022Kilde: Glyn Kirk / AFP / Ritzau Scanpix

Den rumænske tennisstjerne Simona Halep har ligget nummer et på verdensranglisten over bedste, kvindelige tennisspillere i 64 uger fra 2017-2019. Hun har vundet to grand slams. Derudover fik hun en dom for doping i 2023, som medførte fire års karantæne. Der var fundet stoffet roxadustat i en af hendes blodprøver, som blev taget i forbindelse med den amerikanske Grand Slam-turnering US Open. Oven i dette var der uregelmæssigheder i hendes biologiske pas.    I 2024 blev hun dog frifundet af den sportslige appeldomstol CAS. CAS mente, at Simona Halep havde godtgjort, at hun ved en fejl havde indtaget roxadustat. Roxadustat stimulerer kroppens produktion af røde blodlegemer.

Case 2

Lance Armstrong (USA)

Cykelrytteren Lance Armstrong under Tour de France 2003
Lance Armstrong under Tour de France 2003Kilde: Eric Gaillard / Reuters / Ritzau Scanpix

Cykelrytteren Lance Armstrong er en af de mest kendte idrætsudøvere, der er blevet afsløret i at dope sig, blandt andet ved hjælp af EPO, bloddoping og testosteron. Han vandt Tour de France syv gange fra 1999-2005. I dokumentaren The Armstrong Lie oprulles dopingskandalen

[1]

.    Det var ikke positive dopingtest, der fik Lance Armstrong til endelig at indrømme, at han havde dopet sig under alle de syv løb, hvor han havde vundet Tour de France. I stedet var det undersøgende arbejde og en 1000 sider lang rapport af den amerikanske dopingmyndighed USADA der sammen med vidneudsagn fra flere af hans holdkammerater cykelholdet US Postal blev afgørende. I 2012 fik Lance Armstrong frataget alle sine sejre fra 1998-2011 og tildelt livsvarig karantæne fra sporten af USADA og Det internationale cykelforbund UCI.

Citerede kilder