
Svendborg kommune indvier den første danske demensby i november 2016.
Foto: Andreas Bastiansen / Scanpix
Svendborg kommune indvier den første danske demensby i november 2016. Foto: Andreas Bastiansen / Scanpix
Demens
Læsetid: 12 min
Indhold
Indledning
Det er normalt at blive glemsom med alderen, men når man pludselig synes, at nøglernes naturlige plads er i køleskabet, eller hvis man en dag ikke kan kende sin egen datter, er der måske mere på spil, end blot alderdom. Måske er der tale om en demenssygdom, f.eks. Alzheimers sygdom. I dag taler man om demens som den nye store folkesygdom i ældrebefolkningen. Og jo ældre vi bliver, jo større risiko er der for, at antallet af demenssyge også vil stige. I 2020 skønner man, at op mod 100.000 borgere i Danmark kan komme til at lide af demens, selvom der er usikkerhed omkring prognosen.
Fremtidsudsigterne har fået politikere og mange af landets kommuner til at rette fokus mod pleje af de demente. Regeringen afsatte i 2015 midler til at udvikle mere demensvenlige plejeboliger og øge kendskabet til demenssygdomme blandt plejepersonalet rundt omkring i kommunerne. I november 2016 åbnede den første "demensby" med wellnessrum, sansehaver og butik, hvor demensramte kan fortsætte med at leve et normalt liv i sikre og trygge omgivelser og med hjælp fra plejepersonale.
Relaterede emner
Hvordan opdagede vi demensen
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold, derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Baggrund om demens
Hvad er demens?
Demens stammer fra det latinske ord de-mens, som oprindeligt betyder af-sind (afsindig). Demens er ikke en specifik sygdom, men en sygdomstilstand, som optræder i forbindelse med en række sygdomme, hvoraf Alzheimers er den mest kendte og almindelige. Når man har demens, har man svært ved at huske og lære ting. Man får også en forringet evne til at løse problemer, og nogle ændrer desuden personlighed og adfærd. Kort sagt er det de mentale evner – eller i fagsprog "kognitive funktioner" – som bliver svækket.
Demens vil over tid langsomt blive værre. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens kan demens deles op i tre grader: let demens, moderat demens og svær demens. Når man har let demens, kan man ofte klare sig selv fint i hverdagen, mens komplekse opgaver, som f.eks. at tage offentlig transport og bruge internettet kan være et problem. Ved moderat demens vil den demensramte have brug for hjælp til at klare dagligdagen, f.eks. hjemmehjælp eller en rask ægtefælle, som kan lave mad. Ved svær demens er den demensramte helt afhængig af andre, og ofte er det nødvendigt for den demente at bo på et plejehjem med hjælp døgnet rundt. Svære demente vil have mistet hukommelsen helt og end ikke være i stand til at genkende nære familiemedlemmer eller venner.
Hvilke demenssygdomme findes der?
Der findes flere forskellige sygdomme, hvor man udvikler demenssymptomer, ligesom man også kan blive alkoholdement ved stort indtag af alkohol over længere tid. Ifølge en artikel på DR Sundhed skrevet af National Videnscenter for Demens (se kilder) er de fire typiske demenssygdomme Alzheimers, vaskulær demens, Lewy body-demens og Frontotemporal demens:
- Alzheimers er den mest kendte demenssygdom, og over halvdelen af demensramte lider af denne sygdom. Alzheimers viser sig først i den del af hjernen, som har med hukommelse og indlæring at gøre, og konkret får patienten problemer med at huske, hvad der lige er sket, og problemer med at løse komplekse opgaver, som for eksempel at overskue en rejse med offentlig transport. Alzheimers opstår, når proteiner ikke kan nedbrydes og derfor ophober sig i hjernen.
- Vaskulær demens er den anden hyppigste demenssygdom og forårsages af iltmangel, blodpropper eller blødninger i hjernen. Det er, når disse skader sker i den intellektuelle del af hjernen, at der er tale om demens. Vaskulær demens kan vise sig gradvist, men også pludseligt og ledsaget af lammelser i kroppen, hvis man for eksempel får en eller flere blodpropper i hjernen. Livsstilsfaktorer som f.eks. rygning, fedtholdig kost og inaktivitet øger risikoen for at udvikle sygdommen.
- Lewy body-demens: Ca. 10-20 % af demente lider af denne sygdom. Den opstår, når små proteinlegemer sætter sig i nervecellen helt inde ved hjernestammen. Sygdommen giver bevægelsesforstyrrelser, som minder om de rystelser, man ser hos Parkinsons-syge, og oftest begynder den med, at den ramte får svært ved at koncentrere sig og huske. Symptomerne minder meget om den form for demens, man også kan få af Parkinsons – Parkinsons-demens.
- Frontotemporal betegner flere forskellige demenssygdomme, som er karakteriseret ved at ramme den forreste del af hjernen, pandelapperne og tindingelapperne. Derfor kaldes det også "pandelapsdemens". Når denne del af hjernen svækkes, er det dømmekraften, evnen til planlægning, indsigt og impulskontrollen, som bliver ramt. Sygdommen kan derfor enten vise sig ved, at man bliver impulsiv og tager uovervejede beslutninger, eller at man omvendt bliver apatisk og viser ligegyldighed over for alting.
Hvad er tegnene på demens?
Ofte vil demens vise sig ved, at man glemmer ting eller hurtigt bliver forvirret – f.eks. kan det blive et problem at tage offentlig transport, selvom man måske har taget turen mange gange i sit liv. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der ti advarselstegn for, om man er ved at udvikle demens (se kilder):
- Glemsomhed
- Besvær med at udføre velkendte opgaver
- Problemer med at finde ord
- Forvirring vedrørende tid og sted
- Svigtende dømmekraft
- Problemer med at tænke abstrakt
- Vanskeligheder med at finde ting
- Forandringer i humør og adfærd
- Ændringer i personlighed
- Mangel på initiativ
Men bare fordi man nogle gange glemmer, hvor man har lagt sine nøgler, eller er i dårligt humør, er det ikke ensbetydende med, at man er ved at udvikle demens, understreger videnscenteret.
Udbredelse
Hvor mange får demens?
Nationalt Videnscenter for Demens (se kilder) anslår, at der i 2015 fandtes omkring 84.000 mennesker i Danmark med demens. I fremtiden forventer man, at antallet af demensramte vil stige, fordi vi lever længere og længere. Nationalt Videnscenter for Demens anslår således, at antallet af demensramte i 2020 vil være steget til over 100.000. Centeret understreger samtidig, at der kan være stor usikkerhed i deres prognose.
Andre har desuden sået tvivl om prognosen, som de mener er overdreven. Professorerne Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, professor Erik Lykke Mortensen fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet og aldersforsker, læge og forfatter Henning Kirk mener alle tre, at antallet af demente ikke vil stige tilsvarende med antallet af ældre. Det fremgår af en artikel fra Politiken i 2015 (se kilder). De baserer deres argument på international forskning og danske befolkningsundersøgelser, der viser at andelen af demente i befolkningerne ligger på et stabilt niveau – og endda i nogle lande er faldende.
Også Sundheds- og Ældreministeriet påpeger i deres rapport "Status på demensområdet i Danmark 2016", at det Nationale Videnscenters fremskrivninger er usikre (se kilder): "Fremskrivningerne er dog behæftet med usikkerhed, da kommende generationer af ældrebefolkningen generelt forventes at have en bedre sundhedstilstand, og nye udenlandske befolkningsundersøgelser tyder på, at andelen af nye tilfælde per år (incidensraten) i ældrebefolkningen er stagnerende eller faldende. Hvis samme tendens gør sig gældende i Danmark, forventes antallet af mennesker med demens stadig at stige, men det kan betyde, at stigningen bliver mindre end ventet."
Hvem får demens?
Det er mest ældre mennesker, som udvikler demens – ofte først efter de 65 år. Det betyder dog ikke, at yngre mennesker ikke kan udvikle demens.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens (se kilder) er der flere kvinder end mænd, som udvikler demens. Variationen mellem kønnene stiger med alderen. Mens der kun er en lille forskel i antallet af demenstilfælde mellem mænd og kvinder i aldersgruppen 60-64 år, er der mange flere kvinder end mænd med demens i aldersgruppen 80-84 år. I denne aldersgruppe får 15 % kvinder demens, mens det kun gælder for 8 % af mændene.
Hvorfor får man demens?
Årsagerne bag udviklingen af demens er svære at afdække, men der er alligevel nogle risikofaktorer, som man blandt fagpersoner er enige om. Høj alder er den mest væsentlige risikofaktor i udviklingen af demens: jo ældre man bliver, jo højere er risikoen for, at man bliver dement. Men ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der også andre risikofaktorer, som kan spille ind. På deres hjemmeside peger de på følgende (se kilder):
- Fysisk helbred: f.eks. fedme, forhøjet blodtryk og udvikling af diabetes sent i livet
- Mentalt helbred: depression og stress
- Lægemidler: langvarigt brug af medicin, der hæmmer hjernens vigtigste signalsystem, det "kolinerge signalsystem"
- Kost og ernæring: f.eks. mangel på B- og D-vitamin
- Livsstil: rygning og fysisk inaktivitet, øget alkoholforbrug
- Demografiske og psykosociale faktorer: lav uddannelse og enlig tilværelse
- Miljøpåvirkninger: eksponering for lavfrekvente elektromagnetiske felter og kemikalier i arbejdssammenhæng
Ikke alle risikofaktorer er lige veldokumenterede, men man er generelt enige om, at gentagne depressioner og en stresset tilværelse øger risikoen for at udvikle demens betydeligt. Desuden er livsstilen og det fysiske helbred afgørende i forhold til udviklingen af vaskulær demens, som er forårsaget af små blodpropper og blødninger i hjernen. Og ifølge Nationalt Videnscenter for Demens (se kilder) har man i befolkningsundersøgelser også fundet en sammenhæng mellem oplevelsen af ensomhed hos ældre og udviklingen af Alzheimers sygdom, selvom man ikke kan fastsætte, hvordan det præcist hænger sammen.
Forebyggelse og behandling af demens
Hvordan forebygger man demens?
Forskellige undersøgelser og rapporter slår fast, at fysisk aktivitet og social interaktion er vigtigt i forhold til at forebygge demenssygdomme. Desuden har man fundet ud af, at man ved at forebygge hjerte-kar-sygdomme samtidig nedsætter risikoen for udvikling af demens. En af de hyppige demenssygdomme vaskulær demens kan blandt andet forårsages af mindre blodpropper i hjernen. "Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen," skriver Nationalt Videnscenter for Demens på deres hjemmeside (se kilder).
Herudover peger Nationalt Videnscenter for Demens på, at det er en god idé at holde sig mentalt aktiv ved at lære nyt hele livet, også efter man holder op med at arbejde. På deres hjemmeside har de konkret fem gode råd til, hvordan man forebygger udvikling af demens (se kilder).
Hvordan diagnosticerer man demens?
Diagnosen demens bliver stillet i et udredningsforløb, som kan variere meget fra tilfælde til tilfælde, men som typisk består af to dele. Den indledende udredning handler om at diagnosticere, om der overhovedet er tale om demens. Det gør man blandt andet ved at CT-scanne hjernen, teste hukommelsen og de kognitive evner samt tale med både patient og pårørende. Udredningen er vigtig, for demenslignende symptomer kan også stamme fra andre sygdomme som f.eks. depression, stofskiftesygdom eller infektion, som man skal have behandling for. Demenslignende symptomer kan også opstå som resultat af forkert brug af medicin. Desuden vil det være vigtigt for de pårørende med en tidlig diagnosticering af demens, som de kan blive afklarede omkring, hvad der er galt. Men det er også vigtigt for den demensramte, som får mulighed for at have indflydelse på sin egen fremtid, f.eks. i forhold til at udarbejde en fremtidsfuldmagt, så et bestemt familiemedlem eller en samlever kan træffe valg på vegne af den demente, når vedkommende ikke længere er mentalt tilstede.
Hvis der efter første udredningsforløb fortsat er mistanke om demens, skal patienten igennem et andet udredningsforløb for at få klarlagt hvilken demenssygdom, der er tale om. Herefter kan man bestemme hvilken behandling, der skal sættes i gang.
Udredningsforløbet er nærmere beskrevet af Nationalt Videnscenter for Demens på deres hjemmeside (se kilder).
Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Det er ikke muligt at helbrede demens, men der findes medicin, der kan forsinke udviklingen af sygdommen. Mens der findes medicinsk behandling til demenssygdommene Alzheimers sygdom, Lewy body-demens og Parkinsons sygdom, findes der ingen medicinsk behandling af vaskulær demens, idet skaden allerede her er sket på hjernen ved blodpropper og blødninger. Dog vil man typisk behandle denne sygdom med blodtryksregulerende medicin, der kan nedsætte risikoen for flere blodpropper.
Udover den medicinske behandling vil behandlingen af den demensramte også bestå af socialpædagogisk arbejde – ofte i tilfælde af sværere demens – som fokuserer på at hjælpe den demente i hverdagen med hygiejne og måltider uden brug af magt og tvang. En anden hyppig behandling er hukommelseshjælp, som hjælper den demente til at huske sin livshistorie og sin identitet, f.eks. den udbredte "reminiscensmetode", hvor man taler med den demente om minder og livserfaringer i et forsøg på at genkalde livshistorien. Ofte vil samtalen tage udgangspunkt i fotografier, musik eller andre effekter fra den dementes liv. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er det en behandlingsmetode, som kan bruges under hele sygdomsforløbet, og det er en behandling, som ikke kun hjælpe den demensramte, men også har vist sig at have en positiv effekt på de pårørendes psykiske ve og vel. På centrets hjemmeside kan du læse om alle behandlingsformer (se kilder).
Hvad gør samfundet for de demensramte?
I mange årtier blev betegnelsen demens slet ikke brugt om de demenssyge. Derimod har det at være dement været opfattet som en naturlig følge af alderdom: Ældre mennesker gik i barndommen, mente man, og hvis de demente blev for urolige eller for voldsomme, indlagde man dem på psykiatriske afdelinger. Sådan er det ikke længere. I løbet af de seneste år er mange af landets kommuner blevet opmærksomme på at skabe tilbud for demensramte – både til dem, der har brug for meget hjælp, men også til dem der blot har behov for aktivitetstilbud i dagtimerne. For eksempel har Aarhus kommune i 2016 lanceret sig som et demensvenligt samfund. På deres hjemmeside (se kilder) skriver de, at tiltaget både har fokus på at forebygge demens hos borgere, men også at skabe et byrum, som fysisk og socialt tager hensyn til de demente. Det kan f.eks. være at skabe fokus omkring, hvordan borgere kan hjælpe en demensramt, som har svært ved at betale i en forretning eller finde hjem. Og i Slagelse oprettede man i august 2016 et demensvenligt apotek (se kilder), hvor de ansatte udover undervisning i sygdommen har fået mulighed for at lave notater i deres IT-system, når de har kunder, der er demente – eventuelt med kontaktoplysninger på pårørende.
Desuden tænker man i dag også over, hvordan plejehjem bedst muligt kan indrettes til demente. I 2015 lavede den daværende regering en satspuljeaftale på demensområdet for 2015-2018, hvor der blandt andet blev afsat 50 millioner kroner til mere demensegnede plejeboliger. Det fremgår af rapporten "Statusrapport på demensområdet i Danmark 2016" udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet (se kilder).
I november 2016 åbnede en hel demensby i Svendborg, Bryghuset – Svendborg Demensby, hvor man har ombygget et gammelt plejehjem og i området omkring skabt en slags landsby for de demensramte med sansehaver, butik og wellnessrum, så området så vidt muligt skaber en fornemmelse af en helt almindelig hverdag for den demente. Samtidig er området sikret, så de demensramte både bliver passet på, men samtidig oplever at have en personlig frihed. Annette Søby, der er projektleder for demensbyen, fortæller i en artikel på DR, at man har forsøgt at simulere en helt almindelige hverdag mest mulig (se kilder). "Tanken og visionerne er jo, at man vil prøve at lave en by i byen. Et minisamfund. Prøve at ramme så normalt et hverdagsliv, som man havde, inden man fik denne her diagnose," siger hun.
Hvordan er perspektiverne for behandling af sygdommen?
Der findes endnu ikke nogen kur mod demenssygdomme, men forskere arbejder både på at udvikle effektiv behandling og en metode til at diagnosticere sygdommene endnu tidligere. Danske forskere har for eksempel fundet ud af, at man langt inden Alzheimers sygdom sætter ind kan observere, at hjernens såkaldte vaskemaskine er i stykker – det vil sige den funktion i hjernen, som skal rense ud i de affaldsstoffer, som man mener forårsager Alzheimersdemens, når de hobes op i hjernen. Denne rensningsproces foregår i hjernen om natten, og den bliver mange gange ringere med alderen. Det danske forskerhold er ledet af professor Maiken Nedergaard, og i en artikel i Ingeniøren i juli 2016, siger hun om forskningens perspektiver (se kilder): "Én ting er, at vi vil kunne teste meget hurtigere end i dag, hvem der får Alzheimers, men det kan også blive nemmere at udvikle behandlinger. Hvor man før måske skulle bruge et år på at teste, om et medikament kan fjerne affaldsstofferne, så kan vi i stedet starte med at se på, hvordan hjernen renser sig selv."
Citerede kilder
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
Dansk forsker: Hjernens vaskemaskine kan måske afsløre Alzheimers længe før udbrud
Artikel
Ingeniøren, 05-07-2016
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link
- Kopier link