Havnen i Christiansted på St.Croix i 1815. Christiansted var den vigtigste by og regeringssædet på de dansk-vestindiske øer.
Foto: Rigsarkivet
Havnen i Christiansted på St.Croix i 1815. Christiansted var den vigtigste by og regeringssædet på de dansk-vestindiske øer. Foto: Rigsarkivet
Danmark som slavenation
Læsetid: 2 min
Cases
Slaveoprøret på St. Jan
Slaveoprøret på St. Croix i 1848 var bare ét i en lang række af oprør fra de mennesker, som de danske handelskompagnier med den danske stats tilladelse havde slavegjort og bragt fra den afrikanske vestkyst til kolonierne i Caribien fra 1660’erne og frem. Et af de mest velbeskrevne slaveoprør i det, der dengang blev kaldt Dansk Vestindien, foregik på St. Jan i 1733. Tidligt om morgenen den 23. november begav en gruppe slavegjorte sig til et højt beliggende fort ved Coral Bay. De slap gennem porten og dræbte soldaterne med deres skarpe sukkerrørsknive, der var gemt i de brændeknipper, de skulle aflevere. Hermed var det oprør i gang, der efter planen skulle gøre dem til herrer over en del af den danske koloni.
Læs mere: https://unipress.dk/udgivelser/s/slaveoproeret-paa-sankt-jan/
David Hamilton Jackson
Efter frigivelsen i 1848 begyndte de tidligere slavegjorte på St. Croix, St. Thomas og St. Jan at organisere sig som arbejdere. En af de berømte arbejderledere var David Hamilton Jackson. Han havde arbejdet som lærer, men blev fyret på grund af konflikter med de lokale danske myndigheder. I stedet viede han sit liv til at udvikle en lokal arbejderpresse. I 1915 – kort før den danske regerings salg af kolonierne – besøgte Jackson København for at kræve politiske og sociale reformer af regeringen, og for at mødes med den danske fagbevægelse, som imidlertid ikke udviste særlig stort engagement i arbejdersagen i Dansk Vestindien.
Læs mere om David Hamilton Jackson her: https://lex.dk/David_Hamilton_Jackson
The Fireburn
Fra 1803 deltog Danmark ikke længere i transnational slavehandel, og i 1848 blev de mennesker, som var slavegjort i de danske kolonier, frigivet. Det betød imidlertid ikke, at de fik gode forhold. Tværtimod var der meget lidt andet end deres juridiske status, der forandrede sig. Arbejdet på øerne i kolonien Dansk Vestindien var stadigt lige hårdt og vilkårene stort set lige så brutale som under slaveriet. I 1878 fik de sorte arbejdere på St. Croix nok, og Danmarkshistoriens største arbejderopstand brød ud. Den blev kendt som The Fireburn og var anført af kvinder.
Læs mere: https://www.arbejdermuseet.dk/undervisning/historytogo/fireburn/