Hvad leder du efter?

DNA opsamles

DNA-spor er et vigtigt redskab for politiet.

Foto: Peter Leth-Larsen / Ritzau Scanpix

DNA-spor er et vigtigt redskab for politiet. Foto: Peter Leth-Larsen / Ritzau Scanpix

DNA i straffesager

Hovedforfatter

  • Lise Møller Schilder, journalist, aug. 2024

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Beskadiget DNA

Politiet leder efter DNA-spor med vatpinde
Kilde: Peter Leth-Larsen / Ritzau Scanpix

I retssagen mod Philip Westh var der usikkerhed om et af DNA-beviserne. Politiet havde fundet DNA på den dræbte Emilie Mengs cowboybukser, der havde ligget i en plasticpose udenfor. DNA’et var blevet beskadiget og Retsgenetisk Afdeling kunne ikke lave en DNA-profil.

     Politiet havde derfor spurgt professor i geogenetik Eske Willerslev, om han kunne udlede en profil fra bukserne. Eske Willerslev bruger en anden metode, som kaldes for shotgun sekventering, hvor man kan aflæse meget små stumper DNA. Ifølge Politiken, udtalte Eske Willerslev som vidne i sagen, at DNA’et på cowboybukserne kom fra en mand, og at det enten var Phillip Westh, hans far, bedstefar eller bror

[1]

. Der var således en betydelig usikkerhed forbundet med analysen af det beskadigede DNA. Ved domsafsigelsen ente retten med at lægge vægt på en anden DNA-prøve fra Philip Wesths hjem. Her fandt politiet nemlig en rulle tape med Emilie Mengs DNA på. Oven i dette stemte tapens brudflade overens med den tape, som blev fundet omkring Emilie Mengs hals Læse mere om sagen i DR's artikel:  "Philip Westh dræbte Emilie Meng og kidnappede og forsøgte at dræbe 13-årig"

Case 2

Uskyldig dømt

Politiet leder efter DNA-spor med vatpinde
Kilde: Peter Leth-Larsen / Ritzau Scanpix

DNA-beviser har tidligere været forbundet med en større usikkerhed, end de er i dag. Tidligere undersøgte Retsgenetisk Afdeling kun 10 af de såkaldte DNA-systemer, hvor man kan spore forskelle mellem mennesker. I dag undersøger man 23 DNA-systemer.

     Der findes et eksempel på en sag i Danmark, hvor en håndværker i 2018 blev dømt på baggrund af et DNA-bevis, hvor der var undersøgt 10 DNA-systemer. Da man gentog prøven ved at teste 16 DNA-systemer, viste det sig, at han var uskyldigt dømt

[2]

. Han var blevet dømt for at have begået et indbrud og fik 60 dages fængsel, som han afsonede. Retsgenetisk Afdeling havde vurderet, at sandsynligheden for, at det var håndværkerens DNA frem for en tilfældig person i befolkningen, var en million til en. Men selvom der var en lille sandsynlighed for, at det ikke var håndværkerens DNA, viste det sig, at det var tilfældet. DNA-beviset tilhørte en anden person i befolkningen.

     Eksemplet viser, at DNA-beviser aldrig kan stå alene. Det er derfor, at en person ikke kan dømmes udelukkende baseret på fundet af DNA. Andre omstændigheder skal også tages med i betragtning. I Håndværkerens sag var de to andre beviser, at han var tidligere dømt, og at han havde brugt sit dankort 1,7 kilometer fra gerningsstedet den dag indbruddet blev begået. Både byretten og Højesteret vurderede, at det var bevis nok. En grundig DNA-prøve viste dog efterfølgende, at manden var uskyldig.

     Læs mere om sagen i DR's artikel "Jakob blev dømt på misvisende dna-beviser: 'Alting er røget på jorden på grund af det"

Citerede kilder