Hvordan har efterskolerne udviklet sig i moderne tid?
I 1960’erne var der faldende elevtal på efterskolerne, og det blev diskuteret, om efterskolerne skulle tilbyde prøver ligesom folkeskolen. Det førte til, at efterskolerne fra 1967 fik lov at tilbyde enkelte af folkeskolens afgangsprøver. Undervisningen på efterskolerne blev herefter mere præget af pensum og prøvekrav. Fra 1975 fik efterskolerne lov at tilbyde alle folkeskolens afgangsprøver, og det betød, at efterskolerne nu blev søgt af langt flere. Antallet af elever og antallet af efterskoler blev fordoblet fra 1975-2000. Fra 1994 blev der indført obligatorisk statslig elevstøtte til efterskoleophold. Dermed fik flere råd til at tage på efterskole. Samtidig blev der indført flere krav om evaluering og detaljerede undervisningsplaner.
Mange efterskoler profilerer sig i dag på særlige linjefag som idræt, friluftsliv, kunst, e-sport, teater, dans eller landbrug eller på at have særlige tilbud til børn og unge med indlæringsvanskeligheder eller forskellige former for handicap. I en artikel i Kristeligt Dagblad i september 2021 (se kilder) beskrives det, at 164 ud af 241 danske efterskoler tilbyder friluftsliv og udendørsaktiviteter enten som valg- eller linjefag i skoleåret 2021-2022, mens 101 efterskoler tilbyder gymnastik, og 96 efterskoler tilbyder fodbold som fag.
Hvor mange efterskoler findes der i dag – og hvor mange går på efterskole?
I skoleåret 2021/2022 begyndte i alt 31.7.45 unge på en af landets 241 efterskoler. Det var det højeste antal nogensinde – og en stigning på 1076 elever i forhold til det foregående skoleår, hvor der var det samme antal efterskoler. Det fremgår af et notat fra Efterskoleforeningen fra august 2021 (se kilder). Det høje antal elever skyldtes især en stor stigning i 10.-klasseelever. Antallet af efterskoleelever i 8. og 9. klasse faldt derimod en smule i forhold til året før.
“Tallene viser, at flere unge prioriterer 10. klasse for blandt andet at fordybe sig og ruste sig bedre til en ungdomsuddannelse. Udviklingen af 10. klasse står højt på efterskolernes dagsorden, og jeg glæder mig over, at det vigtige skoleår fortsat er attraktivt for både unge og samfundet,” udtalte formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind, i notatet (se kilder).
Hvad koster det at gå på efterskole?
Prisen er både afhængig af forældrenes indkomst og af den enkelte efterskole. Skolepengene, som er den pris, det i udgangspunktet koster at gå på en efterskole, kan variere en del, men ligger ofte på ca. 2500 kr. pr. uge. Hertil kan komme udgifter til rejser og lign. Egenbetalingen afhænger af, hvor meget statslig elevstøtte forældrene er berettiget til. Alle elever i Danmark er berettigede til indkomstbestemt elevstøtte fra staten til deres efterskoleophold, men omfanget beregnes ud fra forældrenes indkomst. På Efterskoleforeningens hjemmeside (se kilder) er der en prisberegner, hvor man kan indtaste indkomst, skoleår og vælge skole og herudfra beregne prisen for et efterskoleophold.
Hvordan er dagligdagen på en efterskole?
Et efterskoleophold er præget af, at det er en kostskoleform, hvor ikke kun faglig undervisning, men også socialt samvær og forskellige former for praktiske opgaver er en del af dagsrytmen for alle elever. På de enkelte efterskolers hjemmesider er der typisk en detaljeret beskrivelse af dagsrytmen, der ofte indeholder disse punkter:
- Værelsestjek og morgenmad
- Morgensamling
- Undervisning
- Formiddagspause med kaffe og te
- Undervisning
- Frokost
- Undervisning
- Kaffe- og tepause
- Områderengøring
- Fri tid
- Aftensmad
- Lektietid
- Fri tid
- Aftensamling
- Sengetid
Der kan være perioder med projektforløb eller rejser, hvor dagsrytmen brydes. De fleste weekender kan eleverne selv bestemme, om de vil blive på skolen, men i nogle weekender er det obligatorisk at blive og i enkelte weekender lukker skolen. I weekenderne er der oftest forskellige aktiviteter, man kan vælge at deltage i.
På de fleste efterskoler hjælper eleverne på skift i køkkenet med madlavning til hele skolen. Eleverne er inddelt i kontaktgrupper, som mødes jævnligt for bl.a. at tale om deres trivsel og om, hvordan fællesskabet fungerer.