Danmark som slavenation

Den danske guvernør Philip Gardelin udgav den 5. september 1733 et detaljeret reglement for de slavegjorte i de danske kolonier i Caribien. Reglementet fastsatte rammerne for retsforfølgelse og straf for forskellige forbrydelser og var i brug frem til begyndelsen af 1800-tallet.

I foråret lancerer DR tema ’Kolonimagt Danmark’, der sætter fokus på dansk deltagelse i den transatlantiske slavehandel. Her indgår dramadokumentaren ’Slave af Danmark’ samt en række podcasts og artikler.

Filmen skildrer forløbet frem mod slaveriets afskaffelse på Dansk Vestindien gennem den velhavende Anna Heegaard og hendes husbestyrer, Petrine. De er begge farvede, men da et slaveoprør ulmer i plantagerne, havner den rige kvinde på Sankt Croix og hendes slavegjorte husbestyrer på hver sin side af konflikten.

Bogen handler om Danmarks tid som slavenation og koloniherre: om magt, slaveri, racisme og meget mere. Her ses på sprogbrug og på synet på Vestindien generelt. Bogen kommer også ind på landets senere skæbne, som amerikansk territorium.

Antologien diskuterer den rolle, slaverihistorien spiller og bør spille i nutiden. Bogens forfattere udfordrer fortællingerne i den aktuelle, offentlige debat ved at følge sporene efter dansk slaveri i efterkommeres historier, arkiver, ruiner, kunst og litteratur.

Denne trilogi blev udgivet første gang i 1967-1971 og er dokumentariske romaner, som beskriver Danmarks engagement i trekantshandelen og som kolonimagt. Thorkild Hansen modtog Nordisk Råds litteraturpris for trilogien i 1971.

Bogen følger fem generationer af ægteskaber indgået mellem afrikanske kvinder og skandinaviske mænd i slavehandelshavnen Christiansborg på Guldkysten, i dag Accra, hovedstaden i Ghana. Den viser, hvordan raciale forskelle blev skabt på intimt niveau.