Hvad leder du efter?

To danske F-35-kampfly flyver i formation over et snedækket bjerglandskab langs Grønlands østkyst. Billedet illustrerer Danmarks styrkede overvågning og militære tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten.

To danske F-35-kampfly patruljerer langs Grønlands østkyst. Overvågningen af Arktis og Nordatlanten er blevet opprioriteret som led i Danmarks styrkelse af forsvar og sikkerhed i en tid med øget international spænding.

Foto: Rune Dyrholm/Forsvaret

To danske F-35-kampfly patruljerer langs Grønlands østkyst. Overvågningen af Arktis og Nordatlanten er blevet opprioriteret som led i Danmarks styrkelse af forsvar og sikkerhed i en tid med øget international spænding. Foto: Rune Dyrholm/Forsvaret

Danmarks forsvarspolitik

Hovedforfatter

  • Jeppe Øvig, journalist, juli 2026

Læsetid: 2 min

Cases

Case 1

Dansk støtte til Ukraines forsvarsindustri

Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen besøger Bohdana-artillerisystem i Ukraine i foråret 2024. Soldater og militært materiel ses i baggrunden.
Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen besøgte i foråret 2024 Ukraine i forbindelse med den danske finansiering af Bohdana-artilleri-system.Kilde: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med godt 70 milliarder til Ukraines forsvar og knap 8 milliarder kroner i civil støtte kan det ikke siges at være småpenge, Danmark donerer til Ukraines kamp for selvstændighed. Danske politikere er stolte af, at Danmark er et af de lande, der bidrager mest til Ukraines forsvarsindustri pr indbygger. Årsagerne til de milliardstore investeringer er mange, og de går ikke kun til forsvar, men også til civilsamfundet, der skal genoprettes efter angreb, som eksempelvis i byen Mykolaiv.

Danmark er som et lille land særligt investeret i at den liberale verdensorden med folkeret og respekt for landegrænser overholdes, fordi små lande er lette ofre for stormagters rivalisering og ønsker om ekspansion. Derfor bliver de danske bidrag beskrevet som at sende signaler til verdenssamfundet om, at vi bør være imod den russiske invasion, og holde fokus på at håndhæve den tidligere sikkerhedsorden.

Årsagen til, at donationerne skal gå til industrien i Ukraine og ikke i Danmark, bliver forklaret som, at det er bedre, at det foregår i Ukraine. Det skyldes at det hurtigere kan nå frontlinjen uden transport fra Danmark eller et tredje sted. Det er også lettere for ukrainerne at lave vedligehold og hurtigere innovationer, hvis de selv råder over fabrikkerne til våbenproduktionen.

At donationerne går til Ukraine, åbner for spørgsmål om korruption og risikoen for, at danske skattekroner går til at forgylde svindlere i stedet for at dræbe russiske soldater. Ukraine har i mange år haft et udpræget problem med korruption, noget der også har ramt præsident Zelenskyjs inderkreds, men det har indtil videre ikke manifesteret sig som et problem for de danske støttemidler.

De danske støttemidler bliver samtidigt indregnet som en del af Danmarks forsvarsbidrag og er derfor også vigtig for at nå BNP-målet for forsvarsinvesteringer, som vi er forpligtede på i NATO. [1] [2] [3] [4]

Case 2

Bornholms regiment

En soldat i camouflageuniform i en skyttegrav på Bornholm under en militær øvelse. Øens strategiske placering i Østersøen har øget den militære aktivitet i området.
En soldat under øvelse på Bornholm. Øens strategiske placering i Østersøen har bidraget til beslutningen om at genoprette Bornholms Regiment som led i Danmarks styrkede forsvarstilstedeværelse i regionen.Kilde: Morten Fredslund /MPA/Forsvaret

I 2025 besluttede regeringen at genoprette et regiment på Bornholm. Øen ligger i Østersøen og er blevet særligt strategisk vigtig i de senere år på grund af Ruslands øgede aktivitet i området og med sprængningen af Nordstream 2-rørledningen. Det tidligere Bornholms Værn blev lukket i år 2000, men genopstår nu som en enhed, der skal kunne operere andre steder i nærheden, samt virke afskrækkende. Rusland har en flådebase i Kaliningrad godt 350 km fra Bornholm, ligesom den russiske skyggeflåde også sejler gennem området. Desuden har Danmark allerede soldater i Letland, og det vurderes, at Bornholms regiment også vil kunne bidrage til at løse opgaver i den forbindelse, hvis en krisesituation skulle opstå. En anden mere teoretisk årsag, til at regimentet oprettes, er, at man forudser et scenarium, hvor Rusland vil afprøve NATOs sammenhold ved at invadere et mindre, let indtageligt område af et medlemsland. Typisk nævnes de baltiske lande som mulige mål, men også Bornholm, fordi øen er mere afskåret fra fastlandets militære baser - det kan en øget militær tilstedeværelse modvirke ved at forhøje prisen for en eventuel invasion.

[5] [6]

Citerede kilder